F3 Dit liv, dine valg?

Psykologi c

KG 2025-26

Modul 1: Intro til forløbet

​

Modulplan

Dagsorden

1. Intro til forløbet
2. Dialogcirkel: Perspektiver på friheden
3. EVT. Teoretiske perspektiver på friheden - Ungdommen som periode og Giddens om senmodernitet og identitet
4. Caseanalyse

Formål

• At forholde sig reflekteret og nuanceret til psykologiske fænomener

Lektie

Ingen

​

Intro til forløbet

Omdrejningspunkter

• I hvilken grad er vi selv herre over, hvordan vores liv udformer sig?
• Hvad kendetegner ungdomslivet i Danmark i det senmoderne og digitaliserede samfund?
• Hvilke udfordringer kan være forbundet til dette ungdomsliv?
• Hvilke forhold har indflydelse på, hvordan vores liv udformer sig? (individuelt/socialt/samfundsmæssigt + arv/miljø)

Intro til forløbet: Temaer

Samvær og kommunikation IRL og virtuelt

Kulturelle forskelle

Identitet

Senmodernitet

Sociale medier

Stress og coping

Køn, krop og seksualitet

Barndom

Dialogcirkel:

Ja eller nej?

Jean Paul Sartre

(eksistentialist)

Du er din egen lykkes smed!

“Eksistensen går forud for essensen” - “Vi er vores eget livs arkitekter”

Man eksisterer først, dernæst skaber man essens; en kerne; bliver til nogen - og vi bestemmer selv, hvem denne nogen er, for mennesket har en fri vilje og er dermed fri til at vælge.

Illustration: Ungdommens bindinger

​

​

​

Lav en illustration af alle de faktorer, der kan begrænse ungdommens frie valg. Tag gerne udgangspunkt i dig selv:

• Hvad har formet dit liv (dine beslutninger/hvor du er nu)?
• Hvad “binder” dig, dit liv og dine beslutninger?

Perspektiver på frihed og ungdomsliv

Molin, D. (2024): “Debat: Vi er den ufrie ungdom” I: Højskolebladet, 19. marts 2024

• Hvordan og hvorfor er ungdommen “ufri” ifølge Molin?

Jørgensen, T. (2016): “Frit valg eller frit fald: Rammer om dansk ungdomsliv” I: VIVE, juni 2016

• Hvad kendetegner rammerne for det danske ungdomsliv?
• Hvad gør rammerne ved “friheden”?

Modul 2: Din identitet, dit valg?

Modulplan

Dagsorden

1. Læreroplæg: Et udviklingspsykologisk perspektiv på ungdommen som fase og identitet som central udviklingsopgave
2. Caseanalyse i grupper: brug Giddens
3. Elevfeedback

​

Formål

• at forstå og anvende Giddens’ teori samt viden om ungdomsfasen og identitet som begreb
• caseanalyse
• besvarelse af psykologisk problemstilling

Lektie

Læs om sociolog Anthony Giddens’ perspektiver på identitet i senmoderniteten: Giddens - identitet som refleksivt projekt i senmoderniteten. Læg især mærke til fagbegreberne i kursiv/fed, for dem skal vi bruge til at belyse graden af frihed forbundet til identitetsdannelse.

​

Dagens psykologiske problemstilling

​

I hvilken grad kan danske unge i det senmoderne samfund siges at være frie til at skabe deres egen identitet?

​

Ungdommen i et udviklingspsykologisk perspektiv

• En (socialt, historisk og kulturelt bestemt) periode mellem barndom og voksenliv - ca. 12-års-alderen til 20’erne
• En periode, hvor man modnes biologisk, psykologisk og socialt i samspil med samfundsmæssige vilkår og historiske/kulturelle normer for ungdomsliv manifesteret som forventninger til den unge (rosenthal-effekten)

Ungdomslivet som udviklingsrum - udvidet ind i barndom og voksenliv de sidste 40 år

Forestilling om ungdomsliv: Identitetsdannelse

• Ungdomslivet som personlig dannelsesproces via afprøvning og refleksion
• Mål: et entydigt svar på spørgsmålet, hvem er jeg? - ungdomslivets centrale udviklingsopgave
• Udfordring: Deltagelse i forskellige sociale arenaer med forskellige normer og forventninger; man skal hænge sammen på tværs

​

Kritisk perspektiv på den klassiske udviklingspsykologis ungdomssyn

​

• Psykologen Erik H. Eriksons teori om udvikling (1950’erne) har været dominerende
• I dag:

→ Kritik af forestillingen om én mere eller mindre fast kerne af identitet som det positive resultat af ungdomsfasen

→ Problematisk med udelukkende fokus på psykosociale udvikling

Fra udviklingsdomæner til holistisk (= helhedsorienteret) udviklingssyn

​

Det fysiske domæne

(fx motoriske færdigheder, vækst, pubertet)

Det socio-emotionelle domæne

(fx følelser, personlighed, social forståelse)

Det kognitive domæne

(fx sprog, perception, tænkning, læring)

Fx Piagets universelle kognitive udviklingsteori: Barnet som en lille forsker, der udvikler sin tænkning (kognitive skemaer) ved at udforske verden

Fx Vygotskys kontekstuelle teori om kognitiv udvikling: Menneskets kognitive udvikling er historisk-kulturelt betinget, fordi måden, hvorpå vi lærer at tænke, er formet af kulturens artefakter. Centralt begreb: zonen for den nærmeste udvikling (sut-eksempel)

Forståelse af menneskets udvikling kræver forståelse af samspil mellem alle domæner/psykiske funktioner (holistisk)

Identitet som begreb

Psykologisk identitet: Når en person er i overensstemmelse med sig selv (personens egen opfattelse af sig selv)

​

Social identitet: At blive identificeret af andre som den, man er (andres opfattelse af dig)

​

Identitet - integration af den sociale og psykologiske side af identiteten

• De sociale opfattelser indarbejdes (internaliseres) af dig
• Disse opfattelser gør man til sine egne gennem sine handlinger og adfærd (eksternaliseres)

​

​

Senmoderniteten

Aftraditonaliseringen har medført frihed, men også et øget behov for et ståsted, hvorfra man kan navigere i sit liv: hvordan skal jeg være? hvordan skal jeg gøre?

​

Individualiseringen har medført frihed, men også et øget behov for sociale tilhørsforhold, så individualiseringen ikke resulterer i ensomhed og “ansvars-overvældelse”

​

Sociale kategorier, fx køn, tilbyder et ståsted og socialt tilhørsforhold.

​

​

Identitet i senmoderniteten

I senmoderniteten er man fri til at vælge og skabe sin identitet, når identitet anskues som et refleksivt projekt og et narrativ (selvfortælling)

​

MEN

​

Man er bundet af samfundets, tidens og kulturens sprog, diskurser, narrativer og identitetskategorier

Narrativer er bundet af kulturen og tiden og sproget

• Narrativer anvendes til at skabe og forhandle mening; narrativer indebærer fremstilling og fortolkning af verden og en selv
• Gennem narrativer træder man frem for andre
• Narrativer er bundet af den kultur og tid, man er en del af:
• Kulturelle og sociale normer
• Fremherskende diskurser som sproglig ressource

Amr. psykolog

Giddens: Narrativer skabes på usikkert grundlag

Det senmoderne samfund er grundlaget for narrativet:

• Adskillelse af tid og rum (social interaktion er ikke længere lokalt bundet)
• Udlejring af sociale relationer (institutionalisering)
• Øget refleksivitet (aftraditionalisering; konstant ny og “bedre” viden, som man skal forholde sig til)
• Ontologisk sikkerhed (tillid til omverdenen, grundlægges i barndommen; nødvendig for at kunne navigere)
• Identitet som refleksivt projekt (selvfortælling)

⇒ Narrativer på usikkert grundlag

Britisk sociolog

Giddens’ perspektiv på identitet

Hovedtendenser i senmoderniteten:

• Adskillelse af tid og rum (pga. teknologisk udvikling)
• Udlejring af sociale relationer fra lokale sammenhænge (ekspertsystemer)
• Øget refleksivitet (aftraditionalisering og konstant informationsstrøm)

Psykologiske konsekvenser:

⇒ Krisetilstand: Mennesket skal skabe sin identitet på tværs af sociale og institutionelle sammenhænge - og har ingen traditioner at læne sig (ureflekteret) opad.

