1. modul

Fra Romantikken henover Det moderne gennembrud og frem til Modernismen

Forløbets gruppe

Gruppe 1

• Maja
• Jessica
• Jakob
• Kamo
• Bertil
• ​

Gruppe 2

• Emilie
• Patrick
• Nikoline
• Oscar

Gruppe 3

• Sophia
• Emilia
• Viktor
• Hawra

​

Gruppe 4

• Mille
• Labeena
• Caroline
• Liva
• Emma R.R.
• ​

Gruppe 5

• Frej
• Sabah
• Sigurd
• Emma

Gruppe 6

• Rawnd
• Frida
• Freja
• Sheyar

​

Storbyen og modernisme

Fascination eller rædsel?

Kort litteraturhistorisk overblik

• Hvad har I lært indtil videre? Hvor skal i kigge?

​

Guldaldermaleren: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838

Christen Købke

Gennem analyse og fortolkning af primært lyriske tekster, suppleret af billeder og musik, skal vi undersøge begrebet modernisme med udgangspunkt i temaet storbyen.

Objektet for vores undersøgelse vil være centrale litterære tekster fra o. 1900 til 1980’erne med perspektiv til i dag!

​

Forløbets grupper og noter

• Lav et fælles dokument
• Lav en struktur, fx typografi. Forløbet vil ca. have 10 modul.
• I skal kunne kende forskel på forskellige stilperioder, så det er vigtigt, at I kan finde frem til de forskellige karakteristika i jeres noter.

​

Udviklingen i Det moderne gennembrud - i kulturen og i kunsten

Storbyen som mentalt rum

Hver gruppe udvælger 5 essentielle keywords fra teksten

Indledningsforelæsning til foredragsrækken “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” af George Brandes

Læs George Brandes tale. Udvælg 5 pointer fra hans tale

Fælles opsamling

2. modul

Reflektér over egne oplevelser: Hvordan storbyen påvirker mennesker

Opsamling

De vigtigste pointer på tavlen (gennemgås i runder): Udvælg 5 sammen

Indledningsforelæsning til foredragsrækken “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” af George Brandes

Opsamling

Faglig vurdering: Rammer sproget og formen denne intenderede målgruppe? Og hvorfor

​

Universitet, både elever og professorer

Akademiske elite i DK.

George Brandes, forfatter

3.november 1871, indledningsforelæsning til en forelæsningsrække ("Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" ) på Kbh. Universitet

3. modul

Formålet i dag er undersøge forskellen på realisme og impressionismen på fokus på fortælleren

Forfatterne i DMG ønsker at fremstille virkeligheden i deres litteratur. Det gør de på forskellige måder: Realisme, impressionisme og naturalisme.

Vi ser på kritisk realisme og impressionisme i dag, da begge får en stor betydning for de to dominerende stilretninger efter 1900, modernisme og realisme.

Opsamling fortæller med fokus på effekten!

Fortæller og synsvinkel - analyse i dansk

​

Hav oversigt åben!

00:00 - Intro

01:07 - Indre synsvinkel

01:45 - Vekslende synsvinkel

02:20 - Ydre synsvinkel

02:54 - Kombineret synsvinkel

03:36 - Jeg-fortæller

05:55 - Den pålidelige fortæller

​

​

07:47 - Personbunden 3. personsfortæller

08:18 - Observerende 3. personsfortæller

11:06 - Alvidende fortæller

11:02 - Fortællerkommentarer

13:22 - Du-fortællinger

16:16 - Medsyn og bagudsyn

17:45 - Scenisk og panoramisk fremstilling

​

Kritisk realisme: Fortælleren hos Henrik Pontoppidan:

Hvilken typefortæller anvendes, og hvad er effekten? Hvilke fremstillingsformer er dominerende?

​

Typiske træk i kritisk realisme:

• Komme så tæt på virkeligheden som muligt
• Hverdagen og almindelige mennesker: samtiden
• Realistisk og troværdig karakter.
• Overblik og helhed er kerneord=Ofte alvidende fortæller
• Få tomme pladser samt en rød tråd.
• Kritisk litteratur.

Kort opsamling

3. modul

Impressionisme

Herman Bang

“Stuk” s. 119-121 i jeres udgave

​

Genlæs teksten 15 min.

​

Herman Bang (1857-1912) er kendt for sin impressionistiske skrivestil, særligt i romanen Stuk (1887), hvor han skildrer det myldrende, hektiske og overfladiske storbyliv i København i 1880'erne. Uddraget er fra “Stuk” og er fra kapitel 1 i romanens første del: REGN AF GULD.

Impressionisme: Don't tell it, show it

​

Impressionisme inspirerede journalisterne i New journalisme, bl.a. Herman Bang

​

Formålet er at vise verden, som vi opfatter den.

Den impressionistisk stil:

​

1. Løst forbundet scener (fragmentarisk komposition/stil)
2. Sansende ordvalg og billedsprog
3. Subjektiv, fx lader læseren iagttage scenerne gennem sig selv eller en bestemt person i historien
4. Scenisk fremstilling/øjebliksbilleder

Impression: Et indtryk. Øjeblikket, situationen og fragmentet frem for overblik og helhed.

Impressionsime: Fortælleren hos Herman Bang.

Hvilken typefortæller anvendes, og hvad er effekten? Hvilke fremstillingsformer er dominerende?

​

​

Typiske træk ved impressionisme:

Vise virkeligheden.

Det subjektive i fokus: Vi oplever verden subjektivt. og flygtigt=fortolkning af verden.

Læseren skal selv “opleve” situationen (løst forbundet scener , “umotiverede spring” og mange tomme pladser)

Eksperimenterende og “sjusket”(især malerkunsten)

Fragmentarisk

Situationen og øjeblikket

​

Ofte replikker, “scener”, skjult “tilbagetrukket”fortæller (ideelt), fokus på personens handlinger.

Sammenligning: Fortæller og fremstillingsform

Bang

​

​

​

​

​

​

Fascination eller rædsel?

Pontoppidan

​

​

​

​

​

​

​

Fascination eller rædsel?

Opsamling og skrivetræning

Plan: Hvem er tidsholder i dag?

25 minutter - dagens lektie og billedanalyse

10 minutter: Grupperne snakker om den skriftlige opgave/Fie sætter op i 80.

5 min. Alle rydder op i 64 og sætter stole op - går derefter ned i 80

50-40 minutter til skrivning

5 min. Aflevere opgave i Lectio og rydde op i 80

Opsamling på storbyens udvikling i DMG

​

1. I storbyen kan man føle en ”fremmedgørelse” – forklar med dine egne ord.
2. Hvad menes der med at storbyen er det moderne menneskes erfaringsrum? – og hvordan så det ud i den foregående periode, romantikken?
3. Hvilke muligheder – og fristelser! – kan den nye storby tilbyde københavnerne i denne periode?
4. Hvorfor passer impressionismen og storbylivet godt sammen?

Brug Barthes 3-trins billedanalyse til at analysere og sammenligne de tre billeder.

• Det denotative niveau
• Det konnotative niveau
• Den kulturelle kontekst: Hvad fortæller de to forskellige stilarter os om kunstens udvikling? Og kan vi overfører dette til litteraturen?

Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838

Christen Købke

Pierre-Auguste Renoir: "Bal du moulin de la Galette" (1876)

“Udslidt”, H. A. Bredekilde (1889)

​

Træning: At skrive sammenlignende

​

Lektie til næste gang LH s. 138-141

4. modul

Tidlig modernisme – o. 1900

Opsamling: Impressionismen - det første lille skridt mod modernisme

​

​

Impressionismen ønsker, at vise verden, som vi opfatter den: subjektivt og - især i byen - fragmentarisk og hektisk. Denne stil kommer til at inspirerer i senere stilretning, især modernistiske.

​

Symbolisme - tidlig modernisme

“...Virkeligheden forvandles til et Symbol.”

• Det moderne gennembrud → det sjælelige gennembrud
• Sjælelivet i fokus >< moderne gennembruds fokus på den ydre verden.
• Vil gengive menneskets oplevelse /sansning af verden i litteraturen.
• Der er mere i verden (metafysik) end det, man kan se på overfladen (jf. romatikken).
• Digteren og lyrikken har en særlig position i symbolismen.
• Digteren kan bruge sproget til at “åbne” denne dybere verden.
• Den menneskelige sjæl, den dybere verden og erotikken er steder symbolisterne finder stor kraft (jf. Freud)
• Et kosmisk perspektiv: TRO, men ikke på gud.

(Baudelaire ifølge Jørgensen)

Thøger Larsen 1904

Sophus Claussen uddrag af ”Credo” 1887

Symbol - og generelt sproglige billeder

Et litterært symbol ligner et sprogligt billede, men adskiller sig ved yderligere at opfylde to krav:

1. Det findes i hele teksten eller et større tekstafsnit.
2. Det har fuld betydning både på billedplan og på realplan.

Eksempel: I Tove Ditlevsens novelle Dolken er dolken konkret til stede i betydningen ’dolk’. I løbet af novellen kommer dolken til at symbolisere magt, dvs. at dolken nu tillige optræder med betydningen ’magt’.

Til sammenligning: I udtrykket ’kindens rose’ er rose ikke et symbol, for rosen er ikke til stede. Den er kun et billedligt udtryk (en metafor) for rødmen på kinden.

Hvad gør noget modernistisk?

• Symbolisterne gør lyrikken moderne, og de søger indad i menneskets oplevelse af verden >< realismen ved hjælp af sproget.
• Modernisme er det subjektive (den indre >< ydre verden)
• Modernitetserfaring: Mennesket er udleveret til verden og må selv finde kraft (i sig selv).
• Sproget er sanseligt
• Sprogbevidstheden
• Øjeblikket
• Tvivlen

Opsamling

5. modul

Gruppeopgave: Rollelæsning

Læs disse tre storby beskrivelser grundigt igennem. Skrift roller pr. uddrag.

1. Læser teksten højt LANGSOMT!
2. Hvad er det, der konkret bliver beskrevet. (“Storbyen” er ikke svar nok!).
3. Find eksempler på billedsprog.
4. Hvilke ord bruges til at beskrive byen og byboerne?

Gennemgå jeres noter og diskutére, hvordan symbolismen kommer til udtryk og om storbyen præsenteres med fascination eller rædsel.

Tidsånden i 1920’erne

• Reaktion på 1. verdenskrig (1914-18).
• Maskinerne og al den nyopfundne viden og tro på menneskehed bliver i krigen brugt til rædsler, maskinegeværet, fly, kampvogne, giftgas osv.
• Nihilisme, men værdisammenbrud skaber også nye muligheder.
• Futurismen: Bønnelycke

Fælles for de tidlige modernistiske -ismer

Ekspressionisme, futurisme og surrealisme

• Nihilismen - resultat af tidens udfordringer. Forskelligt tilgang - rædsel eller fascination.
• Erfaringen af verden som kaotisk.
• Eksperimenter med digtets ydre form, et nyskabende og ikke-poetisk ordforråd (fx talesprog) og nye metaforer. Disse modernistiske stiltræk vender tilbage i senere perioder, som vi skal undersøge.

​

To tidlige modernistiske retninger

Ekspressionisme

Tom Kristensen

Futurisme

Emil Bønnelycke

Futurisme (Bønnelycke)

Futurismen ('futurum' på latin betyder 'fremtid')

En af de tidlige modernistiske stilretninger (ekspressionisme, futurisme og surrealisme)

Futurismen har i modsætning til ekspressionismen stor tiltro til en fantastisk fremtid efter krigens kaos - et glad nihilisme

Nye tekniske landvindinger hyldes

Avantgarde (fortrop), når det gælder deres digtning. fx figurdigte

(...) Menneskene er ligesom blevet bange for sig selv ved Følelsen af at tage Magten fra Elementerne ... Deres Ringhed har kulmineret i Krigens morderiske Morads, og hvor Ringheden kulminerer, begynder en Storhed. Afmægtige ved Synet af deres uoverskuelige Forvildelser rejste de sig, retledede af deres Afmagt, oplever deres Genfødelse, vor Tids Renæssance.

Derfor er du, Aarhundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid, en Jubeltid. (...)

Emil Bønnelycke: Aarhundrede. I: Asfaltens Sange. Nordisk Forfatteres Forlag, 1918

“Emil Bønnelycke: ”Berlin”, trykt i tidsskriftet Klingen, 1. årg., nr. 9–10 (1918) 40 (12×17,5 cm).

​

Bønnelyckes mest radikale forsøg på visuel poesi. Digtets ordløse forløb af parallelle og krydsende linjer med associationer til jernbanelegemer eller telegraftråde kan ses som en abstrakt vision af de anonymiserede sociale relationer i den moderne storby. Eksperimentet frembragte ifølge en anekdote en reprimande fra den ekspressionistiske digterkollega Tom Kristensen der måtte belære Bønnelycke om at et digt består af ord placeret i horisontale linjer.”

Figurdigte og udfordring af normer inden for digtekunst

“En lyrisk kærlighedserklæring til den amerikanske storby og amerikansk kultur, formet i figurative tekstblokke, der danner et billede af byens skyline.” Figurdigt

​

Emil Bønnelycke: ”New York”, trykt i Klingen, 2. årg., nr. 9 (1919) 20 (30×40 cm).

Klingen

Tidsskriftet Klingen udkom fra oktober 1917 til september 1920 stort set en gang om måneden.

Klingen blev modernisternes og avantgardens talerør og eksperimentarium.

Formålet med tidsskriftet Klingen (1917-20) var at vise og forklare, hvad der rørte sig i samtidens kunst og litteratur, først og fremmest i Danmark, men samtidig med udblik til de fænomener i udlandet, der forekom mest aktuelle. Herudover var det en ambition for tidsskriftet at udbrede kendskabet til grafisk kunst, så originalgrafiske værker indgik helt fra starten, med tiden i stadig større antal, mere og mere løsslupne, i større formater og i farver.

Emil Bønnelycke

Kunstdebatten…..

“Den heftige kunstdebat fik i 1919 yderligere næring, da bakteriolog og professor Carl Julius Salomonsen introducerede sin opfattelse af den moderne kunst som et udslag af en smitsom sindslidelse.^[7] Han kaldte den for Dysmorfismen og udfoldede sig om begrebet i et foredrag kaldet ”Smitsomme Sindslidelser før og nu med særligt Henblik paa de nyeste Kunstretninger”.” (Wiki)

​

​

Vilhelm Lundstrøm, Portræt af Emil Bønnelycke, 1921, KMS8760, Statens Museum for Kunst

Hvad er interessant: “Vesterbrogade” . Emil Bønnelycke

Læs digtet og skriv et overbliksafsnit i Elevfeedbacken.

Læs hinandens overbliksafsnit fra Elevfeedbacken højt for hinanden og snak om jeres umiddelbare indtryk af digtet.

Formulér nu sammen et overbliksafsnit og skrive det I KORREKT FLOT SPROG her:

​

Rollelæsning: “Vesterbrogade” af Emil Bønnelycke

​

Forståelse og analyse

​

1. Læs én strofe højt (forståelse).
2. Gengiv indholdet i strofen - hvad sker der?. Vær særligt opmærksom på fortællerstemmen (forståelse/analyse).
3. Undersøg strofens ord, især verber, og giv strofen en overskrift med fokus på sanserne (semantiske felter, stilistisk analyse)
4. Find futuristiske stiltræk i strofen,
5. (Slap af og nyd turen:-) )

​

Fælles: I skal formulere skriftligt et overbliksafsnit til teksten. I skal komme ind på komposition og det lyriske-jeg, men må også inddrage andre elementer. . Skriv det i dette dokument.

​

Byt efter hver strofe.

​

6. modul

Ekspressionisme (1905 - 1925)

• Opgør med realismens forsøg på objektivt at skildre den ydre virkelighed.
• Stræber efter at vise den subjektive, indre oplevelse af verden: Lyrikken i fokus.
• Impressionisme: Hvilket indtryk verden gør på beskueren (synssansen). I
• Ekspressionismen: Hvordan oplevelsen af verden kommer til udtryk inden i beskueren selv (alle sanser). Realistiske genstand og mennesker opløst til fordel for sanseindtryk: farver, former, lyde, lugte…

Ekspressionismens stiltræk:

• Det lyriske jeg/fortællerens sansninger i fokus → fx mange sanseverber. Alle sanser - ikke kun synssansen.
• Stærke farver (komplementærfarver) og farvekontraster bruges ofte for at formidle en voldsom sanseoplevelse → fx rød og hvid, blå og gul …
• Forvrængninger → fx stolper som bukker i vinden (besjæling).
• Ofte kontraster og voldsomhed i billedsproget, fx Valmuens blod (metafor), rød som kød (sammenligning).
• Fokus på den voldsomme sanseoplevelse: Et slagsmål, en by, en abort…
• Brug af sprogets syntaks og rytme til at skabe fart eller brud i læsningen, fx allitterationer, eller korte sætninger.

Rudolf Broby-Johansen 1900-1987: "Odalisk Skønhed" (fra Blod, 1922)

• Ulovlig ved udgivelsen

​

​

Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for BLOD

Rudolf-Broby-Johansen skrev som reaktion på beslaglæggelsen af digtsamlingen BLOD.

I et kunstværk kan altså ikke ændres, slettes eller tilføjes, det er en helhed bygget op efter netop sin egen indre lov (hvert kunstværk har sin lov!) hvor hvert eneste led har sin nødvendighed. Dette er netop karakteristisk for det rene kunstværk – som nogle kalder det ekspressionistiske kunstværk – at der intet tilfældigt findes, at det eksempelvis ikke arbejder med associationsvirkninger, som altid er tilfældige (associationerne ved f.eks. ”en grøn eng” er afhængige af, om læseren har set en grøn eng overhovedet, under hvilke omstændigheder, hvor ofte o.s.v., af om han er bybo eller landbo). Jeg har fremført disse æstetiske bemærkninger, fordi jeg ikke vil beskyldes for at have skrevet digte i den ene eller anden hensigt. De er blevet til ud fra en indre, kunstnerisk nødvendighed nøjagtig som de er, og kunne ikke være det mindste anderledes, end de er i nogen henseende.

Mundtligt:

​

Lav en analyse og fortolkning af digtet BORDELPIGE

DRÆBER UFØDT

med fokus på digtets stilistisk. Lav herefter en perspektivering til ekspressionismen

Hvordan løser man den opgave:

• ​

I problemformulering fremgår, at I skal analysere og fortolke HELE digtet. Og I skal derfor ikke kun fokusere på stilistik, som blot er en DEL af helheden. Valg af stilistik er dog en hjælp, da man kun kan forstå digtet ved at forstå sproget og dets udtryk.

​

Undervejs er I derfor nødt til også at være åbne for at inddrage andre RELEVANTE elementer såsom synsvinkel,fortæller, motiv, miljø, komposition osv. og komme til en fortolkning af HELHEDEN.

• ​

Den stilistiske analyse: Det skal være RELEVANT for denne tekst. Vælg mellem 3-5 fokusområder (ordklasser, ordvalg, stilleje, sætningsopbygning, sproglige figurer, billeder….) Bliv evt. inspireret af Håndbog til Dansk.

​

Saml til sidst jeres observationer og lav en velformuleret fortolkning, hvor I inddrager jeres pointer: “ “Digtet tematiserer derfor …… Dette kommer til udtryk i ……. Ligeledes er brugen af …….. Desuden understøtter -........... “

​

Håndbog til Dansk - analysevejledninger

• Det er formler uden retning!
• Når man har fundet sine fokuspunkter, er analysevejledningerne dog godt til at hjælpe en rundt i Håndbog til Dansk, stille relevante spørgsmål og huske forskellige vinkler.
• Brug derfor aldrig analysevejledninger ukritisk!

​

​

Alle grupper laver en præsentation (indsat i fælles PP) - én gruppe udvælges til fremlægning.

​

Fokus er på det faglige (mundtlige oplæg) 5-8min. i slutningen af modulet.

Sheyar, Rawnd og Frida

​

​

​

SKAMSLIDT DIVAN

PÅ RYGGEN TØS

MED CHEMIS-VALK OVER MAVE

​

SPREDBEN

BORER STRIKKEPIND

I KULHÅRS UDFRYNSET VULVA

​

GURGLENDE

LIG KØNS-KRYBER

Ordvalg�Kropsligt, fokus på kropsdele. neutrale ord sammensat med andre så det ændre betydning. Associationer der gør det er ubehageligt.

Sproglige Billeder

Ingen metaforer, men i stedet for får vi grafiske billeder som, “strikkepind i vulva” “gurglende lyde”dette skaber en ubehagelig og unaturlig association.

