Beskrivelser af workshops
Punkter markeret med (pkt)  er en del af det vedtægtsbestemte Årsmøde.

WORKSHOPS kl. 10:00 - 12:30

WORKSHOPS kl. 13:30 - 15:00

WORKSHOPS kl. 16:00 - 17:30

Du kan tilmelde dig workshops HER

Du kan tilmelde dig Årsmødet HER

WORKSHOPS kl. 10:00 - 12:30

Hvordan bliver børnene glade for klubben, og klubben glad for børnene

Kom og lad dig inspirere til at starte en børnegruppe i din klub. Er du i tvivl om, hvordan du motiverer børnene, eller vil du gerne høre om, hvordan du lægger en kommunikationsplan for klubben. Så kom og vær en del af et spændende oplæg, hvor pædagogik og træningsforløb bliver præsenteret, men også hvordan man får alle med på projektet, herunder strategi og kommunikation. Workshoppen er målrettet dig, der gerne vil arbejde med børnehold og klubtræning.  

Elite - Sprintlandsholdet på vej til Paris 2024

Mødet er målrettet trænere og ledere, der arbejder med elitesatsning på sprintsiden. Vi skal diskutere:

  1. Strategi for 2021-2028, hvor vores mål er at opbygge verdens bedste træningsmiljø. Vi sætter fokus på træningsmiljøer og atleten/holdet i centrum.
  2. Talentudvikling og fastholdelse, hvordan styrker vi samarbejdet endnu mere mellem Elitecenter, kraftcentre og klubber.
  3. Mandskabskultur K4 / K2.

Regelændringer fra ICF

Kom og drøft forslagene fra ICF om konkurrenceregler. Hvert andet år tilretter ICF sine konkurrenceregler, og da DKF følger ændringerne, sender vi forslagene i høring, og resultatet af drøftelserne vil blive implementeret i DKFs regler fra april 2022. Derudover sætter vi fokus på danmarksmesterskaber (DM). Herunder tilretning af klasser og discipliner for alle DM’er og nye løb, da vi oplever en markant nedgang i deltagelse.  Workshoppen er for dig, der er official og/eller har interesse og ideer til markedsføring og nudging af potentielle deltagere.

Overvind mentale barriere i havkajak
Kom og hør sportspsykologen Nikolaj Bonde Korsgaard fortælle om, hvordan du som træner og instruktør kan arbejde med de barriere, der kan være for udøveren. Der vil især blive sat fokus på den indgangsvinkel, man som træner kan have over for nybegyndere og øvede.  

WORKSHOPS kl. 13:30 - 15:00

Hvad er vores fælles passion ? DKFs brede palette af muligheder

DKFs brede palette af muligheder. Hvad har medlemmerne i DKF til fælles? Hvad er det, der forener os som forbund? Et skævt blik på forbundet set udefra.

Økonomi, budget 22, Regnskab og kontingentforslag Lyngby Kanoklub (pkt 5+6)

Vi gennemgår 3. kvartalsregnskab for 2021, og budgetudkast for 2022 præsenteres og drøftes. Det forestås af 2. Næstformand Bolette Fokdal og direktør Christian Jacobsen. Lyngby Kanoklub får mulighed for at præsentere og diskutere forslag til kontingent 2022 med deltagerne. Drøftelserne bliver sammenfattet inden punktet behandles endeligt og evt. sættes til afstemning søndag.

Den mentale del af præstationen

Sportspsykologen Nikolaj Bonde Korsgaard vil sætte fokus på hvilke mentale udfordringer eliteudøveren kan stå overfor bl.a. i konkurrencer. Han vil også drøfte, hvilke mentale strategier, der kan være gode at arbejde ud fra.

Store og små events/regattaer - Hvordan bliver vi bedre

Fra VM2021 til EM2022 til VM2023 og alle de lokale regattaer ind imellem. Med erfaringerne fra VM2021 på Bagsværd sø ser vi frem mod de næste store events. Byd ind med dine ønsker til de næste internationale events. Kom også og hør hvordan ens forening kan bruge internationale events? Og hvordan ens forening kan bruge erfaringerne til at forbedre de lokale regattaer og events? Målet er, at alle - også - får gode ideer til fremtidige regattaer/events med hjem. Workshoppen er for dig, der har lyst til at arbejde med events.

WORKSHOPS kl. 16:00 - 17:30

DKF strategi 2021-2028

Med nedslag i udvalgte områder  fra DKF strategi 2018-2021 og den nylig formulerede strategi 2021 - 2028, arbejdes der på workshoppen med hvad der i strategiarbejdet, der giver mening  for DKF-medlemmer og -klubber. Formålet med workshoppen at give deltagerne indblik i strategiarbejde, samt høste værdifuldt feedback til konkretisering af den formulerede strategi.

Hvordan skaber vi trivsel og motivation hos B & U

Sportspsykologen Nikolaj Bonde Korsgaard har sammensat en workshop som vil handle om hvad man med fordel kan have fokus på som træner både i forhold til den enkelte og gruppen som helhed.

Få tilfredse medlemmer og før dine planer ud i livet.

Årets idrætsleder i Horsens træner og foregangsmand i Horsens Sejlklub Jacob Nikolajsen fortæller om hvordan han lykkedes med at få glade og aktive medlemmer - og i processen engagerer flere frivillige. Der bliver også mulighed for debat, spørgsmål og kommentarer.

Fremtidens instruktøruddannelse - svaret på nutidens udfordringer

Instruktøruddannelser er i den nuværende form blevet teenager. Der er mange unge som gamle der nyder godt af de uddannede instruktører. Der er dog også flaskehalse og frustrationer og hver bådtype har egne udfordringer. Workshoppen giver mulighed for at sætte ord på dette og danner grundlag for en del af det kommende uddannelsesarbejde. 2 næstformand Bolette Fokdal byder velkommen og lytter.