Læreplan for Klitmøller Fribørnehave

Børnelivet i Klitmøller tager udgangspunkt i de unikke muligheder vores nærområde tilbyder. Naturen og Nationalpark Thy har en stor plads i børnenes hverdag, samtidig er hav, søer, åer, klithede og skovområder vigtige elementer.

Vi samarbejder med de lokale foreninger og virksomheder, der opererer i naturen. Vi er glade for at bo og vokse op i Klitmøller med alt hvad det indebærer af foreningsliv, historie,

“Cold Hawaii”, fiskeri, natur og friluftsliv.

Vi har et inkluderende fællesskab, hvor alle kan deltage, og hvor alle har noget vigtigt at bidrage med.

Alle disse elementer har naturligvis fundet en plads i vores læreplan for Klitmøller Fribørnehave.

   

Læreplan for Klitmøller Fribørnehave

Dagtilbudsloven

Ifølge dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud, og den skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

✽ Alsidig personlig udvikling

✽ Sociale kompetencer

✽ Sproglig udvikling

✽ Krop og bevægelse

✽ Naturen og naturfænomener

✽ Kulturelle udtryksformer og værdier

Disse seks temaer vil være inddraget i de fleste aktiviteter i børnehavens hverdag, og i praksis vil temaerne flyde sammen som en naturlig læring, men i perioder vælger vi at have et større fokus på et af de seks temaer.

Derudover skal vi beskrive hvordan vi arbejder med børn med specielle behov.

Børnemiljø

Pr. 1 juli 2010 blev Dagtilbudslovens regler om arbejdet med børnemiljø ændret. Derfor skal det nu fremgå af den pædagogiske læreplan hvordan der bliver arbejdet med et godt børnemiljø, samt hvordan det bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Børnemiljøet består af børnehavens fysiske, psykiske og æstetiske forhold. Det handler om, hvordan børnene trives med hinanden, med de voksne og med de aktuelle rammer ude og inde. Børnemiljøet har stor betydning for børnenes mulighed for at udvikle sig, for at trives og for at lære.

Når vi skal arbejde med børnemiljøet, skal det ske ud fra et børneperspektiv, og det betyder, at vi skal inddrage børnenes oplevelser af deres børnemiljø. Dette skal ses som et udtryk for, at vi tror på, at børn har viden, meninger og holdninger til hvordan tingene skal være. Det er også et udtryk for at vi i den proces kan styrke børnenes medansvar, medbestemmelse samt fornemmelse for demokrati.

Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Det fysiske børnemiljø drejer sig om, hvorvidt de fysiske ramme inde og ude er udfordrende og giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktiviteter samt er sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det handler blandt andet om pladsforhold, mulighed for bevægelse, hygiejne, rengøringsstandard, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold.

Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne i børnehaven. Det handler blandt andet om gruppedynamik, fællesskab, inklusion og eksklusion. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til trivsel og en god hverdag i børnehaven.

Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever børnehaven som et rart sted, og om de oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og rart. konkret handler det blandt andet om, hvordan omgivelser, indretning, atmosfære og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børnenes fantasi og lyst til at udfolde sig.

Arbejdet med børnemiljø skal sikre, at vi inddrager børneperspektivet. Vi taler derfor med børnene om vores hverdag, om de aktiviteter og oplevelser som hverdagen bringer.

Børnehavens pædagogiske læreplan og dermed også børnemiljøplanen skal evalueres hvert år. Dette sker i samarbejde med forældrebestyrelsen. Endvidere skal kommunalbestyrelsen ved Thisted kommune godkende den pædagogiske læreplan.

Den pædagogiske læreplan skal være tilgængelig på børnehavens hjemmeside www.klitmollerfriskole.dk

 

For en god ordens skyld er det vigtig at understrege, at læreplan og børnemiljø plan skal ses ud fra to forskellige perspektiver; børnemiljøplanen ud fra et børneperspektiv og læreplanen ud fra et fagligt pædagogisk perspektiv. I forhold til udarbejdelse af læreplanen er det derfor vigtigt, at vi som pædagogisk personale arbejder ud fra et læringssyn - altså hvordan børn lærer og udvikler sig - og derfor vil vi indledningsvis beskrive vores syn på læring.

