Politisk kommunikation på sociale medier

Optaktsforløb og FF2

Kunsten at overbevise

Det vi skal vide noget om inden FF2

• Hvad vil vi med vores kommunikation?
• Ciceros pentagram
• Toulmins argumentationsmodel
• Argumenttyper
• Appelformer
• Branding
• Selfies

​

Hvad vil vi med vores kommunikation?

​

Lejlighedstale

Den informative tale

Den politiske tale

Det retoriske pentagram

At afstemme kommunikationen

​

​

Summeøvelse: Forestil jer, at I ønsker at få rektor til at give fri for at tage til klima-demonstration. Hvordan vil overbevise rektor om, at det er en god idé?

��Hvad er vigtigt, når vi gerne vil overbevise nogen om noget? Når vi gerne vil vinde tilslutning til et synspunkt?

Argumentation

Toulmins argumentationsmodel

Stil spørgsmål undervejs til det, der er lidt svært lige at forstå 🤔

Postulér noget!

Skriv en påstand på tavlen.

​

Du må ikke begrunde den, eller forklare den.

​

Du skal bare helt skråsikkert skrive et eller andet du mener (eller foregiver at du mener)

Eksempler:

​

Det voldsomme vejr er (ikke) forårsaget af klimaforandringerne

​

Det er en dårlig ide at skære fjumreåret væk fra SU’en

​

Det er politikernes skyld at de unge har stress og angst

​

FIFA er bundkorrupt

​

Argumentationsanalyse

P: Man må ikke køre uden lys, når det er mørkt.

�B: Det står i færdselsloven.

�H: Man skal overholde færdselsloven.

​

Argumentationsanalyse

• P: Du vil have godt af noget motion.�B: Det vil gøre dig mere glad.�H:

​

• P: Det er sundt at ryge.�B: Man bliver glad af at ryge.�H:

​

• P: Alkohol skal ikke serveres til unge under 18 år til fester.�B: Det er ikke lovligt.�H:

​

”Og vi kan jo alle sammen blive enige om..”

”Eftersom..”

​

Er hjemlen stærk nok?

Find kapitlet om argumentation i Håndbog til dansk

Find dokumentet “Øvelse til argumenttyper på modulet”.

Læs argumenterne i venstre kolonne igennem, og skriv hvilken type argument, der er tale om. Husk at begrunde, hvorfor I mener, der er tale om den type argument.

Roller:

1: Læser argumentet højt

2: Finder den rigtige teori

3: Dobbelttjekker, at teorien passer

4: Skriver det rigtige svar og teorien ind.

Opgave om argumenttyper

• Du skal lave tre argumenter, som udtrykker en holdning til klima-forandringerne.
• De tre argumenter skal være forskellige argumenttyper.
• Du kan vælge mellem følgende argumenttyper:

1. Sammenligningsargument

2. Det moderne/nye-argumentet

3. Motivationsargumenter (seks underinddelinger:)

1. Skræmmeargument
2. Lykkeargument
3. Social-status-argument
4. Trygheds-argument
5. Individualitetsargument
6. Solidaritetsargument

Argumenter om klimaforandringerne

Selvfremstilling på sociale medier - det personlige brand

Forskellige måder at argumentere på hænger sammen med forskellige appelformer

Appelformer: Forskellige måder at tone sin formidling på i forsøget på at vinde tilslutning til sit synspunkt og kommunikere sit budskab

​

Etos

Pathos

Logos

​

Det er vigtigt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Det vil mindske effekterne af klimaforandringerne betydeligt.

​

Jeg og landets førende eksperter er enige om, at CO2-forbruget skal nedbringes. Det bliver svært, men sammen kan vi komme i mål.

​

Nu må det snart være nok med de klimatosser. De er der, når jeg tænder for tv’et, når jeg lytter til radio, og når står i køen i Netto. Holder det aldrig op?

​

​

​

Ordvalgsargumenter

Argumenterne og holdningerne i en tekst ligger ofte i selve ordvalget.

café-penge? Fjumreår?

Frihedskæmper eller terrorist?

Værdiladede ord

Metaforer:

Fordelingscirkus = kritik af politikken

Ældrebyrde?

Eufemismer: .

Genopretningspakke?

"moderat psykisk pres" om forhørsmetoder?

​

​

Ordvalgsargumenter i en tekst appellerer ofte til vores følelser (patos) og nærmer sig i de værste tilfælde ren manipulation.

​

​

Hvorfor anses sociale medier for at være godt sted for politikere at kommunikere deres holdninger?

​

Hvad er branding?

�

• Reklamer skabes med det formål at få modtagerne til at købe et bestemt produkt eller et bestemt budskab. Derfor er reklamer i hele deres udformning indrettet på at være overtalende. De repræsenterer en særlig argumentationsform og benytter retoriske virkemidler, der både taler til vores følelser og vores fornuft.