⇒ Identitet: svaret på spørgsmålet hvem er jeg? er blevet en udfordring:

• et refleksivt projekt
• et varigt og uafsluttet projekt gennem refleksion i samspil med omverdenen (relationer, samfund, narrativer)
• et narrativ; en selvfortælling skabt gennem refleksion
• et narrativ, der har til formål at skabe sammenhæng (et fast holdepunkt i en foranderlig verden) på tværs af sociale arenaer med forskellige krav og normer
• forbundet med skam: hvis vi fornemmer mangel på integritet
• forbundet med eksistentiel angst: bekymring forbundet til, at identitet skal skabes og ikke blot findes

Teoritekst: Giddens - identitet som refleksivt projekt i senmoderniteten

Identitet

“Jeg er den samme på tværs af tid og rum”

“Jeg ligner og adskiller mig fra andre”

Personligt aspekt

(egen opfattelse og individualitet)

Socialt aspekt

(andres opfattelse og gruppeidentiteter)

Brug af Giddens perspektiv på identitet

”Jeg har fundet ud af, at jeg overhovedet ikke er karrieremenneske”�Sara Creemers Norn, 33 år, er uddannet SOSU-hjælper og er i lære som lægesekretær. Hendes familie har i flere generationer været kunsthistorikere og arkitekter, men efter to semestre på Dansk på universitetet blev det klart for Sara Norn, at et liv som akademiker ikke var noget for hende. […]

”For mig handler det rigtig meget om, at jeg gerne vil finde noget, som giver mig en eller anden form for mening. At jeg føler, at jeg gør en forskel. Og at sidde på uni og skrive de der lange projekter over seks måneder om semiotik, eller hvad det nu kunne være, det gav mig ikke ret meget mening”.

”Da jeg så som ufaglært fik et SOSU-hjælperjob, syntes jeg jo lige pludselig, at det var håndgribeligt. Jeg følte, jeg udrettede rigtig meget – jeg gjorde en ret stor forskel, når jeg hjalp andre mennesker”.

”Efter sådan en SOSU-dag kunne jeg se tilbage og tænke på, at hvis ikke jeg var mødt på arbejde, så havde alle de her mennesker ikke fået deres medicin eller blevet hjulpet op af sengen. Jeg føler, at man gør noget vigtigt, når man arbejder med mennesker, som ikke kan selv”.

”Og så tror jeg også, at jeg er gået min egen vej, fordi jeg altid har klaret mig godt i skolen og gymnasiet, og der derfor har været en forventning til, at jeg skulle tage en længere uddannelse. Ikke lige fra min far, men måske fra resten af familien og fra samfundet. Og den forventning har nok gjort mig lidt trodsig. Så har jeg sagt: ’Nej, så vil jeg gerne være SOSU-hjælper, fordi det, synes jeg, er givende’”.

Kilde: Information, 2. december 2016

​

Hvilken historie om sig selv, fortæller casepersonen?

Hvad lægger vedkommende vægt på i sit narrativ?

Hvilke sociale arenaer bevæger casepersonen sig i?

Hvordan får casepersonen sig selv til at hænge sammen på tværs af sociale arenaer?

Hvordan kan man fornemme en refleksivitet hos casepersonen? Hvordan kan man fx se, at casepersonen tænker over, hvem vedkommende er og fx forholder sig til sociale arenaers krav/normer/forventninger?

Sammenfattende: I hvilken grad kan man ud fra denne caseanalyse sige, at personer som Sara i senmoderniteten er fri til at vælge deres identitet og liv?

Elevfeedback

​

​

I hvilken grad kan danske unge i det senmoderne samfund siges at være frie til at skabe deres egen identitet?

​

​

Tænk fx på samfundsmæssige forventningers betydning, indirekte krav om refleksivitet/ konstant forholden sig til sig selv, muligheder for at skabe sit eget narrativ

Inddrag modulets fagbegreber:

Sociolog, Anthony Giddens

• Det senmoderne samfund: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
• Aftraditionalisering og kulturel frisættelse (Thomas Ziehe)
• Sociale arenaer
• Behov for ontologisk sikkerhed
• Identitet som narrativ (Giddens og psykolog Bruner)
• Samfundets normer og diskurser

​

Modul 3: Den kønsmæssige binding - ARBEJD-SELV

​

Læs Kønsforskelle i et psykologisk perspektiv (alle sider) og udfyld denne begrebsoversigt: Begrebsoversigt: Psykologiske retninger om køn og kønsforskelle. Formålet med arbejdsopgaven er, at du får en klar forståelse af, hvilke kønsforskelle der er dokumentation for, og hvordan man ud fra forskellige psykologiske retninger forklarer disse kønsforskelle. God arbejdslyst!

​

Ps. I behøver ikke aflevere jeres noter til mig. Jeg forventer, at I laver det, og at det er klaret inden næste modul. I skal dog regne med, at det tager ca. 1,5 time, så I skal sætte den tid af til det (og ikke lave det fem minutter i sovetid dagen før næste modul...)

Modul 4: Den kønsmæssige binding II

Modulplan

Dagsorden

1. Fælles: opsamling på arbejd-selv - Hvad ved vi om kønsforskelle og forklaringer herpå?
2. Gruppe: læsning og bearbejdning af undersøgelse
3. Elevfeedback: Besvarelse af dagens problemstilling

Formål

• Forskningsbaseret viden om køn og kønsforskelle
• Undersøgelsesanalyse- og kritik

Lektie

Læs s. 1-3 i Kønsforskelle i et psykologisk perspektiv. Noter centrale kønsforskelle i barndommen i de enkelte aldre (fra nyfødt og frem til skolealderen)

​

Dagens psykologiske problemstilling

​

I hvilken grad og på hvilke måder er vi bundet af vores køn?

​

Køn som kategori:

Narrativer er bundet af kulturens og tidens sociale kategorier

De kategorier, man placeres i (social identitet) eller placerer sig selv i (personlig identitet) samt samfundets opfattelse heraf, rammesætter de narrative muligheder.

Kønsmæssig begrebsafklaring

KØN begrebsafklaring

Køn

• “slægt”/”slags”; en social kategori, der markerer tilhørsforhold; reference til genitalier
• engelsk: gender (udtryk) og sex (biologisk)

Kønsrolle

• Kulturelt og historisk forankret opfattelse af, hvordan hhv. mænd og kvinder skal gøre kønnet for at blive forstået som hhv. mænd og kvinder.

​

Kønsidentitet

• egen indre opfattelse af sit køn
• biologiske, psykologiske og sociale aspekter

To overordnede kønsforståelser

• Socialkonstruktivistisk kønsforståelse: Køn er en social konstruktion, kulturelt/historisk betinget og foranderligt
• Biologisk-essentialistisk kønsforståelse: Køn er et biologisk og former, hvem man er. Uforanderligt.

Begrebsafklaring: Kønsidentitet

​

​

​

​

Oplevet køn = det køn, man tænker/føler/oplever, at man tilhører

​

Udtrykt køn = fx navn, påklædning, adfærd, kropsligt (fx hår)

​

Biologisk køn = genetisk, fx kønskromosomer (uforanderligt) + anatomisk (foranderligt)

​

Ciskøn = overenstemmelse ml. de tre

​

Transkøn = uoverensstemmelse ml. de tre

Fordomme, stereotyper og diskrimination: Begrebsafklaring

Stereotyper

= fremstilling/forestilling (ofte negativ) af mennesker tilhørende en gruppe

→ En forsimplet og generaliseret beskrivelse af en social kategori/grupper og dens medlemmer

→ Fx ”Alle bøsser er feminine”, ”Alle blondiner er dumme”, ”Kvinder er dårlige til at køre bil” etc.

Fordomme

= holdning (ofte negativ) over for en person/gruppe

→ En bedømmelse af en person/gruppe man automatisk foretager, før man ved, om den er rigtig

→ Fordom = ”dømmer på forhånd”, fx Du kan ikke køre bil, Du bliver aldrig en god pædagog

Diskrimination

= adfærd (ofte negativ) over for en gruppe eller medlemmer af en gruppe

→ Forskelsbehandling af mennesker – aktiv handling – baseret på fordomme

→ Fx Hvis en mekaniker ikke vil ansætte kvinder i sit værksted

Hvordan forklarer vi kønsforskelle?

• Køn og kønsforskelle er bestemt af arv
• Evolutionspsykologi: køn er et naturligt udviklet gennem evolution: seksuel selektion
• Neuropsykologi: køn er i hjernen
• Køn og kønsforskelle er overvejende bestemt af miljø
• Psykoanalyse: køn er et resultat af din opvækst, herunder naturlig spejling i forælder af samme køn (biologisk)
• Behaviorisme: køn er resultat af klassisk og operant betingning (omgivelsers (ubevidste) forstærkning af kønsspecifik adfærd) + social indlæring
• Kognitiv psykologi: køn er erfaringsbaserede kognitive skemaer
• Socialpsykologi: køn er en gruppe (social identitet)
• Eksistentiel psykologi: køn er et valg

Arbejd-selv: Hvad ved vi om kønsforskelle?

Er man i dag frigjort fra kønsmæssige bindinger?

JA

NEJ

Er vi frie til at vælge uddannelse?

(Læg også lige mærke til farverne)

Karakterforskelle

https://www.kl.dk/media/qeyj0ii3/karaktergab-mellem-drenge-og-piger-ved-folkeskolens-afgangseksamen.pdf

Kønsforskelle: Hvorfor har flere unge mænd end unge kvinder haft ubeskyttet sex?

Center for ungdomsforskning, https://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf s. 152 (2010)

Kønsforskelle: Hvordan kan vi forklare forskelle i tidspunkt for seksuel debut?

Center for ungdomsforskning, https://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf s. 149 (2010)

Kønsforskelle: Hvordan kan forklare, at flere unge kvinder end unge mænd har negative oplevelser forbundet til seksuelt samkvem?

Center for ungdomsforskning, https://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf s. 153 (2010)

Hvilke forskelle mellem drenge og piger findes der?

