SPROG OG MAGT

Kampen om diskurser

MODUL 1

PODCAST: �KLOG PÅ SPROG: ONDSKABENS ORD

• I har hjemme lyttet til det afsnit af podcasten ”Klog på sprog”, som hedder ”Ondskabens ord”.�
• Gå ind på meebook og find forløbet ”Sprog og magt”.�
• Skriv, dine tanker om podcasten. (7 min)�Fx: Skriv pointer fra podcasten. Er der noget, der gjorde særlig indtryk på dig? Hvad kan man bruge den viden til, som du fik? Har Victor Klemperers bog relevans i dag? Hvordan?�
• Gruppesamtale�

​

PODCAST: �KLOG PÅ SPROG - ONDSKABENS ORD

• Victor Klemperer (tysk professor i sprogforskning) skrev bog om, hvordan naziregimets sprog ændrede folks syn på jøderne.��Bogen hedder: LTI – Notizbuch eines Philologen �(Lingua Tertii Imperii: Sprache des Dritten Reiches)

​

PODCAST:�KLOG PÅ SPROG – ONDSKABENS ORD

• Fra forordet: ��”Den stærkeste påvirkning blev ikke udøvet af de enkelte taler. Heller ikke af artikler eller flyveblade, plakater eller faner. Den blev ikke opnået af noget, man var nødt til at indoptage med bevidst tænkning eller bevidste følelser. �Nazismen gled tværtimod over i massernes kød og blod gennem enkelte ord, faste udtryk og sætningsformer, som de fik påtvunget gennem millioner af gentagelser og som blev overtaget mekanisk og ubevidst. Ord kan virke som bitte små doser arsenik: de sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.”

​

FOKUS I DAG: SPROGETS MAGT

DEFINITION AF DISKURSBEGREBET

• Ytrer man sig om noget, på det rette sted, til den rette tid, kan sprog ændre egne og andres handlinger og holdninger.
• Især ikke ligegyldigt hvordan vi taler, for sprogets og ordenes medbetydninger påvirker os.
• De ord de fleste bruger er normdannende, og dermed magtfulde.
• Den franske filosof Michel Foucault 🡺 tæt sammenhæng mellem den dominerende måde at tale om et område på, og den sociale praksis, der udvikler sig på området
• Den dominerende måde at omtale og beskrive et felt på = DISKURS/HEGEMONISKE DISKURS��Hegemonisk = dominerende, magtfuld, herskende

EKSEMPLER PÅ NEWSPEAK

• ”Newspeak” handler om at lave pæne omskrivninger af noget.
• Det er en meget anvendt spin-teknik at vælge eller opfinde positive ord om noget, der ellers af mange opfattes som noget negativt.
• Fx ”fritstillet” i stedet for ”fyret”, ”senior” i stedet for ”gammel” eller ”renovationsarbejder” i stedet for ”skraldemand”.

NOGLE EKSEMPLER

• Lav en konnotationsanalyse af:
• Omprioriteringsbidraget
• Statens Uddannelsesstøtte (SU)
• Cafépenge
• Boligområde
• Ghettoplan
• Leveløn (ældre ord for pension)
• Ældrebyrden

Konnotation:

Et ords medbetydning. Det man antyder ved at bruge et bestemt ord.

Eks: Ordet køters konnotation er, at hunden er uopdragen, gøende, måske ikke så velplejet.

Denotation:

Et ords grundbetydning:

Eks: Ordet ’køters’ denotation er ‘hund’

Hvad var det nu det var?

DEFINITION AF DISKURSBEGREBET

• Diskurser er det sprog man benytter i en bestemt historisk og samfundsmæssig kontekst 🡺 diskursiv praksis
• De personer med høj grad af magt, har også i denne sammenhæng et stort ansvar, og bevidstheden om sprogets magt kan udnyttes.
• Spindoktor: Bevidst produktion af sprog med henblik på manipulation.

EKSEMPEL: SPINDOKTORERS MANIPULATION

DEFINITION AF DISKURSBEGREBET

Men ansvaret eller magten ligger ikke alene hos den enkelte spindoktor eller det parti der har ansat ham/hende:

​

Alle der reproducerer sproget reproducerer magten, også selvom man handler ubevidst

De ord de fleste bruger er normdannende, og dermed magtfulde

↘︎

EKSEMPEL PÅ DISKURSPÅVIRKNING

Oppositionen får held til at påvirke diskursen om regeringen.

Den herskende diskurs/den hegemoniske diskurs er hermed, at regeringen igen og igen begår løftebrud.

DEFINITION AF DISKURSBEGREBET

• Skabes altså ikke kun af magtfulde enkeltindivider.
• Skabes og ændres løbende i samfundets udvikling fra forskellige positioner.
• Afspejler herskende ideer, viden og interesser.
• En diskurs vil have en modstridende diskurs 🡺 antagonistisk diskurs.
• De politiske teoretikere Ernesto Laclau og Chantal Mouffe taler i forlængelse af Foucault om en diskursiv kamp.
• Den diskursive kamp er evig, fordi sproget er levende, arbejder konstant og meninger strides konstant.

KAMPEN OM DISKUSER

• En diskurs møder uvægerligt grænsefladen til en antagonistisk diskurs eller til beslægtede diskurser.
• I kontakten med andre diskurser vil den enkelte diskurs omformes.
• Afhængigt af diskursens styrke, omfang, udbredelse vil det være let eller svært at påvirke den, men ingen diskurs er umulig at modulere.

DEFINITION AF DISKURSBEGREBET

• Vi har talt om de politiske mulige påvirkninger, og hvordan den enkelte borger understøtte disse.
• Diskurser påvirker også menneskers interne relationer.
• Diskurser der placerer individer og grupper i forskellige positioner i forhold til hinanden = subjektiviseringsmuligheder
• Subjektiviseringsmuligheden skabes af det sprog enkelte individer med mere intern magt praktiserer.
• Diskuter hvordan der kan praktiseres magt i disse relationer:
• Lægen overfor den syge
• Læreren overfor eleven
• Forælderen overfor barnet
• Den elev med smart tøj overfor den elev der mangler midler

DEFINITION AF DISKURSBEGREBET - OPSAMLENDE

• Teorien om diskurser opfordrer til at se kritisk på det herskende sprog indenfor en given sammenhæng.
• En dominerende diskurs er ikke sandheden om verden, men en konstruktion gennem sproget, der er gjort almen eller naturlig via gentagelser.
• Gentagelserne foretages af dem der bevidst/ubevidst har en interesse i at fastholde denne ‘sandhed’.
• De taler indenfor den samme diskurs.

DISKURSANALYSE

• At analysere måder vi taler om et emne på.
• Finde magten i sproget
• Diskursanalytikeren tager for givet, at sproget aldrig er objektivt. Vi ser med andre ord på vores valg af sprog og hvilke konsekvenser det har.

OPSUMMERENDE – BEGREB OG ANALYSE

Diskursanalysens opgave

Definition af diskursbegrebet

←

←

DISKURSANALYSENS VÆRKTØJSKASSE

• For at lave en god diskursanalyse findes der en række begreber, der kan hjælpe til at åbne tekstens intentionelle diskurs.
• Begreberne er hentet fra både diskursteorien, retorikken og stilistikken.

BEGREBER – LÆR DEM

• Denotation
• Konnotation
• Newspeak
• Diskurs
• Hegemonisk diskurs
• Antagonistisk diskurs
• Diskursiv kamp
• Diskursiv praksis
• Antagonismepar (giv eksempler)

​

​

• Nodalpunkt
• Ækvivalenskæde
• Differenskæde
• Flydende betegner
• Norman Faircloughs model: �Tekst – diskursiv praksis – social praksis (forklar modellen og hvad begreberne betyder)
• Socialkonstruktivisme

​

BEGREBER – LÆR DEM

Brug følgende tekster til at lære begrebernes betydning:�

• Denne powerpoint
• ”Diskursanalyse”
• ”Begreber til diskursanalyse”
• ”Antagonismepar”

​

Teksterne ligger på MEEBOOK under forløbet ”Sprog og magt”

OPGAVE TIL BEGREBER

• I skal nu sætte jer sammen to og to.
• Gå på meebook. Find forløbet ”Sprog og magt”. Læs teksterne:�
• ”Diskursanalyse”
• ”Begreber til diskursanalyse”
• ”Antagonismepar”�
• I skal terpe begreberne (fra slide 22), så I føler jer sikre på dem.

Alternativ opgave

• Lav begrebskort til vendespil. Lav to felter i et word dokument, og skriv begrebet i det ene, og forklaringen ved siden af (så læreren kan bøje det, og laminere det til næste gang ☺)

MODUL 2

DISKURSANALYSENS CENTRALE BEGREBER

Fokus for modulet:�At forstå begreberne�At bruge begreberne analytisk

TEORI A: LACLAU OG MOUFFE

• Ernesto Laclau (1935-2014) og Chantal Mouffe (f. 1943) har sammen skrevet bogen Hegemony and the socialist strategy (1985), som er blevet en klassiker inden for diskursteorien.
• I denne bog introduceres en række begreber, som mange siden har fundet nyttige til at analysere tekster med. Laclau og Mouffe leverer ikke nogen opskrift på, hvordan man foretager en diskursanalyse, men deres begreber (for eksempel nodalpunkt og hegemonisk og antagonistisk diskurs) anvendes i dag af mange som nyttige analyseredskaber.

TEORI B: NORMAN FAIRCLAUGH: �KRITISK DISKURSANALYSE

• �Norman Fairclough (1941-) er brite og sprogforsker.� �Fairclough har siden 1980’erne udviklet en diskursanalytisk tilgang til tekster kaldet kritisk diskursanalyse.��Hans arbejde blev publiceret i 1992 i et værk med titlen Discourse and Social Change.

​

DISKURSANALYSE

�Med en diskursanalyse kan vi afdække, den måde en afsender forstår et begreb, et fænomen eller en begivenhed på. ��Når en politiker fortæller os om krigen i Ukraine, og hvorfor det er vigtigt, at Danmark støtter Ukraine, kan vi afdække den forståelse af Rusland, som politikeren har. ��Det er sjældent en tekst eksplicit gør opmærksom på sin egen diskurs om et emne og derfor er en diskurs typisk implicit* til stede i en tekst. En tekst skriver fx sjældent: "Her er den forståelse af demokrati, som er grundlaget for denne tekst". ��Derfor ligger en afsenders demokratiforståelse typisk implicit, og ved at lave diskursanalysen kommer vi rundt om, hvilken implicit forståelse af demokrati teksten har som sit fundament. Altså hvilken diskurs teksten har om demokrati.���Implicit: underforstået, ikke nævnt direkte

DISKURS

​

• En bestemt måde at italesætte et emne på.
• Måden, der tales om emnet på, afslører et bestemt (bagvedliggende) tankesæt og nogle bestemte værdier.

PAR-ØVELSE

Forklar begreberne:

Nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde

LYNOVERSIGT OVER TRE BEGREBER

​

• Nodalpunkt: Det fænomen eller den begivenhed, vi undersøger diskursen om. En tekst kan indeholde flere nodalpunkter.
• Ækvivalenskæde: De ord, afsenderen knytter til nodalpunktet.
• Differenskæden: Når afsenderen har to modsatrettede ækvivalenskæder om nodalpunktet, kan vi tale om en positiv ækvivalenskæde og en negativ differenskæde.

​

NODALPUNKT

Helt centralt for diskursanalysen er, at vi fra start klarlægger, hvilket begreb, fænomen eller begivenhed vi vil analysere diskursen omkring. En tekst kan altså sagtens indeholde flere diskurser. I et debatindlæg om krigen i Ukraine kan indeholde en diskurs om Ukraine, om krigen, om Rusland og også om Danmark. Så når vi vælger at lave en diskursanalyse, skal vi vælge hvilket nodalpunktet vi vil lave diskursanalyse på. Nodalpunktet er det begreb, fænomen eller begivenhed, som vi undersøger diskursen om.� �Det er typisk for nodalpunktet, at det ikke er entydigt definerbart, sådan som en hest eksempelvis er det. For hvor ligger 'Udkantsdanmark' geografisk. Er det Århus, Ålborg, Esbjerg, Varde, Næstved, Nakskov? En hest betyder nu engang en hest, men hvad betyder indvandrer? Hvem er indvandrer? Hollændere? Svenskere? Tyrkere? Indholdet af nodalpunktet indvandrer er noget utydeligt og ikke fastlagt på samme måde, som hest er det - det er netop derfor, at en tekst trækker på og i sig selv er med til at opbygge en diskurs, altså en forståelse eller opfattelse af nodalpunktet.

ÆKVIVALENSKÆDE

�Når vi underkaster en tekst en diskursanalyse, så undersøger vi, hvilke ord teksten har knyttet til nodalpunktet. Ord, afsenderen knytter til nodalpunktet, afslører, hvordan afsenderen forstår nodalpunktet. Man kan også sige, at nodalpunktet er betegnelsen, og de enkelte ord i ækvivalenskæden er betegnere.��Sundhed kunne eksempelvis være nodalpunktet i en tekst, og dette nodalpunkt bliver bestemt ved ord som '30 minutters motion om dagen', 'lavt bmi', 'lavt kalorieindtag', 'proteinrig kost'. Disse ord danner således en ækvivalenskæde, der betegner nodalpunktet 'sundhed'. Det viser altså en kost- og motionsorienteret tilgang til sundhed, som hverken inddrager social eller psykisk sundhed i sin forståelse af sundhed.� �Udkantsdanmark kunne eksempelvis knyttes til ord som 'minimum 50 km fra en by med 30.000 indbyggere', 'høj procentdel af arbejdsløse', 'lavt uddannelsesniveau'. Analysen af ækvivalenskæden afslører forståelsen af nodalpunktet og altså diskursen om nodalpunktet, idet det er her, nodalpunktet bliver defineret. Ækvivalenskæden er typisk den letteste of første indgang til at lave en diskursanalyse.��I arbejdet med film kan det enkelte frame og de filmiske virkemidler være et udtryk for ækvivalenskæder, da frames og de filmiske virkemidler er med til at understøtte det værdisæt og den verdensopfattelse, filmen udtrykker.�

EKSEMPEL PÅ ÆKVIVALENSKÆDE

DIFFERENSKÆDE

• I nogle tekster sætter afsenderen to ækvivalenskæder op imod hinanden, så de står i modsætning til hinanden i en antitese.�I sådanne tilfælde kalder man den negative ækvivalenskæde for differenskæden. Differenskæden er med til at styrke ækvivalenskædens værdi, idet differenskæden typisk har knyttet negative ord til sig.��I Ukraine-krigen blev Ukraine ækvivaleret med demokrati, ytringsfrihed, frit marked, folkelig, opbakning, mens Rusland og Putin, som den anden part i sagen, blev ækvivaleret med ord som korrupt, magtsyg, gambler med Ukraines fremtid, militær aggression. På den måde kan en tekst etablere et modsætningsforhold imellem kæder, hvoraf den ene har knyttet ord med en positiv ladning til sig i en ækvivalenskæde, mens den anden har ord med negativ ladning knyttet til sig i en differenskæde. Når en tekst stiller en antitese (et modsætningspar) op, skal vi derfor være opmærksomme på, om teksten også opstiller en differenskæde, som fortæller os noget om diskursen.

PAR-ØVELSE

Læs uddrag fra Donald Trumps indsættelsestale �Find tekstens nodalpunkt (evt. flere).

Opstil relaterede ord i ækvivalenskæder og evt. differenskæder

ORDFORRÅD I TEKSTEN OG ORDENES BETYDNING

NAZISMENS SPROG – ”FOLKET”

�I 1930’ernes Tyskland observerede Victor Klemperer, hvordan naziregimets sprog ændrede folks syn på den jødiske befolkning. Klemperer var selv tysker, jøde og professor i filologi, og under det tyske naziregime skrev han i sin dagbog, hvordan sproget ændrede sig, og hvilken påvirkning det havde på folk. 

Og netop ordet ‘folk’ står centralt i Adolf Hitlers sprogbrug. Det lyder ikke særlig farligt, og man kan tænke, at Klemperer er dramatisk, når han skriver, at “Ord er som små dråber arsenik, de sluges ubemærket, ser ikke ud til at have nogen effekt, men efter nogen tid virker giften”. Ikke desto mindre har denne analogi vist sig at være ret præcis i sin beskrivelse af sprogets magt.�

Den 20. april, 1933, noterer Klemperer i sin dagbog: 

20. april, atter lejlighed til en ny fest, en ny fridag for folket: Hitlers fødselsdag. ‘Folk’ bruges nu lige så ofte i skrift og tale som salt i maden – alt giver man en knivspids ‘folk’. ‘Folkefest’, ‘folkefælle’, ‘folkefællesskab’, ‘folkenær’, ‘folkefremmed’, ‘nedstammet fra folket’. (LTi, s. 44)

​

Og netop dette fokus på det tyske folk, der understreges som noget helt særligt, er med til at styrke en tysk nationalfølelse. ��Fokus på det tyske folk er en del af en antagonistisk diskurs, hvor ‘vi’ er folket, der hører til, og ‘de’ er nogle fremmede, der ikke hører til. ��På denne måde skabes diskret en splittelse, som kan udnyttes til yderligere at skabe et fjendebillede af bestemte befolkningsgrupper – bestemte religiøse eller etniske befolkningsgrupper eller kvinder for blot at nævne nogle stykker. ��Derudover skaber Hitler et særligt bånd mellem det tyske folk og jorden, de blev født på – “blut und boden”, “scholle”, “bodenstendigheit” – fællesskab, fælles verdensforståelse via den jord (Tyskland), de boede på, jorden “vi” er vokset ud af. 

​

NAZISMENS SPROG – ”JØDEN”

​

I modsætning til det “ægte” tyske folk var den jødiske befolkning ikke forbundet til jorden med deres blod, og de var derfor ikke “rigtige” tyskere. I Mein Kampf (1925) skriver Hitler således:

�Den sorthårede, jødiske yngling ligger og venter i timevis, med et djævelsk blik i øjnene, gloende og spionerende på den uforberedte pige, som han planlægger at forføre, hvorved han besudler hendes blod og røver hende fra hendes eget folk. (Mein Kampf)��� Opgave:� Hvilke ord bliver brugt til at beskrive den jødiske person? � Hvilke ordklasser? Ord med særlige konnotationer? � Lav en lille diskursanalyse af uddraget.

​

​

For yderligere at fremmedgøre de tyske jøder, blev der ifølge Klemperer ophængt sedler på alle universiteter i Tyskland, hvor der stod: “Hvis en jøde skriver på tysk, lyver han”, og alt hvad en tysk jøde skrev på tysk skulle betragtes som “oversat fra hebraisk.” (LTi, s. 43) ��Derudover blev ordet “jøde” (“juden” på tysk) brugt i nye ordsammenhænge, og et ord som “forjødning” (“Verjudung”) blev til et skældsord. Også ord som “verdensjøder” og “den internationale jødedom” skaber er forståels af, at jøder er noget, der findes ude i verden og ikke i Tyskland. (LTi, s. 44)

​

ORDFORRÅD I TEKSTEN OG ORDENES BETYDNING

​

• Vi kan udvide undersøgelsen af nodalpunktets ækvivalenskæde eller differenskæde ved at gå tættere på ordene i kæderne, men også ved at se på andre, væsentlige ord i en tekst. Vi skal altså være opmærksomme på ordvalget.
• Et ords værdi er sjældent helt neutralt, da der typisk er knyttet konnotationer til. Vi kan derfor undersøge diskursen ved at se på hvilke ord, der anvendes i teksten, ud fra en forståelse af, at andre ord kunne være valgt. En afsenders ordvalg er derfor aldrig tilfældigt. Så ved at vælge et ord frem for et andet kan afsenderen farve sin tekst. Vi kan både kigge på ord i ækvivalenskæden eller differenskæden, men vi kan også kigge på ord, der ikke indgår i nogle kæder.� 

PAR-ØVELSE

Forklar begreberne:

Denotation, konnotation, newspeak, flydende betegner

DENOTATION OG KONNOTATION

​

• Denotation: Et ords grundbetydning��
• Konnotation: Et ords medbetydning (positiv eller negativ)���Eksempel: �Hund (denotation)�Vovse (konnotation – positiv) �Køter (konnotation - negativ)�

NEWSPEAK

​

• En meget anvendt spin-teknik, hvor man vælger eller opfinder positive ord om noget, der ellers af mange opfattes som noget negativt.

