Overhoffretten domprotokoll 98 (RA/EA-2884/Ab/L0098) 1767

 

(s. 151)

Tirsdagen den 10de November

102. Procurator Schejtlie, som Actor contra Ole Jonsen Hevigen og Ole Svindahl med fleere.

Denne Sag er en følge af det den 18de April 1765 i Bergen Bye skeedte Opløb af eendeel Bønder i det søndre Bergenhuusiske amt, ved hvilket Opløb, som almindelig ved alle deslige, er forefalden en Hoben Tummel og U-Styr, udtalte en Deel Trussels og u-beqvems Ord, ja endog skredet til Forgribelse imod Stift-Amtmandens og Fogdens Personer, hvorfore og hans Majestet allernaadigst har fundet for got at lade denne Sags og Tildrageligheds sande Beskaffenhed ved een til den Ende anordnet Commission undersøge, under hvilken Undersøgning de 4re nu under Action værende Personer ere angivne og anholdte, som de der i sær skal have havet Deelagtighed i forbemeldte Opløb, og det derved forefaldene, hvorefter det har behaget Hans Majestet under 17de Jan: 1766 ved Rescript til Stiftamtmanden allernaadigst, at disse angivne skulle tiltales ved Lands Lov og Ret, og Liide Dom ved Bergens Byeting. Der forfalder altsaa under denne Sag tvende Qvæstioner:

1mo. Om de have været med i Opløbet. 2do. Om de have været med deelagtige i , eller og selv i sær forøvet nogen Forgribelse imod Stiftamtmandens eller Fogdens Personer.

Betræffende (s. 152) det første, da er det klart af Vidnernes Udsigende, af alle Sagens Datis, og af de Actioneredes egen, bestandig ved bleven, Tilstaaelse, at de alle have været meddeelagtige i Opløbet, været i med og fulgt Flokken, fra et Stæd til et andet, og med dem brugt et Mundheld, og lige anstødelige Talemaader. Og som all u-ordentlig og tumultueux Samling og Opløb ei alleene striider mod den Skik og Orden, som er Basis til alle Love og Politie-Anordninger, men endog for Bergens Bye ved en a parte Forordning af 26te Martii 1707 expresse er forbuden, under Livs Straf, eller Fæstnings Arbeide, efter Sagens Beskaffenhed, saa kand i denne Post ei andet komme i Qvæstion end Altemation af Straffen efter Sagens Beskaffenhed. Denne Sandhed har den beskikkede Defensor ikke selv kundet nægte, men alleene søgt at betage Factum de odieuse og u-lovlige, ved at forestille det under 2 Øye-Puncter, (a) at Almuen ved omløbende Sedler under Trussel af haard Straf, ja end og paa Livet, bleve indkaldede at møde i Bergen den 18de April (b) at hensigten var alleene at erkyndige dem om Visheden af et udsredt Rygte, at Hans Majt ved Forordning aldeeles skulle have fritaget Bonde Standen i Norge for Extra-Skattens Svarelse; Men ingen af disse Undskyldninger releverer noget. Thi ingen har Magt til at sammenkalde Almuen, enten ved omløbende Sedler, Budstikke, eller nogen anden Maade, uden Kongen eller Øvrigheden, efter Lovens 1_3_9 Art. og den paafølgende 10 Art viiser, hvor Kongelig Forordninger skal læses og publiceres, nemlig til Tinge, der var det, at Almuen efter Loven skulle søge den forlangende Oplysning, ikke uden for deres Tinglaug, i Bergens Bye, ved en tumultueux og u-ordentlig Samling, paa en imod all Lov, Ærbødighed og Subordination stridende Maade, og kunde der mueligen være forefaldne de Casus, som kunde foranledige en Slags Mistilliid, saa er dog det første Præceptum Legis i 1_1_3, at ingen maa tage sig selv Ret, men enhver skal tale og deele sig til rette, og Lovgiveren har i 1_24_3 Art: givet enhver fornærmet Adgang til sin egen Trone per Viom Supplicationis et REpræsentationis. De 4re Anklagtes Meddeelagtighed i Opløbet Qvæstionis bliver altsaa en Actus illicitus, saavel i sig selv, som i henseende Anleedningen og Hensigten. Men da den anden Qvæstion indbefatter a parte Gravamina imod de 4re Anklagte, hvilke, som følger af Opløbet, giøre baade Opløbet i sig selv betydeligere, og de her actionerede skyldigere end de andre, som i bemeldte Opløb have været deelagtige, saa bliver nu 2do, at undersøge de mod dennem formerede Beskyldninger, og hvorvidt samme ere dem overbeviiste. Ole Jonsen Hevigen sigtes for at have trækket Fogden fra et Stæd til et Andet, søgt at opbryde Stiftamtmandens Port, slidt og revet en Rinde i stykker uden for Stiftamtmandens Gaard, samt tilbudet sig at være Formand for Bønderne. Ole Erichsen Svindahl sigtes for at have været med at trække Stiftamtmanden af hands Gaard du af Porten paa Gaden, og at have forgrebet sig paa hands Person ved at slaae ham i Ansigtet, saa det blev blodigt. Jonas Sletten sigtes for at have slaget Stift-Amtmanden paa Ryggen, og at have giort Ord af, at hand tog Ridderbaandet af ham, og reev det i stykker. Jochum Lange sigtes for at have under Opløbet med de andre slæbet og slaget Fogden, samt truet og raabt: at de skulle (s. 154) slaae den Hund ihiel, og kaste ham paa Søen. OG som disse Gravamina giøre Factum til et Crimen duplicatum, der deciderer over de Anklagtes Liv, Ære, Gods eller Frelse, saa udfordrer een i saa mange Maader og Henseende betydelig Sag saa meget meere den allernøyeste Oplysning.

                Vel have de 4re Anklagte Personer deels for den Kongelige Undersøgnings Commission, deels for Politie-Retten i 2de Forhører tilstaaet en Deel af de mod dennem giorte Beskyldnings Poster, der ere og førte nogle Vidner som giøre samme probable, men da Hands Kongelig Majestet, efter at Undersøgnings Commissionen var ophævet, allernaadigst har befalet, at de Anklagte skulle tiltales ved Lands Lov og Ret, hvorved Sagen er sat i den Stand, som en anden Delinqvent Sag, saa burde den og have været handlet saaledes, som Forordningen af 21de Maji 1757 foreskriver, og ingen, end den mindste Omstændighed, udelades, som kunde tiene til de Beskyldtes Frelse saavelsom til deres Last. Derimod sees, at Sagen er alleene behandlet i den Stand, som den Kongelige Commission efterlod den, uden at de anklagte imellem sig selv ere confronterede, eller have faaet Tilladelse at føre de til deres Uskyldigheds Beviis paaberaabte Vidner, ligesom ei heller er anstillet nogen yderligere Vidners Førelse eller Confrontation, efter de adskillige Opgivelser som den Kongelige Commission har givet Anleedning til, og er saadan irregulataire Sagens Behandling saa meget meere at undre over, som Hands Majestet har anbefalet Sagens Paadømme ved Bergens Byeting, (:som Forum Rei, men ikke de Sagsøgtes Værneting :) hvor Mand altsaa havde Aarsag at vente en ordentligen Behandling (s. 155) helst da alle de anklagte i deres Bekiendelse for Bye-Tinget have forandret deres Tilstaaelse for Commissionen og Politie-Retten saaledes, at de vel have havt Deel i Opløbet, men ikke lagt Haand enten paa Stift Amtmanden eller Fogden, og deres Defensor Procurator Brose haver udi Jndleg af 27 April 1767 paa deres Vegne erklæret, hvad han med Vidner ville have oplyst, og over Jonas Sletten er aldeeles intet Beviis, uden hands egen Tilstaaelse, som hand og saaledes for Byetinget har forandret. Saa at her mangler den fornødne og i Lov og Forordninger i sær Forordningen af 27de Maji 1751 Articul 3die foreskrevne Oplysning, saavel for som imod de Anklagte, da Lovgiveren dog har beaflet Liige Agtpaagivenhed i begge Tilfælde. Thi kiendes for Ret: Denne Sag hiemviises til nye og Lovligen Behandling og allernøyeste Oplysnings Søgelse, for Underretten.

 

 

 

Overhoffretten Voteringsprotokoll 205 (RA/EA-2884/AcL0205) 1767

 

(s. 245) No 102 Udj Sagen som actor Procurator Scheitlie har indstævnt contra Delinqventerne Ole Hevigen, Ole Svindal, Jonas Sletten og Jochum de Lange blev saaleedes voteret.

Ass: Bartholin: De 4re indstævnte Delinqventer beskyldes for deels at have været hoved forbrydere, deels medskyldige udj det d 18 Apr 1765 i Bergen af eendeel Almue anstillet oprør, og at samme Delinqventer deels paa Stiftamtmanden, deels paa Fogden Bildsøe skal have lagt haand. Hvad nu Joch: de Lange angaar, da er han vel ikke paa nogen Maade overbeviist, om at have forgrebet sig imod Stiftamtmandens Person, men det er dog mod vidner bleven got giort, at han ommelte 18 Apr: baade har været med bønderne i Stiftamtmandens Gaard og siden i flokken, der bønderne trak saa vel Stiftamtm: du af sin Port, som da de slæbede fogden langs af Gaden, og i visse Maader kand siges at have angrebet den sidste. Han har vel villet afbeviise med fogdens declaration, for David Prip og Gerhard Pappe, som til denende under 8 dec: 1766 ere afhørte som vidner, men foruden at i hans for Commissionen giorte forklaring ligger en slags tilstaaelse, da han der declarerer at have været ligesaa grov som de andre bønder, og om han i den begivenhed har mishandlet og slaget Fogden, hvilket han dog ei til visse kand erindre, da samme steedse i drukkenskab, saa er det og med eenstæmmige Vidner gotgiort at han midt i tumulten, som med Fogden blev foretaget, har udstødt disse formastelige Ord: Slaa han ihiel den Hund. Ligeleedes at han for eenstæmmige Vidner, uagtet deres til ham giorte advarsel under græsselige Eder har udladet sig med at skulle holde med Bønderne, saalænge der var varmt Blod i hans Liv. Han seenere benægtede og foregiver drukkenskab kand ikke komme i betragtning, naar saavel berg-

(fol: 246-247 blanke)

(fol: 248)

skriver Hunth og Rudolph Prippes saa velsom Nils Hielmelands og Augustien Kiærs udsagn mod sin anden confereres; thi ommenskiønt disse ikke i alle ting ere aldeeles overenstæmmende, som dog naar hans engangs giorde tilstaaelse lægges til sammen, udkommer deraf saavel som af det afvige, at han ikke alleene den dog har giort sig deelagtig i det passerede, ved mod oprørske og formastelig ord at opivre de allereede i Harnisk bragte Bønder, men endog hiulpet til at mishandle Den for ham af Kongen foresatte Øfrighed i den tiid, da han med bønderne handlede om de udgangne Skatte forordninger med bønderne, følgelig og giort sig skyldig i visse maader at undgielde, deels efter forord: af 18 Martii 1707, deels efter Lovens 6-4-16; thi bør ham efter slige Sagens omstændigheder at have forbrudt sin bods lod samt arbeide i nærmeste Fæstning i Jern sin Livs tiid, hvorved den ergangne Raadstuedom saaleedes stadfæstes. Hvad ellers Ole Svindalen, Jon Sletten og Ole Jonsen Hævigen angaar, da kand det vel ikke nægtes, at deres omgang og opførsel ved meer bemt tumult har været saa formastelig og oprørsk, at de i sin tiid i sæd de 2de første kunde staae føye for at blive anseet med dem yderste straf, som loven for saadanne miisgierninger fastsætter, men ligesom Hans Majestæts høye Myndighed ikke bør eller kand talle noget indgreb, saalider hans Retfærdighed ikke heller paa den anden side, at delinqventer allerhelst i saa betydelig en Sag som denne, skulle fældes ved nogen endelig Dom, saa længe de endnu ikke kunde siges at være pleyet mod den yderste Ret, og lad være, at saa vel stiftamtmandens som fogdens forklarede opførsel under denne Sag aldeeles maae være uden Critique, saa kand dog disse 3de Delinqventere ligesaalidet som Jochum de Lange betages Ret til at oplyse til deres formentlige befrielse

(fol: 249)

det som Deres anskikkede Defensor i Jndlæget under 27 Apr: 1767 paa deres Vegne har fremført med Vidner at kunde beviise: nemlig, at Ole Hevigen ei angreb fogden den dag, men at fogden derimod selv begierte at være saa ful og tig (?) til sin beskyttelse, at Ole Svindalen ei har angrebet enten Stiftamtmanden eller fogden, men at han den dag ei før Kl: 4 om Eftermiddagen, da Allarmen var stillet kom i Stiftamtmandens Huus, og endelig at Honas Sletten ei kom længer ind i Stiftamtmandens trappe, thi foruden at den Kongl: Befaling af 17 Jan: 1766 utrykkelig indeholder, at disse Delinqventer ved lands Lov og Ret paa sædvanlig maade, og i hvilket løb den ikke ved Conseilets Resolution er bleven standset, da samme alleene indeholder, at det forbliver ved de herom udgangne Befalinger, som ikke annerledes kand forstaaes end ved den engang anlagte action, som er Grunden des uden til forrige Raadstue Doms kiendelse for eendeel dette, at de vidner som arrestanterne haver paastudt(?) ei for byetinget vare førte, da nu samme aldeeles ere over eenstemmende med den i forord af 21 Maj 1751 foreskriver Methodus procederdi(?), saa skulle jeg være af den formeening, at Sagen for saavit den angaae disse 3de delinqventer bør hiemviises til underreten til nøyagtigere oplysning angaaende de for ommelte Personer, som Defensor udj indlægget af 21 apr 1767 angiver at ville gotgiøre med vidner til Delinqventernes befrielse.

Gram: har de beskylte forseetlig i det de paa en tumulteux maade har samlet sig i Bergens bye, saa maae mand til staae at alle har giort et, til at lægge skiul paa den rette sammenhæng, til at forøge Deres forbrydelser, til at betage dem ald oplysning til

(fol: 250)

formildelse i Strafen, til at udperse egen bekiendelser uden videre beviis saaleedes er det iei bleven oplyst, hvad bøndernes intention med denne sammenkomst har været, og hvad de agtede at udrette, ei heller er det undersøgt noget om Stiftamtmandens forhold imod dem, da han efter vidnet And: Andersen, udsigende; viste sig fortørnet, og efter Jonas Slettens forklaring tog til sin Kaarde, hvoraf ville blive at erfare, om han ved nogen ubesindighed har givet Bønderne andleedning til at forgribe sig paa hans Person; ikke heller er det under sagen oplyst, om fogden i noget har fornærmet Almuen, som det de egentlig klagede over, ikke heller er det oplyst, hvem der har forfattet dem i Sagen ommelte falske Forordning, samt oplydelses skriftet til Almuen, ei heller er nogen Gienpart fremkommen eller Indholden(?) gotgiort, ei heller er de beskyldte mellem sig confronterede, hvilket aldt for de forrige Retter er forbiegaaet paa Grund af Stiftamtmandens nægtelse og Conseilets Resolution a f15 Maj 1766 og 26 Febr 1767, hvorfore den paastaaende hiemviisning ei kand finde Biefald, men Sagen maae antages til endelig paakiendelse i den stand den nu er; da det nu af Sagen befindes at de actionerede med fleere have indfundet sig i Bergen, og ilde med handlet Stiftamtmanden og fogden med videre, hvorfore de forrige Retter haver andseet Dem efter Lov 6te 4-15 og 16 art, samt forord: af 26 Martii 1707, men hvad den 15 art: angaar, da kand Stiftamtm: ei henføres til de der ommelte høje Personer, og i henseende til den 16 art, da befindes

(fol: 251)

hverken Stiftamtm: eller fogden paa den tiid at have været j nogen Embeds Forretning, hvored deskyldes straf skulle kunde aggravere. Forordningen bliver da den lov som egentligen Sagen kand appliceres. Seer mand nu hen til sver af beskyldtes forseelser in specie, da har vel vidnet Johan Rømer forklaret, at Ole Hevigen tog fogden i brøstet, og reven Rende (?) løs i Stftamtmandens Gaard, men da dette vidne er det eeneste som derom giør forklaring, kand samme ei falde Ole Hevigen, samme beskaffen hed for det med vidnet Rudolph grib, som forklarer at en Person i Mundur, som skal være Ole Hevigen, trak fogden under armen hen til Stiftamtmanden. Vel tilstaar Hevigen for Commissionen at have været med, at bringe fogden hen og til Stiftamtmanden, men benægter at have lagt Haand paa nogen af dem, foregivende derhos at have leedet(?) bønderne ei gøre fogden noget ondt, samt at have holdt sig til ham for at beskytte ham. Hvad angaar Ole Svindal da forklarer Vidnet Anders Andersen at da Stiftamtmanden i samtale med bønderne viste sig fortørnet, greb Ole Svindal ham i Ansigtet og ref Huuden af, ligesaa forklarer Blichfelt, at Ole Svindal lagde Haand paa Stiftamtmanden, men nævner ei enten det skeedte i Ansigtet eller andensteds, saa det er uvist om begge disse Vidner giør forklaring om et og det samme Factum, desuden er det første Vidne af Stiftamtmandens Domistiqve, saa at de vel ei kand giøre fuld overbeviisning over Svindal, men da han Selv for Commissionen