Formålet med reklamer

Formålet med reklamer

• Reklamer sælger ikke blot varer, men de knytter også en række symbolske værdier og fortællinger til produktet, som ikke nødvendigvis har noget med produktet selv at gøre, men som forbrugeren skal associere det med.

​

• Lige præcis dette udnytter politikere ofte, så man både ”køber” deres politiske budskab og deres person som eksempelvis troværdig.

​

Reklame-undergenrer

I denne model kan I se de forskellige undergenrer der findes i reklamer. Det er nemlig ikke al reklamevirksomhed, der har til formål, at få modtageren til at købe et produkt.

​

Man kan også sælge gode ideer eller nyttig viden - og det er dér I skal hen, når I skal arbejde politisk kommunikation i FF2 😊.

Den politiske kommunikation finder vi her

Anvendelse af sproget

• Argumentation: Hvorfor skal jeg BARE stemme på denne politiker?
• Retoriske virkemidler og figurer: Fanger din opmærksomhed, fastholder din opmærksomhed, får dig til at huske ordlyden og budskabet og får dig måske også til at forstå det bedre.
• Humor og ironi: glæde, association og identifikation.
• Appelformer: Hvad vækker talen/debatten/reklamen/brandingen i dig?

Laswells kommunikationsmodel

• Harold D. Laswells (1902-1978) har udviklet følgende kommunikationsmodel, der egner sig godt til at se på, hvordan reklamer kommunikerer – eller i dette tilfælde, hvordan politikerne brander sig selv:

​

Afsender

• Den opfattelse, modtagerne har af den virksomhed eller det mærke, der står som afsender af reklamen, er ofte helt afgørende for reklamens effekt.
• Opfatter modtageren afsenderen som troværdig, eller har modtageren positive erfaringer med afsenderen, forøger det chancen for, at forbrugeren også har tillid til meddelelsen eller budskabet.
• Derfor går politikere meget op i at brande sig selv i forsøget på at skabe troværdighed hos vælgerne. 

Meddelelse

• For at få forbrugerne til at købe eller interessere sig for et politisk budskab, benytter kampagner sig af forskellige argumenter og retoriske virkemidler, der forsøger at overbevise modtagerne om budskabets kvaliteter. Argumentationen og påstanden i kampagner går helt grundlæggende på, at det budskab, der reklameres for, er attraktivt værd at ‘købe’ for forbrugerne.

​

• Helt afgørende, for at kampagnens politiske budskab skal nå frem til modtagerne, er imidlertid, at kampagnen har et stærkt blikfang, der kan fange modtagernes opmærksomhed blandt alle andre kampagner og reklamer.

​

• Blikfanget vil typisk gøre opmærksom på de værdier, ønsker, behov eller interesser, budskabet gerne vil tilfredsstille (klima, landbrug, ældre, unge, velfærd m.m.), men kampagner forsøger imidlertid også at gøre opmærksom på sig selv via forskellige former for overraskelseseffekter, der ikke altid har så meget at gøre med selve budskabet, herunder hører også brugen af humor, normbrud og (selv-)ironi. �

Meddelelse - AIDA

​

• Opmærksomhed: Først skal man have modtagernes opmærksomhed. Der skal være noget ved reklamen, der får modtageren til at stoppe op og lægge mærke til reklamen (blikfang).

​

• Interesse: Derefter skal man vække interesse for produktet hos den målgruppe, man henvender sig til.

​

• Ønske: Det næste skridt er at vække modtagerens lyst til at eje det produkt eller tilslutte sig de idéer, reklamen forsøger at sælge.

​

• Handling: Endelig skal reklamen opfordre til og resultere i, at modtageren handler og evt. køber produktet eller søger efter mere information om det.  

​

Mediet

• Mediet kan være afgørende for, hvor effektivt en politisk reklame virker.
• Mediet skal målrettes målgruppen. Skal vælges efter hvordan og med hvilke virkemidler man vil vise produktet.
• Eks: Tv-mediet har mange emotionelle virkemidler via de levende billeder, hvilket til nogle budskaber kan være en fordel.
• I dag er internettet og de sociale medier blevet et afgørende medie for den politiske branding.
• Præcis målretning til bestemte målgrupper, og modtagerne har samtidig selv mulighed for at fastholde reklamen og selv finde og opsøge yderligere information (viral markedsføring).
• Virale videoer, selfies etc. bliver til stadighed benyttet mere og mere af politikere via de sociale medier.
• Spredningen af den virale meddelelse sker af sig selv (som en virus) 🡺 rammer modtagere, der med stor sandsynlighed synes om meddelelsen, fordi den er delt eller liket af en person, de kender/følger.

