Corona-krisen har sat en projektør på, at den offentlige sektor er afgørende for, at Danmark hænger sammen og fungerer. Derfor er det på tide, at de offentligt ansattes plads i økonomien bliver anerkendt, én gang for alle, og det skal ske i denne overenskomst.

Vi vil ikke spises af med krummer under henvisning til, at der ikke er nogen penge, for de er gået til kompensationer til det private erhvervsliv. Nu er det vores tur til kontant belønning.

De offentlige arbejdsgivere kan ikke nøjes med pæne ord og honninghjerter om vores kæmpe indsats. Vi vil minde dem om, hvem der går på arbejde og risikerer smitte hver eneste dag under hele epidemien, hvem der passer de syge, de ældre, de handicappede og børnene.

Vi går til OK21 med et krav om ”Løn som fortjent”, og vi vil som offentligt ansatte ikke længere acceptere, at lønudviklingen på det private område dikterer vores lønudvikling.

Store grupper af offentligt ansatte er lavtlønnede, herunder især sosu-assistenter, pædagogisk personale, sygeplejersker, køkken/rengøring-medarbejdere, fængselsbetjente, HK’ere og gadefejere.

Derfor vil vi stille krav om, at alle offentligt ansatte stiger med 1000 kroner om måneden hvert overenskomstsår – for vi er 3000 kroner mere værd.

Vi vil også stille krav om, at stigningerne sker i kroner og ikke i procenter. For procentstigninger skaber øget ulighed i den offentlige sektor og forøger forskellen fra bund til loft.

Samtidig vil vi stille krav om, at der kommer en særlig ekstra pulje fra regeringen på fem milliarder kroner til et løft af de lavtlønnede og kvindefagene. Det krav stillede vi 2008, og det er ikke blevet mindre aktuelt.

OK18 lærte os, at vi sammen kan opnå meget. Vi skal tage den erfaring med os i OK21 i form af en solidaritetspagt, hvor vi står sammen om at kræve kronestigninger og lavt- og ligelønsløft, og samtidig lover hinanden, at alle grupper skal i mål med deres vigtigste delmål.