Det gode liv
Lektie: det gode liv - tre ting
Det gode liv
“Den antropocæne tidsalder”
Fra græsk
“anthropos” - menneske
“kainos” - ny
→ menneskets nye tid
3 nedslag
Kultur og natur - hvad er forskellen?
Kultur
Natur
Multispecies
Er historie lig med menneskets historie?
Kan man studiet af mennesket adskilles fra studiet af naturen?
Fokus på “multispecies” ophæver denne adskillelse
Eksempel: Koloniseringen af Den Nye Verden
Alfred W. Crosby: Koloniseringen var en “multispecies” affære fra start til slut
Introduktion af heste, grise, kvæg
→ konflikter om land og ejendomsret
→ redskab til at “civilisere” de indfødte
→ overførsel af infektionssygdomme (ca. 50 �mio. indfødte døde)
→ “orbis event” (“Den lille istid”)
Tre gymnasieelevers tanker om klimakrisen. De gik alle i 2.g i en forstad til København i 2022.
Indledende øvelse
Skriv et kort svar til den person, du er mest enig med. Begrund, hvorfor du er enig med denne person.
OBS: Vi slutter også forløbet af med, at I skriver et svar til én af gymnasieeleverne, hvor I trækker på jeres viden fra forløbet
Grøn trepartsaftale - hvad med dyrene?
Artikelserie i Weekendavisen om husdyr
Pararbejde - vi lytter til artiklen om grisen
Diskussion:
Modul 2
Den antropocæne tidsalder: Begyndelsen
Den engelske industrialisering
Årsager, indhold og konsekvenser
Arbejdsspørgsmål i classroom
Tilægsspørgsmål ��Den engelske imperialisme�Beskriv det ideologiske motiv for imperialismen
Diskussion�I hvilken grad var industrialiseringen et fremskridt eller et tilbageskridt?
Diskussion
Industrialiseringen
I hvilken grad var industrialiseringen et fremskridt eller et tilbageskridt?
Historiesyn
Dagens program
“Den røde tråd”?
Historiesyn fortsat
Historiesyn betegner opfattelsen af, hvad der udgør historiens drivkræfter – hvilke kræfter og processer, der styrer historiens gang.
At have et historiesyn indebærer bl.a. en forestilling om, at historisk forandring har en bestemt retning eller en mening.
Tidens retning
Cyklisk historiesyn vs. lineært historiesyn
Francis Fukuyama: “The end of history”
Friedrich Hartkort (1793-1880)
Friedrich Harkort kæmpede for arbejdernes rettigheder (fx fast ansættelse, fast løn, forbud mod børnearbejde, uddannelse)
Regnes for at være “Ruhrdistriktets fader”
Arnold Toynbee (1852-1883)
“Den industrielle revolution”
To kilder til den britiske industrialisering
Kilde 1: Om fabriksarbejdernes sociale stilling (1844) (Friedrich Harkort)
Kilde 2: Forelæsning om “Den industrielle revolution” (1884) af historiker Arnold Toynbee
Pararbejde
Citater fra Hartkort-kilden
“Maskinen tjente lydigt sin skabers vilje, for efterhånden som den overgik mennesket i styrke, triumferede Kapital over Arbejde og etablerede derved en ny form for underkastelse”
“Hvis der opstår én af disse overproduktionskriser, der synes at dukke op med kortere og kortere mellemrum, falder lønnen straks ned under eksistensniveauet. Ofte standses arbejdet fuldstændigt en tid, og da arbejderne som følge af dårlig uddannelse allerede har brugt alt, hvad der var tjent i bedre tider, bliver en mængde mennesker udsat for sult og alle afsavnets kvaler.”
“Arbejderens ringe uddannelse og indgroede vaner tillader ham ikke at skifte til et nyt arbejde med nye arbejdsrutiner.”
Den danske industrialisering og synet på naturen
Arbejdsspørgsmål i Classroom
Opsamling 1: Natursyn
Før industrialiseringen
Efter industrialiseringen
Opsamling 2: Den grønne trepartsaftale, 2024
Historiesyn fortsat
Faghistorien
Idealistisk historiesyn vs. materialistisk historiesyn
Marxistisk model over samfundstypernes udvikling
Det pluralistiske historiesyn
To State of the Union-taler
Lyndon B. Johnson, 1965
Richard Nixon, 1970
Link til talerne
Læsefokus:
Hvad fortæller præsidenterne om:
USA efter anden verdenskrig og forbrugerisme
“Tidsmaskinen”
Overvej, hvordan
OG
ville have reageret, hvis de havde levet i kildens samtid.
