NurseSecret by NurseRuth
NurseSecret er inspireret af Frank Warren og hans fantastiske side Postsecret.com

NurseSecret er absolut helt anonymt.

Helt nederst på siden kan du skrive din NurseSecret

NurseSecret er for dig som sygeplejerske, der føler du er den eneste som går med tanker som: du ikke er en rigtig sygeplejerske, lige om lidt finder de andre ud af jeg ikke kan noget, og sker der mine patienter eller borgere noget, kan du mærke at det sikkert er på grund af en fejl du har begået, eller noget du har overset, og i virkeligheden er det din skyld.

Her kan du skrive ting, som du kommer til at tænke eller gøre i din hverdag som sygeplejerske på grund af din frygt for at begå fejl, skade dine borgere og patienter, eller blive opdaget af dine kollegaer, som én der i virkeligheden ikke kan noget. Tanker som du lige nu tror du er helt alene med. Det er du ikke. Slet ikke. For mig er det så vigtigt at vi taler om det. Det er i virkeligheden derfor jeg opfandt nurseruth, for at få ny måde at tale om de ting vi holder for os selv og måske skammer os over, vi tænker og gør. I min erfaring det første lille skridt, til at skabe en forandring, at blive opmærksom på hvad der i virkeligheden foregår og turde tale om det.

Nurseruth og jeg glæder os til at dele din NurseSecret med andre sygeplejersker, som også mærker den indre uro ved synet af medicinrummet, bruger flere timer inden en vagt på at spekulere over hvad der mon kommer til at ske og der har ondt i maven over hvor kloge og dygtige alle hendes kolleger er. Det kan være, når hun opdager, at hun slet ikke er alene med alle de tanker, så tør hun tage det næste skridt og tale om sine tanker og sin egen situation.

NurseSecrets bliver delt på Nurseruths hjemmeside, det er ikke alle NurseSecrets, der bliver udgivet og kun NurseSecrets, der holder sig inden for vejledningen, kommer på hjemmesiden.

Vejledning:
Du må ikke skrive om navngivne personer i dine NurseSecrets.
Sørg for at overholde din tavshedspligt, skriv på en måde så ingen kan genkende sig selv, sine kolleger eller pårørende.
Skriv din NurseSecret formuleret så kort som du er i stand til


NurseSecret eksempel (Delt med tilladelse)
"Når jeg skal give morfin, så trækker jeg først morfinen op i en 1 ml sprøjte. Bagefter tager jeg et medicinglas og skyder morfinen ned i det for at kontrollere, at der virkelig kun er 1 ml i engangssprøjten. Tænk hvis der var for meget og jeg slår patienten ihjel. Bagefter trækker jeg det op i sprøjten igen, inden jeg giver det til patienten og håber han ikke dør"


Ønsker du at kontakte Nurseruth, så skriv en mail eller brug kontaktformularen på hjemmesiden.

Tusind tak for dig

Vi hepper på dig. Hilsner fra NurseRuth og Ruth
Sign in to Google to save your progress. Learn more
Del din NurseSecret her
Submit
Clear form
Never submit passwords through Google Forms.
This content is neither created nor endorsed by Google. Report Abuse - Terms of Service - Privacy Policy