Modtager

Budskabets effekt afhænger i høj grad af, at den er i stand til at ramme den målgruppe, man formoder kan være interesseret i at ‘købe’ den holdning man forsøger at sælge.

Minerva-modellen

Minerva modellen er dansk-udviklet model, der inddeler befolkningen i 5 primære livsstilsgrupper. Forskere og analytikere kalder Minerva modellen for en af de bedste livsstilsanalyser, der er lavet. Den er bygget op omkring et koordinatsystem, hvor punkterne placeres mellem moderne/traditionelle og materialistisk/idealistisk. Her finder du mere info og yderligere beskrivelser af modellen.

Effekt

• Kampagnens effekt, altså hvorvidt befolkningen køber ind på budskabet, kan i sidste ende målet i vælgere (meningsmålinger, valg…)
• Forbrugere er vanestyrede og automatiserede. Men man ser også kampagner, der virkelig rykker ved stemmerne.
• Når vi som forbrugere skal købe nyt eller tillægge os nye vaner kan reklamer få betydning som guideline for vores køb. I sådanne tilfælde lader vi os ifølge reklameforskere oftere guide af emotionelle overvejelser end af rationelle, af hvad vi umiddelbart synes om og føler for, end hvad vi med vores fornuft indser, vi rent faktisk har brug for.
• Her kan reklamerne få en betydning ved at iscenesætte varerne, så de netop taler til vore følelser.

​

Politisk selvfremstilling

I dansk politik findes en politiker, som næsten ikke kan holde op med at smile og meget gerne gør det på sociale medier. Tusinder kigger med, når Pernille Vermund sveder på sin spinning-maskine og drikker vin og på ingen måde lader som om, hun lever et almindeligt leverpostejs-liv. Det er ikke folkeligt, men det virker. For Vermund er blevet så stor en succes, at 10 procent af danskerne vil stemme på hende. Kristian Madsen fortæller, hvorfor hendes SoMe-strategi virker:

»Mens Dansk Folkeparti iscenesætter sig selv som pølsevogn, ternet dug, stegt flæsk med persillesovs, fadøl i glas og visesang på Bakken, så er Pernille Vermund rødvin, dyre biler, stor yacht og mange penge. Hun udstråler et image af succes«.

Også Mette Frederiksen er på Instagram, hvor hun selvfølgelig først og fremmest viser sig som statsminister. Men modsat Vermund, som kun udstråler succes, er vores statsminister også bare helt almindelige Mette, »som laver boller til børnene og spiser leverpostejsmadder», som Madsen fortæller det.

/Kilde: Madsen og magten, Politiken

​

Hvordan fremstiller disse tre politikere sig selv og deres politik i de her annoncer?

Personlig branding - Image

• Mette Frederiksens
• Er hun stadig almindelighed - leverpostejmadder og boller til børnene, eller den seriøse minister der løser kriser, eller den smilende og glade
• Pernille Vermunds
• Fremstiller hun stadig sig selv som den succesfulde og rige og skruppelløse politiker – også nu hvor hun i går opløste det parti hun med stor succes selv har skabt?
• Inger Støjberg:
• Hvordan fremstiller partilederen fra Danmarksdemokraterne sig selv? Som hende, der tør sige tingene som de er, eller hende som har begge ben solidt plantet i den nordjyske muld?
• Alex Vanopslaghs:
• Daddy Vanopslagh! Hvordan sætter han sig i øjenhøjde med de unge, og er det, det eneste image han plejer?

Et spørgsmål om konnotationer og etos:

�Hvilke merbetydninger skal vælgerne forbinde med politikeren?

Hvordan fremstår politikeren tillidsvækkende og autentisk?

​

​

​

Siden Madsen og Magten har der været Folketingsvalg, og det forandrer måske Politikernes branding.

Gå på instagram, Facebook eller Tik Tok og find eksempler på politikernes selvfremstilling og branding, og forhold jer evt. til, om det tidligere billede har ændret sig:

Men er det nok at argumentere godt for en holdning?

• Tidligere var det overvejende argumenter der gjorde om man ”vandt” debatten. Indholdet afgjorde om man fik tilslutning som politiker og hvis man var valgt om man fik sine forslag ført igennem.
• Er det stadig sådan?
• Hvilken rolle spiller medierne i den komplekse kommunikationssituation politikerne træder ind i?

De sociale medier

• De sociale medier er interpersonelle ligesom brev og telefon, og samtidig kommunikation mellem mange ligesom massemedier som tv og avis.
• Fra mange til mange på én gang, og samtidig kan man skabe og dele indhold. Interpersonel flervejskommunikation.
• De sociale medier tilfredsstiller behovet for
• Fællesskab
• At være opdateret med hvad andre laver
• Selvfremstilling (udtrykke og præsentere os selv)
• Prioriterer og opfordrer til social og interpersonel kommunikation.
• Kommunikationen er karakteriseret ved at være særlig social, personlig og nogle gange af privat art.

