VIDENSKABSTEORI 2

Slutningsformer

Forklaringsformer

Teorier

To metoder: Observation og eksperiment

Den Videnskabelige Basismodel

INDUKTION

• Fra latin: ”at føre til”
• En induktiv slutning er kendetegnet ved at man går fra enkelttilfælde til at slutte noget generelt.

​

• Eksempel:
• Jeg har set bøgetræerne springe ud hvert eneste år, så bøgetræerne vil også springe ud næste år.
• Alle de 1.g elever jeg har undervist, har været 16-18 år gamle ved skolestart, så alle 1.g elever er 16-18 år gamle ved skolestart.

INDUKTIONSPROBLEMET

• - uanset hvor mange enkeltobservationer vi kan observere, er der ingen garanti for den induktive slutnings sandhed.
• - derfor er induktive slutninger ikke logisk gyldige!

​

• På trods heraf, er induktive slutninger hyppigt anvendte, fx inden for naturvidenskaberne og inden for samfundsfag.

ØVELSE 1

DEDUKTION

• Fra latin: ” at udlede”
• En deduktiv slutning er kendetegnet ved at man går fra noget, der gælder generelt, til at slutte noget om et enkelttilfælde.
• En deduktiv slutning er desuden kendetegnet ved at konklusionen er udledt af præmisserne – deduktive slutninger er derfor logisk gyldige.

​

• Eksempel:
• Alle katte har knurhår, derfor har min kat også knurhår.

PROBLEMER VED DEDUKTION

• - fordi at et argument er logisk gyldigt, er det ikke sikkert at det er holdbart.

​

• Eksempel:
• Alle katte har knurhår, derfor har min kat også knurhår.

​

• Jeg har slet ikke nogen kat!!

​

ØVELSE 2

Opgave 1: Hvilke tal mangler?

I en sudoku skal de tomme felter udfyldes med tal fra 1-9, sådan at hver række, søjle og blok indeholder hvert tal netop én gang.

​

1. Hvilken slutningsform bruger du tl at løse sudokuen?
2. Er denne slutning helt sikker?

ØVELSE 2

Opgave 2: Overholder cyklister færdselsloven?

På ugens tre midterste dage har du omkring kl. 8.30 om morgenen observeret lyskrydset ved Teglgårdssøen. I de 10 min du har observeret krydset i hver af de tre dage, er fire cyklister kørt gennem krydset. Alle kørte over for rødt.

1. Hvad kan du konkludere på den baggrund?
2. Hvilken slutningsform bruger du?
3. Hvilke forbehold bør du have over for din konklusion?

HYPOTETISK-DEDUKTIV METODE

• Er kendetegnet ved at man forsøger at falsificere sin hypotese

​

Karl Popper introducerede den hypotetisk-deduktive metode i 1934.

- videnskaben kan ikke opnå sikker viden

- den mest sikre form for viden, er de påstande/hypoteser, der ikke kan tilbagevises (falsificeres)

CASE: SEMMELWEISS

FORKLARINGSFORMER

​

Der findes grundlæggende tre forskellige måder at forklare forskellige fænomener på:

- Kausal forklaring

- Intentionel forklaring

- Funktionel forklaring

​

En forklaring består altid af to dele:

- Det der skal forklares (eksplanandum)

- Det der indgår som begrundelse (eksplanans)

KAUSAL FORKLARING

Af latin: Causa (betyder årsag)

Definition:

I en kausal forklaring forklarer man en virkning ud fra dens årsag. De fænomener, der undersøges, forklares som naturgenstande, der ikke handler af egen fri vilje.

​

ÅRSAG VIRKNING

​

ØVELSE 3

Eksempel: Kausal forklaring af hvordan man får Malaria

Anophelesmyggen er bærer af en bestemt parasit, der overføres til menneskets blodbaner via myggens stik.

Inde i kroppen formerer parasitten sig hurtigt i de røde blodlegemer, og når de inficerede blodlegemer sprænges, giver det sig udslag i symptomer som feber, hovedpine og opkast.

Opgave:

1. Redegør for hvad der er eksplanandum og eksplanans i eksemplet.
2. Prøv at formulere hvad der er årsag/virkning i eksemplet.

INTENTIONEL FORKLARING

Af latin: Intentio (betyder hensigt)

Definition:

I en intentionel forklaring forklarer man en handling eller det, der er blevet til som resultat af en handling, som et resultat af en persons ønsker, grunde og motiver, dvs. ud fra formålet eller meningen med handlingen.

​

HANDLING MÅL

INTENTIONEL FORKLARING

Eksempler på intentionelle forklaringer:

- jeg gik ned i supermarkedet for at købe ind til aftensmad

- en films budskab kan forklares ved den intention, som filmens instruktør har haft med filmen

- hvis man fortolker et abstrakt maleri, forsøger vi at finde meningen i den opfattelse, følelse eller oplevelse, som det udtrykker i sig selv. Når vi fortolker et kunstværk er der tale om en intentionel forklaring, fordi vi fortolker kunstværket som en menneskelig bevidstheds udtryk.

FUNKTIONEL FORKLARING

Definition:

Et fænomen forklares ud fra den funktion, det har i opretholdelsen af den helhed, den er del af.

​

En funktionel forklaring fungerer som en omvendt kausalforklaring, idet årsagen forklares ud fra dens virkning.

FUNKTIONEL FORKLARING

Eksempler

- eksistensen af kroppens vitale dele kan forklares ud fra den funktion, som de har i kroppen.

- ifølge sociologen Talcott Parsons skal kernefamiliens funktion forstås i relation til den produktionsmåde, der kendetegner industrisamfundet.

