Handelsbetingelser

Nedenstående handelsbetingelser gælder for produkter og serviceydelser leveret af Botilleje.

Bestilling

Når du handler hos Botilleje skal du ved bestilling af vores serviceydelser afgive en række oplysninger såsom navn, adresse, emailadresse og telefonnummer.

Når du har sendt din bestilling, modtager du automatisk en kvittering til den emailadresse, du har opgivet. Når vi har kigget din bestilling igennem modtager du en ordrebekræftelse.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på email eller telefon.

Priser

Alle priser er i danske kroner. Vær opmærksom på, at priser kan forekomme uden moms. Moms vil dog altid blive specificeret separat.

Vi tager forbehold for fejl og prisændringer.

Betaling

Betaling kan ske ved bankoverførsel. Kontooplysninger til brug for betaling vil fremgå af din faktura.

For ydelsen ”Boligudlejning – fuld pakke” indbetaler lejer depositum og forudbetalt leje til Botilleje. Botilleje indbetaler herefter pengene på udlejers konto, efter vi har trukket beløbet for vores ydelse.

Fortrydelsesret

I Botilleje begynder vi levering af vores ydelse straks efter, ordren er bekræftet. Der er således ingen fortrydelsesret.

Du kan fortryde køb af serviceydelsen ”Boligudlejning – fuld pakke” - fx fordi du selv har fundet en lejer. Botilleje fakturerer da et reduceret fast beløb for den ydelse, der allerede er leveret. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis Botilleje har sendt et udkast til lejekontrakt, eller hvis du vælger en lejer, som Botilleje har formidlet.

Har Botilleje ikke sendt en lejekontrakt til interesserede lejere inden for 6 måneder fra din ordre er bekræftet, kan du fortryde serviceydelsen ”Boligudlejning – fuld pakke” uden at blive faktureret. Vi vil dog stadig fakturere eventuelle tillægsydelser såsom fremvisning.

Ansvarsbegrænsning  

Botillejes udarbejdelse af lejekontrakt er ikke omfattet af en juridisk garanti for så vidt angår udlejers begrundelse for at leje ud tidsbegrænset eller fastsættelse af husleje. Har Botilleje rådgivet om fastsættelse af husleje, så er huslejen rådgivet ud fra almindelige markedsmekanismer omkring udbud og efterspørgsel. Botilleje kan ikke gøres erstatningsansvarlig hverken økonomisk eller retsligt i forbindelse med udarbejdelse af lejekontrakt. En eventuelt sag i huslejenævn, boligretten eller lignende er derfor principielt Botilleje uvedkommende.

Botilleje kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle tab forbundet med udlejningen.

Kundens forpligtelser

Som kunde er du ansvarlig for, at samtlige informationer, som du giver Botilleje om lejemålet og dets aktører, er korrekte. Du er desuden ansvarlig for at levere disse informationer rettidigt, så vi undgår, at arbejdet med din udlejning forsinkes og/eller forringes.

Som kunde er du ansvarlig for at indhente eventuelle nødvendige tilladelser fra bestyrelser, panthavere eller andre, inden Botilleje påbegynder arbejdet med din udlejning.

Oplysninger til kunden

Når du udlejer din bolig er indtægten skattepligtig. Botilleje rådgiver ikke om reglerne herom.

Der er pr. 01.07.09 lovkrav om, at boliger, der udlejes, skal have en energimærkning.

Ophavsret

Som kunde hos Botilleje vil du modtage en række materialer, som hjælper dig igennem din udlejning. Botilleje har alle rettigheder herunder ophavsrettigheder til disse materialer. Det er strafbart at distribuere materialet - eller dele heraf - videre uden forudgående skriftlig tilladelse fra Botilleje.

Information om Botilleje

Botilleje

Jernbanegade 32,

4000 Roskilde

CVR: 34025010

email: info@botilleje.dk

Telefon: (+45) 5188 8810