Ekspressiv Farvesymbolik
FARVESYMBOLIK
GULD
Symbol på det højeste lys, solen selv,
himmelsk glans, hellighed. Brugtes i
middelalder- og byzantinsk kunst som
baggrund for hellige figurer og i glorier
FARVESYMBOLIK
Farven var det opsplittede hvide lys, som udbredtes over alle sanselige genstande og gav dem en dybere mening.
Middelalderens brug af klare mættede farver var derfor et fast og dengang alment kendt billedsprog.
GUL: Minder om guld. Symboliserer lys, åndelig kraft, visdom, højeste værdighed.
Også glæde, livskraft og optimisme kan forbindes med den varme gule farve.
I Kina var gult tidligere kejserens farve, og ingen anden end kejseren måtte gå klædt i gult.
FARVESYMBOLIK
Gradvist er denne brug af fast farvesymbolik gået i opløsning.
GUL/GRØN: Men gul er en sårbar farve og kan let komme til at se syg og galdeagtig ud, hvis den blandes med sort eller kolde farver. Ved sådan en blanding skifter farven betydning, den bliver negativ og kommer til at symbolisere forræderi, falskhed, jalousi, mistro og fare. I middelalderen blev den fx brugt til Judas’ kappe i malerier.
FARVESYMBOLIK
Da man omkring 1300-tallet begyndte at arbejde med skyggelægning, begyndte lokalfarvens kraft at vige.
Skyggen blev efterhånden så tæt, at farven næsten forsvandt, for eksempel i Barokkens (1600-1750) kunst.
Farvesymbolikken blev anvendt stadigt mere subjektivt af maleren, som mere og mere lod farverne udtrykke det, han eller hun selv følte og i højere grad valgte ud fra sin egen fornemmelse af farvens almene betydning.
GRØN: Beroligende og positiv ladning. “Jordisk”. Symbol på vækst, håb, indvielse (derfor denne kulør på eksamensbordet?), “Håbet er
lysegrønt”. Rafaels Alba Madonna ca. 1511 er en meget jordisk og harmonisk repræsentation af Madonna og barn- motivet. Raphael har valgt at gøre sin Jomfru Maria til en jordisk og menneskelig moderskikkelse snarere end en ophøjet himmelgudinde. Hun har ingen glorie, og hendes placering i et relativt realistisk og frodigt/frugtbart grønt landskab underbygger denne fortolkning af billedet. Den stabile komposition spiller endvidere sammen med den harmoniske grønne farve.
FARVESYMBOLIK
Alligevel er der nogle farvesymbolikker, som anses for relativt konventionelle, tænk for eksempel på farverne i trafikskilte (signalfarver).
BLÅ: Blå er en "højstatus"- farve, og ansås i Middelalderens farvesymbolik for den mest fuldkomne af alle farver.
Himmelsk, åndelig og utroligt dyr at fremstille, hvorfor den er sjælden. Symbol på tro, tillid, troværdighed.
Madonnas (himmel)kåbe er næsten altid blå.
I moderne tid har blå imidlertid også fået andre konventionelle betydninger, for eksempel depression, melankoli, jævnfør "at have 'the blues'"
FARVESYMBOLIK
Eksemplerne på farvesymbolik, som vist på ppt’en , er ikke en en facitliste, da denne farvesymbolik ikke kan anses for at være konventionel i nutidige billedudtryk
PURPUR/VIOLET: Purpur: Kølig, alvorlig. I oldtiden var
purpur kejserens farve, senere tilhørte den Kristus,
Maria eller for eksempel den katolske kirkes
kardinaler.
Violet: symboliserede i Middelalderen ofte noget
køligt, fjernt, alvorligt, udpræget åndeligt, herunder
også askese og sorg.
Den står også for sorg i Kina.
FARVESYMBOLIK
RØD: Varm, dominerende, “primitiv”, ophidsende, jordisk.
Rød er passion, seksualitet, had og blod, og vi „ser rødt“, når vi bliver rigtig rasende. For eksempel er skøgen Maria Magdalenas kappe rød, idet hun repræsenterer passionen. Det ses i billedeksemplet:
Carracci, Begrædelsen, 1582.
Også i ikke-religiøse (profane) sammenhænge er rød ofte passionens farve. Ses også ofte i forbindelse med revolutioner og oprør, som brugerkraftfuldt røde faner.