Stil

Teksten kan beskrives som ekspressionistisk fordi den har rå og lidt ekstreme beskrivelser af pigens krop og hvad der sker.

Asyndeton�Der benyttes Asyndeton fordi der ikke bruges konjunktioner som (og, eller).

Tonen

Teksten har korte og direkte sætninger hvilket gør tonen mere direkte og brutal.

Sabah og Sigurd

Elementer:

• Synsvinkel
• Miljø (Skamslidt divan, Bordelpige, borer strikkepind)

Ordvalg:

• Gurlende lig køns-kryber:
• Valk (en udbuling, (gravid)
• Borer strikkepind i kulhårs udfrynset vulva
• Divan (Normalt betragtet som et pænt møbel)
• Gurglende (en hul, boblende og rallende lyd, som kan komme ved store smerter.)

(Besjæling)

Talesprog og skriftsprog:

• Manipulere

Retorik:

• Retorisk effekt
• Patos

Perspektivering:

​

• Ekspressionismen (subjektivt perspektiv, Objektiv beskrivelse)

Maja, Kamo, Jakob, Bertil & Jessica

SKAMSLIDT DIVAN

PÅ RYGGEN TØS

MED CHEMIS-VALK OVER MAVE

SPREDBEN

BORER STRIKKEPIND

I KULHÅRS UDFRYNSET VULVA

GURGLENDE

LIG KØNS-KRYBER

​

​

​

Analyse og Fortolkning

​

Redegørelsen

• Indhold

​

Ydre komposition

• Ingen struktur

​

Stilistik analyse

• Ordvalg
• Tone
• Stil

​

Fortolkning

• Genre
• Tema

​

Perspektivering

• Samtiden

Negative konnotationer

Selvopfundet ord (neologisme)

1

2

3

4

5

6

7

8

5c. Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE: DRÆBER UFØDT

​

7. modul

Gennemgang af træningsopgave 2: Analyse

Opsamling på BLOD

Tom Kristensen 1893 - 1974

• Udgivelsen Fribytterdrømme’: Programsættende for ekspressionistisk digtning i DK
• Nihilisme, men tro på at en "omvurdering af alle værdier" (...) opstår gennem kaos.“

​

Middag fra ‘Fribytterdrømme’

​

Formulér nu sammen et overbliksafsnit og skrive det I KORREKT FLOT SPROG her:

OPSAMLING PÅ TIDLIG MODERNISME

​

Brug begreberne fra gennemgangen til at beskrive Ernest Ludwig Kirchner: Nollendorfplatz 1912.

​

Sammenlign gerne med billederne herunder

8. modul

Konfrontationsmodernisme

Baggrund

Mens du lytter/ser, skal du skrive stikord til disse tre punkter:

1. Hvad får du at vide om Klaus Rifbjerg? 

2. Hvad kendetegner den moderne verden i 1950-1960'erne? 

3. Hvad handler Rifbjergs "Konfrontation" om og hvad kendetegner digtene i denne bog

https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM

​

9. modul

Arbejde med aflevering

10. modul

Opsamling på lektien

Tom, tom, tom - saligt tom

er verden for andet end ting

�Af: Konfrontationer, Frihavnen 1960 Rifbjerg

Konfrontationsmodernisme 1960’erne (lyrik)

• Opgør med Heretica (især det religiøse og genbrugen af gamle genrer m.m.)
• De unge kritiserer de gamle for ikke at være modige nok!
• Sproget skal være friskt, nyt, til at forstå og ualvorligt!
• Konfronterer læseren med den moderne verden (modernitetserfaringen) →konfrontationsmodernisme
• Lyrikken
• Betydning dannes i høj grad gennem associationer (konnotationer)
• En splittet form og svære metaforer og associationer → læseren skal arbejde!
• Form og indhold hænger sammen → uforståeligt digt uden rim og rytme (frie vers) = en uforklarlig verden (modernitetserfaringen) (sml. med ekspressionismen, fx “Blod”!)
• Der er ingen guddommelig orden! Traditionerne er i opbrud.
• Humoristiske → afstand fra det digteriske sprog og tårnet ved at bruge hverdagssprog.
• Leger med sprogets mange facetter (fx Benny Andersen)

Rifbjerg: Jern fra Konfrontation 1960

1 af 2 opgaver

Læs hele digtet

Find alle substantiver og verber i digtet

Kan I danne sætninger?

