FORENINGSHÅNDBOG FOR THURØ GYMNASTIK
INDHOLDSFORTEGNELSE
3. Bestyrelsen for Thurø gymnastik 2
4. Til dig med børn i foreningen 7
2. Instruktør, hjælpeinstruktør og spirer 8
3. Forventninger til instruktører 9
For alle instruktører og hjælpeinstruktører: 9
BØRNEATTESTER OG SAMVÆRSPOLITIK 10
3. Spring-sikker forening med GymDanmark og DGI 12
SAMARBEJDSPARTNERE OG KLUBAFTALER 13
1. Klubaftale med Intersport Svendborg 13
Velkommen til Thurø gymnastiks foreningshåndbog. Håndbogen er for alle, der kunne være interesserede i at vide mere om foreningen, og den vil derfor være frit tilgængelig via vores hjemmeside. Det er vores ønske og håb, at håndbogen løbende opdateres, udvikles og holdes ved lige.
God fornøjelse!
Thurø Gymnastik ligger som selvstændig afdeling under hovedforeningen TIF - Thurø Idrætsforening. Den flerstrengede forening TIF har, udover gymnastik, også badminton, fodbold, hockey, håndbold og volley. Hver afdeling/idrætsgren har egen formand, som også sidder med i hovedbestyrelsen. I hovedbestyrelsen drøftes alt lige fra fælles økonomi, haltider/faciliteter, samarbejde om lokale instruktørkurser til den helt almindelige dagligdag i hver afdeling. Da afdelingerne ligger i TIF, er der fælles vedtægter, som kan ses på vores hjemmeside.
Aktiviteterne under Thurø Gymnastik foregår primært i Thurø Hallen eller i Multisalen på Thurø skole. Begge steder er der gode parkeringsmuligheder samt omklædnings- og badeforhold. Er der problemer eller spørgsmål til lokaler, teknik, udstyr eller er der noget, som går i stykker, er det nedenstående holdlederer der skal kontaktes hurtigst muligt:
Bestyrelsen består af følgende personer og er organiseret med forskellige ansvarsområder. Har man derfor spørgsmål til noget specifik, kan der med fordel rette direkte henvendelse til det ansvarlige bestyrelsesmedlem:
Jens Thomsen | Formand Ledelse, administration, projekter, hjemmeside, primær holdleder, GymSydfyn repræsentant | formand@thurøgymnastik.dk Tlf. 60 60 91 84 |
Katrine Myrup | Næstformand Kommunikation (facebook, instagram), instruktører, kurser og uddannelser, frivillige, hjemmeside | naestformand@thurøgymnastik.dk Tlf. 53 58 48 98 |
Rikke Jørgensen | Kassér Økonomi- og regnskabsansvarlig, medlemsregistrering, indkøb, GymSydfyn repræsentant | kasser@thurøgymnastik.dk Tlf. 50 58 49 14 |
Ida Søndergaard Madsen | Børneansvarlig holdleder for hold, eventansvarlig | boern@thurøgymnastik.dk |
Maria Marchmann | Voksenansvarlig holdleder for hold, eventansvarlig | voksne@thurøgymnastik.dk |
Lise Høgsberg Davidsen | Sekretær Referater, dagsorden, ledelse, holdleder for hold, eventansvarlig | sekretaer@thurøgymnastik.dk |
Eventansvarlig Events, foreningsdage, diskofester, voksenfester | event@thurøgymnastik.dk | |
Albert Niebuhr Rudolf | Springekspert Ansvar for redskaber herunder indkøb, eventansvarlig, holdleder for hold. | spring@thurøgymnastik.dk |
Suppleant suppleant for bestyrelsen | suppleant@thurøgymnastik.dk |
I Thurø Gymnastik vil vi gerne være tydelige og ikke mindst synlige omkring de ting, der sker i foreningen. Af samme grund har vi udarbejdet denne håndbog, men også hjemmeside, facebookside og arbejder fra tid til anden på at være synlige via andre kommunikationskanaler.
Thurø gymnastik har sin egen hjemmeside: www.thurøgymnastik.dk. På hjemmesiden er det vores ambition, at man kan finde alle de nødvendige oplysninger om foreningen, hold, instruktører, events og lignende. Det er vores ambition, at hjemmesiden altid er opdateret, og det er via den, at man tilmelder sig de forskellige hold, betaler kontingent osv. På hjemmesiden kan du også finde vores aktivitetskalender og se vigtige datoer for fx opvisning, generalforsamling, børnedisko m.m. Kalenderen opdateres løbende, og det er ligeledes muligt at følge med i, hver enkelt holds sæsonforløb ift. ferie m.m.
