HJEMME BEDST - NY VERSION
Forestillingen er gratis. 

Tidspunkt: Tirsdag d. 14. november kl. 19.00
Adresse: Nørregaards Teater i Vollsmose Torv, Risingsvej 122 5240 Odense NØ (det gamle Kulturhus)

📣 “TAG DET LORT AF!” råbte han til hende. Hun blev bange. Men mest af alt blev hun bange for at hendes datter ville få varige mén. Hun havde nemlig hørt og set det hele. Med “Hjemme Bedst” kommer du både ind i stuen og udenfor hjemmet hos familien Hussain. Familien er glade og trygge der hvor de bor, men en dag får de besked på at de skal flytte væk. 

Hvordan opleves det i familien? Hvordan påvirker det familiedynamikken, og hvordan påvirker forandringen hverdagens små som store ubehagelige oplevelser for familien? Denne debat åbner forumteatret 5240 Act Now op for, når vi spiller historier fra familien Hussein's hverdag. Da fortællingerne er autentiske, vil der opleves tydelig racisme og diskrimination. 

Når konflikterne har udspillet sig, får du som publikum mulighed for, at hjælpe familien med at løse nogle af deres udfordringer.

Anbefalet aldersgrænse: Fra 13 år

🎭👉🏽 Præsentation af 5240 Act Now:
5240 Act Now startede i 2009 med hjemsted i Vollsmose. Gruppens medlemmer har forskellig etnisk baggrund. Omdrejningspunktet for arbejdet er de medvirkendes egne oplevelser i forhold til at vokse op i Danmark, at føle sig fremmed og at stå mellem flere kulturer. Målet er at skabe dialog og bruge forumteater til at skabe en større forståelse for de forskellige problemstillinger vi møder. 5240 Act Now er inspireret af forumteatrets skaber Augusto Boal, af dialogmetoder og af overvejelser omkring relationer og hvordan mennesker gensidigt påvirker hinanden.

🎭👉🏽 Hvad er forumteater?
Forumteater er en involverende teater- og dialogmetode, der anvender teatret som kommunikationsmiddel og skaber et demokratisk rum. Publikum spiller hver gang en aktiv rolle i historiens gang. De medvirkende går i dialog med publikum, improviserer og spiller de nye forslag over de aktuelle temaer.

Tekst: Alaa Abdol-Hamid, Ibrahim El-Hassan, Nasir Ali & holdet.
Iscenesættelse: Alaa Abdol-Hamid & Jan Foss
Medvirkende: Alaa Abdol-Hamid, Nasir Ali, Ibrahim El-Hassan, Jan Foss, Abdulla Fadi El-Hassan, Sarrah El-Hassan & Abdulrahman El-Hassan. 
Producent: 5240 Act Now

Varighed: 90 - 120 min.
Sign in to Google to save your progress. Learn more
Email *
Antal reservationer *
Fulde navn og alder på alle deltagere *
F.eks. Anna Larsen 26 år, Mohammed Ahmed 34 år, m.fl.
Telefonnummer på kontaktperson *
Jeg har udfyldt alle felter og tjekket for evt. fejl eller mangler *
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy