Skolelederens spalte

Allan Lauenblad

Fokus på lærerrollen

Skoleleder Allan Lauenblad mener at lærerens selvforståelse er af vital betydning, når der skal være plads til alle.

Af Henning Jensen

Rummelighed er regeringens svar på at flere og flere elever i de senere år er blevet undervist i specialklasser. Men hvordan skal læreren møde de udfordringer der følger med at flere elever integreres/inkluderes i de almindelige skoleklasser. Det har Allan Lauenblad nogle bud på. Han er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigt, og hvad han forventer af sine lærere:

”Vi skal have fokus på børnene, som er målet for vores virke. Det vigtigste er, at læreren optræder som professionel vejleder. Børnene skal tydeligt kunne mærke personen bag rollen. Det er med andre ord den voksne, der gennem nærvær i samværet med børnene har ansvaret for at skabe en meningsgivende struktur for børnene.”

Hvilke konkrete tiltag er der taget i forhold til at specialundervisningen nu er blevet stærkt begrænset?

”Vi har hvad der skal til, bl.a. gennem styrkearbejdet er vi på forkant med udviklingen, for vi har etableret et fælles sprog, der gør kommunikationen præcis og som kan italesætte følelser. Det skaber den fornødne basis for rummelighed i fællesskabet.”

Fortsætter skolen så bare som hidtil i det kommende skoleår?

”Nej, vejlederfunktionen bliver styrket med 2 uddannede vejledere i inklusion, der kan træde til efter behov. Der gennemføres systematiske elevsamtaler i overbygningen, og i indskolingen er det den rullende skolestart, der er det nye. Der bliver i alt 6

aldersblandede klasser.”

Hvad forstår du ved begrebet inklusion?

For mig er inklusion ikke en metode men et menneskesyn.

Et menneskesyn hvor alle har ret til at deltage i fællesskabet, med deres individuelle forskelligheder. At børn lærer bedst gennem social deltagelse, og at vi tilpasser det sociale og fysiske miljø i forhold til børnenes behov og forudsætninger. Og ikke mindst at den enkelte elev føler sig inkluderet i et fællesskab, stort eller lille

Hvordan får læreren det til at lykkes, når vi ved, at lærerenes prestige i Danmark er lav sammenlignet med andre lande? Bliver lærerne så ikke det som  professor Lars Henrik Schmidt lidt provokerende har kaldt for det nye tyende?

”Det oplever vi ikke her på skolen. Vi fokuserer på at øge lærernes bevidsthed om egen rolle, så de får en professionel indstilling, for det ved vi, giver selvfølelse og respekt. Personligt har jeg oplevet mere arbejdsglæde ved at mit arbejde giver mening hver dag. For mig handler det måske i virkeligheden om livsfylde.”

Der har lige været olympiske lege.

Har konkurrence nogen plads i folkeskolen?

”Ja helt afgjort, den inkluderende naturlige konkurrence. Næsten alle holder af kappestrid, og ikke bare drenge. Det ligger åbenbart dybt i os, at vi gerne vil gøre os umage og opnå anderkendelse.”

Men konkurrence har i nogle skolekredse næsten været tabu?

”Jeg mener, at det er et stærkt redskab til fremme af læring og udvikling. Men selvfølgelig må det ikke føre til udstødelse af fællesskabet.”

Henning Jensen er lærer på skolen i matematik og fysik

 

Hvad er en god skole

Der er ikke i dansk kultur eller i dansk skoletradition nogen brugsanvisning på hvad en god skole er. Den skal vi selv skabe under de frie rammer der er os givet.

Den enkelte lærer, den enkelte forældre og den enkelte elev må selv forholde sig til hvad et godt liv, skoleliv, er.

Det ville være nemmere hvis der var givet en brugsanvisning, men Grundtvig, Kold og Kirkegaard har hamret ind i hovedet på os at vi selv må tage stilling til hvad et godt liv er.

Hvorfor skal vi selv tage stilling?

1 Ansvaret.

Den lærer der tager ansvar for at skabe en god undervisning, og den elev der tager ansvar for at være en god kammerat, og den forældre, der tager ansvar for at drøfte god opdragelse, og hvad der er det gode samarbejde mellem klassens forældre, vil vokse og skabe menneskelig vækst for andre end sig selv.

2 Fællesskabet

Den lærer, elev, forældre der tager ansvar skaber også et fællesskab hvor der bliver plads til os alle og at vi sammen kan bygge på et godt liv for os alle.

I dagligdagen vil det betyde

At lærerne fokuserer på hvordan fællesskabet kan rumme alle elever og at klassen er en resurse for alle frem for et serviceorgan.