Læringssyn

Læring finder sted alle vegne. Børn lærer i alle de sammenhænge de indgår i, både derhjemme, i børnehaven og hvor de nu ellers færdes, og derfor kan vi som pædagogisk personale heldigvis ikke styre eller kontrollere, hvor, hvornår og i hvilken form læring finder sted.

Vi læner os ikke op af den læringsforståelse, hvor barnet ses som det tomme kar, der skal fyldes, og pædagogen som den der med passende mellemrum fylder på. Vi kan altså ikke sætte lighedstegn mellem det stof, der eventuelt søges fyldt på barnet, og barnets faktiske læringsudbytte.

I stedet kan vi læner os op af en situeret og relationel betinget læringsforståelse.

Så børn lærer også når de leger, når de er nysgerrige, når de indgår i fællesskaber med andre børn og voksne, børn lærer forskelligt og i forskellig tempi; børn lærer ved at bruge alle deres sanser og børn lærer ved at spejle sig i såvel de voksne som i andre børn.

Vi ser læring som børns erfaring over tid, vi ser leg og læring som forskellige former for fællesskab, og for barnet vil der altid være en læringsdimension i legen og en lege dimension i læring.

Så kravet til os som pædagogisk personale er at skabe læringsmiljøer, at lade børnene øve sig, og dermed skabe en hverdag i børnehaven der giver dem mulighed for fornyelse, forandring og erfaring. Erfaringer som de får gennem legen, men også gennem de aktiviteter vi tilrettelægger og bestemmer de skal deltage i. Vigtigst er det at gøre det i fællesskab, og dermed opnå socialt indkluderende læringsmiljøer.

“Læring foregår i processer og er socialt forankret. Barnets læring er et produkt af samspillet mellem barnet selv og omgivelserne. Barnet er ikke passiv modtager, men derimod aktivt medproducerende af samspillet og læringen. Praksis er levende og i bevægelse.”

Carsten Pedersen, “Inklusionens pædagogik”

De seks læreplanstemaer, pædagogiske mål og praksis

Alsidig personlig udvikling

Målene for barnet er:

✽ at udvikle selvtillid

✽ at udvikle selvværd

✽ at kunne give udtryk for følelser

✽ at kunne udvikle nysgerrighed

✽ at turde udfordre og udforske sig selv og omverden

✽ at udvikle sin fantasi

✽ at udvikle sin empati

✽ at kunne indgå i fællesskab

I praksis forsøger vi at støtte barnets alsidige personlig udvikling således:

At arbejde med børns alsidige personlige udvikling er en vigtig proces, fordi dette medvirker til at barnet kan udvikle en positiv identitet. Barnets identitet skabes i relationer, og dermed i samspil med andre, og derfor er det vigtigt, at vi i børnehaven arbejder på, at barnet føler sig set og hørt, så det bliver anerkendt som den, det er. Dette giver barnet en selvværdsfølelse og en tro på, at det har en værdi i sig selv. Derfor viser vi med knus og omsorg, at vi kan lide barnet, og vi anerkender det, der for barnet er betydningsfulde og meningsgivende præstationer.

Det er vigtigt at vi giver barnet succesoplevelser, fordi det styrker barnets selvtillid og oplevelse af at der er noget jeg er god til. Derfor får børnene opgaver og ansvar efter alder og udviklingstrin. Vi støtter barnet i at kunne selv, at gøre de ting de kan selv, samt give dem lov til at eksperimentere med det de endnu ikke mestrer. Desuden giver vi børnene udfordringer, der ligger lige over deres nærmeste udviklingszone.

Vi arbejder også med sprogstimulering. For at kunne give udtryk for sine følelser, skal man mestre det danske sprog, og som personale skal vi være opmærksomme på barnets sproglige begrænsninger, og derfor hjælpe barnet med at verbalisere en følelse omkring en hændelse. Eks. “Jeg kan se du er ked af det. Jeg tror det er fordi ….. tog din cykel” Børn har også behov for at lære egne følelser at kende, og at kunne kontrollere de mange forskellige følelser der opstår i fællesskab med andre. Derfor hjælper vi barnet med at sætte ord på følelserne, at afstemme følelserne til situationen og til det barnet gerne vil opnå. Vi støtter børnene i at vælge til og vælge fra, samt synliggøre for dem hvad det betyder.