​

​

Hvordan kan vi ifølge videoen forklare disse forskelle?

Evolutionspsykologi

Genetiske forskelle

Evolution�Tilpasning

Seksuel selektion

Hvordan vil denne psykologiske retning forklare kønsforskelle i uddannelses- og jobvalg, karakterer og seksuelle erfaringer?

Behaviorisme & social indlæringsteori

Behaviorisme: Operant betingning

Social indlæringsteori: efterligning/imitation af rollemodeller

​

​

Hvordan vil denne psykologiske retning forklare kønsforskelle i uddannelses- og jobvalg, karakterer og seksuelle erfaringer?

Kognitionspsykologi

Kognitive skemaer

Kognitiv uligevægt

Perception

​

Hvordan vil denne psykologiske retning forklare kønsforskelle i uddannelses- og jobvalg, karakterer og seksuelle erfaringer?

Eksperimentel socialpsykologi

Indgrupper og udgrupper - social identitet

Fordomme, stereotyper og diskrimination

Polarisering

Os/dem-tænkning

​

Hvordan vil denne psykologiske retning forklare kønsforskelle i uddannelses- og jobvalg, karakterer og seksuelle erfaringer?

Gruppearbejde

Undersøg s. 16-29 i rapporten, Børns Vilkår (2022): Børn og unge kæmper for at passe ind (s. 16-19), i fællesskab og svar på nedenstående spørgsmål:

1. Hvilke kønsforskelle kan man iagttage i denne undersøgelse? Udform nogle kategorier, fx “Ked af det-hed” og udvælg et par interviewcitater dokumentation.
2. Forklar mindst én af kønsforskellene, fx “ked af det-hed” ved at:
1. Forklare hvad hhv. evolutionspsykologi, behaviorisme, social indlæringsteori, kognitionspsykologi og socialpsykologi vil sige om kønsforskellene
2. Forklare hvad man ud fra hhv. et biologisk-essentialistisk og socialkonstruktivistisk perspektiv vil sige om kønsforskellene
3. Hvilken forklaringsmodel synes Børns vilkår at læne sig op ad? Mest biologisk eller kulturel?
3. Beskriv undersøgelsen (hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan) og forhold jer kritisk til den: Hvad bør man være opmærksom på, hvis man anvender resultater fra undersøgelsen.

Fakta

• Undersøgelsen ’Børn og unge kæmper for at passe ind’ er en del af et treårigt projekt støttet af Nordea-fonden. Det centrale i projektet er en ny vidensbank, der skal skabe mere og bedre viden om børn og unge. Børn og unge skal desuden være med til at udvikle indsatser på baggrund af den indsamlede viden. Vidensbanken ejes og drives af Børns Vilkår.
• Den ene del af undersøgelsen består af kvalitative interviews med 102 børn og unge fra 5. og 8. klasser fra hele landet, som har fået mulighed for at sætte ord på, hvad der kan gøre, at man er ked af det, ensom, eller ikke er glad, for den, man er.
• Den anden del af undersøgelsen er baseret på to panelundersøgelser med i alt 5.748 besvarelser fra elever i 4., 5., 7. og 8. klasse. Panelundersøgelserne er finansieret af Ole Kirk’s Fond og viser bl.a., at trivslen falder op gennem skolealderen for især pigerne.

Kilde: https://bornsvilkar.dk/nyheder/born-og-unge-kamper-for-at-passe-ind/

Elevfeedback

I hvilken grad og på hvilke måder er vi bundet af vores køn?

Modul 5: Den kønsmæssige binding III

Modulplan

Dagsorden

• Opsamling på sidste modul - færdiggøre gruppearbejde
• Læreroplæg: Køn som identitetskategori
• Gruppearbejde - kønsrelateret had
• Elevfeedback

​

Formål

• kendskab til transkøn og incelfænomenet
• ​

Lektie

Download og læs artiklen, Udenrigs (2020) Incels, kvindehad og den nye antifeminisme. Læg mærke til udtryk, der knytter sig til incel-fænomenet (fx manosfære), og overvej hvordan identitet, fællesskab og sociale medier har betydning for incel-fænomenet.

​

Dagens psykologiske problemstilling

​

I hvilken grad og på hvilke måder er individets identitetsmuligheder begrænset i det senmoderne, aftraditonaliserede samfund

Problematiske kønsforskelle

Problematiske kønsforskelle = kønsforskelle, der indebærer eller resulterer i mistrivsel.

Hvilke kønsforskelle iagttog i undersøgelsen af Børns vilkår?

Hvad kan der gøres for at reducere omfanget af problematiske kønsforskelle? Er forslaget fra Børns vilkår tilstrækkeligt?

Børns vilkårs forslag (s. 5)

Læreroplæg: Køn som identitetskategori

Hvorfor er Trump ikke ligeglad?

Fordi det truer hans sociale identitet og dermed selvværd

Tajfel og Turners sociale identitetsteori

Teoriens formål:

• hjælper os til at navigere i den sociale verden og til at definere, hvem vi er (identitet)
• sociale kategorier (herunder grupper) giver social identitet og “en plads i verden”, dvs. svar på hvem man er ift. andre

​

Eksempel:

• teorien hjælper med at forstå, hvorfor visse minoritetsgrupper i et samfund (fx homoseksuelle, indvandrere) ofte bliver udsat for negativ stereotypisering

​

Hvorfor?

• minoritetsgrupper repræsenterer ofte en levevis, som majoritetsgrupper ønsker at lægge afstand til for at forsvare deres identitet og levemåde

​

Konsekvens = hatecrimes, diskrimination + intergruppekonflikter

​

​

​

​

SIT: Hvem vi er defineres af, hvem vi ikke er

Grundtese i teorien:

• vi benytter sociale kategorier til at definere, hvem vi er = social identitet

​

“God” social kategori ⇒ positiv social identitet + højt selvværd

• Sammenligning af indgruppe med udgruppe som værktøj til positiv social identitet
• ”for at min gruppe er god, må din gruppe være dårlig”
• Positive egenskaber tilskrives indgruppe:

indgruppementalitet = favorisering og overvurderingsfænomen

• Negative egenskaber tilskrives udgruppe

devaluerende stereotyper = medlemmer associeres med træk på en rigid, generaliseret måde

= Styrker social identitet indadtil og dermed selvværd

​

​

​

Selvværd: Vores anerkendelse af vores egen værdi, som den vi er. Mens selvtillid handler om, hvad vi vurderer, vi kan præstere på forskellige områder, så handler selvværd i højere grad om, hvad vi synes om os selv i det hele taget.

Stereotyper, fordomme og diskrimination

• Stereotyper: forsimplede forestillinger om andre
• Fordomme: holdninger til andre baseret på stereotyper
• Diskrimination: forskelsbehandling baseret på stereotyper og fordomme

​

Intergruppekonflikter

• konflikt ml. ind- og udgrupper
• konflikterne er kilde til fordomme og diskriminerende adfærd grupperne imellem
• spiren til konkrete intergruppekonflikter: magt, privilegier el. rigdom ml. ind- og udgrupper

​

​

Den sociale identitets bagside - fordomme, stereotyper, diskrimination og had

https://menneskeret.dk/lgbt-barometer/diskrimination-had

Fordomme, stereotyper og diskrimination: Begrebsafklaring

Stereotype

= fremstilling/forestilling (ofte negativ) af mennesker tilhørende en gruppe

→ En forsimplet og generaliseret beskrivelse af en social kategori/grupper og dens medlemmer

→ Fx ”Alle bøsser er feminine”, ”Alle blondiner er dumme”, ”Kvinder er dårlige til at køre bil” etc.

Fordomme

= holdning (ofte negativ) over for en person/gruppe

→ En bedømmelse af en person/gruppe man automatisk foretager, før man ved, om den er rigtig

→ Fordom = ”dømmer på forhånd”

Diskrimination

= adfærd (ofte negativ) over for en gruppe eller medlemmer af en gruppe

→ Forskelsbehandling af mennesker – aktiv handling – baseret på fordomme

→ Fx Hvis en mekaniker ikke vil ansætte kvinder i sit værksted

Hadefulde ytringer og kommunikation på sociale medier

Ansigtsløs kommunikation

Brugen af sociale medier har dog også nogle problematiske aspekter, som kan præge ens identitetsdannelse. Kommunikationen på sociale medier er ofte såkaldt ansigtsløs kommunikation, som på grund af sin reducerede karakter kan lede til misforståelser og konflikter. Det hjælper en smule at bruge emojis til at angive følelsesmæssige tilstande, men de kan ikke erstatte det fulde nonverbale (kropssproglige) og ekstraverbale (tonefald m.v.) udtryk, som vi kan levere, når vi står over for et andet menneske. Fordi man som afsender af budskaber på sociale medier ikke behøver at vise ansigt, så ser man også, at mange folk udtrykker sig på en voldsommere og mere aggressiv måde i den digitale verden, end de ville gøre i den fysiske verden. Det er derfor en god ting at være meget bevidst om sin kommunikation, dvs. have stærke kommunikationsevner, hvis man vil undgå, at andre misforstår den måde, man fremstiller sig selv på gennem de sociale medier. For de identiteter eller den del af ens identitet, man skaber på de sociale medier, består i de billeder, man har slået op, de statusopdateringer, man har postet, de kommentarer, man har skrevet til andres opslag, de videoer, man er tagget i – og (…) at se også den respons, man har fået fra andre.

https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=224&loopRedirect=1

Uddrag: Rapportens resultater (HVAD)

Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes debatadfærd

SIT: Håndtering af intergruppekonflikter

= Hvordan kan den svage gruppes medlemmer etablere positiv social identitet og øge selvværd?

