Autors Seminar & Bar på KIB d. 25. august 2022
Autor inviterer til to spændende oplæg efterfulgt af 3 gode koncerter - Det hele foregår på Kulturhuset Islands Brygge den 25. august fra kl. 16.30.
Workshops er fra kl. 16.30-18.30 og derefter er der sandwich, øl/vand kl. 18.30. Koncerterne starter kl. 20.
Meld dig til én af følgende workshops:
1) Livemusic talk– Bookingens ABC og innovative koncertformer
Hvad skal der til for at få en bookers opmærksomhed? Hvilke andre veje er der for at booke koncerter end de etablerede spillesteder? Hvordan kan man som musikere øge sine chancer for at få flere spillejobs i kalenderen? Med Annika Jonsson (Vega), Jens Jepsen ( Musiker/ Kulturentreprenør) og Andreas Hemmeth ( Chef for Autor) som moderator
2) Et indblik i PR og radioplugging
Martin Rahbek fra Friendly PR giver en indføring i radioplugging og radio som redaktionelt medie og hvordan han skaber udgivelsesstrategi og forløb for nye releases.
Oplægget omkring forældreskab i musikbranchen er blevet aflyst pga. manglende tilmelding.
Koncerter:
20.00 Ida Venø
20.35 Beamy & Pete
21.10 Indianna Dawn
Det er gratis at deltage og det hele foregår på Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S.