​

• Eksempler:�- fristillet i stedet for fyret�- senior i stedet for gammel �- renovationsarbejder i stedet for skraldemand.

​

FLYDENDE BETEGNER

​

• Ord, som ikke er defineret særlig præcist. Deres betydning ”flyder”, og de er derfor åbne/modtagelige over for den betydning forskellige grupper eller diskurser lægger i dem.��Det kunne eksempelvis være ordet 'frihed'. Frihed er ikke klart defineret og er derfor en flydende betegner. Man kan i en vestlig kultur ikke for alvor være imod frihed, så derfor har ’frihed’ en positiv konnotation knyttet til sig, og denne positive konnotation knyttes så an til nodalpunktet, som derved tilføres positiv konnotation.���Andre eksempler på ord:�dansker, ligestilling, normal, sund, naturlig

​

AFSLUTNINGSVIS OM ORDFORRÅD I TEKSTEN OG ORDENES BETYDNING

​

• Det er klart, at du ikke skal se på alle ord i en tekst, men se på ordvalg, der springer særligt i øjnene, eller som er væsentlige for teksten generelt eller væsentlig for den måde, nodalpunktet italesættes.�

OPGAVE: �ORDFORRÅD OG ORDS BETYDNING I TRUMPS INDSÆTTELSESTALE

�Kig på sproget i de ækvivalenskæder/ differenskæder, I har lavet i jeres analyse af Donald Trumps indsættelsestale (d. 20. januar 2025)��Overvej, hvad kan man sige om sproget. Kig fx på:

• Ord og vendingers betydning: metaforer, konnotationer, modsætninger
• Appelform? (Patos, etos, logos)�

OPGAVE: REKLAME FRA FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Lav en diskursanalyse af reklamen ”Omvendt Robin Hood”.��Bestem nodalpunkt, ækvivalenskæder, modsætningsord og konnotationer. Argumenter derpå for en fortolkning af teksten. ��Overvej dernæst, om plakatens visuelle udtryk understøtter din fortolkning – tænk for eksempel på plakatens brug af farver, portrættet, skrifttyper og -størrelse.

​

PAR-ØVELSE

Forklar begreberne

Hegemonisk diskurs, antagonistisk diskurs, diskursiv kamp, antagonismepar (og giv eksempler)

HEGEMONISK DISKURS

​

• I analyse af tekst:�Den hegemoniske diskurs er den diskurs, der dominerer en teksts synspunkt.

​

• Bredere definition af begrebet:�Den diskurs som hersker/dominerer inden for et område. �
• Eksempel: �Den hegemoniske diskurs om rygning er, at det er sundhedsskadeligt.

​

​

ANTAGONISTISK DISKURS

​

• Modsatrettet diskurs (dvs. en diskurs som står i modsætning til en anden diskurs).�
• Eksempel:�Den antagonistiske diskurs om rygning er, at det er almindeligt, acceptabelt og attraktivt at ryge. Tidligere i historien var dette den hegemoniske diskurs, men det er det ikke længere. Der er dog stadig grupper af mennesker, der har dette synspunkt.�

DISKURSIV KAMP

​

• Kamp mellem to eller flere diskurser�
• Inden for et område vil der altid herske en kamp mellem den hegemoniske diskurs og antagonistiske diskurser. Det er i denne kamp, der kan ske en ændring af den hegemoniske diskurs.

ANTAGONISMEPAR

​

• Antagonisme = modsætning
• Antagonismepar = modsætningspar�
• I arbejdet med diskursanalyse er det interessant at se på, hvilke antagonismer, der eksisterer inden for et diskursivt felt.
• En diskurs kan styrke sin egen position ved at hævde sig i forhold til en anden diskurs. Man kan sige, at en diskurs etablerer sig i modsætning til en anden.
• Modsætninger er en udbredt måde, hvorpå mennesket kan skabe struktur og klassifikation i sin tilværelse.
• Tre antagonismepar, som er grundlæggende for, hvordan vi mennesker orienterer os i verden:
• inde – ude (os og dem)
• oppe - nede (samfundshierarki)
• før – efter (fx traditionelle samfund og moderne samfund)

​

​

JAKOB SHEIKH: DERFOR BØR VI VISE BILLEDERNE AF AYLAN

Artikel blev udgivet på journalisten.dk, �7. september 2015.�Jakob Sheikh, journalist på Politiken.