​

Tre strategier:

1. Individuel mobilitet (fx homo - hetero - via fornægtelse)

= individuel strategi, som ikke ændrer den svage gruppes situation

• Social forandring (fx kvinderettigheder - via intergruppekonflikter)

= kollektiv strategi, hvor den svage gruppe udfordrer den stærkere gruppe fx ændrer magtforhold

• Social kreativitet (fx ”black is beautiful” – via redefinition)

= kreativ, kollektiv strategi, hvor fx den svage gruppe står bedre i sammenligningen med andre grupper

​

Den socialpsykologiske: Allports kontaktteori

Kontaktteorien (Allport 1954)

Grundtanken i teorien er, at jo mindre kontakt en majoritetsgruppe (indgruppe) har med en minoritetsgruppe (udgruppe) des mere forstærkes fordomme og intolerance overfor minoritetsgruppen.

​

Omvendt vil en øget kontakt under de rette omstændigheder føre til færre fordomme og intolerance mellem grupperne. De rette omstændigheder er omstændigheder, der indebærer mulighed for positive erfaringer med andre grupper (forpligtende, regelmæssige møder med mulighed for samtale og venskab).

​

Tre betingelser skal være opfyldt:

1) Personer der mødes skal have samme sociale status (fx erhverv),

2) Personer der mødes skal samarbejde om et fælles mål (fx i arbejdskontekst) og

3) Møderne skal ske i institutionelle rammer, hvor der er klare aftaler om samværet, herunder fx forbud mod diskrimination.

Gruppearbejde

1. Hvad er incel-fænomenet?
2. Hvordan vil man ud fra SIT forklare incel-fænomenet?
3. Hvilken rolle spiller online fællesskaber og kommunikation på sociale medier i incel-fænomenet?
4. Hvordan vil man ud fra SIT og Allports kontaktteori sige, at problemet kan og bør løses?
5. Hvilke andre løsninger synes I (ud fra jeres faglige viden) kunne være gode?

Elevfeedback

Forklar hvordan køn kan begrænse et individs identitetsmuligheder (opførsel, udseende) i det senmoderne samfunds aftraditionaliserede, frie og kulturelt frisatte tid.

Inddrag begreber (marker i fed, så det er tydeligt for dig, at du får anvendt dem).

Centrale begreber

• Identitet som refleksivt projekt
• Identitetens personlige og sociale aspekt
• Den sociale identitetsteori, sociale kategorier
• Aftraditionalisering
• Kulturel frisættelse
• Kønsidentitet: udtrykt, oplevet og biologisk
• Kønsroller
• Kønsmæssige stereotyper, fordomme og diskrimination/sexisme

​

Modul 6: Den kulturelle binding

Multikulturel identitet

Modulplan

Dagsorden

• Optakt til modulet: dukketesten
• Gruppearbejde
• Elevfeedback
• Evt. lidt SRP

Formål

• Stereotyper, fordomme og diskrimination
• Gruppetilhørsforhold

Lektie

Læs Kulturmøder og kulturforskelle og udfyld begrebsoversigten nederst. I modulet skal vi arbejde med, hvordan kulturel baggrund begrænse ens frihed.

Dukketesten

​

Dukketesten - The Danish Doll Test

Hvad kan vi af dukketesten lære om identitet, kultur og etnicitet?

Vælger du selv dit liv?

​

Læsetid

Gruppearbejde

1. Præsenter centrale pointer fra artiklerne for hinanden.
2. Brug begrebskortet til at forklare og uddybe pointerne fra artiklerne. Prøv at sige noget om, hvad artiklerne siger om mulighederne for at vælge sit eget liv.

Begreber

• Kulturopfattelser
• Etnocentrisme
• Kulturrelativisme
• Kulturer
• Individualistisk
• Kollektivistisk
• Samfundsmæssige grupperinger
• Minoritet
• Majoritet
• Kulturel tilpasning
• Assimilation
• Integration
• Segregation
• Samfundstyper
• Homogene
• Heterogene
• Stereotyper, fordomme, diskrimination
• Løsning af integruppekonflikter / minimere fordomme over for minoriteter: kontaktteorien
• Dobbeltidentitet

Begrebskort

Kilde: https://psykveje.systime.dk/?id=5539

Elevfeedback

I hvilken grad kan ens kulturelle ophav siges at bestemme ens identitetsmæssige muligheder.

Brug så mange fagbegreber og teoretiske pointer som muligt.

Begreber

• Kulturopfattelser
• Etnocentrisme
• Kulturrelativisme
• Kulturer
• Individualistisk
• Kollektivistisk
• Samfundsmæssige grupperinger
• Minoritet
• Majoritet
• Kulturel tilpasning
• Assimilation
• Integration
• Segregation
• Samfundstyper
• Homogene
• Heterogene
• Stereotyper, fordomme, diskrimination
• Løsning af integruppekonflikter / minimere fordomme over for minoriteter: kontaktteorien
• Dobbeltidentitet
• Modborgerskab
• Attention bias

Begrebskort

Modul 7: Din ungdom, dit valg?

Mistrivsel blandt unge i et udviklings- og neuropsykologisk perspektiv

Modulplan

Dagsorden

• Læreroplæg: Mistrivsel blandt unge
• Gruppe: Research - mistrivsel blandt unge - hvis vi når det
• Gruppe: Opsamling på lektie
• Dokumentar
• Kort opsamling

Formål

• Modningsmæssig ubalance
• Socio-emotionelle netværk
• Kognitive kontrolnetværk
• Risikoadfærd
• Udviklingspsykologisk perspektiv
• Neuropsykologisk perspektiv

Lektie

Læs s. 3-5 i Ungdommen som livsfase. Vi skal i dag arbejde med i hvilken grad ungdommen som livsfase kan give særlige muligheder og begrænsninger for ens livsudfoldelse, herunder ens muligheder for at frigøre sig fra den mistrivsel, der har et massivt tag i ungdommen i dag. Hav dette i baghovedet, når du læser: Hvad begrænser ifølge lektien én, når man er ung, og hvad skaber frihed?

​

Det udviklingspsykologiske perspektiv

​

​

Udviklingspsykologi er en disciplin der fokuserer på forandringer over tid af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv (menneskets udvikling som helhed)

​

​

Problemfeltet

• Flere børn og unge end tidligere er i mistrivsel
• Flere børn og unge end tidligere er i behandling for psykisk lidelse
• Flere mennesker i den vestlige verden lider af stress, angst og depression

⇒ Hvad skyldes det?

• Mere sårbare individer end tidligere?

→ En sygelig reaktion?

• Mere skadende samfund end tidligere?

→ En naturlig/normal reaktion på svære omstændigheder?

• Psykologisering og patologisering (sygeliggørelse ) af det normale?

→ Lettere at få diagnoser?

→ Mangel på et ikke-psykologisk sprog til at tale om det svære i livet?

To grundlæggende tilgange til mistrivsel i samfundsmæssigt perspektiv

Fælles for tilgangene er forståelsen af samfundet som en form for kilde til mistrivsel

Patologiserings-forklaringen

Vi lever i en psykologiseret diagnosekultur, hvor vi bruger diagnostiske, psykologiske termer til at beskrive normalfænomener (fx sorg, tristhed): det normale sygeliggøres.

Epidemi-

forklaringen

Når så mange mennesker er i lidelse psykisk, så er det tegn på at samfundet/mennesket har ændret sig i en problematisk retning, som gør individet sårbart (risikofaktorer).

Svend Brinkmann: Tre forklaringer på det stigende antal diagnoser

​

1. Flere diagnoser kommer til (psykisk lidelse er big business og adgang til hjælp)
2. Lettere at få diagnoser (færre kriterier)
3. Det senmoderne samfund er en risikofaktor

Læreroplæg: Perspektiver på mistrivsel blandt unge

Individorienteret

Samfundsorienteret

Problemforståelse

Indre / individuel

Problemforståelse

Ydre / social / samfundsmæssig

Løsning

Forandring af individet

Løsning

Forandring af sociale og samfundsmæssige forhold

Læreroplæg: Frihed og mistrivsel i lyset af ungdomsfasens sårbarhed

Ungdom i et udviklingspsykologisk perspektiv

• En sårbarhed, der svarer til “de første 1000 dage”
• Pubertet: hormonel ubalance
• Identitet som central udviklingsopgave/-krise
• Personligt aspekt: at være den samme over tid (individ)
• Socialt aspekt: at høre til (gruppe) og social rolle
• Modningsmæssig ubalance: det socio-emotionelle netværk bestemmer over det kognitive kontrolnetværk

→ risikoadfærd

→ sårbarhed over for påvirkninger fx sociale medier (dopamin)

Kritisk perspektiv på det udviklingspsykologiske perspektiv

• Hvis sårbarheden i ungdomsfasen universel/ikke ny, så kan dette perspektiv ikke forklare, at flere unge end tidligere er i mistrivsel.
• Dette perspektiv indebærer en individualiserende tilgang til mistrivsel blandt unge.