Vi arbejder med at udfordre og udvikle børns nysgerrighed. Derfor forsøger vi at udfordre børnene til at undres, at forholde sig kritiske, stille spørgsmål og reflektere. Vi skaber rum for at de kan udforske tingene, at de kan eksperimentere, vi stiller materialer til rådighed, og med fortællinger, historier, samtaler og nærvær giver vi næring til fantasi og nysgerrighed.

Det er vigtigt, at børnene udvikler empati. Derfor hjælper vi børnene med at blive bevidste om, at deres adfærd indvirker på og har betydning for andre. Vi øver i, at børnene skal lære at lytte til hinanden og respektere andres svar, andres grænser og andres følelser.

Børnemiljø og barnets alsidige personlige udvikling

Det fysiske - vi forsøger at indrette vores børnehave så alle børn føler sig trygge, men også føler sig udfordret. Eks. der er store og små cykler, der er træer til at klatre i, der er både små og store toiletter, der er legetøj i børnehøjde.

Det psykiske - vi forsøger at sikre, at barnet både har mulighed for at være sig selv og at være en del af fællesskabet. Eks vi giver børnene medindflydelse på deres hverdag, vi taler om hvad vi skal have at spise, hvad der skal synges, læses eller fortælles.

Det æstetiske - selv små børn har øje for æstetikken i hverdagen. Vi vil være opmærksomme på, at tage børnene med på råd når vi skal indrette legerum, finde ud hvad de synes der er smukt at se på og dejligt at røre ved. Vi tror på, at, børns fantasi og læring udvikles i miljøer hvor vi har tænkt æstetikken ind i indretningen. Eks. tegninger, foto, plancher og udstillinger skal være i en højde hvor børnene har glæde af at se på det.

Sociale kompetencer

Målene for barnet er:

tryghed og tillid i relation til andre, både børn og voksne

at alle børn oplever at tilhøre en gruppe, og at alle børn har ret til en bedste ven

at børnene lære at tage del i pædagogiske aktiviteter

at børnene oplever en demokratisk tilgang til verden

at barnet opnår kendskab til generelle normer og regler i børnehaven

at børnene lærer at takle situationer hvor de møder modstand, hvor de oplever frustration eller hvor der opstår konflikter

I praksis forsøger vi at understøtte børnenes sociale kompetencer således:

Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og i relation til andre. At arbejde med at støtte børnene i udviklingen af deres sociale kompetencer er vigtigt, fordi sociale kompetencer er afgørende for vores evne til at indgå i relationer med andre mennesker, og derigennem løbende udvikle vores identitet.

Det første fundament til at skabe tryghed og tillid hos barnet, er at barnet oplever tryghed og tillid i deres relation til voksne og børn i børnehaven. Derfor har barnet en primærpædagog som følger dem fra de starter som Musling til de slutter som Hummer. Det betyder også, at børnene mødes af omsorgsfulde og ansvarlige voksne der tager ansvar for de relationer de indgår i sammen med børnene.

Vigtige elementer i børns sociale udvikling er empati, evnen til tilknytning og viljen til at indgå i sociale og relationelle fællesskaber. Derfor støtter vi børnene i at danne venskaber, øve sig i hvordan man kommer med i en leg og det at være en del af en gruppe.

Det at skulle indgå og deltage i pædagogiske aktiviteter kræver, at barnet til tider kan rumme frustration og kan udsætte behovstilfredsstilles. Eks. hvem skal gå først når vi skal på tur, vente på at få hjælp til at komme i tøj og acceptere at det ikke lige er deres tur til at hjælpe med at lave frokost. Derfor opfordre vi børnene til at hjælpe hinanden, at øve sig i at vente på tur og at samarbejde, og vi ønsker at de deltager i demokratiske beslutningsprocesser. Børnene vil opleve at flertallet i nogle situationer bestemmer hvad der skal ske, at de voksne bestemme hvad de må og ikke må, men de vil også opleve at blive medinddraget og have medindflydelse på det der sker omkring dem, og de vil opleve at blive lyttet til.