FARVESYMBOLIK
HVID: Symbol på det højeste lys, fornuftens lys, intellektet. Gud. Endvidere symbol på renhed, kyskhed, uskyld, det seksuelt uberørte.
Hvid bruges i religiøst maleri for eksempel i Marias klæder (i fremstillinger, der fremhæver hendes jomfruelighed), liljen, dåbsvandet, som en hvid rose, englene, duen og så videre.
Også nogle nonne- og munkeordeners dragter er hvide.
Hvid kan dog også symbolisere det døde (det blodløse), det afsluttede og udslukte.
Pierre-Auguste Cot, Forårstid, 1873.
FARVESYMBOLIK
SORT: I den vestlige kulturkreds symboliserer sort ofte død, synd, helvede, djævelen, sort magi, sorg, melankoli og så videre.
Når sort kombineres med rød, signaleres en meget stærk farvekontrast, der ofte signalerer fare.
Specielt i tvetydige fremstillinger af kærlighed, for eksempel i fremstillinger af kvinden som "femme fatale" (fatalt forførende og måske endda dødbringende objekt for mandens attrå) kombineres rød ofte med sort
for at understrege den fatale forbindelse mellem kærlighed og død.
Edvard Munchs litografi ”Vampyr II”
EKSPRESSIV FARVESYMBOLIK
Der findes et utal af forskellige måder at fortolke farver på. Det spiller ind, hvor i verden man befinder sig, om man har en særlig religiøs eller filosofisk overbevisning og hvilken tidsperiode, der er tale om. Mens man i middelalderen arbejdede med en fast farvesymbolik, som altid var gældende i kunsten, så er tendensen i dag nærmere, at det er vores individuelle fortolkning af farver, der gælder, ved den enkeltes møde med kunsten. Og vores personlige opfattelse af en farve kan også skifte alt efter situation
Øvelse:
Vælg en farve til at tegne abstrakte former, der ligner eller udtrykker følgende betydninger. De må gerne være ”brækket” (blandet) f.eks rød/lyserød:
Forårshumør
Koncentration
Angst
Raseri
Mandag morgen
Vis jeres farve-og formvalg til en ved nabobordet. Har I valgt samme farver? Hvorfor (ikke)?
Kan man høre farve? Eller lugte farver?
Maleren Wassily Kandinsky arbejdede med farvers psykologiske virkning og mente, at farver besidder forskellige egenskaber. F.eks. oplevede han farven gul som urolig og energisk. Blå bringer ro og fordybelse
Kandinsky forbinder også farverne med klange som i musik. Han forbinder farverne med musikinstrumenter. Den grønne er violinen. Den blå er fløjten. Den hvide står for stilhed.
Impression III [Konzert], 1911
Abstrakt Ekspressionisme
I Efterkrigstidens USA opstod en kunstretning, som insisterede på det ubevidstes vigtighed i kunsten. Den kaldes Abstrakt ekspressionisme. Der er nærmest ingen motivisk reference til en ydre virkelighed i et abstrakt ekspressionistisk maleri. Derudover spiller selve maleprocessen en helt central rolle i Abstrakt ekspressionisme. Billedet her illustrerer en maleteknik, der for eksempel blev brugt af maleren Jackson Pollock (1912-1956) i hans såkaldte "drip paintings", som han typisk udførte ved at lægge sit lærred ud på gulvet og lade malingen dryppe ud over lærredet. For Pollock var det således et helt bevidst valg at afgive den kontrol over processen, som en kunstner ellers kan have ved at bruge traditionelle maleværktøjer som staffeli, spatel, pensel, palet, indrammet lærred og så videre.
Som citatet viser, opfattede Pollock nærmest sig selv som en slags "medium" eller forløser af noget allerede eksisterende. Selve malerakten bliver den forløsende proces, og derfor kaldes hans malestil også action painting.
Convergence 1952, Jackson Pollock
Action/Drip painting
I denne opgave skal du eksperimentere med ekspressiv farvesymbolik og det at afgive en stor del af kontrollen i den kunstneriske maleproces. Du anvender drip-painting-teknikken.
Benspænd:
1. Du må benytte alle farver.
2. Du skal arbejde til musik - du bestemmer selv hvilken - og du skal stoppe med at male, når musiknummeret er slut.
3. Du må ikke benytte pensel.
4. Når du påfører maling på dit underlag, skal det dryppes eller hældes på.
Du skal bruge: