Børnefestival ligger lige rundt om hjørnet. Det er en stor opgave, vi som distrikt løfter, og derfor håber vi, at det er en opgave, vi hjælper hinanden med. Det forventes, at ca. 1000 børn og voksne besøger Snejbjerg den 24. til 26. maj 2024.
For at et så stort arrangement skal lykkes, er det yderst vigtigt, at vi får hjælp til store såvel som små opgaver. Opgaverne spænder vidt. Det kan være lige fra at servere mad og gå nattevagt til at stå for aktiviteter og events. I skemaet herunder kan du tilmelde dig de tidspunkter, det passer dig at give en hånd med. Vi er meget taknemmelige, hvis du sætter flere krydser og dermed udfylder, hvor meget tid du har mulighed for at afsætte i løbet af weekenden. Du bliver kontaktet, så snart vi har overblik over opgaver og frivillige.
Hvis du er kontaktperson for en gruppe af hjælpere kan du enten vælge at udfylde nedenstående formular for hver enkelt i din gruppe ELLER tage kontakt til en af kontaktpersonerne per mail herunder og sende dem en liste med informationer om din gruppe.
Ved spørgsmål kontaktes:
Karsten Fyhn, 20279661 -
karstenfyhn@kfum-kfuk.dk