Bliv en del af Kafé Kammas –
Hvor kærlighe’ til mad og mennesker fylder hele huset!
Vil du arbejde et sted, hvor vi laver mad fra bunden, hvor vi elsker et godt grin i køkken og café, og hvor sammenholdet og stemningen er lige så vigtigt som smagen på tallerkenen? Så er det måske dig, vi leder efter – en fleksibel, madglad sjæl (eller kok) med kærlighed til gode råvarer, smørrebrød, sæsonens farver og et køkken, der oser af nærvær og kvalitet.
Hos Kafé Kammas møder du et sted med hjerte, håndværk og handlekraft.
Vi tror på mad, der smager af noget – og på at gøre os umage med både maden og hinanden. Vi laver mad fra bunden, med respekt for sæson og smag - og det skal være smukt og samtidig rustikt. Intet foregår med pincet, men med sans for farver…, og en lille smule vildskab.
Her er ikke bare en arbejdsplads – men et fællesskab med plads til passion, initiativ og humor.
Ejerne er en aktiv og tydelig del af teamet, og sammen skaber vi et sted, hvor gæsterne mærker, at det egentlig er et hjems forlængede dagligstue, hvor også gæsterne har ansvar for den gode energi.
Du får din hverdag i smukke omgivelser ved vandet – et sted, hvor vi kan høre fuglene og mærke roen, men hvor der også kan være fuld knald på i køkkenet, når huset summer af liv.
Hos Kafé Kammas har vi to gear:
Vi leder efter dig, der:
Er du kok, erfaren køkkenmedarbejder eller bare rigtig madkyndig og nysgerrig? Det vigtigste for os er, at du har smag, ansvar og hjerte med i alt, hvad du laver.
Du bliver en del af vores køkkenteam og vil arbejde med:
Vi laver ikke tusind ting – men det, vi laver, gør vi ordentligt og med kærlighed.
Vi har mest brug for dig i vores forårsfestlige og sommersprudlende sæsoner (maj–oktober), samt til juleåbent og selskaber i vinterhalvåret. Hvordan timer og perioder kan sammensættes, finder vi ud af sammen – vi er fleksible, hvis du er det.
Det er ikke nødvendigt med en lang ansøgning. Send os lidt ord om dig og dine erfaringer. Eller tag chancen og ring og lad os mødes til en uformel snak.
DBH Kamma & Jakob
jakob@kafekammas.dk / 28593020
Kafé Kammas, Løgismose Skov 14, 5683 Haarby - kafekammas.dk