1 of 58

National identitet som virkemiddel

2 of 58

STRUKTUR

  • I skal flytte jer fysisk efter stationerne. Gruppen har 12 minutter (inkl. bevægelse) ved hver station

  • HUSK AT SKRIVE NOTER. Hver gruppe opretter et nyt slide ved hver station. Dokumentation (citater, skærmbilleder) og præcision er vigtig!
  • LÆS gerne forrige gruppes arbejde og byg videre. På den måde bliver vi i fællesskab klogere på kampagnefilmen. I behøver ikke gentage de samme pointer, men må gerne nuancere eller udbygge pointer i jeres egne noter.
  • Tag gerne viden fra forrige stationer med ind i analysen. På den måde styrkes den røde tråd.

  • I skal bruge en computer til at skrive noter, en computer til at se filmen + evt. en computer til at tilgå teori.

3 of 58

1. HVEM (AFSENDER)

4 of 58

1. RESEARCH

  • Landbrug og fødevarer er afsenderen på kampagnen
    • Undersøg hvad det er for en organisation
    • Undersøg hvilken kritik organisationen har mødt de seneste par år
    • Skriv jeres viden ind i et nyt slide

5 of 58

malte ea og rune

top 3 punkter fra de andre

6 of 58

Tue, Magnus, Annabell

Research

Hvad er det for en organisation?

Landbrug og Fødevare er en erhvervsorganisation, der repræsentere den danske fødevareklynge og varetager deres interesser.

Kritik: Der har været demonstrationer i Bruxelles (og flere andre lande), imod landbruget hvor de kæmper for nye miljøkrav og handelsforhold. Der er landbrug og fødevare blevet interviewet, omkring deres rolle i hele demonstrationen, da der er flere danske landmænd som har deltaget i disse demonstrationer. Men landbrug og fødevare tog afstand og sagde at, trods de var informerede om at det skete, var de ikke med til at planlægge noget.

Derudover har rådet for sikker lobbyisme anklaget Landbrug og Fødevare for uetisk lobbyisme.

Kampagnetype

Imagekampagne,

7 of 58

Gruppe: Liva A, Frederikke, Isabella og Karen

Research

Undersøg hvad det er for en organisation

Landbrug og Fødevarer er en dansk erhvervsorganisation, der varetager opgaver og erhvervsmæssige interesser for landbrug og fødevare.

kritik:

Kritik der har været for nyligt (et år siden) handler omkring landbrugs demonstrationer i Bruxelles

Kampagnetype

Man kan argumentere for, at kampagnen er en ”imagekampagne”. Hvorfor? Find konkrete eksempler fra filmen, der underbygger denne pointe.

Man kan se det er en imagekampagne,

fordi de gennem kampagnen viser de ting

som Danmarks står for.

  • Hvilken rolle spiller personen, der lægger stemme til voice-overen?

8 of 58

2. KAMPAGNETYPE

  • Man kan argumentere for, at kampagnen er en ”imagekampagne”. Hvorfor? Find konkrete eksempler fra filmen, der underbygger denne pointe.

  • Hvilken rolle spiller personen, der lægger stemme til voice-overen?

  • Skriv jeres analyse ind i jeres slide

9 of 58

KAMPAGNETYPER

  • Reklamekampagner 
  • Politiske kampagner
  • Hvervekampagner
  • Imagekampagner
  • Oplysnings- og informationskampagne