​

OVERVEJ TO OG TO

​

• Nodalpunktet i artiklen
• Ækvivalenskæde
• Differenskæde

​

• Den hegemoniske diskurs i artiklen?
• Den antagonistiske diskurs?

KRITISK DISKURSANALYSE OG SOCIALKONSTRUKTIVISMEN

Norman Fairclaughs model

KRITISK DISKURSANALYSE

• Ifølge den kritiske diskursanalyse fungerer diskurser ideologisk. Dette kan bedst forklares ved at vende blikket mod den kritiske diskursanalyses formål.
• Formålet er netop at fremhæve og kaste lys over, hvordan forskellige magtforhold skabes og reproduceres gennem diskursive praksisser. Disse magtforhold kan eksempelvis være forholdet mellem mænd og kvinder eller forholdet mellem sociale klasser.
• Eftersom den kritiske diskursanalyse har til hensigt at klarlægge forskellige magtforhold, betyder det, at der foreligger en antagelse om, at diskurser fungerer ideologisk. Den kritiske diskursanalyse har altså ikke helt forladt den marxistiske tradition på dette punkt, nemlig at belyse og identificere ulige magtforhold.

​

NORMAN FAIRCLAUGHS MODEL

��1) TEKSTEN��Inderst ses tekstens egen dimension - dvs. teksten, som vi analyserer. ��I analysen vil man fx fokusere på: Sproglige og retoriske virkemidler, �semantik, argumentation.�

2) DISKURSIV PRAKSIS ��Enhver tekst, skriftlig som visuel, indgår i en brugs- og produktionssammenhæng, som er med til at bestemme, hvordan den opfattes og tolkes. ��Når man analyserer det, som Fairclough kalder for diskursiv praksis, undersøger man, hvordan teksten er blevet til, og hvordan den bruges.

Man kan anskue en tekst som en vare. Den er blevet til under nogle særlige betingelser, og den konsumeres eller forbruges i nogle specifikke sammenhænge. Disse produktions- og konsumptionsprocesser – eller praksisser – sker i en social sammenhæng i en bestemt tid på et bestemt sted.

​

3) SAMFUNDET

Yderst ses den sociale praksis, hvor teksten sættes i relation til samfundet og tiden, den skriver sig ind i. En diskurs påvirkes af samfundsmæssige og politiske kræfter.

​

Konklusion (hvad modellen viser):

Det spændende er, hvordan en tekst kan farve en diskurs, eller en diskurs kan farve en tekst, så det får betydning for den sociale praksis. �Denne vekselvirkning er dialektisk - det vil sige, at der er en gensidig påvirkning mellem tekst og kontekst. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at teksten er et produkt af den diskurs, den er en del af, men at den også er med til at skabe en diskurs.

​

​

​

DISKURSIV PRAKSIS

​

• Kassen i midten af Faircloughs model, kalder han for diskursiv paksis. Fairclaugh mener, at alle tekster (skriftlige såvel som visuelle) indgår i en ”diskursiv praksis”.
• Den diskursive praksis = den brugs- og produktionssammenhæng, som er med til at bestemme, hvordan teksten opfattes og tolkes.
• Når man analyserer det, som Fairclough kalder for diskursiv praksis, undersøger man, hvordan teksten er blevet til, og hvordan den bruges. �Man kan anskue en tekst som en vare. Den er blevet til under nogle særlige betingelser, og den konsumeres eller forbruges i nogle specifikke sammenhænge. Disse produktions- og konsumptionsprocesser – eller praksisser – sker i en social sammenhæng i en bestemt tid på et bestemt sted.

​

​

​

​

DISKURSIV PRAKSIS

Eksempel:

• En avisnyhed skrives typisk af en journalist med en journalistuddannelse. Journalisten arbejder ofte under tidspres, som kan have betydning for, hvor grundigt der er blevet arbejdet med teksten, inden den offentliggøres. Der er ofte en avisredaktør eller redaktion, der er med til at vurdere, om avisnyheden er relevant, og om den lever op til avisens standarder, nyhedskriterier osv. Alle sådanne forhold er med til at forme den endelige tekst.
• Når avisartiklen offentliggøres, er det også afgørende, om den er i en trykt avis eller på avisens hjemmeside. Hvis den står på forsiden, signaleres der, at nyheden er af større vigtighed, end hvis den var placeret længere inde i avisen. Det spiller også en rolle, om nyheden akkompagneres af et billede eller måske tabeller og figurer, om den har en fængende overskrift, om det fremhæves, hvem forfatteren er osv.
• Og sidst, men ikke mindst, hører det med til den diskursive praksis, hvordan læseren af avisnyheden 'bruger' teksten. Skimmes den på en smartphone i toget, eller læses den indgående i et lokale i ro og fred. Alle sådanne faktorer er en del af den diskursive praksis, som tekster ifølge Fairclough indgår i. De diskursive praksisser skifter over tid. Der er for eksempel stor forskel på, hvordan avisnyheder produceres og konsumeres, før og efter internettet blev en del af alles hverdag.

