Afvigernes historie

Gruppe 6 præsenterer kap. 14

Livø

Ø i Limfjorden

​

Åndssvageanstalt mellem 1911 og 1961�

Mere end 700 drenge og mænd�

Hovedparten blev stemplet som åndssvage

�

Intro til emnet - skriveøvelse

Besvar følgende spørgsmål individuelt:

1. Hvad vil det sige at være normal i samfundet i dag?
2. Hvad vil det sige at være unormal?

Pararbejde: �3) Del dine svar med din sidemakker�

​

Begrebsafklaring

Racehygiejne - bruges synonymt med eugenik (fra græsk: “god slægt”) og arvehygiejne �Race = menneskeracen/befolkningen → befolkningshygiejne��Kilde: danmarkshistorien.dk

Hygiejne → sundhedslære

Fra 1960’erne → renlighed (vand og sæbe)��Kilde: lex.dk (Den Store Danske)

​

HUSK…

…at læse historien med samtidens briller!

Hvad vil det sige??

Dokumentarserie om “åndssvage” Oluf

Arbejdsspørgsmål

Afsnit 2: “Stemplet”

1. Som 17-årig skriver Oluf et brev til overlægen. Hvad skriver han i brevet og hvilke argumenter har han?
2. Beskriv Olufs tid efter han forlader Livø.
3. Vi erfarer, at Oluf på et tidspunkt bliver “frikendt.” Hvorfor bliver han ikke længere anset for at være åndssvag?
4. Hvilke konsekvenser får det for Oluf, at han ikke længere er “stemplet”?
5. Olufs navn findes i det såkaldte Bovrup-kartotek. Undersøg på nettet, hvad Bovrup-kartoteket er.
6. Hvorfor kan man finde hans navn i kartoteket?

​

Diskussion

7) Oluf fik som 10-årig stemplet “åndssvag.” Hvordan ville man kategorisere ham i dag?

8) Hvad kan vi lære af Poul Nyrup Rasmussens fars historie?

​

Interview med Poul Nyrup Rasmussen i Deadline

Vi ser fra ca. 15.50 min.

Hvordan beskrives generationerne på denne slægtstavle?

​

​

​

​

​

​

​

K.K. Steincke med sin hustru og sine børn, ca. 1920. Da Steincke i 1907 skulle giftes, henvendte han sig til psykiateren og racehygiejnikeren August Wimmer (1872-1937) for at få fastslået sin ”Slægts biologiske Kvalitet”. Wimmer konkluderede 2 % risiko for ”aandssvagt Afkom”, så Steincke og hans hustru Elisabeth valgte at få fem børn. Wimmer var en af de fagpersoner, der senere medvirkede ved udformningen af den danske sterilisationslovgivning. Foto: K.K. Steinckes erindringer ’Ogsaa en Tilværelse’, 1945

Billedet er hentet fra danmarkshistorien.dk

Afsnit 3: De farlige gener (lektie til i dag)

Se det tredje og sidste afsnit om Poul Nyrup Rasmussens far. Besvar spørgsmålene:

1. Hvordan kunne man komme væk fra Livø?

2. Hvorfor er der så meget fokus på sterilisation af åndssvage?

3. Hvordan møder Oluf Nyrup sin kommende kone?

4. Beskriv Poul Nyrups barndom.

5. Hvorfor bliver Oluf steriliseret efter Livø?

6. Hvilke kilder finder man i løbet af serien til Olufs liv?

7. I dag er Poul Nyrup aktiv i Headspace. Hvad er deres/hans budskab til unge mennesker, der har det svært i dag?

​

Ottar Dahls skema til genrebestemmelse

To Livø-drenge - se arb. spørgsmål i Classroom

Hans Anton (f. 1898)

Ankom til Livø 1914

Seksuelt afvigende

Micha (f. 1891)

Ankom til Livø 1914

Erklæres “imbecil”

Tilbragte næsten 47 år på Livø!

“Flugtkonge”

De næste moduler

31/1 og 5/2 - gruppearbejde om forsorgsvæsnet

7/2 - præsentation af plancher

Efter vinterferien → arbejde med Sprogø (bl.a. filmen “Ustyrlig”)

Besøg (?) af tidligere ansat ved Ebberødgård og formand for Dansk Forsorgshistorisk Museum

Kort opsamling på lektien

“Socialpolitiske strømninger og institutionsudvikling 1945-1980”

1. Fortæl din makker om det du har læst
2. Præsenter evt. din tidslinje

Evaluering af his-timerne

Grupper til forsorgsprojektet

Gruppe 1

• August Peter Marcher Holmen
• Emma Decker Uldbjerg
• Vilapon Nielsen�

Gruppe 2

• Flora Spitz Berthelsen
• Isobel Meincke Persson
• Sebastian Boy Skjold Henriksen�

Gruppe 3

• David Oliver Bjerre Fremming
• Milla Skovborg Gade Glundø
• Tristan Steno Boye�

Gruppe 4

• Viggo West Holstvig
• Malthe Høj Binderup
• Sepp Loui Hein Hilden
• ​

Gruppe 5

• Johan Torben Denta
• Buster Kjems
• Marius Bøgelund Thorsted�

Gruppe 6

• Ella Aurora Magelund Rasmussen
• Cathrine Leah Mosdal
• Fiona Christina Tollstorff de Voss�

Gruppe 7

• Hiva Rasti
• Oscar Erik Helsinghoff Hvegholm
• Silas Arnth Bach�

Gruppe 8

• William Johan Finseth
• Knud Ditlev Sønderkær von Lüttichau
• Kian Wasi

Tidslinje 1400-1960

Socialpolitik og institutioner før velfærdsstaten

1400-tallet

1600-tallet

“Sct. Hans Hospital for Afsindige og Tossede” (samt pestsyge og andre, der skulle gemmes af vejen)�Oprindeligt �Først lå det i København�Flytter senere til Roskilde

1700-tallet

Fattigloven fra 1708

“De to bærende principper i 1708-fattigloven, bekæmpelse af tiggeri og lokalt organiseret hjælp gennem kirken, men med en statslig lovgivning som ramme, var kendt fra den fattiglov, den tyske reformator Martin Luther i 1520-21 havde været medvirkende til at implementere i Wittenberg.” (fra danmarkshistorien.dk)

Fattighusene rummede såvel fattige som alle dem, der ikke var i stand til at arbejde, herunder kronisk syge og handicappede.

Samfundet skelnede mellem værdigt trængende og uværdigt trængende��OBS: Modtog man fattighjælp, havde man ikke stemmeret, og man måtte ikke indgå ægteskab!

​

1800-tallet

Idéen om særlige institutioner for handicappede (døvstumme, blinde, fysisk handicappede, epileptikere), åndssvage og psykiatriske patienter vinder frem

1900-tallet

1905: �Børneforsorg → oprettelse af de første statslige opdragelsesanstalter (for særligt “fordærvede” eller vanskelige børn) �Privat familiepleje eller børnehjem�Landsdækkende system af værgeråd og plejetilsyn

1933:�Socialreform

Almisser → retsprincip

Fra slutningen af 1950’erne

Socialpolitisk skifte

Før: �-Samfundet skulle beskyttes mod “uønskede elementer” �- Stort fokus på arv�- Nødvendigt at udskille afvigende individer og anbringe dem på institutioner, så de ikke er til fare for den offentlige orden. Derfor skulle de åndssvage gemmes væk for at beskytte samfundet.��Nu: �- Udsatte mennesker kan resocialiseres og normaliseres. Mere fokus på sociale og psykologiske faktorers betydning for forsorgsklienters situation. Socialpædagoger og psykologer får så småt fodfæste i forsorgsvæsnet, selv om de i begyndelsen møder modstand fra forstandere og overlæger.�- Kritik af tvangsanbringelser �- Spørgsmålet om individuelle rettigheder og menneskerettigheder vinder frem med tiden

4 hovedemner

• Børneforsorgen (fx Godhavn)
• Åndssvageforsorgen (fx Livø, Sprogø, Ebberødgård)
• Den øvrige særforsorg (døve, blinde, fysisk handicappede)
• Psykiatrien

Projektarbejde - problemstillinger

Gør rede for den socialpolitiske og institutionelle udvikling på området fra 1945 til ca. 1980 med fokus på kontinuitet og brud. Kom derefter ind på, hvilke tanker der ligger bag behandlingen af de anbragte i perioden.