På vores Facebook side; “Thurø Gymnastik” kan vi fortælle dagligdags historier i både ord, billeder og video, om de ting, der foregår i Thurø Gymnastik - såvel i træningssalen som i “maskinrummet”. Vi håber og tror på, at det skaber positiv opmærksomhed omkring vores forening og alle de spændende ting der foregår, og på den måde leder flere og nye medlemmer samt frivillige til. Hvis du ikke allerede følger vores side, så skynd dig ind og gør det - og del gerne i dit netværk.
Som udgangspunkt er det tilladt at tage billeder af aktiviteter, der foregår i Thurø Gymnastik-regi. Dog kan enkelte medlemmer altid frasige sig at få taget billeder til en træning, eller bede foreningen fjerne billedet igen - og det skal selvfølgelig efterleves. Samtidig er billeder og videoer fra træningerne noget vi gerne vil opfordre instruktørerne til, at de deler med bestyrelsen, så vi kan lægge det op på vores Facebookside. På den måde kan vi fortælle (på en levende måde), hvad det er vi foretager os i foreningen - og det er det bedste markedsføring vi kan lave og en hyggelig måde at vise, hvordan mange oplever fællesskab og glæde ved bevægelse.
Når du tager billeder skal du være opmærksom på følgende:
I Thurø Gymnastik har vi altid brug for en ekstra hånd. At være frivillig i Thurø Gymnastik kræver ingen særlige kompetencer udover lysten! Lysten til at løfte i flok og gøre en stor forskel for mange, ved selv den mindste ting.
Som frivillig kan du blandt andet hjælpe med opgaver i forbindelse med følgende:
Kunne du tænke dig at høre mere om dét at være frivillig, er du mere end velkommen til at kontakte frivilligeansvarlige Katrine Myrup på naestformand@thurøgymnastik.dk eller via tlf.nr.: 53 58 48 98.
Som medlem i en hvilken som helst idrætsklub/forening er der en række forhold man bør kende til. Fx forsikringsforhold. Derudover har vi nedenfor opstillet nogle andre informationer, som vi håber og tror på, at du som medlem eller som forældre til et medlem finder nyttige.
Som medlem er du ikke dækket af foreningens forsikring, hvis du kommer til skade. Du er som udgangspunkt kun dækket af din private ulykkesforsikring. Der er dog forskel på, hvordan du er dækket, afhængig af, hvordan du kommer til skade:
“Hvis en træner eller instruktør tilrettelægger en aktivitet uforsvarligt, så et medlem kommer til skade, og foreningen dermed er erstatningsansvarlig, så dækker Idrættens Forsikringer (foreningens forsikring). Men hvis medlemmet derimod er ude for et hændeligt uheld under træningen, og den enkelte forening dermed ikke kan gøres ansvarlig, så er det medlemmets egen ulykkesforsikring, der skal dække. Det er derfor en god ide for de fleste medlemmers vedkommende at tegne en privat ulykkesforsikring” Kilde
Du er velkommen til en-to prøvetræninger inden tilmelding til holdet.
Tilmelder du dig et hold og fortryder det, kan du få kontingent tilbagebetalt frem til og med uge 42. Ønsker du udmelding derefter, skal du betale fuld kontingent.
Ønsker du at tilmelde dig et hold efter sæsonstart, skal du frem til og med uge 52 betale fuld pris. Ved tilmelding fra og med uge 1 betaler du halv kontingent.
Kontakt kontaktperson for pågældende hold ved spørgsmål.
Du er altid velkommen til at tage kontakt til bestyrelsen, hvis der er spørgsmål, problemer eller på anden måde noget du mangler svar på. Husk, at det som instruktør - og særligt ung instruktør - kan være svært at stå overfor en forældre eller et medlem og skulle svare på spørgsmål, som man måske ikke lige kender svaret på. Vi vil derfor altid tage din henvendelse seriøst og forsøge at hjælpe på bedst mulige måde.
Vi har opstillet en række gode ideer, råd og forventninger til dig, der er forældre til et medlem i foreningen. Dette skal ses som en hjælp for os alle, så både barn, instruktører og jer forældre får en god oplevelse.