10 of 58

KAMPAGNETYPER UDDYBET

Reklamekampagner har som formål at sælge en vare på kommerciel vis. Politiske kampagner har selvsagt politiske budskaber som omdrejningspunkt og vil i sidste ende vinde vælgernes gunst. Hvervekampagner handler om at overtale folk til at melde sig ind fx i foreninger eller melde sig som soldat. Imagekampagner har som mål at skabe troværdighed og respekt omkring en virksomhed eller institution. Oplysnings- og informationskampagner har ofte staten som afsender og har som formål at skabe en livsstils- og adfærdsændring blandt folket, fx "stop rygning" eller "spis sundt".Det vil som regel være nemt at kategorisere de enkelte kampagner, men der kan være eksempler, hvor to typer mødes i en form for hybrid. Eksempelvis kan den politiske kampagne og hvervekampagnen blandes, hvis et politisk parti ønsker at hverve flere medlemmer. Den politiske kampagne kan også kombineres med imagekampagnen, hvis partiet eller politikeren forsøger at skabe troværdighed og respekt blandt befolkningen. Der kan også være tale om politiske kampagner, hvor afsenderen forsøger at skabe et dårligt image af sin politiske modstander. Et dansk eksempel herpå er Venstres valgkampagne Bag facaden i 2011, hvor partiet i stedet for at fremhæve egne kvaliteter og budskaber valgte at sværte de to politiske modstandere og partiformænd, socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt og SF'eren Villy Søvndal, til. Et udenlandsk eksempel er Donald Trumps kampagne imod Hillary Clinton med ordene 'Crooked Hillary' (Korrupte Hillary) som det centrale budskab.

11 of 58

1. Hvem (afsender) Carl Emil, David og Mikkel

RESEARCH

1: Landbrug og fødevarer er en dansk erhvervsorganisation, der varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landbruget, fødevare- og agroindustrien.

2: De har modtaget kritik for at syge grise ikke er blevet håndteret korrekt.

KAMPAGNETYPE

1: Man kan se at dette er en imagekampagne da de forsøger at sætte lys på at de godt er klar over at de skader klimaet men at man dog alligevel ikke kan sige Danmark uden at sige landbrug.

2: Voice-overen er Jørgen Leth, en folkekær, velkendt dansker med en distinkt stemme.

greenwashing? –––>

12 of 58

Dea, Rukia, Lisbeth og Alma

Research:�1: Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien.

2: Kritik overfor deres behandling af syge grise der fører til dårlig dyrevelfærd(https://www.information.dk/indland/2024/05/kritik-landbrug-foedevarer-afviser-intensive-produktion-grise-problemhttps://www.information.dk/indland/2024/05/kritik-landbrug-foedevarer-afviser-intensive-produktion-grise-problem)

Kampagnetype:�1. Imagekampagne. De fremstiller sig selv og landbruget på en positiv måde. �2. En voice over stemme er en asynkron lyd. Skaber en stemning, og påvirker den måde vi skal opfatte kampagnefilmen på. De bruger også Jørgen Leht for at skabe noget image og ethos. .

13 of 58

Liva R, Frida og Kaya

RESEARCH

Landbrug og fødevarer er en erhvervsorganisation, der repræsenterer det danske landbrugserhverv og varetager forskellige erhvervsmæssige opgaver og interesser. Det er et at Danmarks største erhverv med en årlig eksport på 163 milliarder og en beskæftigelse på 188.000 mennesker.

Landbrug og fødevarer har fået kritik for dårligt dyrevelfærd hos grise.

KAMPAGNETYPE

En imagekampagne er en kampagne der fremviser en side man gerne vil have folk skal se. I denne video fremstiller de dem selv og landbruget på en positiv måde.

Personen der lægger voice-over til er Jørgen Leth. Hans stemme er dyb, rolig og rar. Den er betryggende og genkendelig. Den er også selvsikker på den rigtige måde, hvilket får seeren til at stole på hvad han har tænkt sig at sige.

14 of 58

2. SIGER HVAD (MEDDELELSE)

15 of 58

DET SAGTE – VERBALE NIVEAU

  • Første gruppe: Transskribér reklamens voice-over i slidet

  • Find derefter interessante retoriske virkemidler i transskriptionen og forklar effekten.

  • Hvilken appelform er dominerende?

  • Skriv noter til jeres analyse i et nyt slide

16 of 58

TRANSKRIPTION

Der er et yndigt land på 4,3 millioner hektare.

Det ikke meget, men nok til at rumme lidt flere af de store spørgsmål. Hvem er han?

Og hvem er hun, og hvor vi alle sammen på vej hen? Er der et liv efter den sidste olie?

Bliver vi spist af kineserer eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise? Ville det redde atmosfæren, hvis køerne bøvser mindre, og hvad betyder vores Michelin stjerner for prisen på grisen?