Skriv en fortolkningshypotese her

l. 1-23: Forsøg nu at danne et eller flere semantiske felter. Skriv dem ned.

17-23 indeholder en metafor. Beskriv og analysér metaforen i kilde - og målområde). NB! Subjekt for “henter” er “mudderpramme” (l. 11).

Læs nu digtet igen. Læg især mærke til, hvad motivet er (hvor befinder det lyriske jeg sig?).

​

Mudderpram: pram til udgravning og længere transport af mudder, sand el.lign. fra havbunden. Billede fra 2002 (Norsk Wiki)

Opgave 2/2

• 24-27: I skal karakterisere det lyrisk jeg.
• 28-33:
• Hvad sker der?
• Gud, Judas, helgen, disciple → disse ord danner et semantisk felt: hvilken? Hvilke andre semantiske felter kan man skabe?
• Hvorfor blandes disse forskellige semantiske felter, og hvad er effekten?
• 34-36
• Hvad sker der, og hvad er effekten?
• 37-48
• Handlingen i dette tekststykke beskrives i en metafor, hvor prammen er målområde og menneske er kildeområde. Hvad sker der rent faktisk? Og hvad er effekten af denne metafor?
• Hvorfor afsluttes digtet med et spørgsmål?

Skriv et overblik afsnit

Kulgrabbe

​

11. modul: Opgave tilbage + kropsmodernisme

Vi deler os op!

Gennemgang af opgaven samt lyrikerne i 1980’erne.

Arbejd på jeres opgave. Den skal afleveres i dag, hvis ikke andet er aftalt. Ellers kan vi ikke komme videre. Så må I sluge den karakter (som er ret betydningsbærende for næste standpunkt)!

​

Det ville være dumt ikke at skæve til dagens PP.

Dagens lektie: 30 min. Arbejde på skolen 60 min. Dagens arbejde 90 min. = 3 timer/5 elevtimer.

Storbymodernisme (og postmodernisme (1980-1990))

• 1980’erne er præget af lyrik - kropsmodernister
• Opgør med nyrealismen og formel modernisme - kunsten er til for sin egen skyld og har en livgivende kraft i sig selv (jf. symbolisterne og Romantikken)
• Anser sig selv som avantgarde i at være gammel! (Jf. Heretica-generationen!)
• Metaforisk: Sidegaden (jf. symbolisternes tårn)
• Konflikt: Forbrug og materialisme >< kunsten og kroppen (sidegaden)
• ​

Kunst (poesi) giver adgang til sanserne og kroppen

• Kunsten åbner op for sanser og kropsbevidsthed >< en guddommelig verden eller en abstrakt og filosofisk virkelighed (jf. Romantikken).
• Kropsbevidsthed → at være i nuet eller være dødelig (både negativt og positivt)
• Motiv: Menneskets krop i den menneskeskabte storbyjungle (den anonyme krop >< individ)
• Fokus på det indre kaos, der findes i mennesker. Storbyen er altså på en gang både fremmedgørende og frisættende.
• Fællesskab af sansende kroppen
• Stilistiske virkemidler (“ Mit hoved, Berlin, en planet i sig selv….”) og store følelser (angst, vrede) → minder om ekspressionisme

​

I: Sidegaden, nr. 0, 1981. Eks-Skolen og Forlaget Fremad

Det tavse folk defilerer forbi butikkernes diktatordukker. Enkelte søger væk fra strømmen af penge, søger ud, søger ind i sidegaderne. Her er andre lyde og danse, nye ord, ideer og drømme, der hviskes tøvende sikkert. De høres trods kasseapparaternes allestedsnærværende golde muzak. Fra husenes små rum strømmer de udstødte ud, som blod af maskinen. De har energien med sig – fra hjerne, hjerte og køn. Og musikken strækker sig, poesien vågner, billeder forfrisker sig, dans og teater står op. Alt bliver til kroppe og handling.

​

Yuppier, punktere og bz’ere

Hvordan ser vi kropsmodernisme i Michael Strunge: "Natmaskinen"?

Rockmaskinen og Natmaskinen - hvad er det?