Thurø Gymnastik skal være det bedste sted at være instruktør. Det er vores ambition at vores instruktører altid er bevidste om, hvor, hvornår og hvordan de kan få hjælp, rådgivning eller sparring til store såvel som små ting i forbindelse med deres virke i foreningen. Derudover er der en række instruktørfordele som vi håber, kan være til glæde og gavn. Derudover har vi nogle forventninger til vores instruktører.
Alle vores hold har en holdleder, der fungerer som holdansvarlig, og de sidder samtidig med i bestyrelsen. På den måde er det vores ønske og håb, at dialogen mellem instruktører/hold og bestyrelsen både er nem, tilgængelig og direkte. Så er man instruktør på et børnehold og har brug for at tale om noget vedrørende sit hold eller sin rolle som instruktør, kan man altid snakke med sin holdleder. Derudover er det vores ambition at vi som bestyrelse, fra tid til anden, kommer ud og besøger vores instruktører på deres hold for at se, hvordan det går, tager lidt billeder og får en lille snak. Medlemmer kan på samme måde bruge holdlederen, hvis der er ting som de ikke ønsker at tale direkte med instruktøren om. Vi ser selvfølgelig altid, at medlemmerne går til deres instruktører, men der kan være tilfælde, hvor emnet eller situationen ikke er passende at tale med instruktøren om, og derfor kan holdlederen kontaktes.
Som instruktør (minimum 16 år gammel), hjælpeinstruktør (minimum 13 år gammel) og spirer (11-12 år gammel) har man mulighed for at komme afsted på kursus og/eller uddannelse, der har relevans for det hold man skal have i foreningen. Foreningen betaler for kurset/uddannelsen og vi forventer ligeledes at instruktøren deltager fuldt ud i kurset/uddannelsen. Udebliver instruktøren fra et aftalt kursus/uddannelse uden at melde rettidigt afbud eller uden at informere os, kan vi kræve, at instruktøren selv betaler for kurset/uddannelsen.
Som instruktør og hjælpeinstruktør får man ikke løn men omkostningsgodtgørelse. Som instruktør har man mere ansvar for holdet, gymnasterne og træningsplanlægningen. Derfor er der også forskel på omkostningsgodtgørelsen afhængig af, om man er hjælpeinstruktør eller instruktør. Spirerne har intet ansvar, og behøver ligeledes ikke at deltage i alle træninger men må deltage “med et nysgerrigt sind” på det at blive hjælpeinstruktør/instruktør på sigt, når han/hun er gammel nok.
Såfremt instruktøren har mere end 5 km fra hjemmeadresse til træningsstedet udbetales der kørselspenge svarende til statens takst: 2 kr. pr. km. Alt under 5 km vurderes som værende acceptabel cykelafstand. Der gives ikke kørselspenge i forbindelse med kurser og/eller uddannelser, møder eller lignende.
Som forening har vi en klubaftale med Intersport Svendborg. Det betyder, at man som instruktør, hjælpeinstruktør og spirer får instruktør tøj med både logo, personligt navn og “instruktør” trykt på. Man vælger selv sit tøj i butikken - til en max pris på 400 kr. Koster tøjet mere end 400 kr., betaler man selv differencen. Foreningen giver desuden et T-shirt til alle instruktører, som ikke er inkluderet i det valgfrie stykke tøj. Klubaftalen giver desuden mulighed for, at man kan få -20% rabat på alt tøj og sko i butikken. Ønsker man andet/mere instruktørtøj kan man bede butikken om at trykke foreningens logo, personligt navn og/eller “instruktør” på. Dette er dog for egen regning. Vi forventer at alle instruktører bærer foreningens logo tøj til forårsopvisningen, så vi er synlige over for forældre og medlemmer.
Frivilliges betaling for holdtræning
Instruktører, hjælpeinstruktører og spirer får betalt de hold, de går på i foreningen. Hvis man er voksen og ens børn går på eget hold, dækkes disse.
Medlemmer i bestyrelsen får betalt deres egne samt andre på bopælens tilmeldinger på hold i foreningen.
Thurø gymnastik skal på alle parametre være et trygt sted at være - både som instruktør, frivillig og som medlem. Derfor indhenter vi både børneattester og har udarbejdet en samværspolitik, gældende for alle hold.
Det er lovkrav, at der indhentes børneattester på alle instruktører og frivillige der arbejder med børn og unge under 15 år. Har du derfor hold med børn og unge, vil du modtage en anmodning om samtykke til, at foreningen indhenter de oplysninger på dig. Du skal blot godkende med Nem-ID. Modsætter instruktøren sig at foreningen indhenter børneattest eller godkendes den ikke, må foreningen ikke ansætte instruktøren ligesom han/hun heller ikke må virke i foreningen på anden vis.