(fol: 252)

har vedgaaet vidnernes Forklaring, saa kand det ei befrie ham, at han saa vel ved 1ste Examination ved Commissionen har benægtet beskyldningen, som siden for byetinget vedbleven benægtelsen under foregivende, af Forskrækkelse at have paasagt sig det svar udj han var uskyldig, hvilket han med Vidner har anmeldt at kunde oplyse. J henseende til Jonas Sletten, da er der imod ham intet andet beviis end hans egen tilstaaelse for Commissionen at have slaget Stiftamtmanden, hvilket vedkommende ei har ladet sig være angelagen med Vidner at oplyse, som dog i denne betydelige Sag hafde været fornøden, hvor propri confersis(??) ei efterlæver og forord: ei kand være nok til at fælde nogen, men udfordrer tillige Convictio, saa meget meere, da baade Stiftamtmanden og fogden declarerer ei at have seedt (?) ham i Opløbet, og hans udsagne i det øfrige ei med noget findes bestyrket. Det er Jochum de Lange saavel med egen tilstaaelse for Politie forhøret som med Vidnerne overbvisist, at have være med i Opløbet, men ei at have lagt haand paa nogen, vel skal have udforet med eendeel ubesindige ord, men da Vidnerne ei derudj ere eenige, tvert imod de sige at Lnage holdt sig til side, og ei tog deel i det passerede, hvilket og fogden følgelig tingsvidnet af 8 Dec 1766 har declareret, saa kand der af ei videre udrages end at han har fulgt med dem; thi bør en hver af de Actionerede paa Grund af For: af 26 Martii 1707 og i betenchning af deres lange Arrest, at arbeide i nærmeste Fæstning

(Fol: 253)

et Aar, desuden bør Ole Svindal for sin forgribelse mod Stiftamtmanden betale volds bøder, samt 3de Lod Sølv.

Steen: Forinden at disse 4re actionerede Personer kd taxeres for deres Forbrydelse i Henseende til dette de actioneres ligesom Ophavsmænd vil det være fornøden at handle om det saa kaldede Opløb, hvad enten det skal ansees som Oprørisk, Stempling eller alleene som en fredelig Samqvem. Seer mand til hvad der har givet Anledning dertil da er det en iblant dem udspreed falsk Forod: hvorved de vare blevne imprimerede at de for eftertiiden vare befried for Extra –Skattens Betaling, hvilket da Fgden fremdeeles som sædvanlig havde og udexeqvered, samme hos Dem, har de efter at der var Omstrød eendeel Opbydgnings Sedler, samlet sig i Bergen for hos Fogden at faae see den rette Forord: og derved komme i Erfaring hvad enten de skeede Uret eller ikke; denne Sammenkomst kd altsaa ikke siges at have sigtet til noget ont, ikke heller er det under Commissionen bleven bevist at samme er skeed efter Overleg af dem. Ikke destomindre bliver dem uimodsigelig, Lovstrig og strafværdig at ansee, og følgl: de som ere actionerede og bliver overbeviiste at have vært Ophavsmænd eller formænd med mindre Straf at ansees. Ole Hevigen bliver da først at betragte: af De over ham førte Vidner udkommer aldeeles ikke at hd har vøret Formd: for dette Opløb, men vel under samme har fremfor de andre viist sig særdeles hyppig og grov i Ord og Giærning og altsaa straffældig, derimod har hd ogsaa lagt Haand paa Fgden, men dette har hd dog for Coms: den 22 July 1765 benægtet ei at være skeed til det onde men at hd alleene med de ander har ført ham til Stiftamtmanden, hvor hd skulle forviise dem Forord: om Extra-Skattens Eftergivelse: Det kunde altsaa vøre betænkeligt, efter disse Omstændigheder over han at følde nogen Straf, men at ansee denne hds Mishandling i Anleedning af Forord: med Fæstnings Arbeide.

(fol: 254)

Betræffende Ole Svindal: Da har hd med de førte Vidner overbeviist ei alleene at have været grov i Ord og Giærning mod Stiftamtmanden men endog paa en voldsom og grov Maade Grebet ham i Ansigtet, hvorefter hd fantes blodig, og ved hvilken Leilighed hds Klæder bleve og revene, Ridderbaandet afrevet, samt Hat og Peruqve af kastet; i hvorvel nu Ole Svindal i Jndlæg af 27 Ap: 1767 har tilbudet sig at ville med Vidner gotgiøre, som ei blev ham tilladt, men i mine Tanker burde været ham bevilget da hd udi en Sag er actioneret hvor det gielder om Live,t saa har hd med disse Vidner villet oplyse at hd ei den 18 Ao: 1765 for ved 4 Sl: Eftermiddag da Allarmen allerede  var stillet og Fgden allereede bragt til sit Logemente kom i Stfmdens Huus og samme Dags Formiddag verken har eller kunde angribe Stftden saa kd dog verken den Omstændighed eller hds benægtels herimod for Byetinget til intet giøre Overbeviisningen, da hd for Comis: personlig samme har tilstaaet. Da nu Forgribelsen er ei alleen paa Stftamtmanden, som hds foresatte Øvrighed, men endog paa een Mand, s: Eg: havde destingveret, saa skulle jeg holde for at 6-4-16Art paa denne Person vil blive applicable ved at have sin Hovedlod til Kongl: forbrudt. Betræffende Jonas Sletten: da er der for den ham tillagte Forseeles alleene hos egen Bekiendelse, og derfore ikke hd ansees til høyere Straf end med Fæstnings Arbeide. Endelig hvad Jochum de Lange betræffer: Da er det nok at hd ruptuden har begivet sig i Flokken med den Opløbende Almue, og under samme i Ord og Giærning vel beraaber hd sig paa at ville med Vidner beviise sin Uskyldighed s: ikke heller burde været ham i slig Casu(?) nægtet, men da hd dog med de førte Vidner er nogenledes overbeviist fornemmelig at have

(fol: 255)

været med Bønderne i Opløbet, men i hensende(?) til Fogden ikke overbevist hviklet og Fogden til staare ei at være af ham maltracteret, saa skulle jeg ligeledes holde for at Fæstnings Arbeide for hds Forseelse bliver applicable, jeg skulle defrore concludere saaledes, at Ole Hevigen bør arbeide i nærmeste Føstning i 8 Aar. Ole Svindal følg: Lovens 6-4-16 Art: at ansees, Jonas Sletten ligeledes at arbeide i nærmeste Fæstning 4 Aar, og endelig Jochum de Lange for Lives Tiid at arbeide i Jern.

