Hvidovre Kajakklub - tilmelding til vokseninstruktion (venteliste)
Ønsker du at skrive dig op på venteliste til vokseninstruktion i Hvidovre Kajakklub (HvK), skal du udfylde nedenstående tilmeldingsformular.
Formularen består af 2 sider, hvor 1. side består af nogle personlige oplysninger vi har behov for, og 2. side består af nogle kajakrelateret spørgsmål.
Venteliste:
Vi har desværre i øjeblikket ca. 2-3 års ventetid for instruktion. Det er svært at komme med et præcist tidsestimat på, hvornår du kan forvente, at blive kontaktet om en plads på et instruktionsforløb. Det skyldes de mange forhold som kan spille ind hvert år når vi afvikler instruktion: vejret, antal hold, antal instruktører til rådighed i den pågældende sæson etc. Herudover har coronavirus i 2020-2021 medført øget interesse for udendørsaktiviteter, ligesom vi har været væsentligt begrænset i forhold til gennemførelse af forløb.
Vi kan derfor ikke fortælle, hvornår du kan forvente at starte på et instruktionsforløb eller garantere en plads inden for en bestemt dato. Derimod kan vi love, at vi gør hvad vi kan hvert år, for at få så mange nye klubkammerater og dermed mange igennem vores instruktionsforløb.
Vi vil tage kontakt til dig, når vi kan tilbyde dig én plads på et af vores hold.
Bekræftelse/kvittering:
Når du har udfyldt og sendt nedenstående tilmeldingsformular, vil du efterfølgende modtage en bekræftelse via den e-mail, du har skrevet i forbindelse med tilmeldingen. Vi har dig derefter stående på vores venteliste, og vil kontakte dig, så snart vi kan tilbyde dig én plads på et af vores hold.
Persondata:
Alle oplysningerne behandles fortroligt hos os eller én af vores databehandlere. Vi videregiver ikke oplysningerne til en 3. part, og du kan til enhver tid anmode om at blive slettet på ventelisten ved at kontakte os. Læs mere om vores behandling af personoplysninger på Hvidovre Kajakklubs hjemmeside.