Frihed og mistrivsel i et udviklings- og neuropsykologisk perspektiv

​

1. Drøft og bliv enige om svar på nedenstående problemstillinger, mens I bruger begreber/pointer fra orange boks:
1. Hvilke grunde kan der ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv være til stigningen i mistrivsel blandt danske unge?
2. I hvilken grad er danske unge i dag frie til at vælge, hvordan deres liv udformer sig?

​

• Diskuter om dette udviklings- og neuropsykologiske perspektiv på ungdomslivet giver unge carte blanche til at gøre, hvad som helst: “Jeg kan jo alligevel ikke kontrollere mine handlinger, sååå….”

Begreber/pointer

• Modningsmæssig ubalance
• det socio-emotionelle netværk (impuls- og dopaminstyret)
• det kognitive kontrolnetværk (impulskontrol; pandelapper færdigudviklet ca. 25 år)
• sociale omgivelsers/gruppens betydning for unges adfærd
• risikofyldt adfærd

TV2 (2023): Presset ungdom (2)

Fokus

• Hvilke psykologiske problemstillinger behandler Presset ungdom?
• Hvilke informationer får vi om casepersonernes tanker, følelser og handlinger?
• Hvad fortæller ekspertkilderne om mistrivsel blandt unge?

Modul 8: Din ungdom, dit valg? II

Mistrivsel blandt unge i et udviklings- og neuropsykologisk perspektiv

Modulplan

Dagsorden

1. I par: Undersøgelsesanalyse
2. I par: caseanalyse

Jeg har samtaler om karakterer med jer undervejs.

Formål

• Modningsmæssig ubalance
• Socio-emotionelle netværk
• Kognitive kontrolnetværk
• Risikoadfærd
• Udviklingspsykologisk perspektiv
• Neuropsykologisk perspektiv

Lektie

Se dokumentaren, Presset ungdom, episode 2.

Undersøgelsesanalyse: Mistrivsel blandt unge (ca. 40 min.)

Klik jer ind på denne rapport og kig i indholdsfortegnelsen for at kunne navigere i den (I skal ikke læse den hele!): VIVE (2025): Idealer og forventninger til børn og unge – En spørgeskemaundersøgelse om trivsel og oplevelser af pres og motivation.

​

1. Hvad fortæller denne rapport om trivsel og mistrivsel blandt unge? Fokuser gerne på udvalgte resultater og konklusioner (I behøver ikke fortælle om alle resultater!)
2. Er konklusionerne pålidelige (reliabilitet) og gyldige (validitet)? I skal foretage en kritisk undersøgelsesanalyse af undersøgelsen for at kunne belyse reliabiliteten og validiteten. Metodisk må I gerne blot fokusere på, at det er en spørgeskemaundersøgelse.
3. Diskuter om det billede af ungdommen, som rapporten tegner, er retvisende som et generelt ungdomsbillede: Er der ikke også mange unge, der er i trivsel? Hvorfor kan det være problematisk, hvis billedet af en ungdomsgeneration i mistrivsel er det, der fylder mest?

KIlde: VIVE (2025): Idealer og forventninger til børn og unge – En spørgeskemaundersøgelse om trivsel og oplevelser af pres og motivation. s. 28

I par: Analyse af Presset ungdom (ca. 40 min.)

1. Formuler i fællesskab 1-2 psykologiske problemstillinger ud fra Presset ungdom
2. Besvar problemstillingerne ved at analysere Presset ungdom som case, dvs. brug jeres teoretiske viden om ungdommen (lektie til sidste modul, herunder begreber i orange boks) og viden fra undersøgelsen samt ekspertudtalelser fra dokumentaren til at forklare casepersonernes tanker, følelser og handlinger.

Fif: En god måde at stille det op på er at bruge PEEL:

P: Svar på problemstillingen

Eksempel: Det ses fx når casepersonen X fortæller at…

E - teoretisk forklaring: Vi ved om ungdommen, at sociale omgivelser har stor betydning for graden er trivsel. Når casepersonen siger x, er det tydeligt, at de sociale omgivelser har stor betydning, idet…

L: Vend tilbage til svaret på problemstillingen

• Diskuter, hvad der kan gøres for at øge trivsel blandt unge set i lyset af jeres analyse casen og undersøgelsen. Vurder i denne sammenhæng, om der overhovedet kan gøres noget, når nu ungdomslivet er kendetegnet ved en modningsmæssig ubalance.

Begreber/pointer fra Ungdommen som livsfase:

• Modningsmæssig ubalance
• det socio-emotionelle netværk (impuls- og dopaminstyret)
• det kognitive kontrolnetværk (impulskontrol; pandelapper færdigudviklet ca. 25 år)
• sociale omgivelsers/gruppens betydning for unges adfærd
• risikofyldt adfærd

Andre vigtige begreber:

• De tre forklaringer på mistrivsel:
• 1) Individuelt perspektiv: Øget sårbarhed blandt unge,
• 2) Samfundsperspektiv: Senmodernitetens højhastigheds- og konkurrencesamfund virker ødelæggende på individer,
• 3) Menneskers selvforståelse er blevet psykologiseret og dermed patologiseret (herunder stigende brug af diagnostisk sprog til at beskrive almenmenneskeligt ubehag), hvilket bliver selvbekræftende
• Sårbarhed hos unge, der svarer til de første 1000 dage.
• Patologiseringsforklaring på mistrivsel
• Epidemiforklaringen på mistrivsel

Har du glemt, hvad en psykologisk problemstilling er, eller hvordan man laver caseanalyse? Så bevæg dig ind på psykologi med SAJ-sitet

Modul 9: Barndommens bindinger

Repetition af udviklingspsykologiske teorier

Modulplan

Dagsorden

• Repetition: Den gode barndom - teorier
• Gruppearbejde: Brug af teorier ift. Presset ungdom og case

Formål

• Styr på Daniel Stern

Lektie

2.12: Daniel Stern og barnets interpersonelle udvikling. Fra Psykologi - fra celle til selfie

Mistrivsel, stress og depression blandt unge

Depression

​

​

​

​

​

​

​

Kilde: https://vidensraad.dk/sites/default/files/node/field_downloads/boern_unge_mentale_digi_01.pdf s. 58, 152 og 207

Stress

De nyeste tal peger på, at 8% unge mænd og 13-15% unge kvinder på gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser føler sig stresset dagligt, og at henholdsvis 31-40% unge kvinder og 21-27% unge mænd føler stress ugentligt. Blandt de 16-24-årige har 32% et højt stressniveau målt med Percieved Stress Scale (PSS) (fordelt på 23,4% unge mænd og 40,5% unge kvinder)

Mental sundhed / mistrivsel

Danske undersøgelser finder, at mellem 32% og 42% af børn og unge rapporterer en høj livstilfredshed. Forekomsten af høj livstilfredshed er dog lavere blandt elever på erhvervsuddannelser og gymnasier (15-28%). Mellem 6-11% af børn og unge rapporterer lav livstilfredshed. Mere end halvdelen af børn og unge i Danmark har hverken høj eller lav livstilfredshed, men ligger et sted midt imellem med middel livstilfredshed.

ICD10: Depression som diagnose

• ICD-10 er det diagnosesystem, vi bruger i Danmark.
• En liste over alle anerkendte diagnoser
• Et værktøj, der anvendes af psykiatere til udredning
• Udredningen udmønter sig i en og diagnose, der kan give idé om behandling og prognose (sygdomsudvikling)
• Beskriver symptombilledet - ikke årsagerne
• Depression består fx af en symptomklynge. Det giver derfor ikke mening, at sige, “Jeg er konstant nedtrykt, fordi jeg har depression, fordi nedtryktheden er depression.

Sårbarhed-stress-modellen

Model fra 1960’erne

Lav grad af sårbarhed ⇒ mange eller stærke stressorer til for at udløse stress eller en psykisk lidelse

Høj grad af sårbarhed ⇒ lille mængde stressorer udløser stress eller en psykisk lidelse.

​

Hvorfor tror I, at man har forladt denne model i sin rene form?

Udviklingspsykolog, Øyvind Kvello: En multifaktorel forklaring af depression

​

Årsagen til depression findes i forholdet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer

Ingen kausalitet: en stor mængde risikofaktorer er ikke en garanti for psykisk lidelse, men risikoen øges.

​

Jeres teoretiske bagage: Resiliens, beskyttelses- og risikofaktorer

Gennem hele livet pendulerer vi mellem sårbarhed og resiliens

​

Resiliens = modstandsdygtighed; noget, der gør at man kan klare sig på trods

​

Resiliens skabes gennem en overvægt af beskyttelsesfaktorer og færre risikofaktorer i et menneskes liv.

​

Beskyttelsesfaktorer = forhold, der fremmer resiliens

​

Risikofaktorer = forhold, der modvirker resiliens/ gør en sårbar

​

​

Hvordan er resiliensen (dvs. forholdet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer) i casepersonens liv?