At eleverne søger at hjælpe hinanden frem for at søge egne behov dækket først

At forældrene i stedet for at spørge hvad barnet har lært i dag spørger hvad har du gjort for dine kammerater i dag.

Ansvar og fællesskab giver menneskelig vækst og et godt liv for os alle.

Lærerne arbejder i faser

I gamle dage kunne man opleve at have faste lærere fra 1. klasse til 9. klasse. I dag har eleverne faste lærere i 3 faser.

Eleverne oplever at have et lærerteam omkring sig fra 0.-2.klasse, fra 3.-6.klasse og fra 7.-9.klasse. Når skolerne i Danmark har bevæget sig i den retning er det for at sikre veluddannede og rutinerede lærere omkring eleverne. Eleverne oplever i dag kun fremmede vikarer, når det drejer sig om længere forløb. Lærernes fravær - omsorgsdage, videruddannelse, barns første sygedag, borgeligt ombud, alm. sygdom mm - klares af teamets lærere, altså ikke fremmede lærere. Eleverne kan dog også opleve skift

Lærerne er bevidste om at skiftet mellem faserne, eller skiftet fra børnehave til skole og fra fødeskole til hovedskole (Andst skole til Østerbyskolen) kan opleves som en lille sorg over at have mistet en voksen, som man kan have knyttet sig meget til. Lærerne taler med eleverne om, hvordan det var før og lytter til elevernes beretninger.

Forskellen på ordensregler og spilleregler

Arbejdet begynder med to grundlæggende spørgsmål: hvad er en god kammerat og en god klasse? Herefter laver klassen spillereglerne, og det er klassen, der forholder sig til brud på reglerne – ikke med læreren som opmand eller indpisker, men som katalysator og vejleder.

Det er væsentligt at lægge mærke til, at spilleregler for klassen – altså for eleverne – er elevernes indbyrdes samværsregler og fælles samværsregler i relation til undervisningen/lærerne. Det vil sige, at brud på samværsreglerne/spillereglerne mere er et brud i forhold til kammeraterne end i forhold til lærerne. Det er derfor væsentligt, at sådanne brud markeres (hvis ikke eleverne selv har lagt mærke til det) i klassen, så det er klassen, der forholder sig til brud på reglerne – ikke med læreren som opmand eller indpisker, men som katalysator og vejleder.

Det må helst aldrig komme til ”fortolkningsproblemer”. Uanset lærerens naturlige ret til første fortolkning vil en tolkning, der går eleven imod, netop fordi der er uenighed om tolkningen, altid opfattes som uretfærdigt. Derfor er det meget bedre at lade klassen som helhed vurdere eller opleve, om der er brud på nogle samværsregler i relation til undervisningen/lærerne. Det er ikke nær så vigtigt med sanktioner som med erkendelser! Læs mere under venstre menulink ‘Ideer til spilleregler’

Sådan kan man også arbejde med styrker

 

Lærer Søren Tipsmark har opfundet et styrkometer. I al sin enkelhed går det ud på at eleverne ved hjælp af en masse spørgsmål - lavet på små kort - arbejder sig frem til hvad der er deres topstyrker og hvilke styrker de skal ‘skrue op’ for.

Eleverne svarer på spørgsmålene og læser svarerne ind i styrkometeret. Styrkometeret analyserer automatisk svarerne og returnerer elevens topstyrker. Søren har naturligvis selv prøvet testen og ikke så overraskende var kreativitet og opfindsomhed en af hans topstyrker. Søren har selv lavet elektronik og programmering af styrkometeret, og har flere ideer til elektroniske "gadgets" der kan bruges i undervisningen.

Pædagogisk udviklingskonulent Helle Fisker er med som sparringspartner i videreudviklingen af styrkometeret. Det er Helle der udarbejder spørgsmålene Helle har stor erfaring inden for den styrkebaserede pædagogik og har selv udviklet materialer til undervisningen. Hun er sammen med Gry Bastiansen med i Østerbyskolens indsatsområde om styrker.

Styrkometeret er en ny og utraditionel måde at lave en undersøgelse på. "Det, at styrkometeret er et rigtigt apparat hvor spørgsmålene fysisk læses ind er afgørende for motivationen" udtaler Søren "En test på en hjemmeside ville slet ikke være det samme. Det handler om den taktile dimension - se, røre og bevægelse.  Nu glæder jeg mig til at få styrkometeret afprøvet i nogle klasser på Østerbyskolen, og håber på at det vil være en succesoplevelse for eleverne".  