Vi arbejder på at få formuleret en samværspolitik der er gældende for hele foreningen. Det er planen at den skal være styrende for den måde vi er sammen i Thurø Gymnastik. Indtil der foreligger en færdig politik, arbejder vi ud fra følgende punkter:
I Thurø Gymnastik er det vigtigt, at både instruktører, medlemmer og forældre til medlemmer føler sig trygge ved at komme til træning. Vi har med god sparring fra hallen, skolen, fysioterepeuter og tidligere bestyrelse, sammenfattet nogle retningslinjer for, hvordan vi forholder os ved en eventuel skade eller ulykke. På sigt skal vi selvfølgelig også certificeres som “spring-sikker” forening.
Falder et medlem om, er ukontaktbar, kommer til skade i et spring i en sådan grad at han/hun ikke kan flytte sig fra stedet, skal der altid ringes 112 - se gerne punkt 1 i RICEM princippet. Er der tale om et medlem på et børnehold, skal forældrene altid kontaktes, så de kan følge med barnet eller møde barnet på sygehuset. Sker dette, skal der også ringes til foreningens formand, Jens Thomsen, og orienteres om ulykken.
Ved en skade, hvor der ikke er behov for akut hjælp eller ambulance, kan nedenstående punkter være behjælpelige. Husk at kontakte forældre (hvis du har børnehold). Start altid med at sig “Hej det er X, der er ikke sket noget alvorligt, men jeg ringer fordi Emil har slået sit knæ og nu sidder han og hviler sig og har lidt is og kompressionsbind på. Men jeg vil gerne, hvis du kan komme herned og være med til at vurdere om han skal på skadestuen til et lille tjek. Det vil vi have det bedst med”.
RICEM | Hvad skal gøres? |
R = Rest / Ro | Giv gymnasten ro ved at fjerne ham/hende fra måtten eller gulvet, hvor uheldet er sket. Dog IKKE, hvor gymnasten er landet på nakken eller ved synligt brud på en knogle! Ring da 112 med det samme og flyt IKKE på gymnasten, medmindre det forværrer situationen at han/hun ligger dér! |
I = Ice / Is | Giv is for smertelindring – findes i køleskabet ved dommerbordet i hallen og som engangsposer i førstehjælpskassen på skolen. Is afhjælper ikke skaden men kan virke smertelindrende – må dog ikke lægges direkte på huden (brug en tynd trøje) og må ikke være på i mere end 30 minutter af gangen! |
C = Compression / Kompression | Giv kompressionsbind på skaden, hvis der er tale om en skade, der kan give hævelse i et led – fx en vredet ankel, håndled eller knæ. Giv da gerne kompression på, før isen kommer på! |
E = Elevation / elevation | Hvis muligt, løft skaden opad/over hjertehøjde for at undgå hævelse og yderligere smerte. |
M = Movement / Bevægelse | Hvis man er sikker på, at der ikke er tale om brud, hjælp da den tilskadekommende med at bevæge leddet, så der kommer ny og frisk blod/lymfe til skaden. Kun til smertegrænsen. |
Vi har en ambition om at blive certificeret som “spring-sikker forening”. Certificeringen er et samarbejde mellem GymDanmark og DGI, og er et forløb foreningen kan købe med tilhørende konsulent, der hjælper med at gennemgå et 360 graders sikkerhedstjek. På den måde får vi som forening vendt alle mulige tænkelige situationer igennem og får udarbejdet handleplaner, beredskabsplaner og helt almindelige procedurer for fx vedligeholdelse af redskaber, rekvisitter m.m. så vi sikrer tryghed ved brug af vores faciliteter. Certificeringen er et stort arbejde og tager op til ét års tid at komme igennem, men vi finder det både vigtigt og spændende. Har du lyst til at hjælpe os i processen, er du mere end velkommen! Alle kan og må hjælpe til, at Thurø Gymnastik bliver et endnu mere sikkert sted at være. Du kan læse mere om certificeringen her.
Vi er altid på udkig efter flere gode sponsorer eller aftaler, så har du en god ide eller er det dig vi skal have fat i, så tøv ikke med at kontakte os :-)
Som medlem og frivillig i Thurø Gymnastik får man -20% rabat på tøj og/eller sko hos Intersport Svendborg (centrumpladsen). Ønsker man at få trykt foreningens logo eller personligt navn, kan butikken ligeledes hjælpe med det for en lille mérpris.