Nyhedsbrev Juni 2017

Opdatering på stabs-situationen

Menighedsrådet har nedsat et udvalg, der skal tage stilling til, hvordan staben i kirken skal se ud, når Thomas og Inge om kort tid rejser til Aalborg. Udvalget består af repræsentanter fra menighedsrådet (Josefine Sarkez-Knudsen, Karen Olsen og Sabrina Vestergaard), repræsentanter fra menighedens medlemmer (Simon Willer, Jesper Kjøller, Cecilie Urban og Joakim Haslund) samt en repræsentant fra staben (Charlotte Willer).

Udvalget har foreløbig mødtes tre gange. Vi blev hurtigt klar over, at det er en kompleks opgave, vi står overfor, og at vi ikke bare skal finde "Thomas 2". Eksempelvis har vi efter fusionen mellem Kristuskirken og regen påbegyndt et stort renoveringsarbejde af vores bygning. Vi er afhængige af at bygningens drift bliver bæredygtig gennem lejeindtægter, da udgifterne ved at drive bygningen er høje. Det betyder også, at vi har behov for en person med stærk forretningsmæssig sans i staben. Samtidig har vi behov for at videreføre det, som Thomas igennem årene har bygget op,  men vi skal også fortsat forny og udvikle vores menighed.

Vi har derfor i ansættelsesudvalget besluttet, at vi ikke vil haste en løsning på plads. Vi vil tage den tid, der skal til, for at vi får den rigtige stabsløsning. Vi giver plads og tid til at søge Gud, fordi vi ved, at han har gode planer for menighedens fremtid. Det betyder ikke, at vi bare vil sidde og vente. Udvalget vil fortsat mødes ofte og planlægge de næste skridt.

Helt konkret vil vi i efteråret arbejde med nogle midlertidige løsninger for at få gudstjenester mm. til at køre. Vi har heldigvis stadig en række fantastiske ansatte i staben, og så er det vores håb, at alle I, som oplever jer som en del af kirken også vil være med til at løfte nogle opgaver.

Bed også gerne for vores menighed. Oplever du, at Gud lægger dig noget på hjerte, så hav frimodighed til at dele det med en fra ansættelsesudvalget eller staben.

Vi ser med forventning og håb frem mod den næste sæson i vores menighed, og glæder os til at erfare mere af Guds plan for vores fællesskab

Skybrud konference 9. - 10. juni

Kristuskirken/regen arrangerer i samarbejde med BVM konferencen Skybrud. Konferencens hovedtaler kommer fra Bethel kirken i USA, hvor han er en af nøglepersonerne i deres bøns- og helbredelsestjeneste. Konferencen vil derfor omhandle netop den del af troslivet. Om du er meget optaget af dette i forvejen, om du er skeptisk eller ny i forhold til dette, så håber vi du vil tilmelde dig og deltage. Der er stadig ledige pladser. Link til billetter findes på www.skybrud.nu

Graceland @ Distortion Nørrebro 31. maj

Vi har igen i år afviklet distortion ved Kristuskirken, i samarbejde med Den Skandinaviske Designhøjskole, NEXT, og DJ holdet fra Bolsjebas. Der var virkelig god stemning på plassen og skabt et fantastisk spændende rum inde i kirken, hvor design, lys og lyd gik op i en højere enhed. Alt er ikke gjort op endnu, men vi er sikre på at der bliver skabt et pænt overskud til de hjemløse i Gracekbh. Vi havde også denne gang kastet os ud i et afterparty i samarbejde med folkene official music, der sidder i toppen af vores kirketårn til dagligt. Sjældent har der været så varmt i menighedssalen.

IMG_4079.JPG

 


Gudstjenestekalender

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Juni

04.06.2017- 10.00

Helligånden.

Christian Callesen

11.06.2017- 10.30

Helligånden

CHRIS GORE

18.06.2017- 10.00

Thomas Willer afsked

Thomas Willer

25.06.2017- 10.00

Sommergudstjeneste m. BVM

Christian Callesen

Juli

02.07.2017- 10.00

Sommergudstjeneste m. BVM

Thomas Willer

09.07.2017- 10.00

Sommergudstjeneste m. BVM

Christian Callesen

30.07.2017- 10.00

Sommergudstjeneste m. BVM

Jens Froholdt

Alle søndage 10.30 Spansk gudstjeneste i Nansensgade 94.