1 of 64

“Køb en NFT, betal med crypto, del det på TikTok og få det stjålet af Nordkoreanske hackere”

Anskuelser om demokrati versus it-kriminialitet

András Ács Pedersen, juli 2022

2 of 64

Krypto

3 of 64

4 of 64

1.000.000.000.000 USD

5 of 64

6 of 64

Kryptovaluta og NFT’er og vender op og ned på “common sense.”

7 of 64

8 of 64

9 of 64

10 of 64

11 of 64

Fra 1. januar 2019 er grænsen for, hvornår betaling skal ske elektronisk, sænket til 8.000 kroner inklusive moms. Tidligere lå grænsen på 10.000 kroner. Flere betalinger, som vedrører samme leverance eller ydelse, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Revision Vadestedet

Betalingsmodtagere har som udgangspunkt pligt til at modtage kontant betaling i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00. Forbrugerombudsmanden

12 of 64

Krypto er den vilde vesten, og der har været adskillige angreb på crypto i år, fx

  • Horizon 100 mio USD (juni)
  • Ronin 620 mio USD (marts)
  • Wormhole 300 mio USD (februar)�(Alle 3 bridge attacks)

13 of 64

😥

14 of 64

https://www.brickowl.com/catalog/lego-robber-minifigure

🤩

15 of 64

Dilemmaer

  • Dankortet har været et unikt, dansk betalingsmiddel for alle danskere, men den er presset af internationale kort. Brug af kontanter er støt faldende. Er det et demokratisk problem, at det ikke længere er gratis for borgere at betale med penge (i forhold til kontanter)?
  • Kronecoin: Kan det give mening med en national cryptovaluta?

16 of 64

17 of 64

Min personlige holdning

Kryptovalutaer er med til at udlede CO2, Bitcoins udledning kan svare ca. til New Zealands CO2-udledning. Det er noget svineri.

Kryptovalutaer bør reguleres hurtigst muligt, så de ikke kan misbruges til at finansiere kriminalitet og andre uønskede aktiviteter.

Der er ikke reel værdi bag kryptovalutaer, de er blot nogle uikke tal, som kun har værdi, hvis man kan sælge det til andre.

Jo hurtigere vi begynder at lovgive og oplyse om krypto, jo bedre.

Vi kan oveveje en national, digital betalingsmiddel a’la Dankort: Kronecoin.

18 of 64

Cyberspace

19 of 64

Vi har i Skandinavien en grundlæggende tillid til staten (og til hinanden)

20 of 64

Men i andre lande kan internettet bruges til undertrykkelse af frihed

21 of 64

Kina bruger it-teknologi effektivt til at begrænse sine borgere med fx den “Great Firewall” eller “SenseFace”

22 of 64

Rusland har lovgivet om at kunne afkoble sig fra resten af internettet

23 of 64

I Danmark er der heldigvis ikke (mange) sager om statens misbrug af it-teknologier

24 of 64

De offentlige har succes med adskillige digitale projekter

25 of 64

Vi har mulighed for at bidrage til dagsorden i Folketinget med borgerforslag

26 of 64

Men global kriminalitet og cyberkrig er en realitet i dagens Danmark

27 of 64

Der er tusinder af it-angreb ethvert øjeblik

28 of 64

Adskillige aktører er interesserede i at blande sig

29 of 64

Mange titusinde enheder er kompromitterede

30 of 64

Fx kunne Pegasus overtage mobiltelefoner med zero-click

31 of 64

Vi er i gang med udvikling af it-sikkerhed på en national plan

32 of 64

“Center for Cybersikkerhed arbejder for et sikkert digitalt Danmark. Vi hjælper danske myndigheder og virksomheder med at forebygge, imødegå og beskytte sig mod cyberangreb.” https://www.cfcs.dk/da/

33 of 64

Politiets Onlinepatrulje vogter i cyberspace

34 of 64

Men der er endnu langt til sikker havn

35 of 64

36 of 64

Demo

37 of 64

38 of 64

39 of 64

40 of 64

41 of 64

42 of 64

43 of 64

44 of 64

  • Kan vi forvente lige så effektiv sikkerhedskontroller til IT som fx på fødevare- eller byggeområdet?
  • Bør vi stille skrappere krav til it-produkter?

