FJÄRILN VINGAD SYNS PÅ HAGA�

• �1. Fjäriln vingad syns på Haga�mellan dimmors frost och dun�sig sitt gröna skjul tillaga�och i blomman sin paulun;�minsta kräk i kärr och syra,�nyss av solens värma väckt,�till en ny, högtidlig yra�eldas vid sefirens fläkt.
• �2. Haga, i ditt sköte röjes�gräsets brodd och gula plan;�stolt i dina rännlar höjes�gungande den vita svan.�Längst ur skogens glesa kamrar�höras täta återskall�än från den graniten hamrar,�än från yx björk och tall.

​

​

• �3. Se, brunnsvikens små najader�höja sina gyllne horn,�och de frusande kaskader�sprutas över Solna torn;�under skygd av välvda stammar�på den väg man städad ser,�fålen yvs, och hjulet dammar,�bonden milt åt Haga ler.
• �4. Vad gudomlig lust att röna�inom en så ljuvlig park,�då man hälsad av sin sköna,�ögnas av en mild monark!�Varje blick, hans öga skickar,�lockar tacksamhetens tår -�rörd och tjust av dessa blickar,�själv den trumpne glättig går.

​

Hanne Schilling Lysebu 2025

1

11-11-2025

Lysebu �Mandag d.10. nov. 2025

”Ska vi snakke eller hva’?”

Nabosprog og mundtlighed

Hanne Schilling Lysebu 2025

2

11-11-2025

Svenskernes forestillinger om dansk

Danska är inte bara en verbal sjukdom, det är också en grav störning av talförmågan och munnens förmåga att uttala ord på ett vackert sätt, vilket främst drabbar folk i Danmark. Då det inte finns något vaccin ska vi vara glada

för att denna verbala styggelse inte är alltför smittsam. Det är främst tre saker som kännetecknar det danska språket:

​

​

Hanne Schilling Lysebu 2025

3

11-11-2025

Opskrift på dansk – set fra Sverige:

• Man bör oftast ha magen spänd när man pratar, ungefär som när man kräks eller är hård i magen. Det berömda danska missljudet påminner som bekant om hur det låter när man exempelvis spyr.
• Fulheten i språket. Ett litet knep är att använda vokalerna e, u, o och ö samt konsonanter som g, s och r i alla möjliga och omöjliga ord.
• Omöjligheten att förstå vad som sägs är viktigare än orden som sådana. Danskan är lika pedagogisk som det språk en jättefull skåning sluddrar fram.

�

Hanne Schilling Lysebu 2025

4

11-11-2025

�

Hanne Schilling Lysebu 2025

5

11-11-2025

Historik:

​

Internordisk sprogundersøgelse:1976

​

Delsing og Aakeson 2005: Internordisk sprogforståelse – rapport (”Delsing-rapporten”)

​

Undersøgelse med knapt 2000 deltagere i Norden

​

Primære konklusioner:

• Det er mundtlighed, altså det talte nabosprog, der er problemet
• Dansk er det største problem!

​

​

Nabosprogsundervisning: typisk læsning af klassikere

Indsatsområde 2014-18:�Fokus på lytteforståelse

Lytteforståelse

�”Hidtil har der i skolerne været fokus på børn og unges læsefærdigheder, også når det gælder den såkaldte nabosprogsundervisning i fagene dansk, norsk og svensk. En undersøgelse af internordisk sprogforståelse ( fra 2005) har imidlertid vist, at det er i forståelsen af talesprog udfordringerne med at forstå hinanden ligger” (Nordisk ministerråd)

​

​

Hanne Schilling Lysebu 2025

6

11-11-2025

Hanne Schilling Lysebu 2025

7

11-11-2025

Formål med mit oplæg:

​

• At afdække hvilke hovedårsager der ligger til grund for problemer med at forstå – måske især dansk – talesprog

​

• At diskutere hvordan de problemer kan afhjælpes i forhold til undervisning

​

• At se nærmere på begrebet ”lytteforståelse”

​

​

Målet er at give inspiration til planlægning af talt nabosprogsundervisning

​

Fordi:

det ganske vist kan være vanskeligt at forstå talte nabosprog, men ”i kampen mod engelsk” (!) er det vigtigt at styrke denne forståelse og indgyde mod til at forsøge! Det er så unikt at vi kan tale sammen på egne sprog og at der skal så lidt til.