Formuler tre udsagn, som Aristoteles eller Thomas Aquinas kunne have sagt, hvis de havde læst kilden
Udsagnene præsenteres for resten af gruppen :-) Du skal kunne argumentere for, hvorfor I har formuleret udsagnene, som I har lavet
Kilder til industrialiseringen i Danmark - link til kilderne
A: Læser “Menneskeaandens Sejre (1904)
B: Læser “Danmark som Industriland” (1912)
C: Læser “Forslag om havebyer og haveforstæder” (1912)
D: Læser “Landskab og teknik” (1913)
Læsefokus
Læs kilden og tag korte noter til, hvilket syn på A) industrialiseringen og B) naturen, som kommer til udtryk i kilden. Vis det ved hjælp af citater fra kilden.
Det gode liv - først i par, så i plenum
Hvad er det gode liv for mennesker?
Hvad er det gode liv for dyr?
Ligheder?
Forskelle?
Natursyn
Den engelske imperialisme
“Den hvide mands byrde” (“The white man’s burden”)
Pligt fra Gud → “civilisere” de indfødte
Afhængighedsforhold
Den antropocæne tidsalder - bæredygtighed på dagsordenen
“Vores forpligtelse består i at bruge, hvad vi behøver, uden derved at fratage efterkommerne det, som de vil have behov for” (Gifford Pinchot, leder af det det amerikanske skovvæsen, 1910)
Citat fra bogen Klimahistorie, der omtaler geografen George Perkins Marsh og geologen Nathaniel Southgate Shaler. De levede i anden halvdel af 1800-tallet:
En stigende brug af naturens begrænsede ressourcer ville udfordre det, de kaldte for miljøets “bæreevne.” De mente dog også, at mennesket gennem teknologisk udvikling kunne udvide ressourcemængden (s. 41)
USA efter anden verdenskrig og forbrugerisme
Arbejdsspørgsmål i Classroom
Danmark i efterkrigstiden (1945-1970’erne)
Indledende summeøvelse:
Hvilke forbrugsvarer er målrettet teenagere i dag?�Hvor bliver de produceret?
Det private forbrug
Personbiler i Danmark
Arbejdsspørgsmål i Classroom
Link til kilderne
Thøger Larsen: “Den danske sommer” (1914)
Halfdan Rasmussen: “Skillingsvise” (1970)
Formål: Arbejde diakront
Opsamling på arbejdsspørgsmål
12) Hvorfor stiger behovet for fossile brændstoffer?
16) Vurder konsekvenser af oliekriserne ud fra et
To kilder til efterkrigstiden i Danmark - link til kilderne
Formål:�Læse kilderne og arbejde med det funktionelle kildebegreb
Stil hv-spørgsmål til kilden
Hvilke spørgsmål kan kilden bruges til at svare på?
�Opsamling: Hvad kan vi bruge kilderne til?
Lis Groes: “Vi har utrolig meget at lære af amerikanerne” (1952)
“Unge med penge mellem hænderne” (1957)��
Kap. 6: Bevidsthed om forbrugerismens bagside ulmer
Aktør/struktur-analyse
Hvorfor udvikler samfund sig i bestemte retninger? Uddragene er hentet fra hjemmesiden historiskmetode.weebly.com, som er lavet af en historielærer fra Rysensteen
�Strukturer forklarer menneskelig udvikling som et produkt af historiske forhold, der begrænser og bestemmer det menneskelige handlerum. Det kan være fysiske forhold som en stats geografiske placering, klimaet, dyrelivet, befolkningssammensætningen og tilsvarende. Det kan være økonomiske forhold som markedsøkonomi eller planøkonomi, erhvervsstrukturer, handelsmønstre, teknologi og så videre. Det kan være kulturelle forhold som verdensbilledet, ideologiske strømninger, religion, tradition, selvforståelsen, mentalitet og lignende.
Aktører forklarer historisk udvikling som menneskeskabt, i den forstand at menneskets frie vilje og fornuft altid giver det en række valgmuligheder indenfor det handlerum, som de historieskabte strukturer sætter grænserne for. Man siger, at mennesket er historiens agent. Vi ser her på en person, en gruppe personer, en bevægelse, et parti, en regering eller en organisation osv.
Internt og eksternt fokus
Link til analyseskema
Leonardo di Caprio (2014) - Los Angeles (2024)
Opsamling på lektie
Klima på den internationale dagsorden
Par begrebet i venstre kolonne med en tilhørende definition i højre kolonne
Opsamling på lektie
Par begrebet i venstre kolonne med en �tilhørende definition i højre kolonne
Parisaftalen (2015)
De stigende temperaturer skal stoppes. Den maksimale temperaturstigning må være på 2 grader (sammenlignet med den gennemsnitlige førindustrielle temperatur i 1850). Det ideelle mål er 1,5 grader.
Trump trak USA ud af aftalen i 2017, Biden trak USA med igen i 2021 - hvad gør Trump nu?
Hvilke hensyn vejer tungest?