Gram: har anmeldt Svagheds Forhold og indsente sit skriftlige Votum, som blev oplæst og findes indført Pag 263

Stochflet: Det kd ingenlunde nægtes, at jo Sagen imod dise 4 for denne Ret indstevnte Delinqventer, særdeles skiødesløs, af deres for de forrige Retter givne Defenser har været behandlet; Thi om hd i Stæden for at begriære Tilladelse, at føre de til Sagens Oplysning og isne Parters Befrielse nødgit eragtende Vidner virkelig havde indstevnt samme, saa troeg jeg vel neppe nogen Dommer havde dristet sig til at nægte ham ders Afhørelse. Det var ubillig i enhver anden Sag at hand er ald den Oplysning s: kunde erholdes og allermindst burde det have sked i en saa denne, hvoruid Nationens Ære er interesseret, og hvis Udfald lettelig kunde give et Lige saa ufordeelagtig om urigtig begreb om deres Lydighed og troskab. Den af Stftamtmd: den 16 Ap: 1767 givne Resolution der forbyder Defensor at føre de forlangte Vidner, burde ligesaa lidet havde hindret ham fra at give, som Retterne at modtage ald muelig Oplysning; Gaaer Mand til Vidnes byrderne i sig selv imod eenstemmige, da findes imod nogle uoverrenstemmende Vidner, mod andre villige, i alt s: meere er mod Jonas Sletten haves intet Vidnesbyrd

(fol: 256)

uden hos egen bekiendelse, den hd dog siden fragaaer. Det kunde vel neppe feile at i Sagen bedre havde blevet Oplyst, dersom de forlangte og paaberaabte Vidne var bleevn fremstillede enten til de beskyldere Undskyldning, om  ei Befrielse, eller og til derees destoe større Forbrydelse og den derpaa fulgte Straf. Thi skulle jeg falde paa at hiemviise Sagen paa Dommerens og Defensors Bekostelse til nye og Lovligen Behandling for Byetinget, samt de paaberaabte Vidners Førelse, hvorved de ergangne Domme frafaldes.

Schouboe: Hvad enten de Actionerede til Grund for deres formeentlige Frifindelse i henseende da den 18 April 1765 i Bergen skeede Opløb og Stempling kunde frembringe, falder det dog af sig selv, at ligesom ingen bør tage sig til Rette, saa kd heller ikke det undskylde deres foretagende; thi om end Stftamtmdens og Fogdens Forhold kunde efter deres Formeening have været Aldeeles maa dog de, S: Undersaatter viide at respectere de foresatte Øvrighed og paa sine behørige Stæder frembringe deres Frourettelse. Her kd altsaa ei være tvil om at jo disse actionerede maa være skyldige i Opløbet og ere skyldige du i den ved forord: 26 Marti 1707 fastsatte Straf; og da disse tillige actioneres for at have lagt Haand saavel paa Stftbfmden som Fogden, saa og de saadan deres Forhold og er beviist, er at ansee som en Forgribelse mod Kgens Høihed, for hvilke Lovgiveren i 6-4C: har til sin forordnede Øvrigheds beskiærmelse i først sat Straffen, saa vel det blive at afgiøre, om disse Sagens 2de Poster saaledes ere Arrestanterne hver for sig overbevist at endelig Dom til deres Undgiældelse at fældes; thi

(fol: 257)

ligesom Lovgiveren haver fastsat Straf for de Skyldige saa haver hd og tillige befalet sær ved Forord: 21 Maji 1757, at endog det mindste der fortiene til Arrestanternes Frelse eller Undgieldelse, saa meget mindre udi denne Sag der angaar deres Liv og Frelse. Kongen haver derfor paa det d: forurettede ikke skulle have noget at klage ved Befaling af 17 Jan 1766, frfalet(?) Sagen mod dem ved Lands Lov og Ret udført, hvorved ei Andet, efter mine Tanker kd forstaaes end at som denne Sag saaledes som en Delinqvent sag er at ansee, de om Delinqvent Sageer udgangne Anordninger bør i agttages, hvilket ved Geh: Cons: Resolution ei skiønnes at være tilsidesatte, siden den første indeholder, det skal forblive ved den anlagte Action, hvoraf følger, at saavel alt hvad der kd aggravere, som formeldt Straffen bør være fremfør, og ved den sidste af 26de Febr 1767 igientagen De ergangne befalinger. Skal da denne Sag, som Delinqvent Sag behandles og ansees, sa viiser de anførte Fordr: af 21 Maj 1757 dens 3 Art: at alle de Personer, s: Delinqventer angiver eller melder om bør uforgiængelig førend Dom gaaer forhøres; det vil derfore ankomme paa an denne Forord: er henseend hvem af de skyldige saaledes som skee burde bleven opfylt; Hvad sig da Ole Hevigen anl: da tilstaar hd vel at have været med i Tummulten, men forsikker med Vidner at kunde gotgiøre hd verken har an grebet Fogden eller Stiftbefmanden, følg: da dt mod ham førte Vidne ej saa nøyagtig

 (Fol: 258)

overbeviser ham om samme saa kd hd ei nægte til høiformeentlige Undskyldning, saa meget mindre at føre de Vidner, som Straffen der efter forbrydelsens beskaffenhed maa have Stæd, og det for største Deelen vil ankomme paa om Fogden af ham er angreben for derefter at fastsætte Straffen. Samme beskaffenhed har det med Ole Svindahl, thi kd hd, som hd paastaaer, med Vidner gotgiøre, verken at have antastet Stftamtmden eller Fogden føl: det af sig selv at hd derved i henseende Sagens 2dre hoved Post at hs Suite(?) bør frikiendes, Ligesom og den 3de Jonas Sletten. Men hvad Jochum de Lange anl: da haver hd ført sine Vidner, saa hiemvis(?) mig i henseende ham ei kd have Stæd, men bør komme under Paadomme. Og da formenes at vel kd hd ei siges tydelig at være overbeiist at have slaget Fogden, men derimod noksom overtydet at have annimeret de andre, saa at Md ei kd regne det til hds Forsigtighd at hd ei har behandlet Fgden men Skiæbnen som har hindret ham fra at fuldføre det Forsæt i hds oprøriske Gemytnoksom til kiendegiver hd bør derfore efter mine Tanker saa meget meere straffes, s: hd og burde i henseende til Tenke Maaden være uden for den blandigs Haat(?) og derfore verken kd fritages for den i Forord: fastsatte Straf eller for at undgielde efter 6-4-16 Art: thi have hd ikke overfaldet Fogden saa haver hd dog i Raad og Daad været i Grovningen med da der