Vejledning - et mantra på Østerbyskolen

Ingen er alene i forhold til dagliglivet og undervisningen på skolen - man kan som elev, medarbejder eller forældre opleve at man pludselig står alene med en problemstilling. Det er ikke godt for elevernes læringsmiljø eller for arbejdsmiljøet.

Derfor har vi organiseret det således, at der altid er hjælp at hente - hjælp til at komme videre.

Der er nogle som vil og kan lytte, og lede videre til den rette hjælp: Vejledere, skolesekretærer, ledelse, forældreråd, skolebestyrelsesmedlemmer. 

Klasser i ubalance.                      

Hvis undervisningen skal lykkes, er det vigtigt som lærer, at have fingeren på pulsen i forhold til klassens trivsel. God trivsel er en forudsætning for et godt undervisningsmiljø, og dermed god indlæring for eleverne.

Eksempel på en henvendelse fra en elev, der fortalte at han oplevede, at enkelte elever i klassen ikke trivedes på grund af andre elever, der omtalte og tiltalte hinanden meget dårligt, hvilket gav en dårlig stemning i klassen. På vej mod ubalance?

Trivselsvejlederen drøftede situationen med klasselæreren, og sammen satte de en handleplan i gang.

  1. Der tales med de enkelte berørte elever, og deres forældre informeres via forældreintra.
  2. Der gennemføres en UMV-undersøgelse(undervisningsmiljø) i klassen. Forældrene informeres om dette via forældrenet.
  3. Resultatet af undersøgelsen analyseres i samarbejde med klassens lærer, og resultatet  bliver afgørende for hvordan der sammen med klassens udfærdiges en handleplan for det videre forløb.

De nationale test - målretning af undervisningen

De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering i folkeskolen. Testene er et pædagogisk redskab til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen.

Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag. De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau.

På baggrund af testresultaterne kan lærerne målrette undervisningen til den enkelte elev, og i højere grad arbejde med undervisningsdifferentiering.

Refleksioner - grundlaget for selvledelse på Østerbyskolen

Østerbyskolen arbejder grundlæggende på selvledelse. Det vil sige høj grad af medindflydelse med henblik på at nå målene for et optimalt læringsmiljø for eleverne. Ledelsen hjælper medarbejderne med at holde fokus ved at sætte refleksioner over egen praksis i system. Refleksioner på blandt andet klasserumsledelse, relationskompetence, didaktisk kompetence og samarbejde.  

Hvordan leder vi Østerbyskolen

Det er Folkeskoleloven og Vejen Kommunes mål, der danner rammen for driften af Østerbyskolen. Vejen kommune på skoleområdet arbejder ud fra en decentral tankegang, hvor ansvaret er placeret hos dem, der er tættest ved det enkelte barn, og dermed har de bedste forudsætninger for (med den rette vejledning, faglige sparring mv.) at vurdere, hvad barnet har behov for.

Hvad gør vi som ledelse for at skabe et godt læringsmiljø for eleverne og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne ud fra Vejen kommunes værdier Nytænkning, Anerkendelse, Sammenhæng og Ansvarlighed.

Udvidet medindflydelse

I dagligdagen er det lærerne og pædagogerne, der står i front og tager ansvar, og for forældrene betyder det, at langt de fleste tvivlsspørgsmål og/eller udfordringer kan klares uden at skolens ledelse involveres. Medarbejderne på Østerbyskolen vikardækker også selv alt fravær, så eleverne møder sjældent fremmede vikarer i kortvarige medarbejderfravær.

Medarbejderne trives i høj grad med denne udvidede medindflydelse, hvilket vi blandt andet kan aflæse i vores undervisningsmiljøundersøgelser og i, at Østerbyskolen har et meget lavt sygefravær - vikartimepuljen er derfor lagt ud som holdtimer til eleverne.

Vores ledelseskoncept har rod i vores værdier og mål om at alle – både elever og lærere – skal gå glade i skole hver dag.

Altid hjælp at hente

Ingen er alene i forhold til dagliglivet og undervisningen på skolen - man kan som elev, medarbejder eller forældre opleve at man pludselig står alene med en udfordring. Det er ikke godt for elevernes læringsmiljø eller for arbejdsmiljøet at stå alene.

Derfor har vi organiseret det således, at der altid er hjælp at hente - hjælp til at komme videre.

Der er altid nogle som vil og kan lytte, og lede videre til den rette hjælp: medarbejdere, vejledere, skolesekretærer, bibliotekspersonale, ledelse, forældreråd, skolebestyrelsesmedlemmer, PPR, sundhedstjenesten mfl.