​

DISKURSIV PRAKSIS

�Når du analyserer den diskursive praksis, kan du fx spørge:�

• Hvilket medie er teksten produceret i?
• Hvilken genre?
• Bevirker genren, at teksten er ”formet” på en bestemt måde? Fx som en nyhedsartikel? Lederen i en avis?
• Skriver teksten sig ind i en eksisterende diskurs?
• Afsender og modtager
• Hvordan ”bruger” modtager teksten?

�

SOCIALKONSTRUKTIVISME

​

• En række psykologiske teorier, hvor man gør op med synet på mennesket som en afgrænset enhed med en selvstændig indre verden. �
• Socialkonstruktivismen mener, at holdninger og identitet ikke er stabile faktorer. De er ikke noget, man ”fødes med”. Begge dele udvikles i samspil med andre.
• Mennesket ses som et foreløbigt resultat af de sociale påvirkninger. Det betyder, at et menneske ikke ses som en konstant biologisk størrelse, men i stedet anskues som et foranderligt subjekt indlejret i en kontinuerlig og dynamisk tilblivelsesproces, der gør, at det i princippet altid er under udvikling. ��Mennesket er ”gennemstrømmet af diskurser”, �dvs. at mennesket ikke har en fast identitet, men hele tiden er i forandring og påvirket af (tidens) diskurser dvs. bestemte måder at tale om og forstå verden på. ��Sociale grupper vil være farvede af de herskende diskurser i den pågældende historiske periode og kultur.
• Som et eksempel vil socialkonstruktivistisk inspirerede forskere argumentere for, at køn ikke er noget, man er, men at køn er noget, man gør afhængigt af de sociale, historiske og kulturelle normer. Det betyder ikke, at de nødvendigvis forkaster og fornægter de biologiske kønsforskelle, men at de ønsker at gøre op med de traditionelt fastlåste forestillinger om piger og drenge og at udvide de sociale rammer for, hvordan et menneske kan gøre køn.

​

​

​

������������Kilder:

• Jørgensen, Marianne Winther og Philips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde universitetsforlag, 1999. 1 udgave, 7. oplag 2010
• Fehler, Joachim Ohrt: Norman Fairclogh og diskursanalyse. Teorier.dk
• https://www.gymdansk.dk/diskursanalysens-centrale-begreber.html Opdateret den 8. august 2022

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

• Nodalpunktet er det, diskursen italesætter.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

• Ækvivalenskæden afdækker de ord, som afsenderen knytter til nodalpunktet.

​

​

​

​

​

​

​

​

• ​

​

• Picture
• Her kan du se et eksempel på nodalpunkt og ækvivalenskæde

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

• Differenskæder er modsatrettede ækvivalenskæder, som er sat op i et modsætningsforhold

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

• ​

​

• Læs mere om konnotationer her

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

• Agens er de aktører, der handler i forhold til diskursen

​

​

​

​

​

​

​

• ​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

• Læs mere om billedsprog her

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

• Når der er flere diskurser om det samme nodalpunkt, så er der tale om antagonisme.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

DISKURSANALYSE

- opsummering

DISKURSANALYSENS FORMÅL ER…

�…at undersøge, hvilke diskurser der benyttes eller italesættes i tekster, og hvilke andre diskurser de er oppe imod.��Det kan man gøre ved at stille en række spørgsmål til teksterne:�

• Hvilke nodalpunkter er centrale i teksterne?
• Hvilke ækvivalenskæder knytter sig til nodalpunkterne?
• Benyttes der differenskæder?
• Hvilke flydende betegnere kæmpes der om at udfylde i teksterne?
• Hvilke antagonismer findes i teksterne? Eller: Hvilken diskurs vurderer I, at teksten står i et antagonistisk forhold til?
• Har en diskurs opnået hegemonisk status?

�En diskurs påvirkes af samfundsmæssige og politiske kræfter.

​

DISKURS, ARGUMENTATION OG RETORIK

DISKURS – ARGUMENTATION – RETORIK

�I arbejdet med argumenterende tekster som fx taler, kronikker, ledere, essays etc. træder (som I allerede ved nu) en anden teoretisk og metodisk baggrund frem i danskfaget end den, vi bruger til at analysere fiktion. ���Skal man analysere en argumenterende tekst, vil man møde udtryk som:��- karakteriser argumentationen

- undersøg de retoriske virkemidler

- redegør for synspunkterne

- giv et bud på tekstens diskurs��osv.

​

​

Der er tre hovedbegreber: �

• Diskurs (teksten indskrives i en politisk og kulturel kontekst)
• Argumentation (analyse af synspunkter og begrundelser)
• Retoriske virkemidler (analyse af tekstens sproglige virkemidler)

​

NB: Man vil i analysen forsøge at skabe sammenhæng mellem de tre niveauer. ��Den diskurs, teksten indskriver sig i, vil også afspejles i argumentationen og de retoriske virkemidler.