Der er et yndigt på 4,3 millioner hektare. Det er ikke meget, men tænk hvad det kan blive til. Tænk hvis det hele kunne kører å griselort og solskin. Tænk hvis regnvejr bliver mere værd end olie. Tænk hvis hele verden satset på bæredygtihed og tænk hvis der var der et yndigt land på 4,3 millioner hektare, hvor der lige præcis var plads til at kunne forestille sig noget meget større

17 of 58

2. Siger hvad(meddelelse). Carl Emil, David og Mikkel

Retoriske virkemidler i teksten:

  • Retoriske spørgsmål:Hvem er han? Og hvem er hun, og hvor vi alle sammen på vej hen? Er der et liv efter den sidste olie? Bliver vi spist af kineserer eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise? Ville det redde atmosfæren, hvis køerne bøvser mindre, og hvad betyder vores Michelin stjerner for prisen på grisen?”

Hele tiden med udgangspunkt i landbrug og optimistiske planer for fremtiden. (antitese?)

  • Anaforer: “Det er ikke meget, men tænk hvad det kan blive til. Tænk hvis det hele kunne kører å griselort og solskin. Tænk hvis regnvejr bliver mere værd end olie. Tænk hvis hele verden satset på bæredygtihed og tænk hvis der var der et yndigt land på 4,3 millioner hektare, hvor der lige præcis var plads til at kunne forestille sig noget meget større.”

Det giver en mere fængede præsentation af emnet samt en dybere forståelse for, hvorfor at det er vigtigt.

  • Multirim: “prisen på grisen”. Bidrager med rytme og flow.
  • Antiteser: Udover førnævnte antiteser som “bliver vi spist af kinesere eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise”, opstilles der en del “halve” antiteser - vi kan forestille noget meget større… END??? Det nævnes der aldrig, men vi tænker jo “vi kan forestille os noget større/bedre - end jer! landbruget!”

18 of 58

SPROGLIGE FIGURER

  • Anafor: flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens:

Brødre i livets taager/brødre i nøden på jorden (Gustav Munch-Petersen).

  • Parallel: flere sætninger eller led efter hinanden er næsten ens eller er konstrueret næsten ens:

Det er jo kun Skygger og skinnende Glar. Det er jo kun Bobler og skrattende Kar (Kingo).

  • Epifor: flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens:

Vejen var haard og Trækkeren haard/og Brostenene haard (Johs. V Jensen).

  • Allitteration: (konsonantrim) Betonede stavelser begynder med samme konsonant:

To tanter tog toget til Tofthøj.

  • Assonans: (vokalrim) Lydlig lighed mellem betonede vokaler i to eller flere ord:

kødet skal hænge temmelig længe.

Av min arm.

  • Trikolon: (tretrinsraket) remser med tre led:

Fortæl mig det og jeg vil glemme. Lær mig det og jeg vil huske, Involver mig og jeg vil lære det (Benjamin Franklin).

  • Antitese: sammenstilling af led og ord af modsat betydning:

Sorrig og glæde, de vandre til hobe (Kingo).

Dengang åndede alt fred og idyl, men så kom pesten.

19 of 58

SPROGLIGE BILLEDER / TROPER

  • Personifikation og besjæling

Mange litterære metaforer har karakter af personifikationer eller besjælinger. De to varianter af metaforen ligner hinanden i den forstand, at de begge handler om, at noget (målområde) tilskrives menneskelige evner eller egenskaber (kildeområde). Men for personifikationens vedkommende drejer det sig om, at abstrakte begreber tilskrives menneskelige evner eller egenskaber, mens konkrete genstande tilskrives menneskelige kvaliteter i besjælingen.

Personifikation: Sorrig og glæde de vandre til hobe (Thomas Kingo).

Besjæling: Se hvor Kæmpefloden nyder sin Bugtning! (Johannes V. Jensen).

20 of 58

SPROGLIGE BILLEDER / TROPER

Metafor

Metaforen er et sprogligt billede. Ifølge de amerikanske sprogforskere George Lakoff og Mark Johnson er vi mennesker udstyret med en særlig metaforisk evne, en slags billedskabende rationalitet, som vi benytter, når vi tænker over verden og prøver at forstå den. Og faktisk udspringer alle de forskellige typer af sproglige billeder, vi vil beskrive i dette kapitel, af denne særlige evne.

