Høy-Velbaarne Hr. Stift-Befalingsmand

Naadige Herre!

 

 

Underdanigst følge af Deres Høy-Velbaarenheds ordre udi Høy Respective af 30te passato, følger herved tilbage Stads Musicanten Bonniis Memorial tilligemed copie af hans Privilegio med denne min underdanige Erklæring:

At Sr. Bonny er priviligeret eene at opføre Musique til Brylluper og andre Vertskab, saavel i Byen som paa Landet i Bergenhuus Amt, det viiser hans Privilegium: At han derudi efter hans Angivende bliver fornærmet, det er en bekiændt Sandhed; Men at paalægge Bønderne paa Landet, der giftte sig og holde Bryllup, noget vist at betale til Sr. Bonny naar de til samme bruge Musique, imod at decourtere det i dens Sallario som til Musicant i Bryllupet blev brugt, det vil, efter mine Tanker, ikke vel lade sig giøre, eftersom Musicanterne i Bønder-Brylluperne aldrig nyde nogen vis Betaling af Brude-farret eller den der bekoster Bryllupet, men enhver Giæst giver gemeenlig Spillemanden 2 a 4s i Fele & Violinen, som bliver hans Løn. Skulle nu Brudgommen betale til Stads Musicanten Bonny 24s efter hans proposition, blev det en nye Udgift for de Bønder der gifte sig, som ufeilbarlig ville foraarsage meget Misfornøyelse og Klage, da det er en bekiændt Sandhed at Bonden lamenterer endog over 1 Skillings nyt Paalæg efter Kongelig Befaling, følgelig saa meget mindre ville finde sig herudi.

Mere rimeligt holder ieg det for, at den Person der blev brugt til Spillemands musicant, i Bonde Bryllupet, betale til Stads Musicanten Bonny 12 a 16s, som synes at være alt hvad der kunde svares i Proportion af den ringe Fortieneste som Spillemændene i de fleeste Brylluper have; Men hvorvidt enten Brudgommen eller Spillemanden uden foregaaende Kongelig Resolution og Befaling kand paalægges at svare saadan fastsadt Afgivt, det indstilles til Deres Høy-Velbaarenheds høyere Indsigt. –

Jeg er af den underdanige Formeening, at Bonny allerbæst i følge sit Privilegium kunde beskiche 1 eller 2 Personer i hvert Sogn til at opføre Musique i Bønder Brylluperne, og med dem accorderede om en vis aarlig Afgivt, imod at de selv paa egen Bekostning paasaae at ingen derudi præjudicerede dem, og dette ville foraarsage mindst Klage og Besværing af Bonden. Overalt holder ieg for, at det bliver Sr. Bonnys egen Sag paa lovlig Maade at see sig fontineret ved sit Privilegium.

Jeg henlever med største soumission og Respect,

                                                          Høy-Velbaarne

                                                          Hr. Stiftbefalingsmand

Naadige Herres

 

 

                                       Underdanige Tiener

                            Strømsnes den 5te Septbr. 1766                                   C. Heiberg