�Økonomisk bæredygtighed?�(fx arbejdspladser, økonomisk vækst)
�Økologisk bæredygtighed? �(fortsat opbakning til Parisaftalen)
FN’s 2015-mål vs. FN’s verdensmål
Individuelt:
Pararbejde
Hvad bruger vi vandet til?
Pararbejde
�
Hvorfor trækker Trump USA ud af Parisaftalen?
Se figuren på næste slide
Centralt begreb i Brundtland-rapporten: �Økologisk bæredygtighed
Hvis et politisk tiltag skal være bæredygtigt, så skal der tages hensyn til alle tre dimensioner
Typer af bæredygtighed
Kilde: Morten Nielsen Hasselbach og Michael Knudsen: Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv, Columbus 2021.
Natursyn efter 1950
Find arbejdsspørgsmål i Classroom
Arbejdsspørgsmål til kap. 9 (lektien til i dag)
Undervisningsevaluering (obs: kun 13 besvarelser)
Diskursanalyse i historie
Grundidé bag diskursteorien: Sproget former vores opfattelse af virkeligheden��Husk også kildekritikken! Afsender, historisk kontekst etc.
Der bliver flere ældre i vores samfund
Frihedskæmper eller terrorist?
Centrale begreber
Bjørn Lomborg: “Klodens sande tilstand” (uddrag fra kronik i Politiken, 1998)
Nybrud i 2004
I juli 2004 stoppede Bjørn Lomborg som direktør for IMV, og i årene omkring 2004 arbejdede den nye miljøminister, Connie Hedegaard, målrettet på at få dansk klimapolitik tilbage på den internationale dagsorden. I 2019 udtalte hun til en artikel i Information: ”Personligt mener jeg, at Lomborg fik alt for meget opmærksomhed, og der var en periode, hvor man ikke kunne diskutere klima uden at skulle høre Lomborg. Og han har været med til at udbrede tankegangen om, at der er andre vigtige prioriteter end klima”.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen ændrede tilgangen til miljøpolitik i 2004. Fem år senere blev Anders Fogh Rasmussen den første danske statsminister til at sætte et langsigtet mål om at gøre Danmark fuldstændig fossilfrit i 2050. Til et klimaforedrag på Københavns Universitet i 2008 udtalte Fogh: ”Jeg vil gerne bekende, at jeg bestemt hører til dem, der meget længe har været i tvivl om klimaforandringer og deres årsager. Men der tegner sig i dag med rapporterne fra FN’s Klimapanel en stigende videnskabelig konsensus”.
Kap. 11: Natursyn (fra 00’erne og frem)
Link til opgaver
Herefter skal I arbejde med opgaven på næste slide, som skal præsenteres i form af en planche.
Bæredygtig udvikling - how to…?
Forestil jer, at I er ansvarlige folketingspolitikere, som går op i bæredygtig udvikling. Samfundet kendetegnes ved demografiske udfordringer (“ældrebyrden”),�stigende priser (inflation) og flere klimarelaterede udfordringer (mere regn, mere vind, højere temperaturer). ��Med udgangspunkt i de tre cirkler i bæredygtighedsmodellen, skal I finde ud af, hvilke områder I vil prioritere mest, når I træffer politiske beslutninger. Desuden skal I finde ud af, hvilken økonomisk model, I vil træffe beslutninger på baggrund af. I kan vælge mellem en liberal økonomiske model eller en cirkulær økonomisk model (Doughnut-modellen). ��Diskuter fordele og ulemper ved de to modeller i forhold til bæredygtig udvikling. Træk meget gerne på viden fra forløbet “Det gode liv” i diskussionen.
Produktkrav: Planche, hvor I begrunder jeres valg af model + diskussion af fordele og ulemper. Der må gerne være illustrationer på jeres planche.
Mickey Gjerris, lektor i bioetik
Hvordan kan vi komme væk fra�et individualistisk hyperforbrug?
4 bud på fremtiden
Tre unge menneskers tanker om klimakrisen. De gik alle i 2.g i en forstad til København i 2022.
Skriv et svar til én af dem, hvor du trækker på viden fra forløbet
Kasper fortæller om …
Interview med psykologistuderende Kasper Mygind, 29 år
Klimakrisen i populærkulturen
Opsamling på forløb vha. “analysemodeller”
Alle laver en problemstilling til “Skillingsvise” af Halfdan Rasmussen (1970)
Undersøg problemstillingen ved hjælp af den metode, som du har fået udleveret. Her skal du forsøge at besvare problemstillingen ved hjælp af metode 1, 2, 3 eller 4.
Du skal også anvende baggrundsviden fra kap. 5 og kap. 6 fra bogen “Klimahistorie” (se links på modulet)
Link til kilderne
Thøger Larsen: “Den danske sommer” (1914)
Halfdan Rasmussen: “Skillingsvise” (1970)
Formål: Arbejde diakront