Vilkår for lejeaftale mellem andelshaver (udlejer) og lejer.
Hvis lejer ikke overholder foreningens husorden, vil andelsboligforeningen have ret til at kræve lejemålet ophævet. Såfremt lejer ikke omgående fraflytter efter påkrav, er udlejer (andelshaver) forpligtet til af egen drift eller efter påkrav fra andelsboligforeningen at gennemføre foged- eller retssag imod lejer.
Udlejer meddeler med sin underskrift nedenfor endvidere uigenkaldelig fuldmagt til, at andelsboligforeningens administrator kan afgive påkrav på vegne af udlejer over for lejer for det tilfælde, at lejer ikke overholder foreningens husorden.
Husdyr er ikke tilladt.
Denne blanket er tillæg til udlejers og lejers aftale. Andelsboligforeningen opfordrer parterne til at benytte autoriseret lejekontrakt og nøje læse tilhørende vejledning og kontakte advokat, hvis der er punkter i vejledningen, som parterne ikke forstår.
Det koster kr. 350 for registrering af lejeaftalen. Beløbet opkræves over for andelshaver.
Der er ikke mulighed for med foreningens mellemkomst at få varmen aflæst i forbindelse med et lejemål. I stedet bør andelshaver og lejer selv aflæse målerne, når lejemålet begynder og slutter. På baggrund heraf skal andelshaver lave varmeregnskab til lejer, når andelshaver afregnes af foreningen.
Alle persondata, der afgives, vil blive slettet, hvis lejeaftalen mellem andelshaver og lejer ikke bliver til noget. Persondata vil endvidere blive slettet, når lejer fraflytter. Persondata opbevares alene for at foreningen kan varetage sine interesser og forpligtigelser i forhold til andelshaver, lejer og offentlige myndigheder. Persondata opbevares af administrator og udleveres kun, hvis dette er nødvendigt for at varetage andelshavers, lejers og foreningens interesser eller forpligtigelser i forhold til offentlige myndigheder.
Når du har udfyldt blanketten får du denne fremsendt pr. mail. Du skal herefter udskrive denne og få blanketten underskrevet af din lejer. Du skal naturligvis også selv underskrive.
Den underskrevne blanket skal sendes til
490@domibus.dk Dato: / - 202
UDLEJERS UNDERSKRIFT _____________________________________
Dato: / - 202
LEJERS UNDERSKRIFT _____________________________________