Tilmelding til "Fra Abe til Menneske"

Fra Abe til Menneske
Et Regionskursus for Region Syd

Baggrund:
Dette kursus er resultatet af et samarbejde imellem Odense ZOO, gymnasielærer Peter Windfeldt og Klaus Andresen fra Nordfyns gymnasium og Mette Lise Gade Nielsen fra Svendborg Gymnasium.
Indhold:
På kurset i ZOO vil du blive præsenteret for et nyt undervisningsoplæg specialdesignet til gymnasieklasser. Oplægget hedder: ”Fra abe til menneske”. Fagligt er det tilpasset gymnasiernes A, B, og senere C-niveau. Det er udviklet med mulighed for at inddrage matematiske opgaver og biologiske diskussioner i klassen, efter besøget i Odense ZOO.
Efter en rundvisning i Odense ZOO vil kursisterne blive præsenteret for forskellige opgaver. Bl.a. skal de lave en evolutionsrækkefølge af en række billeder af kranier fra menneskets slægtsled, som de så ud for mio. af år siden. Der vil blive formidlet om menneskets og chimpansens fælles stamfader, kranieformer, tilpasninger til føde, tænder, kæber, tyggefunktion m.m. Som en naturlig forlængelse af snakken om menneskets evolution bliver fokus også rettet mod tilpasninger hos Homo Sapiens blandt nutidens folkeslag.
Kursisterne vil senere blive inddelt i grupper med det formål at observere Odense ZOOs chimpanser. Der vil blive talt om chimpanseadfærd, hierarkier, alfahanner, forsoningsadfærd, dominans m.m.

Fra kl. 14-15 vil Kresten C Torp møde op og oplyse lidt om det nyeste indenfor biologi faget og svare på spørgsmål.

Underviser:
Formidler Lars Nielsen, Odense ZOO
Kursusleder:
Peter Windfeldt (mobil: 21 94 92 28, mail: pwb@sport.dk)
Pris:
350 kr, som dækker kursus, frokost (sandwich + øl/vand), kage og kaffe
sidste tilmelding mandag d. 29 april
Dato:
Tirsdag d. 7/5 kl. 9.00-15.00
Sted:
Odense ZOO, Sdr. Boulevard 306, Odense C

    This is a required question
    This is a required question
    This is a required question
    This is a required question
    This is a required question