Jeres teoretiske bagage: Beskyttelses- og risikofaktorer

Risikofaktorer

Beskyttelsesfaktorer

"(…) en hvilken som helst faktor hos individet eller i opvækstmiljøet, der er positivt korreleret med øget sandsynlighed for fremtidig negativ psykosocial udvikling" (Nordahl et al., 2008: 102)

"(…) en hvilken som helst faktor hos individet eller i opvækstmiljøet, der er positivt korreleret med reduceret sandsynlighed for fremtidig negativ psykosocial udvikling hos risikobørn" (Nordahl et al., 2008: 103)

Jeres teoretiske bagage: Tilknytning (Bowlby)

• Tilknytning
• Før-tilknytning (0-2 mdr.): Barnet udviser tilknytningsadfærd, men foretrækker ikke omsorgspersoner frem for andre (kan dog genkende omsorgspersoner lugt og stemme)
• Begyndende tilknytning (2-7mdr.): Barnet begynder at foretrække primære omsorgspersoner, hvilket hænger sammen med ansigt-til-ansigt-samspil.
• Selektiv tilknytning (7-24 mdr.): Barnet udvikler en tilknytning til primære omsorgspersoner og kan udvise separationsangst ved adskillelse
• Separationsangst knyttet til kognitive evne til genkaldelse: Barnet er i stand til at huske omsorgspersoner og med det følger en angst for at blive adskilt fra dem
• Indre arbejdsmodeller (forestillinger om og forventninger til samspil med andre: oplevelse af sig selv + oplevelse af verden)
• Tilknytningsadfærd
• Udforskningsadfærd, herunder stjerneadfærd

Hvordan står det til med tilknytningen mellem casepersonen og omsorgspersoner?

Hvilke indre arbejdsmodeller får casepersonen?

​

​

Når et barn indgår i en tryg tilknytningsrelation, vil det have en sikker base, som giver det mere mod til at udforske verden. Barnet vil også have en fornemmelse af, at det kan få hjælp til at møde og rumme diverse udfordringer og ubehagelige situationer. Med tiden vil barnet så kunne blive selvregulerende og stå på egne ben og ikke have brug for omsorgspersonernes hjælp og beskyttelse.

Utryg-undgående

(den mest udbredte af de utrygge mønstre)

Barnet er indstillet på at skulle klare sig selv. Årsagen til denne form for tilknytning vil ofte være, at forældrene ikke har haft overskud eller evner til at tage sig følelsesmæssigt af deres barn. Selvom det kan virke positivt, at et lille barn tilsyneladende kan klare sig selv og ikke behøver forældres trøst og omsorg, så kommer selvstændigheden med en pris. Barnet vil ofte have lukket ned for (dele af) sit følelsesliv eller sine naturlige behov. Dette barn vil derfor ikke være i stand til at opsøge hjælp og støtte, hvis det virkelig har behov for det.

Utryg-ængstelig

Barnet er mere klynkende og har svært ved at finde ro i relationen til omsorgspersoner. Man betegner det at have modstridende følelser på samme tid. Barnet vil ofte være svært at trøste (i modsætning til det trygge barn). Den ængstelige tilknytning kan være et resultat af et samspil med forældre, som ikke har ladet barnet udforske verden, og som ikke har spejlet barnets følelser optimalt og på en ensartet måde. Forældrene har måske begrænset barnets udfoldelse og udstrålet angst og utryghed om barnets adfærd.

Utryg-desorganiseret

(den mindst udbredte af de utrygge mønstre, en lille procentdel af befolkningen)

Barnet har en adfærd, der er kaotisk, forvirret, fragmenteret og vanskelig at tyde for andre børn og voksne. Det er oftest grovere former for omsorgssvigt eller traumer, der ligger bag denne type utryg tilknytning. Fordi barnet på et instinktivt plan har oplevet at være truet på livet, vil selv små konflikter udløse instinktive kamp- eller flugtmekanismer.

​

Utryg tilknytning

Tryg tilknytning

Jeres teoretiske bagage: Tilknytningsmønstre (Ainsworth)

Hvilket tilknytningsmønster har casepersonen?

Daniel Stern og den moderne spædbarnsforskning

​

• _{Stern (1934-2012): Psykiater, analytiker, spædbarnsforsker}
• _{Opgør med faseteorier og tidligere spædbarnssyn}
• _{Empirisk funderet - ikke blot teoretisk}
• _{Metode: Observation af virkelige, “normale” børn (% psykoanalysens/Freuds rekonstruerede, kliniske barn)}
• _{Fokus: Barnets fornemmelse og forestilling om selv og den anden}
• _{Nyt spædbarnsparadigme: Fra en-persons til to-persons-udviklingspsykologi = relationsparadigmet (Jytte Birk Sørensen)}

Ydre

Indre

Observation

Fortolkning

Handlinger

Gestik

Mimik

Følelser

Oplevelser

Fornemmelser

Kritik af faseteorier - 1960’erne

På baggrund af empiriske undersøgelser af børn rejses kritikpunkter:

1. Børn er i stand til at indhente det forsømte - barndommen er betydningsfuld men ikke altafgørende (Rudolf Schaffer)
2. % overbevisende sammenhæng mellem fasespecifikke problemer i barndommen og psykiske problemer
3. Individuelle forskelle i børns udvikling bør ikke nødvendigvis ses som tegn på afvigelse
4. Faserne er ikke universelle og almene - den kulturelle/historiske kontekst er betydningsfuld
5. Barnet fødes som et socialt kompetent væsen (Stern, Bowlby og Ainsworth)

​

Grundtanker hos Stern

• Barnets selvdannelse er relationel; selvet opleves gennem relationer
• Relationer / måder at være sammen med andre - erfaringer udgør grundlag for dannelse af psyken, herunder forskellige aspekter af selvet (lag). Samspilsoplevelserne lagres og bliver del af barnets erfaringsgrundlag og dermed måde at møde verden.
• Barndommen er betydningsfuld - men ikke altafgørende
• Børnesyn:
• Barnet fødes med kompetencer
• Barnet fødes med selvstændighedstrang
• Barnet fødes med selvfornemmelse
• Barnet fødes med beredskab til socialt samspil (+ tilknytningsadfærd (J. Bowlby))

​

​

Relateringsdomæner som et orkester, hvor instrumenterne stemmer i ét efter ét

1 Det gryende selv (0 mdr. →)

• Barnet fødes med grundlæggende fornemmelse af selv
• Begyndende organisering af verden; selv i relation til andre
• Selvfornemmelse er præget af vitalitetsoplevelser
• = krops- og sanseoplevelser der giver fornemmelse af vitalitet (at være til/i live/aktiv)
• fx rar fornemmelse når man bliver aet, fornemmelse af ubehag (sult) efterfulgt af fornemmelse af behag (mæthed)
• vitalitetsoplevelser styrkes gennem dialogisk samspil med omsorgspersoner
• Dialogisk samspil = kontaktsekvenser med omsorgspersoner
• Barnet har medfødte færdigheder, herunder bl.a. evne til tværmodal perception (oversætte fra et sanseindtryk til et andet)
• Medfødte færdigheder

Hvordan ser det ud med vitalitetsoplevelser og dialogiske samspil i casen?

Det gryende selv

2 Kerneselv (2 mdr. →)

• Kerneselv
• Opmærksom på omgivelser → forbedret syn
• Centrum for oplevelser (barnet = fysisk enhed, årsag til handlinger)
• Aktiv deltager i samspil og dialog
• Klarere oplevelse af selv som afgrænset fra andre
• Ansigtsduetter

→ nonverbal kommunikation (mimik, gestik og stemmeføring - turtagning senere)

→ stimulere nysgerrighed

• Over- og understimulering → tilpas stimulering ellers fejludvikling (barnet skal hverken kæmpe for meget eller være passiv)
• Følelsesmæssig smitte → empati
• RIG’er: Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede = genkaldelse af typiske samspil (fremkaldt ledsager i usikre situationer - beroligende og trøstende i f.eks. vuggestuen)

→ f.eks. amning, lege, skiftet ble ( lagring i hukommelse)

→ forventninger til samspil (negativt/positivt)

The Still Face Experiment

Ansigtsduetter

Hvordan ser det ud med ansigtsduetterne, stimulationen og den følelsesmæssige smitte i casen?

Hvilke RIG’er former casepersonen sandsynligvis?

Kerneselv

Følelsesmæssig smitte

3 Det intersubjektive selv (ca. 9 mdr.)

• Subjektivt selv
• Basal oplevelse af selv med én psyke og andre med anden psyke/oplevelsesverden
• Fælles opmærksomhed
• Social refereren (The visual cliff experiment) = afkodning af situationer og hvordan de skal forstås ved at aflæse omsorgspersoner
• Intentionel kommunikation (Giv/tag -lege)
• Hjælpeadfærd (Andet leveår)
• Affektiv afstemning
• Spejling af barnets følelser med en anden udtryksmåde
• → Hjælp til strukturering og mestring af følelser
• → rumme, forstå og nuancere egne følelser
• Selektiv afstemning = hjælpe barnet til at forstå, hvad der er acceptabelt, men i negativ form kan det få barnet til at føle, at dets følelsesliv ikke er acceptabelt.
• Fejlafstemning = Forkert spejling pga. manglende evne til at sætte sig ind i barnets følelser

Developing attunement

Hvordan står det til med social refereren og affektiv afstemning i casen?