Dilemmaer

45 of 64

46 of 64

Min personlige holdning

It-sikkerhed er mere kompleks og foranderligt end fødevarer eller byggeri.

Ikke desto mindre bør vi forsøge at sikre rammerne for et risikofri og sikker anvendelse af it-teknologi med relevante regler og lovgivning, hvor vores borgere er godt beskyttede i cyberspace.

Vi er godt i gang, men vi skal have mod til at stille it- og teknologivirksomheder højere krav i forhold til it-sikkerhed.

Helt konkret kunne vi forpligte ISP’er til at scanne deres kunders adresser.

47 of 64

Big tech

Google, Amazon, Meta, Apple, Microsoft

48 of 64

Google, Amazon, Meta, Apple, Microsoft�(AliBaba, TikTok, Baidu…)

49 of 64

De store techvirksomheder har enormt magt og indflydelse

50 of 64

Disse virksomheder producerer fundamentet for størstedelen af de it-teknologier, som vi anvender i dag

51 of 64

Og de igennem opkøb opsuger en del it-innovation, og bliver fortsat stærkere

52 of 64

Facebook kunne allerede i 2012 gennemføre forsøg med at ændre stemningen i hele befolkningsgrupper

53 of 64

De sociale medier er enormt effektive debatværktøjer - og propagandaværktøjer

54 of 64

55 of 64

Vores offentlige organisationer anvender disse tjenester, og er med til at legitimere dem.

56 of 64

Er der slet ikke nogle danske eller europæiske alternativer?

57 of 64

  • Hvad skal der til, at vi i Danmark eller EU kan skabe alternativer til big tech?
  • Eller er det acceptabelt, at meget databehandling foregår i disse systemer?
  • Er det acceptabelt, at big tech kan til tider vide mere om vores samfund, end vores egne myndigheder?

Dilemmaer

58 of 64

59 of 64

Min personlige holdning

Sociale medier er i høj grad medvirkende til en øget demokratisk debat, men de skaber også ekstremisme i deres “ekkokamre.”

Det er risikabelt at støtte sig til Big Techs store, udenlandske tjenester, og vi bør gøre mere i EU til at regulere, at disse må agere efter de principper, som vi finder ansvarlige.

Vi kunne for eksempel forpligte sociale medier til at stille al data som de indsamler til rådighed for dansk forskning, så vores eget land kan få andel i det, som vores borgere er med til skabe i fx Facebook, Youtube eller Google Analytics.

60 of 64

Modforanstaltninger

61 of 64

Go’e fif fra Vordingborg

  • Betragt al online datatrafik som åbne postkort - alle i postvæsenet kan læse eller rette indholdet uden at man får besked. I bedste fald er det kun få organisationer som kan få adgang, i værste fald er det også forbrydere, som kan læse (eller skrive) med.
  • Arbejd systematisk med it-sikkerhed - snak om det med jævne mellemrum.
  • Antag, at du bliver hacket. Øv gerne modforanstaltninger i virkelighedstro scenarier. Tænk på Chaos Monkey.
  • Være skeptisk over eksterne henvendelser.
  • Overvej open source, åben data.
  • Security by design & privacy by design.
  • Overvej hvordan dine it-løsninger kan være mere miljøvenlige.

62 of 64

Yderligere temaer for diskussion - Demokrati og cybersikkerhed

  • Udenlandske (fx big tech) tjenester lukrerer på den data, vore borgere skaber hver dag. Skal vores demokrati ikke få adgang til den data, som indsamles om vores egne borgere?
  • Åben data kan ikke stjæles. Er vi klar til at åbne mere op for offentlige data, lige som fx i Norge, hvor alle kan se hvad de andre betaler i skat? Åben data giver som tommelfingerregel næring til innovation.
  • Hvornår bliver vi klare til afstemninger med NemID? Og kan vi så ikke inddrage befolkningen mere i beslutningerne? (Fx stem over en periode på 3 måneder med NemID om de verserende sager.)
  • Hvordan sikrer vi, at vores borgere og organisationer har en digital etik og digital dannelse?

63 of 64

Tak for samtalen!

Læs mere i “It-sikkerhed i praksis - en introduktion”

64 of 64