KAN EU REDDE KLIMAET?
Gennem denne workshop bliver eleverne klogere på, hvordan EU arbejder med klimaforandringer. EU har på vegne af Danmark og de andre EU-lande meldt ud, at vi samlet vil sænke vores udledningen af drivhusgasser med 55 procent i 2030. EU’s klimapolitik handler om at nå det mål. EU blev grundlagt som et fællesskab for kul og stål. I dag er det en hovedprioritet at gøre op med CO2-forureningen.
EU's Medlemslandene har også besluttet, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Det skal for eksempel ske ved at reducere energiforbruget til transport, landbrug og boligopvarmning og ved at anvende grønne energikilder som for eksempel vindmøller, solceller og vandkraft.
Men hvordan laver man fælles klimapolitik i EU, og hvem bestemmer hvad? Hvordan kan vi indfri klimamålene og hvor langt er vi?
Workshoppen vil indeholde en blanding af oplæg, gruppearbejde og dilemmaspil. Varigheden er 1 time. Indholdet er fagligt og neutralt. Tilmelding sker først til mølle.
Workshop afholdes af Nyt Europa. Nyt Europa er en non-profit organisation, som arbejder for et bæredygtigt og demokratisk EU. Workshoppen er blevet til i samarbejde med Alternativet og er finansieret med støtte fra Alternativets midler fra Europanævnet. Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.