4 Det Verbale selv (ca. 15 mdr.)

• Et sprogligt selv, som udvikles i forbindelse med sprogudviklingen
• Mulighed for
• selvrefleksion (personligt)
• sproglig kommunikation (socialt)
• skelne mellem fortid, nutid og fremtid
• Oplevelsesverden deles i to:
• den non-verbale, følelsesmæssige verden
• den verbale/sproglige verden
• ⇒ omsorgspersoner skal hjælpe til at forene de to via indlevelse og opmærksomhed
• Risiko for spaltning (sandt og falsk selv) som følge af fejlafstemning, overstimulation og manglende indlevelse, herunder plads til barnets følelsesmæssige verden, som IKKE må blive fuldstændigt undertrykt.

Hvordan står det til med udviklingen af det verbale selv i casen?

Får casepersonen hjælp til at overkomme kløften mellem den verbale og følelsesmæsige verden?

5 Det narrative selv (3 år -)

• Det fortællende selv - børn begynder at fortælle historier vha. sproget (muligvis universelt)
• Fastholdelse og bearbejdning af erfaringer
• En sammenhængende selvoplevelse - kimen til senere identitet
• Rekonstruktioner (virkelighed) og konstruktioner (fantasi)
• Behov for hjælp til at håndtere kløft ml. fantasi og virkelighed

Cute little french girl tells a story

Hvordan trorsmitte Jørns tilfælde?

Hvilke RIG’er former Jørn sandsynligvis?

​

Har casepersonen i sin barndom fået ressourcerne til at håndtere kløften mellem fantasi- og virkelighed?

Centrale

begreber

Centrale begreber

Gryende/begyndende selv (0 mdr.)

• vitalitetsoplevelser
• dialogisk samspil

Kerneselv (2 mdr.)

• stimulering (tilpas stimulering/ overstimulering /understimulering)
• ansigtsduetter
• følelsesmæssig smitte
• RIG’er, herunder fremkaldt ledsager

Det intersubjektive selv (9 mdr.)

• fælles opmærksomhed
• social refereren
• affektiv afstemning
• fejlafstemning

Det verbale selv (15 mdr.)

• nonverbal, følelsesmæssig verden
• verbal verden
• sandt selv
• falsk selv

Det narrative selv (3 år)

• fantasi og virkelighed
• sammenhængende selvoplevelse

Modul 10: Stress i et socialpsykologisk perspektiv

En konsekvens af valgfrihed?

Modulplan

Dagsorden

• Afrunding af sidste modul: Frihed til at vælge ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv?
• Hvad er stress og hvorfor arbejde med stress?
• Stress i et samfundsmæssigt/socialpsykologisk perspektiv

Formål

• Sterns teori
• Hartmut Rosas samfundsperspektiv
• Rasmus Willigs samfundsperspektiv

Lektie

Læs Rosa og Willig - det senmoderne samfund (fra celle til selfie).

Hvad er stress?

Akut stress

Kronisk stress

Vedvarende, skadelig stressbelastning uden tilbagevenden til normaltilstand

• Fysiske symptomer: hjertebanken, hovedpine, mavesmerter, hyppige infektioner, nedsat libido (dvs. seksuel lyst).
• Psykiske symptomer: træthed og udmattelse, rastløshed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritabilitet, tankemylder, depression.
• Adfærdsmæssige symptomer: søvnløshed, indesluttethed og mindsket socialt samvær, afstumpet følelsesmæssig kontakt med andre, aggressivitet.

Midlertidig, naturlig, gavnlig reaktion på situation, der kræver handling (kamp-flugt-reaktion): adrenalin frigives, højere blodtryk, ilt til muskler.

Hvorfor arbejde med stress?

fordi det fortsat er et stort problem

Læreroplæg: Perspektiver på mistrivsel blandt unge

Individorienteret

Samfundsorienteret

Problemforståelse

Indre / individuel

Problemforståelse

Ydre / social / samfundsmæssig

Løsning

Forandring af individet

Løsning

Forandring af sociale og samfundsmæssige forhold

Mistrivsel, stress og depression i et samfundsmæssigt perspektiv

Grundtanke: Samfundets struktur som betingelse for individets tilværelse

Det senmoderne samfund

• Individualisering
• Aftraditionalisering
• Globalisering
• Højt tempo
• Psykologiseret diagnosekultur: det diagnostiske sprog er det primære sprog, som vi bruger til at tale om psykisk lidelse

Patologiseringsforklaringen

Diagnosekultur: Øget tendens til at tale om lidelse (ubehag, almindelige livsproblemer) vha. et psykologisk, diagnostisk sprog.

⇒ måden, hvorpå man taler om noget, former forståelsen af fænomenet.

⇒ det normale sygeliggøres

⇒ andre måder at tale om og forstå ubehag og lidelse er blevet udgrænset (sociale, moralske, religiøse)

Hvorfor diagnosekultur?

• Pengemaskine: big farma, selvhjælpsbøger osv. osv.
• Behov for at forstå sit ubehag

Jeg er stresset

Jeg er deprimeret

Jeg har fortrængt det

Hun projicerer sine egne følelser over på ham

Hun har været sin ægtefælle utro og bliver forladt af ægtefællen. Hun lider af søvnløshed, tristhed, svært ved at stå op om morgenen, mangel på overskud.

Depression eller dårlig samvittighed?

Patologiseringsforklaringen: Nikolas Rose

Sociolog, Nikolas Rose - kritik af big farma: løsningerne skaber lidelserne.

Diagnosens funktioner iflg. Rose

• En diagnose er en betingelse for, at et individ er berettiget til at modtage behandling.
• I forsikringssager er en diagnose en betingelse for, at udgifterne til behandling kan blive dækket.
• For personer i arbejde er en diagnose en forudsætning for at få løn under sygdom.
• For arbejdsløse kan en diagnose være en forudsætning for at få adgang til bestemte velfærdsydelser.
• For hospitaler er diagnoser en del af patienters journaler, og disse journaler er grundlaget for tildelingen af midler.
• Inden for uddannelsessystemet kan en diagnose udgøre grundlaget for tildelingen af særlige uddannelsestilbud.
• For de institutioner, der finansierer forskning, kan diagnoser afgrænse et fænomen, der er værd at undersøge nærmere.

Patologiseringsforklaringen

Patologiseringens konsekvenser

1. Overdiagnosticering og overbehandling af det normale ⇒ underprioritering og underbehandling af de alvorlige lidelser
2. Mennesker bliver syge: vi forstår os selv i lyset af de kategorier, vi befinder os i (social identitetsteori, rosenthal-effekten). Når kategorierne er diagnostistiske og dermed patologiske, kan vi blive syge af det.
3. Man mister blikket for de strukturelle forhold, der foranlediger sårbarhed og lidelse: måske skal nogle psykiske lidelser forstås som en passende reaktion på at indgå i et dysfunktionelt samfund?

​

Epidemiforklaringen: “Det er samfundets skyld”

Grundtanke: Samfundet/strukturen, som individet indgår i, er kilde til lidelse (fx stress, mistrivsel, depression)

​

Problematiske karakteristika ved det senmoderne samfund

• Højhastighedssamfund ⇒ individet kan ikke følge med i det høje tempo
• Præstationssamfund ⇒ individet skal præstere godt i alle livets arenaer
• Konkurrencesamfund ⇒ individet skal præstere godt på makroniveau (som samfundsborger) og på mikroniveau (være bedre end andre) (Rasmus Willig)
• Individualisering ⇒ individet står alene med ansvaret for at lykkes; selvledelseslidelse; fra samfundskritik til selvkritik (tænk blot på de tusindvis af evalueringer)
• Frigjort tvang ( selvrealisering, effektivisering, perfekthedskultur, optimering) ⇒ utilstrækkelighedsfølelse (sociolog, Alain Erhenberg)
• Påbudskultur ⇒ du skal gøre mange ting samtidig med at idealerne hele tiden ændrer sig (teolog, Christian Hjortkær)

Epidemiforklaringen: Hartmut Rosa

centrale pointer og begreber hos sociologen, Hartmut Rosa:

• Højhastighedssamfund, herunder selv-tracking og dynamisk stabilitet
• Acceleration
• Teknologisk acceleration
• Acceleration af social forandring
• Acceleration af livstempo (herunder tidshunger)
• Accelerationens drivkraft: Præstations- og konkurrencelogikken
• Accelerationens konsekvenser: Fremmedgørelse
• Løsningen =
• Oaser af frihed
• Resonans: at blive bevæget og bevæge andre

Epidemiforklaringen: Hartmut Rose

• Løsningen på accelerationens negative konsekvenser: resonans
• Resonansens fire kendetegn:
• Påvirket
• Svar
• Forvandling
• Det ukontrollerbare

• Tre resonansakser
• Den horisontale resonansakse
• Den diagonale resonansakse
• Den vertikale resonansakse

Mistrivsel blandt unge i lyset af Hartmut Rosas teori

• Hvilke grunde kan der være til at unge i dag mistrives, får stress og depression?
• Hvordan kan og bør man hjælpe de unge, der mistrives?