​

ARGUMENTATION OG RETORIK

�Tekst�Argumentation�Appelform�Retoriske virkemidler�

1: Hvad er hovedsynspunktet i teksten? Og hvordan fremstilles hovedsynspunktet i teksten? Find karakteristiske træk.��2: Hvad er mediet? Hvorfor har afsender valgt at bruge disse argumenttyper, appelformer og retoriske virkemidler til dette medie? Vurder, om valget er vellykket.�

3: Hvem er afsender? Hvem er modtager? Hvorfor har afsender valgt at bruge disse argumenttyper, appelformer og retoriske virkemidler til denne modtager? Vurder, om valget er vellykket. �

Kommunikationssituation og Medie

Afsender og Modtager

Samfund og diskurs

ANALYSEMODEL TIL ARGUMENTATION

1) Læs teksten: ”Analysemodel til argumentation” (kopi + uploadet på meebook)�

2) Forklar modellen nedenfor:��

TOULMINS ARGUMENTATIONSMODEL

​

1. Se videoen ”Retorik og argumentation – Toulmins argumentationsmodel” (uploadet på meebook)�
2. Læs teksten ”Argumentationsanalyse” (p. 138-140) �
3. Lav opgaverne 1 + 3 + 4 + 5 + 6�
4. Lav et (eller flere) stærke argumenter til din debatterende artikel, hvor du argumenterer for din holdning.

RETORISKE VIRKEMIDLER OG APPELFORMER�- LAV OPGAVER PÅ MEEBOOK

​

1. Se videoen ”Retoriske virkemidler” + besvar spørgsmål HØRETELEFONER
2. Se videoen ”Appelformerne” + besvar spørgsmål HØRETELEFONER
3. Kig på Donald Trumps indsættelsestale (igen) (KOPI + MEEBOOK KAP 2). Hvilken appelform er talen domineret af? Giv konkrete eksempler på, hvor du ser det i teksten.
4. Er den dominerende appelform i Trumps tale velvalgt? Analyser med udgangspunkt i det retoriske prntagram.

​

​

​

DEN DISKURSIVE KAMP OM GRØNLAND

DISKURSIV KAMP

​

• Kamp mellem to eller flere diskurser�
• Inden for et område vil der altid herske en kamp mellem den hegemoniske diskurs og antagonistiske diskurser. Det er i denne kamp, der kan ske en ændring af den hegemoniske diskurs.

ANTAGONISMEPAR

​

• Antagonisme = modsætning
• Antagonismepar = modsætningspar�
• I arbejdet med diskursanalyse er det interessant at se på, hvilke antagonismer, der eksisterer inden for et diskursivt felt.
• En diskurs kan styrke sin egen position ved at hævde sig i forhold til en anden diskurs. Man kan sige, at en diskurs etablerer sig i modsætning til en anden.
• Modsætninger er en udbredt måde, hvorpå mennesket kan skabe struktur og klassifikation i sin tilværelse.
• Tre antagonismepar, som er grundlæggende for, hvordan vi mennesker orienterer os i verden:
• inde – ude (os og dem)
• oppe - nede (samfundshierarki)
• før – efter (fx traditionelle samfund og moderne samfund)

​

​

ANALYSE AF TO VIDEOER

- Amerikansk video om Grønland

- Lars Løkke Rasmussens tale til amerikanerne

HVAD ER KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN?

• Lav en kommunikationsanalyse af de to videoer.

​

​

FAKTA- OG FIKTIONSKODER

Faktakoder og fiktionskoder er betegnelsen for de konkrete tegn og signaler i film- og tv-programmer, der er med til at angive, om vi skal forstå det, vi ser, som fiktion eller fakta.�

Koderne forekommer på flere niveauer:�� - Dramaturgien: fiktionen vil typisk vil være opbygget efter en dramatisk spændingskurve, mens fakta-stoffet organiseres på en måde, hvor de faktiske begivenheder ofte vil være styrende for opbygningen

- Tid og sted: fakta er forpligtet på, hvor og hvornår noget er sket, mens fiktionen kan forholde sig frit og ubundet til tid og sted.

- Filmiske virkemidler: I de fiktive fortællinger kan kamera og lyd udnyttes fuldt ud til at udtrykke instruktørens visioner og subjektivitet. Der kan på både billed- og lydsiden arbejdes frit med alle de visuelle virkemidler som eksempelvis perspektiv, belysning og musik, mens faktahistoriens tilrettelægger typisk vil anvende en mere neutral og upåfaldende billed- og lydbrug for at fremstå troværdig, upartisk og objektiv.

FAKTA OG FIKTIONSKODER

Fakta

​

• Virkelighedsbundet
• Objektiv
• Informerende
• Viden
• Sandhed

​

Fiktion

​

• Frit forhold til virkeligheden
• Subjektiv
• Underholdende
• Følelser
• Løgn

GRUPPEOPGAVE 1

• Lav en kommunikationsanalyse af de to videoer:

Video om Grønland og USA (lavet af Trump-administationen)

Video med Lars Løkke Rasmussen�

Som en del af jeres analyse, skal I:

• Overveje, hvem den intenderede modtager er (hvem er videoerne målrettet?)
• Lave en diskursanalyse af sproget (herunder også de filmiske virkemidler)
• Komme ind på fakta-og fiktionskoder
• Søg gerne information om den amerikanske udlægning af historien.