Småsludren på Facebook

• På Facebook holder man kontakte med venner og bekendt og man holder sig opdateret om hvad de laver – man socialiserer.
• Den gensidige interpersonelle kommunikation, dialogen, er i fokus
• Fatisk kommunikation: tilkendegivelse af at man lytter og smalltalker
• På Facebook benytter man fatisk kommunikation ved at like, prikke og reagere på opslag med emojis 🡺 tilkendegiver at man er opmærksom på det postede.
• Ofte er opslag uinteressante og ligegyldige på indholdsiden men yderst vigtige på relationssiden.
• Fatisk kommunikation med dens smalltalk og aktive lytning er den sociale lim, der binder os sammen.

Høflighedsprincipper

• Når vi kommunikerer med hinanden – også på facebook – anvender vi overvejende høflighedsprincipperne:

​

Opdateringer der er interessante for andre end en selv, der giver noget til andre, modtages godt.

Like-funktionen tilkendegiver at man er positiv og enig.

Vi undgår at rose os og promovere os selv. Reglen er at man er mere interesserede i andres fortrine frem for egne.

Lille skriftlig opgave

Om klimaargumenter på de sociale medier

Dagens program

​

• Gruppeopgaver tilbage
• Generel feedback
• Grupper gennemgår opgaven
• Hvad er vigtigt næste gang? (fokuspunkt)
• Præsentation af Politiker
• Analyse af klimaopslag
• Præsentation af individuel skriftlig opgave

Personlig branding - Image

• Mette Frederiksens
• Er hun stadig almindelighed - leverpostejmadder og boller til børnene, eller den seriøse minister der løser kriser, eller den smilende og glade
• Pernille Vermunds
• Fremstiller hun stadig sig selv som den succesfulde og rige og skruppelløse politiker – også nu hvor hun i går opløste det parti hun med stor succes selv har skabt?
• Inger Støjberg:
• Hvordan fremstiller partilederen fra Danmarksdemokraterne sig selv? Som hende, der tør sige tingene som de er, eller hende som har begge ben solidt plantet i den nordjyske muld?
• Alex Vanopslaghs:
• Daddy Vanopslagh! Hvordan sætter han sig i øjenhøjde med de unge, og er det, det eneste image han plejer?

Et spørgsmål om konnotationer og etos:

�Hvilke merbetydninger skal vælgerne forbinde med politikeren?

Hvordan fremstår politikeren tillidsvækkende og autentisk?

​

​

​

Siden Madsen og Magten har der været Folketingsvalg, og det forandrer måske Politikernes branding.

Gå på instagram, Facebook eller Tik Tok og find eksempler på politikernes selvfremstilling og branding, og forhold jer evt. til, om det tidligere billede har ændret sig:

Analyse af klimaopslag, SF

• Lav en argumentationsanalyse
• Find argumenttyper
• Find eksempler på appelformer
• Lav en kommunikationsanalyse (Laswell).
• Lav en vurdering af opslaget. Hvordan fungerer argumentationen? Er det gennemarbejdet? Er det et vellykket opslag?

Find opslaget på hendes facebookside, ved at klikke her

Analyse af klimaopslag, LA

• Lav en argumentationsanalyse
• Find argumenttyper
• Find eksempler på appelformer
• Lav en kommunikationsanalyse (Laswell).
• Lav en vurdering af opslaget. Hvordan fungerer argumentationen? Er det gennemarbejdet? Er det et vellykket opslag?

Find opslaget på hans facebookside ved at klikke her

skriftlig opgave: �Analyse af klima-opslag

• Skriv 2400 tegn(+/-) hvor du sammenfatter jeres analyse af opslaget. Strukturér din opgave efter principperne:

Hvad – præsentation af opslag (afsender, emne, medie osv)

Hvordan – analyse af opslaget (vha argumentation, appelformer, Lashwells-model)

Hvorfor – fortolkning (forklar ud fra analysen, hvilke værdier partiet har på klimaområdet - Hvad lægger de vægt på, når det kommer til klima og CO2, hvis man tager udgangspunkt i disse opslag?)

​

• Det er vigtigt, at du bruger PEEL-modellen i analysen, så du klart præsenterer de interessante resultater af din analyse. En pointe kunne fx være, at ”den dominerende appelform er en logos-appel som har til formål at fremstille XXX forslag om affaldssortering som sund fornuft”. Sørg for at have eksempler, der understøtter, faglige forklaringer, der analyserer og links, der sammenfatter og peger videre til næste del af opgaven.

Evalueringsfokus:

- Eget fokuspunkt

- Hvad, hvordan, hvorfor

- PEEL-struktur