Det helt grundlæggende greb i metaforen er, at den beskriver et fænomen ved at pege på visse lighedstræk med et andet fænomen. Når vi siger, at "tiden flyver", så beskriver vi en følelse af, at tiden går hurtigt ved at pege på lighedstræk med det at flyve. Det område, metaforen beskriver, vil vi kalde målområdet, og det område, metaforen henter visse lighedstræk fra, vil vi kalde kildeområdet. Metaforen "tiden flyver" kan noteres på følgende måde, idet det skaber en merbetydning i retning af, at tiden går hurtig

21 of 58

SPROGLIGE BILLEDER / TROPER

  • Sammenligning

I sammenligningen overføres der som i metaforen betydning fra et kildeområde til et målområde, og de to sproglige billeder er da i princippet også opbygget på samme måde. Blot indeholder sammenligningen et forbindende "som" eller "ligesom" mellem de to områder, der understreger en lighed mellem dem.

Dit hår var som støv fra kakaotræernes frugter (Sten Kaalø).

Han er dum som en dør.

Min elskede er som en rose.

  • Symbol

Symboler er i sin bredeste betydning blot tegn eller signaler, der står for noget andet. I vores danskfaglige sammenhæng kan vi imidlertid forstå symbolet som en særlig metafortype, hvor ord, ting eller levende væsener ikke blot har en bogstavelig betydning, men også en overført eller metaforisk betydning. En due er f.eks. både en due og kan samtidig være et symbol på fred, liljen er en lilje, men symboliserer ofte skønhed og uskyld, og en ugle møder vi ofte som et symbol på klogskab. I det sidste tilfælde er uglen kildeområde og klogskab er målområde. Læg mærke til, at målområdet ikke optræder i forbindelse med symboler. Det er underforstået.

22 of 58

Dea, Rukia, Lisbeth og Alma

Retoriske spørgsmål: Hvem er han? Og hvem er hun, og hvor vi alle sammen på vej hen? Er der et liv efter den sidste olie?

Bliver vi spist af kineserer eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise? Ville det redde atmosfæren, hvis køerne bøvser mindre, og hvad betyder vores Michelin stjerner for prisen på grisen?

Giver stof til eftertanke

�2. Anaforer: ”Der er et yndigt på 4,3 millioner hektare. Det er ikke meget, men….” �Skaber rytme og fanger læseren,

“Fremtiden er ikke så sort som den har været”, - skaber håb og sætter miljø beskyldningerne i perspektiv. �

3: Ethos da man har valgt at bruge Jørgen Leth som voice over stemme og ikke en skuespiller man ikke kender.

Pathos: pathos ligger i filmen.

23 of 58

Tue, Magnus og Annabell

Anafor: Tænk hvis regnvejr bliver mere værd end olie. Tænk hvis hele verden satset på bæredygtihed og tænk hvis der var der et yndigt land på 4,3 millioner hektare

Hvilken appelform er mest gennemgående?

Det er patos. De bruger patos til at få os med på deres side, og påvirke os til at få en slags kamp tanke. De bruger især retoriske spørgsmål til at skabe patos. Det er meget effektivt, da deres spørgsmål, ikke nødvendigvis behøver at være super realistiske, da de ikke skal besvares, seeren skal bare føle noget når de ser videoen.

Retoriske spørgsmål: Hvem er han?

Og hvem er hun, og hvor vi alle sammen på vej hen? Er der et liv efter den sidste olie?

Assonans:

Michelin stjerner for prisen på grisen

24 of 58

Liva R, Frida og Kaya

VERBALE NIVEAU!!!!!!!

Der bliver brugt pronominer som “Os” “dig og mig” og “vi” Det skaber et fællesskab, som man næsten ikke kan slippe væk fra.

De bruger også anafor. Fortælleren siger “Hvad nu hvis?” mange gange.

PATOS og lånt etos. Lånt etos fordi der er danske forskere i kitler der laver ting og sager. Alt andet er patos. De viser billeder af børn og gamle mennesker; livet.