(Fol: 259)

ikke kd være Tvil om, at io Fogden bør ansees da at have været i sit Embede, siden de kom til ham som Foged for at have Forord: og saa Loven haver ud i bemt: Art: sat 2de Straffer, saa formeenes den sidste kunde have Stæd; Men forend jeg skulle concludere findes dog fornøden at 1 at skiønt jeg aldeles er af de Tanker at hiemvisningen i henseende de 3de første bør have Stæd, jeg dog ikke kd bifalde Defensors her for Retten frembragte om Stiftamtmden og Fogden Forhold skulle komme sit Qvæstione, thi hvorledes end samme er tilkommen det det dog ikke og en høi melt at tage sig til rette, fornemmer derfor, at naar de 3de Arrestanter for deres ved Prc: Bros under 22 Ap: 1767 opfyldt de da ei kd klage sig forurettede; Og da Magistraten haver tvertimod deres den 21 Oct 1766 fældede Hiemvisnings Dom, hvorved de har da hiemviist Sagen saavel til Examination som Vidners Førelse, haver, uagtet ingen Vidner er bleven afhørt, siden endelig dømt, saa skulle jeg formeene at Sagen paa deres Bekostl: bør hiemviises og i den Anleedning og i Relation til hvad jeg saaledes haver sentimenteret skulle concludere saaledes: Jochum de Lange bør for hds høyst formastelige og strafværdige Forhold have sit Boes Lod forbrudt og arbeide i Jern i nærmeste Fæstning hds Livs Tid, i det øvrige bør Sagen for saavit de 3de andre paagieldende anl: hiemviises til nye og Lovlige behandlign for Byetinget paa Magistratens Bekostl:

(Fol: 260)

de Falsen Jblant andet som Proc: Grundt frembragte i sin Defention, vare disse 2de Argumenter i mine Tanker da vitgitges: 1ste at Bønderne har havt en Anleedning til Sammenkomster deels formedelst de omløbende Sedler, deels formedelst den Tanke de stod i, at hds Mts havde fritaget Bonde standen i Norge for Ext: Skat.

                Det 2det var at de her anklagede 4 Personer verken var fuldkommen overbeiiste, ei heller var forundt Vidners Førelse til deres Undskyldnig. Det 1ste releverer i mine Tanker aldeles intet; thi naar alle Politie Anordl: Forord: 26 Mart: 1707, s er igientagen ved en senere afa 5te Juli 1765 forbyder og med Straf anseer ald Sammenkomst s ikke har Øvrighedens Foranstaltning til Grund, Naturen af det Opløb, i sær at saa stor og betydeligt som dette  er. 2den Qvæstion er værende tillader ikke alle tider at Md kd eller bør holde sig til Ophavs Mden eller til den meest skyldige, men saasom de alle ere skyldige, maa Straffen falde paa den eller dem, som angribes og anklages, og altsaa bortfalder hvis fremført er, at de Actionerede ikke vare Ophavs Mænd eller de mest skyldige; thi det er nok de vare i et utilladelig Opløb, hvilket de ingen Tiid have benægtet, dennem ogsaa med Vidner er overbeviist, at de have været deelagtige derudi. Kand da de omløbende Sedler ikke tiene dem til Undskyldning, kd langt mindre deres Tanker om Befrielse for Ext: Skatten ved en Forord: som ikke var til, tiene dem til (Fol: 261) Frelse, Thi naar de ville være under rettede om en Kol: Forord: skulle de ikke have ud af deres Tinglaug og i 1000 Tal forføye sig til byen, men de skulle sig i Tinget efter Lovens Forskrift. Havde de det besvær sig over Øvrighedens Behandling saa viiser 1-24-3 Art: hvorledes de da skulle bære sig ad, neml: at sligt burde skee per viam supplicationis et Representationis; det Maaske sol: Kol: Mt (kongen) har viist at hd vilde holde over sin Lov i den Art: vid at opbude en Kongl: Commis: til at undersøge beskaffenheden saavel i det (..) som det andet. Defensor har i Skrankerne(?) har anseet, som en Følge af Stiftamtmanden og Fgd: det de ere entledigede fra deres Embeder, følgl: er Almue.n skeed saadan en Satisfaction, som da sig af en nye og retfærdig Konge kunde vente føl: bør og Almuen prestere Satisfaction for det irrigulere, ulovlige og voldsomme, s: ved dette Opløb er passeret. Uden at antrere i nogen Detel enten i henseende i Personen eller besynderlige Omstændigheder, saa er det og Sole Klar af Sagen af Opløbet af 18 Ap 1765 har været et betydelig, det har bestaaet af mange Mesker, af ivrige og halvrasende, som har udstødt grove og ubeqems Ord imod ØVrigheden, ia truet med at slaae ihiel og Kaste i Søen. Md seer Stiftamtmden er ombaaren, som et Spectacel med blod Kind og oprevne Klæder, at Pøbblen har været i hds Huus, Houge og Gaard, saa hd har ikke kundet have Huus freed engang, hvilken dog den ringeste blev under Lovens Notat føre bør nyde i sin Hytte, Fogden er ligeledes

(fol 262)

bleven midhandlet. Om der var ikke anden Data i Sagen end disse saa er det ja klart af Forord: 1707 at slige Opløber skal straffes enten paa Liv eller til Arbeide i Jern deres Livs Tiid NB eefter Sagens beskaffenhed. Den af mig kortelig reciterede i Sagens beskaffenhed her saa omstændig og betydelig i henseende dens Jndflydelse, saavel til den Almindelige Sikkerhed, s: den Relation imellem Øvrighed og Subaltere, at mig synes den Allene kunde være nok til at fælde endelig Dom i Sagen, stricte efter Forords bydende. Og om Md ikke ville skride til Livs Straf, da her ved Gds besynderlige Forsyn intet Liv er tilsat, saa synes mig dog Sagens beskaffenhed at være saa alvorlig, at samtlige 4re Anklagete s: naar md undtager deres Benægtelse for Byetinget at have lagt Haand enten paa den eene eller den anden for Retten ikke har kundet nægte at have været med i Opløbet, og derudi at have distingveret sig paa en grov og ivrig Maade, burde forsaae deres Forseelse til at arbeide i Jern i nærmeste Fæstning ders Livs Tiid og desuden efter 1-22-22(12?) Art: at have deres Gods til Kongen forbrudt. Men hvad den 2den Post af Defensors Procedure giver en temmelig Lovgrundet anledning til Sagens Hiemviisning paa disse betydelige Fundamenter, at de Anklagete ikke mellem sig ere confronterede, ikke have faaet Tilladelse at føre Vidner, adskillige i Commis: opgivne Vidner ere hverken

