Ohøj og velkommen til!
Vi er glade for, at du har lyst til at blive en del af Aarhus Eventyrsejlere som skipper.
Som skipper, står du for sikkerheden ombord, og for at alle har en god og tryg oplevelse på vandet. Men derudover har vi ingen krav til, hvilken type sejlads du har lyst til at sejle, så der er også står frihed og fleksibilitet. Hele besætningen bidrager til sejladsen og fællesskabet ombord. Det forventes, at du føler dig kompetent til at tage ansvar for at sejle med ubefarne gaster, hvilket kan indebære sejlture med op til 4 gaster.
Vi forventer, at du kan lave person over bord, at du kan lægge båden til/fra havn med uerfarne gaster og helst også gerne selv. Det er en fordel, hvis du har noget skippererfaring i forvejen.
NB. Som skipper er det ikke muligt at tage båden ud på private ture med venner. Vi sejler med hinanden som medlemmer i foreningen, og vi kan garantere dig for, at der er altid er sejlparate medlemmer, som vil med på eventyr sammen med dig.
Så, er du klar til at tage aktiv del i Aarhus´ fedeste og hyggeligste eventyrfællesskab så udfyld nedenstående ansøgningsskema!
Send gerne din ansøgning afsted hurtigst muligt, og så behandler vi løbende ansøgningerne og indkalder til samtale/skippermøde. I samtalen skal vi snakke meget mere om foreningen, fællesskabet, dine sejlerkundskaber og selvfølgelig svare på eventuelle spørgsmål.
Men hvis du allerede nu, har nogle spørgsmål, du har brug for at få afklaret, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Husk at tjekke dit spam-filter på din e-mail løbende!
Vigtige datoer, hvor du skal sætte kryds i kalenderen:
Intro/bådweekend: Weekenden d. 1.-2. marts
Arbejdsdag: Søndag d. 16. marts
Skipperintroaften: Torsdag d. 3. april
Intro til båd og havn: Torsdag d. 10. april
Fællessejltur: Weekenden d. 16.-18. maj
Vi glæder os meget til at sejle med dig!