Samlet forklaring:

Der bliver brugt pronominer som “Os” “dig og mig” og “vi” Det skaber en fællesskabsfølelse. “Bliver vi spist af kineserne? Eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise?” I eksemplet bruges disse pronominer for at skabe en ting vi er sammen om, og som vi næsten ikke kan slippe fra. Et af de sociale behov i Marshall’s behovspyramide er det sociale behov. I den her sammenhæng vil det være et tilhørsforhold, de stræber efter at skabe til seeren: At være en del af fællesskabet. At være en del af Danmark.

25 of 58

Sammenhængende afslutning med to/tre vigtige punkter

Sproglige virkemidler

Der bliver brugt pronominer som “Os” “dig og mig” og “vi” Det skaber et fællesskab, som man næsten ikke kan slippe væk fra.

Mange sætninger starter med “tænk hvis”, hvor der efterfølgende kommer en masse mere og mindre realistiske udsagn om hvordan verden kunne se ud eller kunne komme til at se ud.

Sætningen “Der er et yndigt land” er en anafor der fanger meget. Det er letgenkendeligt, men bliver her puttet ind i en ny kontekst, samtidig med at den stadig udtrykker en glæde til Danmark.

Retoriske spørgsmål�Hvem er han? Og hvem er hun, og hvor vi alle sammen på vej hen? Er der et liv efter den sidste olie?

Bliver vi spist af kineserer eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise? Ville det redde atmosfæren, hvis køerne bøvser mindre, og hvad betyder vores Michelin stjerner for prisen på grisen?

Giver stof til eftertanke

Patos (og etos)

Det er patos. De bruger patos til at få os med på deres side, og påvirke os til at få en slags kamp tanke. De bruger især retoriske spørgsmål til at skabe patos. Det er meget effektivt, da deres spørgsmål, ikke nødvendigvis behøver at være super realistiske, da de ikke skal besvares, seeren skal bare føle noget når de ser videoen. Der er også lånt etos fordi der er folk i kitler der laver ting og sager.

26 of 58

3. SIGER HVAD (MEDDELELSE)

27 of 58

HVEM, HVAD, HVOR, HVORNÅR

  • Hvad viser filmen?

  • Karakteriser personer, komposition, miljø

  • Skriv noter og indsæt skærmbilleder til jeres analyse i et nyt slide

28 of 58

Tue, Magnus, HallaB(ell)

  • Hvad viser filmen?

forskellige mennesker

grise

kina

De forskellige aspekter af landbruget.

Raketopsendelse

vindmøller

olieplatform

by

Hvordan landbruget foregår, men også personers liv. Blive gift, få børn, være barn og store gennembrud (raket)

  • Karakteriser personer, komposition, miljø

Gammel dame, lille pige, forelsket par, lille dreng, landmænd, Nasa-mennesker, kinøjser, kokke, mejeri fabriksarbejdere, forsker, 2 piger, gammelt ægtepar,

Filmen viser motiver som minder om guldaldermalerier, og det skildrer den samme idyl omkring landbruget i dag , som der var dengang

29 of 58

Filmen viser motiver som minder om guldaldermalerier, og det skildrer den samme idyl omkring landbruget i dag , som der var dengang

30 of 58

Rune, Ea & Malte

  • Hvad viser filmen?

Filmen viser meget dansk landbrug, men alligevel viser den også byliv, blandet med hvad mennesker foretager sig i deres hverdag. Filmen klipper meget hurtigt, så det er ikke alle klip som er lige lange, og lige vigtige.

  • Karakteriser personer, komposition, miljø

Der er mennesker af alle aldre, alle slags prisklasser, der er mange forskellige miljø,

  • Skriv noter og indsæt skærmbilleder til jeres analyse i et nyt slide

Det der bliver sagt er også det som visuelt bliver vist.

31 of 58

3. Siger hvad (meddelelse) Carl Emil, David og Mikkel

  • Hvad viser filmen?

filmen viser at der er en masse forskelligheder i verden, ift til kultur og mennesker.