ØVELSE 4

Opgave 1

På hvilken måde vil forklaringerne på disse to spørgsmål være forskellige?

- ”Månen kredser rundt om Jorden. Hvorfor gør den det?”

- ”Manden går rundt om lygtepælen. Hvorfor gør han det?”

​

Opgave 2

Find eksempler på kausal, intentionel og funktionel forklaring i nogle af jeres fag.

Bestem i hvert tilfælde eksplanandum og eksplanans.

VIDENSKABELIGE TEORIER

• Er kendetegnet ved at være eksplicitte og abstrakte
• At en videnskabelig teori er eksplicit vil sige, at den er formuleret i et så entydigt og klart sprog som muligt.
• At en videnskabelig teori er abstrakt vil sige, at de omhandler generelle forhold, og ikke konkrete enkelttilfælde.

VIDENSKABELIGE TEORIER

Der skelnes mellem fire forskellige slags teorier:

• Videnskabelige love
• Forklarende teorier
• Klassifikationer
• Modeller

VIDENSKABELIGE LOVE

• Er kendetegnede ved at have omfattende forklarings- og forudsigelseskraft.

​

Ses ofte inden for naturvidenskaben:

- fx er det muligt at forudsige himmellegemers bevægelsesmønstre langt ud i fremtiden.

​

Kan dog også ses inden for samfundsvidenskaben:

- fx økonomiske lovmæssigheder om hvordan penge flytter sig rundt i samfundet.

(er dog ikke lige så sikre som fx astronomiske forudsigelser – mere end sandsynlighed end en decideret lovmæssighed)

FORKLARENDE TEORIER

• Er kendetegnede ved at have en omfattende forklaringskraft.

​

Kan ikke bruges til at forudsige handlingsmønstre, men er derimod tilbageskuende, idet de kan forklare årsagerne til at noget er som det er (jvf. forklaringsformerne fra tidligere slide)

​

En forklarende teori skal gerne tydeliggøre en sammenhæng mellem to eller flere elementer, der ikke umiddelbart lader sig iagttage.

FORKLARENDE TEORIER

Eksempel 1

En historiker kan fx analysere forløbet af 2. verdenskrig, og komme med forklaringer på hvad der skete, og hvorfor det skete.

(det er til gengæld svært at forudsige hvordan krigen i Ukraine vil ende)

​

Eksempel 2

I samfundsfag forklarer vi folks uddannelsesniveau som værende betinget af forældrenes uddannelsesniveau.

KLASSIFIKATIONER

• Er kendetegnet ved at ordne nogle emneområder i over- og underkategorier.
• Kan for så vidt hverken forudsige eller forklare noget, men skaber et overblik over et ellers uoverskueligt område.

​

- I kemi er det periodiske system en klassifikation af grundstofferne.

- I sprogfagene er ordene delt ind i forskellige ordklasser.

- Inden for kunst er de forskellige ismer en klassifikation af kunstarterne.

- I biologi er alle levende organismer klassificeret med et væld af kategorier.

​

MODELLER

• Er kendetegnede ved at kunne give et enkelt billede af et fænomen fra virkelighedens verden.
• Det gode ved modeller, er at de zoomer ind på den del af et fænomen man gerne vil blive klogere på, mens alt andet skæres væk – der er altså tale om et idealiseret udsnit af virkeligheden.
• Til gengæld skal man være sig bevidst om at en model netop er en forsimplet udgave af virkeligheden – hvis man vil gøre sin model mere virkelighedstro, skal man altså medtage flere parametre – det gør så til gengæld modellen mere kompleks, og måske sværere at forstå.

MODELLER

• Eksempler på modeller

- berettermodellen

- regressionsmodel

- verdenskort

- molekylemodel

- det økonomiske kredsløb

Og så videre…

OBSERVATION – EN METODE

Definition:

Omhyggelig iagttagelse (med sanserne eller med måleudstyr) af fænomener.

​

- Indgår som et uerstatteligt element i alle empiriske videnskaber

​

- Anvendes fx i situationer, hvor det er enten uetisk eller umuligt at lave eksperimenter.

MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

​

- Man kan opnå præcise svar på hvordan det observerede fænomen indgår i sit naturlige miljø.

- Det kan være svært at give sikre svar på sammenhængen mellem de undersøgt fænomener.

​

Eksempel:

- En biolog kan observere vandmiljøet ved Teglgårdssøen, og fx finde ud af hvilke arter, der trives i miljøet.

- til gengæld kan man ikke ud fra observationen forklare hvorfor en given art trives/mistrives

OBJEKTIVITET

En observation skal være objektiv (et af videnskabens idealer!), men kan man være sikker på at en observation altid er objektiv?

​

EKSPERIMENT – EN METODE

Definition:

En handling, der skaber en ændring i verden, og den efterfølgende iagttagelse af virkningerne (kaldes også forsøg)

​

Indgår som et uerstatteligt element i alle empiriske videnskaber

​

MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

- Giver præcise og sikre svar på sammenhængen mellem de variable, du har undersøgt (hvis du har lavet variabelkontrol) – dvs. god til at give kausale forklaringer.

- Kan have svært ved at forklare hvordan det fænomen du har undersøgt, vil indgå i sit naturlige miljø.

​

Eksempel:

I fysik kan man undersøge sammenhængen mellem den bane en golfbold vil bevæge sig gennem luften, og hvor hårdt man slår til den.

Det er dog ikke sikkert at golfbolden vil bevæge sig på samme måde i sit naturlige miljø – hvorfor ikke?