Hvordan kommer samfundets syn på de anbragte til udtryk i historiske kilder? Fx erindringer og lovgivning.Gør jer relevante kildekritiske overvejelser. ��Diskuter konsekvenserne af behandlingen og pædagogikken i perioden for de anbragte.

Diskuter, hvorvidt de anbragte har krav på en undskyldning i dag.

​

Forsorgsprojekt 2k hi - Her er en mere udførlig beskrivelse af, hvad I skal og hvor I finder materiale

Ustyrlig

Vi ser fra 1:12:05 (ca. en time tilbage)�

Evalueringssamtaler fortsat

Mindesten på Sprogø

- Hvordan erindres fortiden på Sprogø i dag? Er der tale om et Ehrenmal eller et Mahnmal. Se slidet med erindringsstedsteori.�- Hvem var Christian Keller?�- Hvad argumenterer Henning Jahn for i dag?��

To tidl. ansatte i åndssvageforsorgen fortæller

Ib

Åndssvageforsorgen 1969-1980

Vagn

Åndssvageforsorgen 1959-1980

1. Hvad tænkte de om forholdene i åndssvageforsorgen i samtiden?
2. Hvad tænker de om forholdene i dag?

Zenobia - Sprogø

1. Find tre citater fra sangen, som relaterer til Sprogø
2. Kan sangen fungere som et �mindesmærke for Sprogø-pigerne?
3. Er sangen et Ehrenmal eller et�Mahnmal? Begrund svaret.

​

​

Opsamling på forløb om “Afvigernes historie”

(hovedvægt på forsorgsvæsnet i 1900-tallet)

​

​

Vi skal bruge analyseværktøjet “SPØK” (SPØK-modellen)

Egner sig godt til at analysere historiske perioder og forklare, hvorfor samfund forandrer sig.

Sociale forhold�Politiske forhold�Økonomiske forhold�Kulturelle forhold

Læs indledningsvis om de enkelte punkter her. Fokuser på politiske og økonomiske forhold.

1. Brud/kontinuitet. Hvilken skelsættende begivenhed finder sted i DK i 1933? Hvilket princip bliver afgørende for velfærdsstatens opbygning? Læs mere her
2. Hvilke konsekvenser får det for samfundets afvigere? Inddrag citatet øverst til højre.
3. Hvorfor finder denne udvikling sted? Inddrag SPØK-modellen.

K. K. Steincke: “Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig«.

�Citat fra bogen “Fremtidens forsørgelsesvæsen” (1920

Perspektiverende artikel - Eutanasi

Læs artiklen: “At frasortere mennesker”

1. Hvad gjorde Agnete Søndergaard lørdag d. 13. oktober 1949 med sin søn?
2. Hvad var morens forklaring?
3. Hvilken straf fik hun?
4. Hvad var danskernes holdning til medlidenhedsdrab?
5. Hvilket menneskesyn er morens handling et udtryk for?

I dag

1. Hvilke muligheder har lægevidenskaben i forhold til at undersøge et ufødt foster i dag?
2. Hvad viser statistikken ift. antal af børn født med Downs syndrom siden 2004? Hvad viser aborttallene bevilget på baggrund af indikation af sygdom eller handicap hos fostret fra 2004 til 2012?
3. Hvilket menneskesyn ligger til grund for at frasortere mennesker, som vi gør i dag?
4. Diskuter, om menneskesynet har ændret sig og evt. hvorfor/hvorfor ikke?

​

Erindringskonstruktører

(potentielle magtkampe

og/eller alliancer )

​

​

AN’s model baseret på

Maurice Halbwachs

Og Pierre Nora

​

​

​

ERINDRINGSFÆLLESSKAB

​

​

X