  • Karakteriser personer, komposition, miljø

Brudepar, lille pige, gammel person er personer af alle aldersgrupper og steder i livet.

Hurtig montageklip

32 of 58

tobias, niko, gravs,

  • Se på guldaldermalernes landskabsmalerier
  • Find eksempler på den samme æstetik – klip skærmbilleder ind i dokumentet

vi finder billeder der viser en afspejler lidt fortiden og den senmoderne samfund

  • Hvilken funktion har denne æstetik?

det gir en moderne og fortidisk æstetik

  • Skriv noter og indsæt dokumentation i jeres slide

33 of 58

C.W. Eckersberg�Landskab med stente, Møn�

C.W. Eckersberg

Landskab med stente, Møn

34 of 58

J. Th. Lundbye (1847)

Hankehøj

35 of 58

J.T. Lundbye

Malkeplads ved herregården Vognserup

36 of 58

Dea, Rukia, Lisbeth og Alma

1: Filmen viser dansk landbrug og- folkefærd når det er bedst. Men filmen viser også verden og hvordan det klimatiske står til.

2: Voice over

  • skaber ethos
  • rolig stemme

dyr

  • skaber medlidenhed hos seerne
  • bliver set både levende og døde

Børn/ældre mennesker

  • Der er stor variation mellem de personer der bliver fremstillet i kampagnevideoen. Der er unge, ældre, piger, drenge osv.

Guldalder-Landskabet: Gamle danske værdier, moderne udtryk, ærkedansk, særligt danske, varme aftsemt farver, romantisk og idyllisk.

37 of 58

4. I HVILKEN KANAL (MEDIE)

38 of 58

Det filmiske sprog

  • Hvordan understøttes filmens meddelelse af det filmiske sprog?

  • Undersøg fx klipning, billedbeskæring, farver, lyd eller andet interessant. Husk skærmbilleder og at forholde jer til effekten af de filmiske virkemidler

  • Skriv noter til jeres analyse i et nyt slide

39 of 58

HC Nikolaj Malthe Tobias

  • Hvordan understøttes filmens meddelelse af det filmiske sprog?
  • filmen besked er at vi skal værer et grønner samfund men at vi stadig skal bevar de danske værdier, filmen viser en håndfuld billeder der relaterer til hvad fortælleren siger.

  • Undersøg fx klipning, billedbeskæring, farver, lyd eller andet interessant. Husk skærmbilleder og at forholde jer til effekten af de filmiske virkemidler

  • Skriv noter til jeres analyse i et nyt slide

40 of 58

Gruppe: Liva A, Frederikke, Isabella og Karen

  • Hvordan understøttes filmens meddelelse af det filmiske sprog?

Den bliver filmet på en måde at man følger med

den enkelte person rundt. De klip der vises i videoen

understøtter og hænger sammen med hvad der siges når det siges.

  • Undersøg fx klipning, billedbeskæring, farver, lyd eller andet

interessant. Husk skærmbilleder og at forholde jer til effekten af

de filmiske virkemidler

Der bliver lavet en montage af klip som har med emnet/temaet at

gøre.

41 of 58

Rune, Ea & George Michael

  • Hvordan understøttes filmens meddelelse af det filmiske sprog?

Det bruges til understøttelse den overordnede meddelelse igennem det filmiske sprog, da alt det som bliver sagt bliver visuelt vist. Når man taler om Kina, klippes der til de store kinesiske bygninger, og når der tales om landbrug, bliver der klippet til grisestalde.

  • Undersøg fx klipning, billedbeskæring, farver, lyd eller andet interessant. Husk skærmbilleder og at forholde jer til effekten af de filmiske virkemidler

  • Skriv noter til jeres analyse i et nyt slide

42 of 58

I hvilken kanal (medie). Carl Emil, David og Mikkel

  • Hvordan understøttes filmens meddelelse af det filmiske sprog?

der er en optimisme i jørgen leths stemme når han snakker om fremtiden, det kan understøttes med det filmiske sprog da vi tit får vist videoer af videnskabelige undersøgelser.

