Velkommen til historie, 1k

Hvert historiemodul starter med, at du …:

lægger mobilen i hotellet

finder dagens slides frem (computeren åbnes først, når Martin siger ok)

finder dine noter til dagens lektie frem

​

“Den lille historie” og “den store historie”

1. Hvad betyder “den lille historie”?
2. Hvad betyder “den store historie”?
3. Hvorfor skelner vi mellem begreberne “den lille historie” og “den store historie”?

​

​

​

Kilde til dit liv

• Vis din medbragte genstand for din makker
• Hvad er den “lille historie” knyttet til genstanden (enkelte menneskers eller små gruppers liv)?
• Har “den lille historie” en forbindelse til “den store historie” (samfundsforandringer)?

Fortid vs. historie

Hvad betyder fortid?

Hvad betyder historie?

Hvorfor skelner vi mellem begreberne “fortid” og “historie”?

​

​

2022 - verdens værste år?

“Bare rolig, det kan blive meget værre!”

​

​

Hvilke kriser hører man om i artiklen?

Hvad kan vi lære af tidligere kriser?

Hvad kan vi lære af den nuværende energikrise?

�I skal IKKE læse afsnittet “Lys er tryghed”

Genopfriskning i par

Den lille historie?

Den store historie?

Inddrag gerne historien om Kaj Liljegren - angav han danskere til tyskere?

Brainstorm

Besættelsen

Overblik: Besættelsestiden i Danmark 1940-1945 (alle)

Samarbejdspolitikken (s. 98-99) - Gruppe 1 og 5�Fra samarbejde til begyndende modstand (s. 100-101) - Gruppe 2 og 6�Passiv og aktiv modstand (s. 101-102) - Gruppe 3 og 7�Modstanden organiseres og Augustoprøret (s. 102-103) - Gruppe 4 og 8

Hvordan læser man baggrundslitteratur i historie?

Tag noter til: ��- Centrale aktører (personer, grupper, organisationer)�- Vendepunkter (Hvornår tager historien en ny drejning? Kan laves som en tidslinje�- Årsagsforklaringer (Hvordan bliver aktørernes handlinger forklaret? Hvordan bliver afgørende vendepunkter forklaret?)

Opsamling i matrixgrupper

Grupperne krydses

Den første i hver gruppe (1-4 og 5-8), mødes med den første i de andre grupper

Den anden i hver gruppe, mødes med nr. 2 i de andre grupper

Den tredje ….

Den fjerde …

1. Præsenter kort indholdet for hinanden ved hjælp af stikord fra skemaet�
2. Lav en fælles tidslinje i grupperne over besættelsestiden i Danmark (del jer evt. i tomandsgrupper)

Film om slaget

Film om kildekritik

Beretningen om skibet på Skanderborg Sø – en film om kildekritikkens grundbegreber

​

Spadeslaget

Centrale aktører?

Vendepunkter?

Årsagsforklaringer?

Tidslinje - Spadeslaget i Haderslev d. 8. dec. 1940

​

Kildekritisk opgave

​

Problemstilling: Ejner Jørgensen – offer, forbryder eller tilskuer?

I tiden efter Spadeslaget var der en vis uenighed om, hvorvidt politiet havde optrådt som det burde eller ej i forbindelse med urolighederne. Blandt andet kom politiets optræden i forhold til Ejner Jørgensen i fokus. Ejner Jørgensen var dansk nazist.

​

​

​

​

Kilder til Ejner Jørgensen - link til kilderne

​

1. Artikel i Fædrelandet, 2. april 1941�
2. Kriminalpolitiets afhøring, 8. december 1940�
3. Rapport fra Kriminalpolitiet, 5. april 1941 (reaktion på artiklen i Fædrelandet)�
4. Politiets afhøring af Franz Bargmeyer, 27. december 1940

�Læs kilden og besvar arbejdsarket til kilden

Spadeslaget - “fill in the blancs”

Udfyld de tomme felter i arket med centrale begreber knyttet til spadeslaget i Haderslev d. 8. dec. 1940

Nøgleordene er anført øverst på siden, men i tilfældig rækkefølge

​

Paropgave

Paropgave

Hvordan stiller man spørgsmål til en kilde?

Læringsmål: Formulere en problemstilling til historiske kilder

Forklar følgende begreber:

• en normativ kilde
• indirekte information og direkte information
• hvornår er et spørgsmål hhv. godt og dårligt?
• et cirkulære

Kilder til spadeslaget i Haderslev

I skal læse og analysere 3-4 kilder til nazisten Jonny Tiedemann kildekritisk (brug et arbejdsark pr. kilde).