Børn skal lære om grænser, deres egne og andres, om regler i børnehaven og om samfundets normer. Det betyder at vi har øje for, at børnene i de relationer de indgår i kan vise og forstå egne og andres grænser ved at sige til og fra. Derfor ser vi på hvilke relationer og hvilke aktiviteter der enten kan inkludere eller ekskludere barnets deltagelse i sociale fællesskab. Vi planlægger aktiviteter og ture ud fra pædagogiske overvejelser hvor der tages hensyn til dannelse af venskaber eller styrkelse af gruppen eller fællesskabet.  Det betyder også at vi tager afstand fra drilleri og mobning og at vi ikke ønsker at se børnene løse konflikter ved at bide, slå eller sparke. Vi har fokus på sproget, den gode tone og hvordan vi sprogligt er positive medskabere af den omverden vi er en del af.

Børnemiljø og barnets sociale kompetencer

I arbejdet med barnets sociale kompetencer er det vigtigt, at have et børnemiljø, der på det fysiske og æstetiske område giver plads til at barnet kan lege, knytte venskaber og indgå i tætte relationer. Det betyder at indretningen i huset og på legepladsen skal give inspiration, muligheder og udfordringer til forskellige former for leg. Vi forsøger løbende at forholde os til måden vi indretter os på, hvor og hvordan børnene leger, give plads til at børnene kan fordybe sig i legen uden at blive forstyrret. Vi giver eksempelvis på skift 2 af børnene mulighed for at lege indenfor mens de øvrige børn er på legepladsen.

Det psykiske  - her ligger vores fokus på empati, det at kunne sætte grænser, at lege, at samarbejde og løse konflikter. Eks. vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser og handlinger,  hjælper dem til at lytte til andre, at drage omsorg for andre ved at vi taler sammen og lytter til hinanden når vi spiser frugt, frokost og eftermiddagsmad. Ved konflikter forsøger vi sammen med børnene at “spole filmen tilbage” og derudfra prøve at forstå hvad der gik galt og derefter finde en løsning.

Sproglig udvikling

Målene for barnet er:

✽ at barnets ordforråd øges

✽ at barnet kan udtrykke sig nuanceret

✽ at kunne fortælle et handlingsforløb

✽ at barnets begrebsforståelse bliver udvidet

✽ at barnet bruger sproget til at løse konflikter

✽ at barnet eksperimenterer med sproget herunder også skriftsproget

I praksis forsøger vi at understøtte børnenes sproglige udvikling således:

At arbejde med sprog er vigtigt, fordi det er et af de grundlæggende redskaber for, at et barn kan kommunikere og dermed indgå i sociale relationer med andre. Det er vigtigt, at sproget er nuanceret, så barnet kan indgå i legene med de andre børn i børnehaven. Sproget har ligeledes en vigtigt funktion når barnet skal udtrykke egne følelser og behov, samt at forstå andres. Det vil give mulighed for at barnet lettere kan være i stand til at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. Et veludviklet sprog vil også kunne give barnet en større status i legen og dermed også i gruppen. Et veludviklet sprog og en god sprogforståelse er med til at optimere børnenes muligheder for at få det bedst mulige resultat og den bedst mulige deltagelse i undervisningen i skolen.

Som personale har vi derfor fokus på at børnenes sprog udvikler sig i den rigtige retning, og vi er bevidste om hvordan vi understøtter den sproglige udvikling bedst mulig. Derfor arbejder vi med rim, remser, sange og fortællinger, vi læser højt, arbejder med dialogisk læsning og fortæller eventyr, vi sætter ord på meget af det vi gør i dagligdagen; fortæller og forklarer og vi opfordrer børnene til at gøre det samme, og vi er opmærksomme på at børnene har brug for mange gentagelser. Når vi spiser, forsøger vi at skabe ro og nærvær til dialogen mellem børn og voksne, og vi ser det at spise sammen som et vigtigt læringsrum. Vi hjælper børnene med at sætte ord på konflikter, vi spejler os i barnet og forsøger at sætte ord på barnets følelser og handlinger.