  • Undersøg fx klipning, billedbeskæring, farver, lyd eller andet interessant. Husk skærmbilleder og at forholde jer til effekten af de filmiske virkemidler

(meget) hurtig montageklip, max 3 sek

43 of 58

Dea, Rukia, Lisbeth og Alma

1: Montage-klip, hurtigt skift mellem klippene. På billedet kan vi se kampagnefilmens forsøg på at rekreerer guldalderens traditionelle billeder på landbrug i en moderne version.

44 of 58

Vigtigste pointer

1: Montage-klip, hurtigt skift mellem klippene.

  • Forbundet alt sammen, ikke gammelt og sørgeligt men nyt og godt,

2: filmen besked er at vi skal værer et grønner samfund men at vi stadig skal bevar de danske værdier, filmen viser en håndfuld billeder der relaterer til hvad fortælleren siger.

  • At vi skal holde fast i de danske værdier og derfor ikke skal nedtone landbruget. Hellere finde bedre løsninger som gavner begge parter.

3: De klip der vises i videoen understøtter og hænger sammen med hvad der bliver sagt

  • Får det hele til at virke mere troværdigt. Landbruget er en fælles kerne.

45 of 58

5. TIL HVEM? (MODTAGER)

46 of 58

1. MÅLGRUPPE

  • Argumentér for kampagnefilmens målgruppe. Inddrag Maslowsbehovspyramide og Gallups kompasmodel. Underbyg med eksempler fra reklamefilmen.

    • Hvad er det for nogle værdier filmen slår sig op på?

    • Hvad er det for nogle behov hos modtageren, filmen taler ind i?

  • Skriv noter til jeres analyse i et nyt slide

47 of 58

tobias, niko, gravs

  • Argumentér for kampagnefilmens målgruppe. Inddrag Maslowsbehovspyramide og Gallups kompasmodel. Underbyg med eksempler fra reklamefilmen.

    • Hvad er det for nogle værdier filmen slår sig op på?

landbruget, landmændene og danske folk

    • Hvad er det for nogle behov hos modtageren, filmen taler ind i?

Behov for at beholde det danske landbrugssamfund i forhold til at få et grønneresamfund

48 of 58

MASLOWS BEHOVSPYRAMIDE

49 of 58

GALLUPS KOMPASMODEL

  • Modtager → Ramme den rigtige målgruppe��Inddeler danskerne i livsstil, forbrug og interesser
  • Analysere en befolkningsgruppe nært, ikke kun alder osv
  • 8 akser med hhv. “Moderne” og “Traditionelle” - “Individ” og “fællesskab” og så center; passer ikke ind i segmenterne

 

50 of 58

Noter til post 5.

Kampagnefilmens målgruppe er folk der er kritiske overfor landbruget. Videoen prøver at ramme de fællesskabsorienterede fra Gallups kompasmodel. Det kan godt være man er kritisk overfor landbrug

Afsenderen hæver behovet fra fysiske behov(mad) til sociale og anerkendelses behov. Man skal have det godt med at spise kød og drikke mælk. Men mest af alt bruger de det sociale behov. Der bliver vist mange forskellige mennesker i videoen, og fortællerens stemme er hjemlig og på godt gammeldags dansk. Det giver en følelse at vi skal stå sammen, og at vi er her for fællesskabet.

Fællesskab=Danmark=Landbrug

51 of 58

Gruppe: Liva A, Frederikke, Isabella og Karen

  • Argumentér for kampagnefilmens målgruppe. Inddrag Maslowsbehovspyramide og Gallups kompasmodel. Underbyg med eksempler fra reklamefilmen.

Målgruppen er rettet mod os, så vi kan tænke anderledes. “Hvad nu hvis…” tanken, så vi kan gøre en forskel med jorden.

    • Hvad er det for nogle værdier filmen slår sig op på?

Filmen fortæller om alt det som sker ved verdenen, da vi ignorerer klimaforandringerne. De prøver at fortælle os hvad vi kan gør e bedre

    • Hvad er det for nogle behov hos modtageren, filmen taler ind i?

Det er blandt andet det fysiske behov der tales til i form af at vi bliver nødt til at handle på problemerne for at kunne beholde vores hjem og få en bedre fremtid. Det er også det sociale behov der tales til da det er noget vi bliver nødt til at være fælles om og samarbejde om for at gøre en forskel.