Vejlederne

Særlig indsats ydes af vores vejledere der er til stede midt i hverdagen blandt elever, medarbejdere og forældre og sikrer hurtig hjælp og inspiration. En hjælp med et perspektiv i retning af hjælp til selvhjælp.

Styrkearbejdet på Østerbyskolen

Vedholdenhed

Handler om mod og tapperhed. Er arbejdsom, flittig og utrættelig - og søger at komme i mål med sine projekter

I et læringsmljø er det en rigtig god styrke. Især hvis man synes, det er svært at forstå matematik eller at kunne stave korrekt. Vedholdenhed hjælper én til at blive ved, selvom det er vanskeligt. Ved at blive klar over at man har denne styrke som topstyrke, hjælper det én der, hvor man bøvler med noget. Har man ikke så meget af denne styrke kan det også hjælpe én at vide at ‘vedholdenhed’ er det man skal bruge for at lære.  

Styrkearbejdet på Østerbyskolen

Selvbeherskelse

Kan styre sine impulser, lyster og behov og lader ikke følelserne overvælde én.

Denne styrke er en af de 24 styrker, som vi arbejder ihærdigt med på Østerbyskolen. Fokus på denne styrke giver god mening i klasssen og i samarbejdet  - og ikke mindst et fælles sprog til at skabe et godt undervisnings- og arbejdsmiljø.

Mange elever, lærere og forældre har ‘selvbeherskelse’ som topstyrke. Andre har behov for at arbejde med denne styrke - eller om man vil  ‘skrue op’ for denne styrke.

Centret

Samarbejde ud fra en fortællende tilgang

På Specialundervisningscentret er vores overordnede mål hele tiden udvikling.

Hvordan skaber og fastholder vi udvikling. Alt peger på, at skal der ske en udvikling i det enkelte menneske, i en klasse, i en familie eller et team, skal man selv være involveret i at afdække eventuelle forhindringer eller vanskeligheder, at finde muligheder for at løse disse, samt være med til at beslutte hvordan man når det opstillede mål.

Narrativ tilgang

En relativ ny og anderledes måde at arbejde med dette på, er via det som kaldes en narrativ tilgang. Et narrativ er en fortælling. Når man arbejder med udvikling via det narrative må man altså få folk til at fortælle. Det er selvfølgelig indenfor en bestemt ramme der fortælles, men altid med et positivt grundlag. Det kan fx være: Hvad er gået godt siden vi sidst mødtes? Hvilke udfordringer skal vi have løst? Hvilke muligheder har vi for at løse disse udfordringer? Disse spørgsmål inddrager til samtale, også der hvor tingene kan synes rigtig svære.

Det er vigtigt at lægge mærke til at i denne form for samarbejde flyttes ansvaret fra den enkelte over i fællesskabet. Vi har meget positive erfaringer med at arbejde på denne måde og håber at elever, forældre og kolleger må komme til at møde denne form for samarbejde./Allan Søgaard

Rød gul grøn

Måske hører du dit barn tale om rød, gul grøn. Det kan være tale om arbejdsgrupper.

Arbejder man i rød gruppe, kan man arbejde selvstændigt. Arbejder man i gul gruppe, har man brug for lidt hjælp. Arbejder man i grøn gruppe er det bedst, at læreren er i nærheden hele tiden.

Man kan også sige det på en anden måde: Elever, der lige nu er i rød gruppe, kan arbejde selv, f. eks. på biblioteket. De får lavet det de skal, og forstyrrer ikke andre. Er man i gul gruppe, kan man f.eks. arbejde på gangen i nærheden af læreren, og er man i grøn gruppe har man det bedst i klassen sammen med læreren.

Hvordan finder man så ud af, hvilken gruppe man skal i? For det første er der altid stor åbenhed omkring elevernes placeringer, som foregår under åben debat i klassen. Via en række spørgsmål finder eleverne og læreren i samarbejde ud af, hvordan den enkelte elev lige nu arbejder bedst. Elevernes navne placeres herefter på en farveinddelt oversigt, der hænger i klassen. Eleverne kan forholdsvis let flyttes til en anden gruppe, hvis eleven i samråd med læreren aftaler dette.

Det betyder f. eks, at en elev i grøn gruppe, skal have mulighed for at prøve sig selv af i gul gruppe, hvis eleven ønsker det. Lærerne sikrer udvikling ved løbende, at opfordre eleverne til at forsøge sig i en anden gruppe.

Østerbyskolen

Et godt sted at være - for elever, forældre og lærere

På skolen mødes tre verdener: eleverne, forældrene og lærerne. Eleverne og lærerne ser hin­an­den til hverdag, mens forældrenes kontakt med skolen består af forældreintra, de halvårlige forældremøder og samtaler og måske især børne­nes be­ret­ninger.