Hanne Schilling Lysebu 2025

8

11-11-2025

taler

lytter

Kommunikations- situation:

Hanne Schilling Lysebu 2025

9

11-11-2025

Jeg vil begynde med at fortælle lidt om det danske sprog og den danske udtale. Det er jo rart at stå her og vide at man bliver forstået, når man snakker på sit eget sprog .

Engang troede man at det sværeste man kunne lære at sige på dansk var ”Rødgrød med fløde”, men man kan roligt sige at det slet ikke er ”rødgrød med fløde” der er det værste. Det er ”Røgede ørreder”. Jeg ved nu ikke om jeg synes at ”røgede ørreder” er så svært at sige – heller ikke for en udlænding – jeg synes egentlig det er ret sejt at der overhovedet er nogen, som kan forstå hvad man mener, når man siger ”røgede ørreder”. Kameloså er - så vidt jeg ved - blevet et godt dansk ord - i hvert fald i Norge. Det er jo nederen at ingen kan forstå hvad vi siger. Men vi kan jo i hvert fald grine sammen og have det sjovt Ja, vi kan jo hygge os sammen – kalhygge måske ? Nå, men jeg er jo også blevet en gammel rotte, der måske har slået for stort et brød op, men, men.. Så længe legen er god, er der jo ingen ko på isen! Og lad os så komme ind i kampen – vi er allerede på sporet og det er jo ganske vederkvægende og kan måske føre til at vi kan støtte hinanden – sådan ren veldædighed.

​

Hvad gør lytteforståelse vanskeligt her:

• Manglende forforståelse – uklar genre
• Hastighed!
• Udtale – mumlen!
• Kun tale – ikke skrift
• Den danske d og g- lyd og andre mærkelige lyde! ˈʁɒᶞð̩ ˈɶɐ̯ð̩̩
• Ukendte ord/slang
• Falske venner
• Talemåder og metaforer – også hverdagsmetaforer
• Hvilken slags sprog – hvem taler? ( sociolekt – alder)
• Kulturkontekst ”ska vi sove eller hva’?”

​

Hanne Schilling Lysebu 2025

10

11-11-2025

Hanne Schilling Lysebu 2025

11

11-11-2025

Diskutér i grupperne:

​

Hvordan kan den talende hjælpe den lyttende?

​

Hvilke krav stiller det til den talende?

​

Hvordan kan vi som undervisere undervise vores elever i at hhv tale og lytte, så det fremmer forståelse?

​

​

​

Kopi med tabel

Hanne Schilling Lysebu 2025

12

11-11-2025

taler

lytter

Hanne Schilling Lysebu 2025

13

11-11-2025

​

​

​

Måden at lytte på afhænger af, hvad det er der lyttes til

Hanne Schilling Lysebu 2025

14

11-11-2025

Konkret, uformelt hverdags-sprog

Teknisk, formelt, skriftsprogs-præget

fagsprog

​

Det sproglige kontinuum

skolesprog

Hanne Schilling Lysebu 2025

15

11-11-2025

Lyttemåder (Nunan:1990)

Samlytning - Samtale

Enelytning

Informations-baserede emner, fagsprog

Mellemmenneske-lige emner, hverdagssprog,

uformelt

Hanne Schilling Lysebu 2025

16

11-11-2025

Lyttemåder :

Hvad er genren? Forforståelse?

Samlytning - Samtale

Enelytning

Informations-baserede emner

Mellemmenneske-lige emner, hverdagssprog

Hanne Schilling Lysebu 2025

17

11-11-2025

Nabosprog:

Hvordan skal vi planlægge undervisning?

Samlytning - Samtale

Enelytning

Informations-baserede emner

Mellemmenneske-lige emner, hverdagssprog

Hanne Schilling Lysebu 2025

18

11-11-2025

Konkret, uformelt hverdags-sprog

Teknisk, formelt, skriftsprogs-præget

​

Det sproglige kontinuum

Chat – uformel snak beretning om hverdagsting instruktion nyheder oplæg om fagligt emne

Diskutér:

​

​

Går ”Det sproglige kontinuum” fra let til vanskeligt ( fra venstre til højre) når vi arbejder med nabosprog?

Kan man argumentere for at det kunne være omvendt? (Altså at lytning til et fagligt emne eller en instruktion er lettere end chat med hverdagssprog?) Hvad kunne forklaringen i givet fald være?

Hanne Schilling Lysebu 2025

19

11-11-2025

Hanne Schilling Lysebu 2025

20

11-11-2025

Hvad skal være undervisningens fokus/mål?

​

Kommunikationskundskab ?

– modtagerbevidsthed og retorik: lad os mødes og tale sammen.

Hvad skal der til for at dette kan lykkes?

​

Sprogkundskab ?

– rene sprogkompetencer – f.eks. Sproghistorie og viden om sproglige træk, f.eks hverdagsmetaforer og falske venner

Hvor meget er man nødt til at have af dette for at kunne lytte med forståelse? Og er det et mål i sig selv? (F.eks. «trafiklysmetoden»)

​

Kulturkundskab ?

– kulturforståelse

Hvor meget skal man vide om «kulturrammen» rundt om en samtale før det fungerer? Her bliver begrebet Forforståelse centralt – hvad kunne være målet?

​

​

​

Hanne Schilling Lysebu 2025

21

11-11-2025

Med andre ord:

​

Hvad er nabosprogundervisningens formål – i forhold til arbejdet med mundtlighed ? Og hvad er undervisningens mål?

​

Der må opstilles tydelige læringsmål for at tilrettelægge præcist.

Hanne Schilling Lysebu 2025

22

11-11-2025

​

Derfor er ”tale” ikke bare ”tale” og ”lytning” ikke bare ”lytning”.

​

Diskutér ved bordene:

​

1. Hvilke overvejelser vil du gøre dig, når du skal planlægge undervisning i talt nabosprog?

​

b) Hvilke krav stiller det til dig? Til dine rammebetingelser? Til din planlægning? Til dine elever?

​

c) Hvordan kan I bedst udnytte dette her mødested på Lysebu i forhold til undervisning i talt nabosprog og lytning i den forbindelse? (Brug evt. skemaet fra før og prøv at tænke ”planlægning” ud fra de 4 kvadranter.)

​

​

Hanne Schilling Lysebu 2025

23

11-11-2025

2014

(Stilladsering: Rytme og ”at være i rolle” kan styrke elevens/kursistens mod – det er også lettere at synge sange på de andre sprog end at prøve at sige noget på dem.)

Øvelse : Poetry-slam

Poetry-slam er en digtekonkurrence. Man fremfører sit digt for publikum, der giver points for fremførelsen.

​

Opgave:

• I skal nu i ”samsprogsgrupper” lave et kort digt til en poetry-slam på et nabosprog. Diskuter, hvordan I vil gribe opgaven an.

I kan f.eks.:

• Samle ord ind fra nabosproget og sætte dem sammen
• Skrive digtet på jeres modersmål og prøve at oversætte til nabosproget

2. Øv jer nu i nabosprogets udtale på digtet.

​

Fremførelserne finder sted under middagen

Hanne Schilling Lysebu 2025

24

11-11-2025

Lidt inspiration:

Hanne Schilling Lysebu 2025

25

11-11-2025

kamelåså

• https://www.youtube.com/watch?v=lqEqTNfJm1Q

Hanne Schilling Lysebu 2025

26

11-11-2025