Stress i et samfundsmæssigt perspektiv

Problemet ved det individualpsykologiske perspektiv på stress (herunder både Seligmans teori om forklaringsstile og Lazarus’ copingteori) er, at teorierne placerer problemet og ansvaret hos den enkelte: Du bliver stresset, fordi der er noget galt med dig (fx en pessimistisk forklaringsstil), og hvis du bliver stresset skal du selv gøre noget ved det (copingteori).

De individualpsykologiske perspektiver på stress mangler altså blikket for de ydre faktorer og fjerne fokus fra, at det er nødvendigt at ændre på samfundet - ikke bare individet. Hvis det er samfundet, der stresser, er det ikke individet, der skal ændre sig, men samfundet.

Det er dette sociologen Rasmus Willig slår et slag for i videoen til højre.

Se videoen til højre (linket) og skriv ned:

• Hvad er det ifølge Rasmus Willig, der er problematisk ved samfundet?
• Hvad er det, der stresser de unge?

"Konkurrencestaten æder os op" (interview med sociolog Rasmus Willig)

​

Et socialpsykologisk perspektiv på stress: Rasmus Willig og Hartmut Rosa (sociologer)

Rasmus Willig

• Individualisering, selvbevidsthed og selvoptagethed
• Konkurrence på mikroniveau (præstationskultur og personlig vækst-trang)
• Konkurrence på makroniveau (konkurrencestat og effektivisering, resultatmål og evaluering)

→ stress (du kan ikke stoppe deltagelsen i konkurrencen)

→ isolation (du er alene i konkurrencen)

​

Hartmut Rosa

• Konkurrencesamfund
• Højteknologisk højhastighedssamfund: alt kan og skal gå hurtigere via effektivisering og tidsoptimering. Alting kan gøres altid.
• Acceleration (alt skal gå hurtigt)
• Social acceleration (vores erfaringer har ikke værdi i særligt lang tid, fordi alting hele tiden ændrer sig → omstillingsparathed)
• Udbrændthed
• Tidshunger
• Oaser af frirum
• REsonans

"Konkurrencestaten æder os op" (interview med sociolog Rasmus Willig)

Kilde: Rosa og Willig - det senmoderne samfund (fra celle til selfie).

Hvad er løsningen så?

Udform en folder, som kan sendes til skoler, virksomheder og/eller politikere, og som på en illustrativ måde indeholder informationer om, hvordan man bør håndtere stress på samfundsniveau.

Ifølge Hartmut Rosa?

Ifølge Rasmus Willig?

Elevfeedback

Er stress en konsekvens af det senmoderne samfunds struktur, herunder valgfrihed?

​

Begreber

Kronisk stress og akut stress

Patologiseringsforklaringen

Epidemiforklaringen

Det senmoderne samfund: Højhastighedssamfund, præstationssamfund, konkurrencesamfund, individualisering, frigjort tvang, påbudskultur

Hartmut Rosa:

• Højhastighedssamfund
• Acceleration
• Tidshunger
• Oaser af frirum
• Resonans

Rasmus Willig

• Individualisering
• Konkurrence på mikro- og makroniveau

Modul 11: Stress i et individualpsykologisk perspektiv

Du kan da bare lade vær’

Modulplan

Dagsorden

• Evt. Et kritisk perspektiv: test dit stressniveau
• Læreroplæg: Individualpsykologiske perspektiver på stress
• Kriminaldetektiver: Find stressgerningsmanden
• Guldkornsrunde

Formål

• Styr på Lazarus’ stressdefinition
• Styr på Seligmans attributionsteori
• Skelne mellem akut og kronisk stress
• Theorell og Karaseks krav-kontrol-model
• (Høegh-Olesens teori om OSN)

Lektie

Læs s. Psykologiske perspektiver på stress. I skal vi arbejde med, hvilke grunde der kan være til at nogle unge bliver stresset, mens andre ikke gør - og rejse spørgsmålet, om man ikke bare kan vælge at lade vær med at blive stresset.

Supplerende: Spørgeskema som metode

Kritisk perspektiv: Er du stresset?

1. Individuelt: Tag en stresstest: https://fho.dk/arbejdsmiljoe/stress-test/

​

• Par: Forhold jer kritisk til spørgsmålene i stresstesten. I hvilken grad kan vi stole på resultatet?
• Åbne spørgsmål (fx beskriv din oplevelse af…)
• Lukkede spørgsmål (fx Oplever du tit at…?)
• Med svarmuligheder (meget lav grad → meget høj grad eller Ja/nej) eller uden

En definition på stress - Richard S. Lazarus

Stress er “et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer”.

Brug af definitionen:

Ud fra denne definition på stress kan man så sige, at casepersonerne har stress?

​

Oplever casepersonerne, at deres ressourcer overstiges af samspillet mellem ydre faktorer og indre faktorer?

Ydre faktorer: Karasek & Theorells krav-kontrol-model

Oplever casepersonerne, at de bliver stillet over for mange krav, og at de har meget lidt kontrol i deres tilværelse?

Ydre faktorer

• Krav fra omgivelserne:
• kognitive krav (tænkning): tage beslutninger, få idéer, sætte sig ind i nyt stof, mange bolde i luften, huske meget, læsefærdigheder, skriftlig/mundtlig formidling
• perceptuelle krav (opmærksomhed): nøjagtighed, præcision, iagttage og aflæse situationer, koncentrere sig
• emotionelle krav (følelser): omgås andre mennesker der er forskellige fra en selv, håndtere følelsesmæssigt belastende situationer, omgås mennesker man ikke kan lide, følelsesmæssigt overskud til andre
• kvantitative krav (mængde): tidspres, arbejdspres, deadline - at nå noget bestemt inden for en bestemt tid

• Hvilken type krav møder casepersonerne?

Indre faktorer: Seligmans attributionsteori

Optimistisk forklaringsstil

• Specifik
• Ustabil
• Eksternaliserende

Pessimistisk forklaringsstil

• Global
• Stabil
• Internaliserende

Kan casepersonernes forklaringsstile karakteriseres som optimistisk eller pessimistisk?

Seligmans teori om indlært hjælpeløshed og forklaringsstile

Indre faktorer: Høegh-Olesens teori om OSN

Personlighedspsykologisk perspektiv

• Optimalt stimulationsniveau (OSN)
• Forsigtig type
• Risikovillig type

Overstiges et menneskes OSN væsentligt = risiko for stress

Kan casepersonernes OSN karakteriseres som høj eller lav / kan de karakteriseres som risikovillige eller forsigtige typer?

​

Overstiges deres OSN af ydre faktorer?

Opklaring af forbrydelse:

Hvem/hvad er skyld i casepersonens stress?

Vælg en case og lav et “kriminaldetektiv-whiteboard” og nå frem til, hvem “stress-gerningsmanden” er:

Hvem/hvad er skyld i casepersonens stress?

Brug de gennemgåede teoretiske perspektiver på stress til at undersøge det og dokumenter med citater fra offerets udsagn:

1. Er der overhovedet sket en forbrydelse? m.a.o har casepersonen overhovedet kronisk stress?
2. Er det ydre faktorer (forskellige typer krav), der er gerningsmanden?
3. Er det forholdet mellem krav og kontrol, der er gerningsmanden?
4. Er det indre faktorer i form af en pessimistisk forklaringsstil, der er gerningsmanden?
5. Er det indre faktorer i form af personens OSN, der er gerningsmanden?

Cases

Christian, løjtnant, ramt af stress

Rikke, marketingbranchen, ramt af stress

Sandra, politibetjent, ramt af stress

​

Elevfeedback

Kan man ikke bare vælge at lade vær med at blive stresset eller stoppe med at gøre det, der gør én stresset?

Hvordan er man fri, og hvordan er man bundet, når det kommer til stress?

Modul 12: Afslutning og copingstrategier

Hvordan kan man som individ cope med stress?

Modulplan

Dagsorden

• Opsamling på sidste modul - inkl. video om Seligmans teori
• Copingstrategier i grupper: Hvordan kan offeret hjælpes?

​

Formål

• Styr på copingstrategier

Lektie

I dag skal vi arbejde med, hvordan man som individ kan håndtere kronisk stress. Du skal derfor læse om en række copingstrategier i Coping I: Psykologiens veje”

Hvordan kan offeret hjælpes?

1. Åbn Coping I: Psykologiens veje”
2. Find ud af og skriv ned, hvad problemfokuseret og emotionsfokuseret coping er.
3. Kig på oversigten over eksempler på copingsstrategier og notér i oversigten over copingstrategier, hvordan de enkelte copingsstrategier kunne bruges til at hjælpe jeres caseperson.

​

​

Modul 13: Afslutning

Modulplan

Dagsorden

• Om eksamen i psykologi c
1. Vores site
2. Vejledningssite: analysevejledninger’
3. Eksempel på eksamensopgave: EKSAMENSSPØRGSMÅL 32-35. Tema: Skoleliv – i trivsel og mistrivsel
4. Eksamen i psykologi. Skabelon.docx
• VDGB
• Eksamensforberedelse - Teori- og begrebsoverblik: I gang med at udforme og rette begrebslister