(fol: 263(

førte eller confronterede, saa kd det ikke nægtes at i henseende de særdeles beskyldninger, som er formmerede imod de anklagete Personer mangler den Oplysning Forord: 21 Maji 1757 foreskriver, saavel i henseende deres Last som deres Frelse, hvilket og i mine Tanke passer sig paa Jochum Lange, hvilken og paasniger Mistanke at hd kd have forgrebet sig end og paa Stiftmdens Person, eftersom det sees hd har været i hds Huus paa hds Loft og desuden fulgt med Flikken den Tid hd blev udstødt, hvorfore min Conclusion skulle blive. Sagen hiemviises til ny og Lovligen Behandling ved Underretten.

                de Schouboe, i henseende at hd tillige fandt formoden at samtlige Arrestanterne skulle confronteres og at følgl: det ei kunde viides om Jochum de Lange enten til de andres frifindelse eller undgieldelse kunde frem fore noget(?) betydeligt skulle Jeg i den Andledning giøre den Forandring i min Conclusion at Sagen og for ham bør hiemviises.

                Hr Ass: Bartholm. Saa ligeledes holdt for at Confrontation var nødvendig endog i henseende Lange og for at skienke ham saavel som de øvrige den yderste Rettes Pleje, forandrede og sin Conclus: derhen at Sagen i henseende ham og bør hiemviises.

Hr: Canc: Rd Gram: Der findes hos alle Nationer en Hoved Egenskab som egentlig udgiør Nationens Caracteer og distingverer den i Besynderlighed fra andre. Den Caracter som i saa Fald har giort den norske Nation bekient endogsaa hos fremmede, er en aldeeles hengivenhed og Troeskab mod

(Fol: 264)

Regenten; Af Historien findes herpaa adskillige store og u-ryggelige Beviis; Da Kong Eric af Pomeren 1404 ved sin Conduite havde giort sig forhadt og de andre confedererte Partie var nær ved at skille ham ved Regieringen, har Norges Riges Riiges Raad giort sig Ald Umage for at overtale dem derfra, i Forhaabning at Kongen i eftertiiden kunde oprette de forbigangne Fornærmelser; Da Kong Christian den 2den var udsagt af Regieringen, findes først ikke at nogen paa Norges Riges Side har underskrevet det i Wiborg St Thoma Dag udstæde Opsigelses brev, men bemte Konge var og saa forsikret om disse sine Undersaatters Troeskab, at hd frivillig overleverte sig i deres Beskiærmelse; Den Nidkiærhed og Troeskab Nationen i sidste forbigangne Krig har udviist er Mageløs og overgaaer alt hvad i ders Fald kand optænkes; Thi at udbetale sin yderste Formue indtil at den halve Deel af Rigets Velstand og Midler blev forlovet, at udstaae Krigens Elendigheder indtil at den 3die Deel af Landets Jndbyggere blev ødelagt og omkom og det uden ringeste Jndvending eller Modvillighed, siden Mand ansaae samme nødvendig til Krigens og Rigets Forsvar, fortiene billigt det Monument Frid: 4de selv har, for sin Troeskab oprettet Nationen til Ære; Efter denne fuldkomne Overbeviisning og de i Sagen befundne Omstændigheder seer jeg ikke at den i Bergen den 18de Apr 1765 af Almuen skede Samling paa nogen Maade kand henføres til Opsætsighed eller Ulydighed imod Kongen

(Fol: 265)

og hds Befalinger; Den rette og sande Aarsager der fremskinner af de Besværinger og Klagemaale de 4re indstevnte paa Almuens Vegne har ladet falde imod Stiftamtmanden, neml: at hd udsuede Dem og at hand ei handlede saaledes med dem, dersom hd vidste Almuens ælændige Tilstand, samt at det var en grov Gierning at kræve Extra-Skat, naar Kongen ei havde paabudet den, og at de fattige formedelst Fattig Dom og Trugsler maatte lade Liv og Blod af Hunger; hvoraf sees, at Almuen har været af den Meening at Extra-Skatten har været et Paabud af Stiftamtmanden og at de ved Skattens rigureuse Jndrivelse blev bragt til den Yderlighed, saaledes som skeed er, at underrette sig om Sammenhængen. Betragtes nu hvorudi de 4 Jndstevntes Forbrydelse, saavit eenhver især angl: har betstaaet, saa bliver efter Actors Paastand først Ole Jonsen Hevigen at ansee, fordi hd den 18de Ap: 1765 skal have været med den øvrige Almue i Byen, og som Formand for Bønderne slaget Fogden som deres foresatte Øvrighed; Der er ingen af Vidnerne som post tio kand sige at de har seet det Ole Hevigen har slaget Fogden; Johan Rømer og Niels Olsen, med hvilke een deel andre Vidner ere eenige, forklarer vel, at Ole Hevigen tog Fogden i Brystet, begiærer at see den rette Forord: og tilligemed de andre førte ham med Magt og til Stiftamtmandens Huus, men ingen af dem kd fastsætte, at Ole Hevigen enten har slagen Fogden eller paa nogen anden Maade ilde medhandlet ham. Dette er overeenstemmende med den Bekiendelse Ole Hevigen for Commissionen den 22de Juli har aflagt, hvor hd frivillig tilstaaer denne Deel af Vidnernes udsigende, men nægter aldeeles den Beskyldning imod ham, at