Meget af tiden er vi enige om, hvordan de tre verdener kan mødes i een fælles verden: en god skole og et godt sted at være. Men indimellem går vi fejl af hinanden, vi er ikke enige, og nogen gange er vi slet ikke klar over, hvorfor det går galt, men står tilbage med vre­de og fru­stra­tion over ikke at blive hørt, mødt og forstået.

Det oplever både elever, forældre og lærere. Når man omgås mennesker, kan det nok ikke undgås, men ved at få formuleret vores forventninger til hinanden kan frustrationen måske minimeres.

Når vi stiller spørgsmål som for ek­sem­pel Hvad er en god skole? Hvad er en god klasse? Hvad er en god lærer? Hvad er god opdragelse? skaber vi be­vidsthed om vo­res rolle som elev, lærer eller forældre. Vi bliver klar over, hvilke forventninger vi hver især træ­der ind på skolen med.

Når jeg her siger vi, er det for at understrege, at vi alle sam­men – elever, lærere og forældre – har ansvar for og ejerskab til at gøre Øster­byskolen til ”Et godt sted at være”, som skolens motto lyder. For at definere og bevare indholdet af dette motto, bliver vi nødt til at tale sammen og sige højt hvilke  forventninger vi har til hinanden og os selv.

Med udgangspunkt i Vejen kommunes kerne­værdier­ – og ikke mindst vores forventninger kan vi formulere spille­reg­ler og aftaler for vores fælles samvær på Østerbyskolen.

Hvad giver større udbytte af undervisning? - Hyppig opfølgning

Ifølge KL kan det dokumenteres, at læringsprocesser med tæt og hyppig opfølgning har stor effekt på den enkelte elevs udbytte af undervisningen.

Fra KL konference 14.12.11:

Løbende tilbagemelding fremmer læringen.

Samtale om mål, progression og læringsstrategi:

Kontaktlærer og elev mødes ofte.

De følger op på elevens mål, planlægning og læringsstrategi:

  • Hvordan har eleven arbejdet siden sidste møde.
  • Har eleven nået sine mål.
  • Hvilke mål skal eleven arbejde med i den kommende korte periode.
  • Fungerer elevens læringsstrategi godt eller skal der ændres på noget.

Samtalens indhold dokumenteres i elevens logbog samt digitalt.

Kilder:

Professor, dr. pæd. Mads Hermansen, Nordiska högskolan för folkeshälsovordsvetenskab i Göteborg.

Lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, DPU, Aarhus Universitet, Kunskapsskolanerne i Sverige.

Når vi siger farvel til en medarbejder

På en institution med op imod 120 medarbejdere, vil der af og til ske afskedigelser. Ud over at der er konsekvenser for den afskedigede, vil der på en institution som vores også være konsekvenser for elever og forældre. Der kan være elever og forældre, der knytter sig særlig meget til en bestemt medarbejder, og bliver netop dén medarbejder afskediget, kan det gøre ondt.

Sådan forløber en afskedigelse

Afskedigelser bliver naturligvis altid håndteret efter de gældende regler. Dette sikres gennem kommunens personaleafdeling, medarbejderens fagforening og tillidsrepræsentanten. Forud for en afskedigelse vil der have været en række vejledningsmøder, samtaler og minimum én tjenstlig advarsel. Ligeledes orienteres Skolebestyrelsen, som kan stille principielle spørgsmål til skolelederens håndtering af en afskedigelsessag.

Elever, forældre og kolleger vil blive orienteret om afskedigelsen i det omfang reglerne tillader det, hvilket i praksis betyder, at der aldrig vil blive oplyst noget om årsagen til en afskedigelse. Dette er naturligvis for at beskytte den afskedigede.

Sorg over et tab

Når man på denne måde bliver orienteret om, at en medarbejder ikke længere vil være til stede, kan man imidlertid opleve en sorg over et tab, som man ikke rigtig kan få noget at vide om. Dette gælder både for elever, forældre og kolleger.

Her er det vigtigt at vide, at en afskedigelse næsten altid vil være den sidste udvej i situationer, hvor alle andre muligheder er udtømt, og selvom det kan virke barsk i situationen, er det ofte den bedste løsning for alle parter – på sigt også for den afskedigede.

Man vil derfor ofte kunne hjælpe fællesskabet, den sorgramte elev eller andre forældre ved at fortælle at man har tillid til, at den beslutning, der er truffet, er til alles bedste.

Har man brug for at give udtryk for sin bekymring, bør man rette henvendelse til skolelederen.

.