1 of 13

Velkommen

2 of 13

Morten, Caroline og Simon - Hvem er vi?

Morten

37 år, har en søn på 7½ år

�Matematik, Fysik/Kemi & Samfundsfag��Bor i Silkeborg, men kommer fra Århus�

Uddannet Filmklipper, har egen virksomhed hvor jeg opfinder brætspil�Tidligere open-mike komiker.

Arbejder som Fysik/Kemilærer ved siden af studiet

Caroline

29 år (på fredag 30. wuhu!)

Dansk og samfundsfag

Skal have ekstrafag om selvudvikling

Bor i Aarhus

Uddannet journalist

Laver frivilligt arbejde i fritiden

Simon Aude

25 år��Engelsk, Idræt og Samfundsfag

Bor i Silkeborg

Svømme- og fodboldtræner

Arbejder med udsatte unge i weekenderne

Gamer

3 of 13

Hvad skal der ske de næste uger?

Tema: Krig

Hvordan påvirker krige verden?

Hvem går i krig?

Hvorfor går man i krig?

Hvem holder sammen?

Hvem hjælper med at stoppe krig?

Hvad kunne i tænke jer at undersøge de næste uger?

4 of 13

Krig

"Krig er et begreb, man ikke bruger i folkeretten længere. Det brugte man i gamle dage før Anden Verdenskrig, men det blev afskaffet i 1949 med Genève-konventionerne," fortæller jurist og ph.d. Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

I stedet taler Genève-konventionerne om "væbnede konflikter". Altså konflikter, hvor der bliver brugt våben til at løse dem. Konventionerne opstiller en række regler og retningslinjer, som skal overholdes i disse konflikter.

Ordet "krig" blev droppet, fordi begrebet var blevet for politisk, og at det var blevet uklart, hvad det præcist betød. Der var derfor brug for et bedre begreb, og det blev væbnet konflikt.

�Kilde: Forsvarsministeriet og Politiken, 2. oktober 2014, Få styr på juraen: Der er slet ikke noget, der hedder krig

5 of 13

Suveræne stater

At en stat er suveræn betyder principielt, at den er uafhængig af andre stater, og den har total magt og myndighed over de mennesker, der er på dens territorium eller landområde.��193 suveræne stater er medlemmer af Forenede Nationer (FN). FN’s sikkerhedsråd har til opgave at holde ro og orden mellem staterne.

At en stat er suveræn betyder principielt, at den er uafhængig af andre stater, og den har total magt og myndighed over de mennesker, der er på dens territorium eller landområde.

Staten har eneret på at bruge vold i landet. Indadtil er voldsmonopolet overdraget til politiet, der skal sørge for ro og orden i landet. Udadtil har landets militær til opgave at forsvare statens uafhængighed og territorium.

International politik handler om, hvordan suveræne stater varetager deres interesser over for andre suveræne stater.

For 400-500 år siden varetog en stat under ledelse af en konge eller kejser sine interesser ved at føre krig og erobre områder fra andre stater. Faktisk mente mange herskere, at de havde pligt til at føre krig for at vise deres magt og udvide statens område.

Krigene kunne være ødelæggende og kostbare – også for sejrherrerne. Det var tydeligt efter 30-årskrigen (1618-1648).

I fredsaftalerne efter 30-årskrigen blev de europæiske konger og kejsere enige om regler for, hvordan staterne kunne løse konflikter på andre måder end ved at føre krig. Reglerne var de første internationale aftaler om krig og fred.

�Suveræne stater

193 suveræne stater er medlemmer af Forenede Nationer (FN). FN’s sikkerhedsråd har til opgave at holde ro og orden mellem staterne.

Reelt er det de største og stærkeste stater som USA, Rusland og Kina, der bestemmer. I international politik har mest magtfulde stater altid haft mest at skulle have sagt.

Skal en stat kan bevare sin suverænitet, må den selv have et tilstrækkelig stærkt forsvar, eller andre stater må beskytte den.

6 of 13

Neutrale stater

En stat kan også vælge at være neutral. Det betyder, at den forsøger at holde sig uden for krige og konflikter med andre stater, og at den ikke indgår forsvarsaftaler med andre stater.

Opgave: Medlemmer af Sikkerhedsrådet

Arbejd sammen ved bordene. Skriv jeres svar ned i stikordsform så i senere kan gennemgå det fælles på tavlen. �Lav aftaler om hvem der er skribent (må gerne være flere personer) og hvem der er ordfører.

Neutralitet

En stat kan også vælge at være neutral. Det betyder, at den forsøger at holde sig uden for krige og konflikter med andre stater, og at den ikke indgår forsvarsaftaler med andre stater.

En sådan neutralitetspolitik førte Danmark fra 1700-tallet til efter Anden Verdenskrig. Det lykkedes også for Danmark at holde sig ude af flere krige i Europa, fx både Første og Anden Verdenskrig.

Danmarks neutralitetspolitikken var ikke en ubetinget succes. I 1864 kom Danmark i krig med Preussen og Østrig. Danmark tabte og måtte afgive hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Grænsen kom til at gå lige syd for Kolding.

Preussen var den stærkeste af de tyske stater. De tyske stater havde indgået et forbund, der i 1871 blev staten Tyskland.

Den danske konge Christian 9. mente, at Danmark efter nederlaget var så lille og svagt, at landet ikke kunne bestå som en selvstændig stat. Kun den danske flåde var nogenlunde stærk.

Derfor spurgte Christian 9. den preussiske konge, om Danmark kunne slutte sig til det tyske forbund som en admiralitetsstat, dvs. en stat med en flåde som kunne deltage i forsvaret af forbundet. Det afslog den preussiske konge.

7 of 13

Hvorfor være/ikke være en neutral stat?

Fordele ved at være en Neutral stat:

Fordele ved at vælge en side i konflikten:

8 of 13

Ikke mere krig?

"Aldrig mere 9. april,” sagde mange danskere i 1945, da Danmark blev befriet, og Anden Verdenskrig var slut. Det var en henvisning til, at tyskerne uden at møde den store modstand besatte Danmark i løbet af få timer den 9. april 1940.��https://www.youtube.com/watch?v=dGtnTx6S7e4&ab_channel=NATO

https://www.youtube.com/watch?v=eaZQhrwSBcE&ab_channel=WION

"Aldrig mere 9. april,” sagde mange danskere i 1945, da Danmark blev befriet, og Anden Verdenskrig var slut. Det var en henvisning til, at tyskerne uden at møde den store modstand besatte Danmark i løbet af få timer den 9. april 1940.

For at vise omverdenen, at Danmark var neutralt og ikke var nogen trussel over for andre, havde regeringer før krigen brugt få penge på militæret. Så det danske forsvar var svagt i 1940.

Danmark er et lille land. Selv om der blev brugt flere penge på militæret, kunne det ikke modstå angreb fra store stater. I det hele taget mente regeringen og de fleste politikere i Rigsdagen, at det ville være umuligt at fastholde neutralitetspolitikken.

Resultatet af Anden Verdenskrig var nemlig, at Europas stormagter ikke længere havde så stor indflydelse i verden som før krigen.

Nu var det supermagterne og sejrherrerne i krigen, Sovjetunionen og USA, der bestemte. Efter krigen blev det mere og mere tydeligt, at de to supermagter og tidligere allierede var hinandens fjender.

9 of 13

Den kolde krig

USA og Sovjetunionen var på alle områder forskellige stater.

10 of 13

Det delte Tyskland

Konflikten mellem supermagterne var især tydelig i Tyskland.

Berlinmuren, Berlin lå midt i den sovjetiske besættelseszone. Byen var delt i fire besættelsessektorer.

Flere og flere østtyskere blev utilfredse med forholdene i DDR. Mange flygtede gennem Berlin. Natten mellem den 12. og 13. august 1961 lukkede 14.000 østtyske soldater og politifolk veje og togbaner mellem Øst- og Vestberlin og begyndte at bygge en mur omkring hele Vestberlin. Muren bestod lige til 1989.

11 of 13

Det delte Tyskland

12 of 13

Da NATO blev født

Se filmklippet The birth of NATO (1:54 min.)

Snak sammen ved bordene og skriv stikord til hvert spørgsmål. Vi samler sammen i plenum! �

Hvilket indtryk giver klippet af holdningen til Nato? �
Hvilke forklaringer giver klippet på, at Nato blev oprettet? �
Hvordan kan du ud fra indholdet høre og se, at klippet er produceret af Nato?

13 of 13

Dansk dilemma

Læs sammen eller individuelt dokumentet “Dansk dilemma”��Populært kaldes artikel 5 for for musketer-eden. Hvorfor?

Hvis fx Danmark skulle blive angrebet, hvor omfattende militærhjælp er andre Nato-medlemmer så forpligtiget til at yde ifølge aftalen?

Sovjetunionens modstand

Hvorfor mente Sovjetunionen, at Atlantpagten havde et ”aggressivt formål”?�
Hvad er det for ”venskabs- og bistandstraktater”, der henvises til?�
I 1949 var Tyskland besat, hvorfor nævnes risikoen for et ”fremtidigt tysk angreb”?