Svømmeskolen
Så er der åben for tilmelding til sæsonen 2024/2025 på vores tilmeldingsside.
Klik her og kom direkte til vores tilmeldingside, hvor du kan læse mere om alle de forskellige svømmehold som vi tilbyder.
Vi tager forbehold for evt. fejl og mangler i forbindelse fed f indmeldelse til nye sæson. Der vil derfor kunne forekomme forskellige justeringer i forbindelse med opstarten af sæsonen.
For TRITON er det vigtigt, at der tilbydes hold på forskellige niveauer, tilpassede til forskellige behov og krav. Det er også vigtigt, at der på hvert enkelt hold sker en svømmemæssig udvikling. Vores svømmeskole, også i daglig tale kaldet undervisningsafdeling, vænner børn og unge til ophold i vandet og giver den grundlæggende undervisning i svømning.
Alle vores instruktører er uddannede på kurser afholdt af Dansk Svømmeunion og DGI. Alle vores instruktører gennemgår hvert år førstehjælp- og livredningskursus arrangeret af DGI.
TRITONs svømmeundervisning foregår på fire af Ballerup Kommunes skolebassiner. Her er bassinet 16,33 meter langt og vanddybden 0,5 m i den lave ende og 1,5 m i den dybe end. Temperaturen i vandet er 27 grader. For mindre børn kan det være en god idé at have en våddragt/heldragt på.
Der er lektionsplaner til fire forskellige niveauer: Krabber, Pingviner, Delfiner og Haj og dem som kan lidt mere. Planerne er sammensat sådan, at der er sikret kontinuerlig udvikling fra lektion til lektion, fra første til sidste lektion. Alle øvelser er bygget op omkring hygge og leg i vandet, som bliver integreret med de svømmetekniske færdigheder, så børnene lærer at svømme rigtigt.
Der er ingen træning i skolebassinerne, når skolerne holder lukket. Triton har ikke mulighed for at erstatte evt. timer, som bliver aflyst fra kommunens side pga. reparationer eller lign. Medlems- og betalingsbetingelser fremgår af vores on-line tilmeldingssystem (Klubmodul).
Her ses en kort beskrivelse af de nye hold, alle hold findes i 2 alders grupper de 4.7 årige samt de 8-10/12 årige. Der vil være oprykning til jul samt til sæsonstart.
Har I spørgsmål til svømmeskolen og undervisning er I meget velkommen til at kontakte os på tritonsvommeskole@gmail.com
Undervisningsafdelingens svømmesæson er fra fra uge 35 - 2024
Der er ingen træning i skole bassinerne, når skolerne holder lukket.