Herefter skal I skrive jeres version af, hvad der foregik - ca. ½ side. Husk også at skrive, hvorfor I mener, at tingene hænger sådan sammen.

Læs og vær nysgerrig

1. Læs kilderne igennem - 6 i alt - link til kilderne
2. Formuler en problemstilling
3. Udvælg jeres kilder
4. Stil spørgsmålet (problemstillingen) til de udvalgte kilder (vær kildekritisk og brug arbejdsarket)
5. Skriv en historisk fremstilling om Tiedemann i et fælles dokument - ca. ½ side. Deles med mb@falgoo.dk Her kan I vælge at fokusere på Tiedemanns person og familiebaggrund, hans rolle i forbindelse med spadeslaget eller hvordan det gik ham under besættelsen. Brug kilderne og anvend kildekritik i besvarelsen.

Se grupper på det næste slide :-)

Kilder til Jonny Tiedemann

Hvilken rolle spillede Jonny Tiedemann i forbindelse med spadeslaget?

Var han tidligere blevet dømt og straffet?

Hvordan går det ham senere under 2. verdenskrig?

Hvorfor beskrives Tiedemann “som faldet på Ærens mark”?

​

Velkommen tilbage!

Dagens program:

• Lidt om historiemodulerne indtil vinterferien
• Opsamling på lektie
• Arbejde med kilder til den tidlige besættelse → tendens
• Sammenligning

​

Lidt om de næste historiemoduler

• Danskere, der gik i tysk tjeneste → Auschwitz-dagen (27/1)
• Dilemmaspil → hvad ville I gøre, hvis I var statsminister Stauning d. 9. april 1940`?
• Kilder til den første besættelse
• Jødeaktionen 1943 og dansk antisemitisme

Besættelse og samarbejdspolitik 1940-1943:

Lektie s. 22-28 fra bogen “Danmark, besat og befriet”

Centrale aktører?

Hvad var formålet med samarbejdspolitikken set med danske briller?

Hvorfor var Tyskland interesseret i et samarbejde med Danmark?

Fire kilder til den tidlige besættelse

• Tysk memorandum til den danske og den norske regering, 9. april 1940
• Den danske regerings svar på det tyske memorandum, 9. april
• Kongen og regeringens proklamation af Danmarks besættelse 9. april
• Erik Scavenius’ erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940

​

Link til kilderne

Tendens

�

• Hvad er kildens tendens? Er kilden udtryk for et bestemt synspunkt og hvordan afspejler det sig i teksten?
• Er der sympati eller antipati mod bestemte personer eller andet?
• Er der udeladt eller tilføjet noget til kilden?
• Sproget. Hvordan er grundtonen? Bruges der værdiladede ord?

Perspektivering: Hvordan reagerede Norge på det tyske memorandum?

1. Hvad hed den norske udenrigsminister og den tyske gesandt i Norge i april 1940?�
2. Undersøg på nettet, hvad den norske regering svarede.�
3. Vi ser et klip fra filmen “Kongens valg” - ca. 7 min., hvor�det norske svar kommer til udtryk

Lektien til i dag (s. 28-33)

Centrale aktører?

Vigtige vendepunkter?

Årsagsforklaringer?

Dilemmaspil 8./9. april 1940

1. Spil spillet individuelt
2. Del dine resultater med din sidemakker og begrund de beslutninger, du har foretaget undervejs
3. Diskuter hvad I har lært, efter at have spillet dilemmaspillet
4. Opsamling i plenum

Sammenligning

Konsekvenser af den danske samarbejdspolitik (indtil 1943) og den norske modstand �under besættelsen/okkupasjonen?�- for den danske og norske civilbefolkning�- for de danske og norske jøder �- for den indre sammenhængskraft

​

​

Jødeaktionen 1943

Kampen om historien: Antisemitismens danmarkshistorie

Vi lytter til de sidste 12 min., som handler om antisemitisme i Danmark og redningsaktionen i oktober 1943

​

Kilder til jødeaktionen:

De danske biskoppers hyrdebrev af 29. september 1943: “Den danske kirkes stilling til jødespørgsmaalet”

Hyrde betyder her “gejstlig person”��Hyrdebrev (ifølge ordnet.dk) = skrivelse fra en biskop til stiftets menigheder og præster om en sag af almen interesse

​

​

Spørgsmål til de danske biskoppers hyrdebrev

• Hvilke grunde giver biskopperne for, at de protesterer mod forfølgelsen mod jøderne?
• Karakterisér de forskellige grunde, og diskutér hvorvidt de er religiøst, moralsk, historisk eller retsligt motiverede?
• Hvilke autoriteter henviser biskopperne til i de forskellige punkter? (dansk ret, biblen, moral)
• Diskuter, hvad det betyder, at kirken ”skal adlyde Gud mere end Mennesker”.

​

Holocaustbenægtelse

Den revisionistiske variant → CODOH

Den nynazistiske variant → nordfront.dk

Den humoristiske variant → memes, The Daily Stormer

Gå på jagt på nettet og find eksempler på de tre varianter. �Hvem? Hvad? Hvordan?

Hvad adskiller de tre former for benægtelse?

​

​

Danskere i tysk krigstjeneste

Hvem gik ind i Frikorps Danmark?

Auschwitz-dagen 27/1 2023

Vi kender alle historien om de heltemodige danskere, der ydede modstand og hjalp jøderne under krigen. Men vi har ikke hørt så meget om dem, der gik tyskernes ærinde og blev SS-soldater eller fangevogtere i koncentrationslejrene.

Seismo og Nationalmuseets Frøslevlejr stiller skarpt på historien om de danskere, der blev en del af den tyske krigsmaskine. På Auschwitzdagen – dagen for at mindes ofrene for Holocaust og andre folkedrab – sender vi en event direkte fra den gamle fangelejr, Frøslevlejren, tæt på grænsen til Tyskland.

Her deltager tidligere kz-lejrfange Ib Katznelson og museumsinspektør ved Nationalmuseet Gry Scavenius Bertelsen.

Hvem står bag arrangementet?

Seismo

Nationalmuseets Frøslevlejr��Link til arrangementet

Ib Katznelson (fra ca. 15:30)

Frøslevlejren

Hvad var Frøslevjren?

Retsopgøret efter krigen

1. Er det ok at dømme nogen med tilbagevirkende kraft?
2. Hvorfor slap fangevogterne så billigt?

Befrielsen og konsensusmyten

1. Hvad gik den såkaldte konsensusmyte ud på?�
2. Hvilken gruppe udgjorde den største del af dømte i retsopgøret efter krigen?�
3. Hvilken straf fik de som regel?�
4. Hvilken betydning fik konsensusmyten for retsopgørets udfald`?

Film om retsopgøret efter krigen

1. Hvor mange danskere, som man i dag kender navnet på, arbejdede som fangevogtere i tyske kz-lejre?�
2. Hvad blev danske fangevogtere i kz-lejre dømt for i retsopgøret efter krigen?�

Læs om “den manglende straf” her og besvar dernæst følgende spørgsmål:�

• Hvorfor blev der ført så få retssager mod fangevogterne? �
• Hvorfor fik de en relativt lille straf sammenlignet med de såkaldte “små fisk”?�
• Diskuter med din sidemakker og find de tre vigtigste årsager til den manglende straf�
• Hvad er den allervigtigste årsag. Hvorfor?

​

​

​

Diskussion

Diskuter med udgangspunkt i din viden om retsopgøret følgende:

• var retsopgøret retfærdigt?
• bør man indføre love med tilbagevirkende kraft i et demokrati?

Film om besættelsestiden

Hvad er et erindringsfællesskab?

Hvilke tre faser findes der, ifølge filmhistoriker Lars-Martin Sørensen?

Hvad vil det sige, at en film er “en moderindring” til den etablerede fortælling om besættelsestiden?

​

Diskussion: �Hvorfor kan film have stor betydning for et erindringsfællesskab?

​

​

Målsætning og evalueringssamtale

Skriv 1-3 målsætninger ned, som handler om, hvad du gerne vil blive bedre til i historiefaget

Medbringes til evalueringssamtalen

Under sandet - under filmen

​

Fokus:�Undersøg, hvilke karakterer i filmen, der fremstilles sympatisk, og som seeren vil identificere sig med, og hvilke der fremstilles som usympatiske. ��Formål: �En undersøgelse af filmens helte og skurke, vil typisk give indblik i filmens fortolkning af fortiden.

Under sandet

De næste par moduler → arbejde med film om besættelsen og evalueringssamtaler

​

Hvilke typer af kilder findes der?

Historie - analyse (BIO-modellen)

BIO er omvendt for Ophav, Indhold og Brugbarhed

Ophav

​

Historie - analyse (BIO-modellen)

​

Indhold (1)

​

Historie - analyse (BIO-modellen)

​

Indhold (2)

​

Historie - analyse (BIO-modellen)

​

Brugbarhed��