Af Line Barfod 25. juni 2012

VEDTÆGTER

for

 POESIENS HUS

§ 1

Navn, hjemsted og formål

Foreningens navn er Foreningen Poesiens Hus.

Foreningens hjemsted er København.

Foreningens formål er at fremme Poesiens vilkår og udvikling i Danmark ved at etablere et hus i hovedstadsområdet, hvor digtere og publikum kan mødes omkring poesi. Foreningen skal også fremme poesien gennem andre aktiviteter før og efter huset er etableret.

Poesiens Hus skal være:

Aktivitetsmulighederne i Poesiens Hus spænder over et bredt spektrum. Det kan fx være: Digterpræsentationer, foredrag, debat udstillinger, festivaler, poetisk musik og teater, workshops for børn og voksne, besøg fra udlandet, bibliotek med gammel og ny poesi, café og bogsalg.

§ 2

Optagelse, udmeldelse og eksklusion

Som støttemedlem kan enhver optages som støtter foreningens formål og betaler det fastsatte kontingent.

Som medlem med stemmeret kan kun optages personer der indstilles af mindst ét bestyrelsesmedlem. Og betaler det fastsatte kontingent.

Bestyrelsen kan dog afslå medlemskab, hvis det skønnes, at det kan være til væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsens afgørelse er endelig.

Beslutning om at nægte optagelse eller skride til eksklusion træffes af foreningens bestyrelse med 2/3 flertal.

Udmeldelse sker skriftligt.

§ 3

Kontingent

Kontingent fastsættes af generalforsamlingen for hvert kalenderår og indbetales senest to måneder efter påkrav fra foreningen. Finder indbetalingen ikke sted inden denne frist slettes restanten, hvis ikke bestyrelsen træffer anden bestemmelse.

§ 4

Bestyrelse og tegningsret

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, der af sin midte vælger en formand og en næstformand. Tillige udpeges en kasserer.

Foreningens første bestyrelse består af:

Mikkel Wold

Lene Henningsen

Stig Dalager

Henrik Bo Nielsen

Steen Bille Jørgensen

Rasmus Kjeldahl

Bestyrelsen varetager alle foreningens anliggender og disponerer over dens midler.

Nye bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.

Bestyrelsen kan knytte særligt sagkyndige til sig og nedsætte udvalg til varetagelse af nærmere bestemte opgaver.

Bestyrelsen kan ansætte en administrator til at forestå nærmere bestemte opgaver forbundet med den daglige drift og kan nedsætte et forretningsudvalg.

Administrator eller forretningsudvalget skal redegøre for de opgaver, de har påtaget sig, når som helst bestyrelsen måtte ønske det.

Der afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder årligt.

Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden eller 2 andre bestyrelsesmedlemmer ønsker det.

Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden med et varsel på minimum 1 uge, med mindre forholdene gør et kortere varsel nødvendigt.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede.

Bestyrelsen træffer beslutning med simpel stemmeflerhed medmindre andet er fastsat i disse vedtægter. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende.

Beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes med 2/3 flertal.

Der udarbejdes et referat fra møderne, som underskrives af alle deltagere.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 4.

Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Adgang til generalforsamling har medlemmer, som ikke er i restance med kontingent, samt særligt af bestyrelsen indbudte.

Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt inden den 1. juni.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes når mindst halvdelen af foreningens medlemmer begærer det.

Den skal afholdes senest 6 uger efter at begæring herom er kommet frem til bestyrelsen.

Indkaldelse til generalforsamling med angivelse af dagsorden og bilagt årsrapport skal finde sted med mindst 2 ugers varsel og kan foretages pr e-mail. Det er hvert medlems ansvar at oplyse om ændringer i medlemmets e-mailadresse.

Forslag fra medlemmerne skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:

Alle stemmeberettigede medlemmer kan fremsætte forslag til en generalforsamling. Alle mødeberettigede medlemmer har taleret. Hvert medlem har én stemme.

Afstemning og valg afgøres ved almindeligt flertal blandt de afgivne stemmer.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen.

 
Bestyrelsen sikrer at der tages referat af generalforsamlingen. Bestyrelsen godkender referatet som underskrives af dirigent og referent.

§ 5

Hæftelse

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de foreningen påhvilende forpligtelser. For foreningens forpligtigelser hæfter således kun foreningen med sin formue.

§ 6

Tegningsret

Ved økonomiske dispositioner tegnes foreningen udadtil af formanden, i dennes forfald næstformanden, og kassereren i fællesskab. Der kan meddeles enkeltpersoner prokura til varetagelse af bestemte forretninger.

Dog kræver køb, salg og pantsætning af fast ejendom mindst 4 bestyrelsesmedlemmers underskrift.

§ 7

Regnskab og beretning

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår er 2012.

Der udarbejdes hvert kalenderår en årsrapport med et regnskab, som forelægges medlemmerne efter at være revideret af en revisor uden for bestyrelsen.

§ 8

Vedtægtsændringer og opløsning af foreningen

Ændring af disse vedtægter og opløsning af foreningen kan kun vedtages på en generalforsamling med 2/3 flertal.

Ved foreningens opløsning tilkalder dens mulige formue et beslægtet formål efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

Vedtaget den 29. juni 2012