52 of 58

Rune, Ea & George Michael

  • Argumentér for kampagnefilmens målgruppe. Inddrag Maslowsbehovspyramide og Gallups kompasmodel. Underbyg med eksempler fra reklamefilmen.

Der er en meget bred målgruppe i kampagnefilmen, da videoen grundlæggende taler ind til rigtig mange danskere. Man kan inddarge

    • Hvad er det for nogle værdier filmen slår sig op på?

Filmen slår op på værdier af folk der ikke er meget for at styre hend mod en værden med mærkant minde animalske produkter som oksekød og mælk. den slår også op på værdier af folk der aktivt skubber vores land mod denne nye virkelighed.

    • Hvad er det for nogle behov hos modtageren, filmen taler ind i?

Behovene som der tales ind i videoen er af at man har behov for anerkendelse, og et tilførselsforhold.

Skriv noter til jeres analyse i et nyt slide filmen slår op på værdier af folk der ikke er meget for at styre hend mod en værden med mærkant minde animalske produkter som oksekød og mælk. den slår også op på værdier af folk der aktivt skubber vores land mod denne nye virkelighedneger.

53 of 58

Til hvem (modtager). Carl Emil, David og Mikkel

  • Argumentér for kampagnefilmens målgruppe. Inddrag Maslows behovspyramide og Gallups kompasmodel. Underbyg med eksempler fra reklamefilmen.

  • Hvad er det for nogle værdier filmen slår sig op på?

I filmen præsenteres vi for verdens klimaproblemer. De mener dog stadig vi skal finde en løsning da landet ikke fungere uden landbruget. Det er “the backbone” af Danmark.

  • Hvad er det for nogle behov hos modtageren, filmen taler ind i?

Fremtid

Afsenderen hæver behovet fra fysiske behov(mad) til sociale og anerkendelsesbehov.

54 of 58

Sammenfattede pointer fra punkt 5.

Modtager:

Målgruppen som filmen prøver at ramme er dem som er kritiske overfor landbruget samt de fællesskabsorienterede i samfundet. De prøver at sætte i perspektiv at samfundet ikke fungere uden landbrug samt at de aktiv prøver at finde mere bæredygtige løsninger til erhvervet.

Værdier:

Værdien i filmen er at præsentere klimaproblemer og hvordan Landbrug og fødevarer prøver at finde bæredygtige løsninger i vores kritiske samfund.

Behov:

Det er det sociale behov der tales til da det er noget vi bliver nødt til at være fælles om og samarbejde for at gøre en forskel. altså det bliver hævet fra det fysiske behov til det sociale.

55 of 58

6. FRI STATION

56 of 58

FRI STATION

  • Her bestemmer, I selv, om I vil diskutere kampagnefilmen, følge op på en snak om den analyserende artikel eller tale om planer i efterårsferien.

  • Vand/tissepause – gå på skift og respektér, at de andre arbejder.

57 of 58

Gruppe: tobias niko hc gravs

  • Effekten reklamen prøver at opnå er at informere den individuelle dansker om at Landbruget skal have en grønner fremtid men stadig passe på dens normer. reklamen opnå dette ved at uddybe hvor vigtigt det er at passe på sit klima men også hvor vigtig det er at passe på danmark og dets landbrug.

  • Reklamen opnår, den effekt ved at den er rettet til den individuelle dansker, men også det fællesskabet vi skal holde sammen om der styrker de danske traditionelle værdier og det danske landbrug, men med fokus på at skabe en tryghed om klima. det understreger at det er os det handler om.

58 of 58

Gruppe: Liva A, Frederikke, Isabella og Karen

Man slutter af med et nyt og mere positivt syn på landbrug. De vil gerne sætte fokus på at Danmark og landbrug hænger sammen og det er en del af vores nation. Det har været en del af vores historie så langt tilbage som der huskes og det skal det fortsætte med i fremtiden. Der er fokus på kærlighed og sammenhold..

men slutter af med en følelse af kampgejst for at beholde vores helt normale og rare Danmark.