(fol: 266)

skulle have Lagt Haand paa Fogden, og seer jeg ikke hvorledes de forrige Dommere har kundet fælde Ole Hevigen efter den af dem anførte Lovens Articul; Thi Fogden den paagieldende Selv, den som det egentlig angik har for Commissionen offentlig frigiort ham for denne Beskyldning i det hd har declareret at hand ei kd sige at Ole Hevigen har slaget ham eller revet hds Haar af ham, ei heller brugt den Expression imod ham, Slaae den Hund ihiel. Desuden sigter den anførte Art: ikke til at consectere Personen uden paa det Stæd hvor Lovene skal hanthæves og Retten i Freed uddeles til eenhver; Men end skiønt Ole Hevigen paa ingen Maade kand have forbrudt Liv og Gods saa har dog hds Opførsel imod Fogden saavelsom i det øvrige været ubetænksom, overiilende og Lastværdig, hvorfore hd til nogenledes Undgieldelse bør bøde til det N: L: Hospital 20 Rdr: og Ligesaa meget til Just: Cassen og desuden Arbeide i nærmeste Fæstning et Aar; Hvad Ole Svindahl, som er den Anden af de Jndstevnte, angl:, da beskyldes hd for at have trækket Stiftamtmand Cicignon ud af hds Huus og paa HGaden, slaget ham i Ansigtet saa at Blodet fulgte med Haanden. Der er kun et Vidne, neml: Anders Andersen som er Stift-Amtmandens egen Tiener, der omstændelig fortæller denne Tildragelse, thi hvad Berg Raad Blichfeldt har sagt, stemmer dermed ikke aldeles nøye overeens; Vel har Ole Svindahl selv i Commissionen den 4de Sept: tilstaaet, at have taget Stiftamtmden i Ansigtet, men da hand starx derefter har fragaaet  denne Tilstaaelse og ved Jndleg af 27 Ap: 1766 declareret, det

(fol: 267)

hand med Vidner skal kunde beviise, at hd ei den 18de Ap: 1765 forend kl: 4re om Eftermiddagen, da Allarmen allereede var stillet og Fogden bragt i sit Qvarteer, kom i Stiftamtmandens Huus og altsaa bemte Dags Formiddag hverken angreb eller kunde angribe Stiftamtmanden, saa skulle det synes betænkelig, at nægte denne Person at til veje bringe alt hvad hd fandt fornøden til sin Befrielse, hvorfore jeg er af den Formeening, at Sagen saavel Ole Hevigen angl: og for at faae de paab eraabte Vidner forte, til Underretten bør hiemviises. Den 3de af de naklagede er Jonas Slætten, til at fælde denne Mand har Dommerne brugt til Fundamente hds egen Bekiendelse som hd i Commissionen har aflagt, hvilken, omendskiønt hd siden har fragaaet, de meener alligevel efter L: 1-15-1 bør være uigienkaldelig og staae til troende; Men der er 2 Omstændigheder, som giør denne Lovens Articul upasselig i denne Sag; Naar egen Bekiendelse skal være u-ryggelig, maa den ikke fattes nogen af de Egenskaber, som til samme udfordres; den vigtigste deriblant er, at Bekiendelsen skal være giort probable; der er ikke et eeneste Vidne ført, hvorved denne Bekiendelse er bragt til ringeste Formodning, derimod er Jonas Sletten efter Vedkommendes egen Tilstaaelse nesten sat a fald Mistanke, thi Stiftamtmanen har i Commissionen tilkiendegivet det hd ei kand sige, at Jonas Sletten var den som slog ham i Ansigtet og Fogden, som ufeilbarlig kiender alle Fogderiets Bønder, tilstaaer selv, at hd ei havde seet Jonas Sletten ved Opløbet, hverken i Stiftamtmandens eller Raadmand Mols Huus; dernest maa den Person, som egen Bekiendelse skal fælde, være i saa sikker en Frihed, at ingen anden bevægelide Aarsage end Sandheden

(fol: 268)

selv, kd supponeres at have tilvejebragt Bekiendelsen; Men Jonas Sletten var, da bekiendelsen skeede, allereede arresteret, og bragt i den Tilstand som kd giøre hands Bekiendelse tvilraadig; at være i Fængsel og tillige i Frihed taler sig selv imod og den 2den Art: i foranførte 1-15-6 har just i denne Tilstand giort ald bekiendelse til intet. Men at hd den 18de Ap: har været med den øvrige Almue i Bergen, har hd ikke kunde nægte, hvorved hd har forseet sig imod den almindelige Roelighed, som ei maa violeeres; Thi bør hd bøde til det N: K: Hospital 20 Rdr og ligesaa meget til J: Cassen og i det øvrige for Actors Tiltale fri at være. Jochum de Lange er den sidste, som er anklaget fordi hd under Opløbet skal have slaget Fogden og raabt, at Mand skulle slaae den Hund ihiel og kaste Ham paa Søen; Hverken af Vidernes Forklaring eller hos egen Tilstaaelse er det at udfinde, at hd har slaget eller Lagt Haand paa Fogden; Bergskriver Hundt er det eeneste Vidne som beretter denne Omstændighed, men meget af de andre har herudi været eenig med ham; Lange har for Commis: den 9 Oct 1765 modsagt denne Beskyldning der nøye kommer overeens med den Forklaring hd forhen den 6de Maji i Politie Forhøret har aflagt, neml: at det var aftalt iblant Bønderne ei at legge Haand paa nogen; Med de 3de Vidner Svane, Frich og Cappe har Lange desuden tilstrækkelig gotgiort, at denne Beskyldning er aldeeles usandfærdig, thi disse Vidner har eenstemmig forklaret, at Fogden selv til dem har sagt, det Lange ei skal have slaget eller ilde med handlet ham og at hd vel saae Lange i Opløbet, men saa Langt borte, at hd ei kunde naae ham; Men endskiønt Lange for denne Sigtelse bør fri at være, kand hds Opførsel

(fol: 269)

dog i det øvrige ikke undskyldes, thi det er ham med Vidner overbeviist, at hd ikke alleene har været med i det skeede Opløb, men endog brugt fornærmelige og voldsomme Expressioner imod Fogden, thi bør hd for denne sin Adfærd bøde til det N: L: Hospital 100Rdr og lige saa meget til Just: Cassen og i det øvrige for Actors Tiltale fri at være. Saaledes forandres de ergangne Domme. Til Actor og Defensor for denne Ret betaler Jochum de Lange til hver 16 Rdr saa betaler og Ole Hevigen og Jonas Sletten hver for sig 8 Rdr til Actor og ligesaa meget til Defensor. Ch: Gram