Hvad kendetegner det lyriske jeg?

Stilletid

​

20 min. Læs feedback og stil spørgsmål

Metode: Hvornår skal jeg inddrage stilretninger og pointer som digtets samtid? https://hbdansk.systime.dk/?id=241#c904

Analyse og sammenligning

En personlig formidlende stemme: https://sites.google.com/d/1tY0oXtfRwREqlMzM661VeeZSyxfetVSk/p/1l7mNPYlUIlz73sqJPGhtM-CwgJmGKxng/edit

12. modul

Tendenser i den nyere fremstilling af storbyen

Opsamling konfrontationsmodernisme

Stilistiske virkemidler i denne modernistiske stilretning:

• Gør - ligesom de andre modernistiske forfattergenerationer - op med den tidligere.
• Konfrontere læseren med den moderne verden og den moderne verdens ting (meget konkret tone i digtet)
• Konkrete ting (=substantiver)
• De mindre pæne dele af menneskets liv
• Digtet er “nede sammen med” læseren (lidt ligesom Strunge og sidegaden)
• Komponeret efter associationer
• Splittet sætninger
• Svære metaforer
• Læseren skal på arbejde
• Digtets uforståenhed er en pointe
• Teksten indhold og form skal hænge sammen
• Har ofte en humoristisk undertone, men ikke altid
• Frie vers uden uden rim og fast rytme
• Når verden ikke er pæn og ordentlig (modernitetserfaringen), skal digtene heller ikke være det. Rifbjerg:

Det hyperkomplekse samfund (postmodernisme?)

Det hyperkomplekse samfund'

• Begrebet postmodernisme er en fællesbetegnelse, der bruges generelt om en særlig kunstnerisk tendens inden for især kunstneriske områder som arkitektur, billedkunst, film og litteratur.
• Postmodernistisk kunst er kunst, der på en eller anden måde forholder sig til eller udtrykker de værdiforestillinger, der kendetegner den samfundsmæssige tilstand, der betegnes med begrebet postmodernitet (af nogle også kaldet 'senmodernitet', 'det hyperkomplekse samfund' eller informationssamfundet).
• Postmodernitet betyder 'efter modernitet' og er en betegnelse for den tid, vi lever i nu.
• Nogle mener, at postmoderniteten indledtes omkring 1980'erne, andre bestemmer begyndelsestidspunktet til nogle årtier tidligere.
• Der er stor diskussion om postmodernistisk litteratur i DK. Dog er det sikkert, at der sker en forandring i samfundet og derfor også i litteraturen efter 80’erne.
• En sociologisk tese om nutidens samfund er, at det er præget af stor kompleksitet, hvilket indebærer, at vi ikke kan overskue samfundet fra et enkelt observationspunkt. Nutidens samfund må iagttages fra forskellige punkter. Tesen om det hyperkomplekse samfund er formuleret af Lars Qvortrup i bogen Det hyperkomplekse samfund (1998).

Gruppeopgave

Katrine Marie Guldager “Nørreport” .

Opfør som teaterstykke:

• Hvor mange roller? Og hvem?
• Hvor mange scener? Og hvilke?

Hvordan kommer det hyperkomplekse samfund til udtryk i denne novelle?

Hvile fagbegreber ville I inddrage i en analyse?

Afrunding

Opsamling på Storbyen: Skriveopgave

Skriv en indledning til en analyserende artikel om Storbyen: Udvælge to digte fra forløbet (se undervisingsbeskrivelsen), som I mener kunne være relevante at skrive om i en analyserende artikel (I må ikke vælge Bønnelycke og Strunge):

Storbyen er

Storbyen står især central i litteratur fra……

Storbyen fremstilles oftest i litteraturen som ……., fx ……..

I digtenen…..

​

​

Skriv en redegørelse for den modernistiske stilretning og den stilistiske virkemidler:

Modernisme er en samlet betegnelse for …..

Modernistiske forfattere arbejde ofte i (indsæt genre).

Modernisme kan ofte genkendes på (indsæt stiltræk).....

Modernisme kredser om (indsæt typiske træk i modernismen).

​

Billeder

Nollendorfplatz (1912) af Ernst Ludwig Kirchner (1880 - 1938, Tyskland).

George Grosz: Gadens tempo (1918)