Børnemiljø og den sproglige udvikling

Det fysiske og æstetiske - det er vigtigt for barnets sproglige udvikling, at vi i forhold til indretningen tænker i små legemiljøer, da sproget er et vigtigt element i legen. Vi er opmærksomme på, at papir og farver altid er tilgængelige, idet børn ofte bruger sproget til at fortæller historier om det de tegner.

Det psykiske - her er det vigtigt, at vi anstrenger os for at forstå det enkelte barns udtryk og fortælling. Eks. at vi husker at spørge ind til begivenheder i børnenes liv. At vi følger børnenes interesser, eksempelvis når de begynder at interessere sig for skriftsproget og det at gå i skole, og begynder at øve sig i at skrive sit eget navn.

Krop og bevægelse

Målene for barnet er:

✽ at opleve glæden ved at bevæge sig

✽ at bruge alle sine sanser

✽ at udvikle sin motorik

✽ at lærer sunde kost og motionsvaner

✽ at opnå viden om sig selv og om sin krop

I praksis forsøger vi at understøtte udvikling og kendskab til krop og bevægelse således:

At arbejde med krop og bevægelse er vigtigt, fordi barnet gennem bevægelse lærer om sig selv og sin omverden gennem sanserne og derved opnår en større kropsbevidsthed. Netop sanseligheden er afgørende for, at børn for eksempel kan udtrykke om de er sultne, fryser eller er trætte.

Gennem bevægelse får barnet styrket den vestibulære sans; den vestibulære sans har betydning for barnets balanceevne og koordinering. Desuden styrker bevægelse barnets evne til at koncentrere sig.

Det er også vigtigt, at anerkende legens betydning både i forhold til den motoriske og sociale udvikling, hvor det at bevæge sig sammen med andre børn i leg og øvrige aktiviteter spiller en afgørende rolle. Men først og fremmest skal børnene opleve glæden og begejstringen ved at bevæge sig. At arbejde med kroppen handler derudover også om at barnet får en bevidsthed om, hvad der er godt for kroppen og hvad der er sundt.

Derfor bestræber vi os på at, alle børn får erfaringer med at bevæge sig, på ture til stranden, skoven - gerne i Klitmøllers dejlige natur - eller i skoleskoven. At de ved at bevæge sig i forskelligt terræn for en fornemmelse for hvad deres krop kan præstere, og hvor dens begrænsninger går. At der på legepladsen både er mulighed for det stille og det vilde. At de rent motorisk udfordres og bliver nysgerrige efter at opdage nye sider af det de allerede kan. Derfor hjælper og motivere vi børnene til at øve sig på at gynge, klatre, løbe og cykle osv. Vi forsøger at udvikle børnenes sanser ved at have planter som byder på forskelle i tekstur, form, farve, duft og smag. Vi beskæftiger os med sundhed, med økologi og har en snak med børnene om hvad vi spiser, og om det er godt for kroppen at vokse af.

Børnemiljø og krop og bevægelse

Det fysiske og det æstetiske - her er det vigtigt, at vi tænker på indretning både inde og ude. Eks har vi indrettet et puderum, hvor børnene tumler, leger og udfordre hinanden både fysisk og socialt - og det er efter børnenes eget udsagn det bedste rum i børnehaven.

Det psykiske - vi motiverer børnene til, at det er muligt, at overskride egne grænser for hvad de tror de kan, og få oplevelsen af at kunne noget som de ikke har turdet før. Eks klatre i træer for første gang, gå balancegang i skoleskoven og smage på noget som de ikke har smagt på før.

Naturen og naturfænomener

Målene for barnet er:

✽ at opleve glæden ved naturen

✽ at få forståelse og respekt for naturen

✽ at opleve naturens omskiftelighed

✽ at bruge naturen som ramme for lege, oplevelser, udforskning, eksperimenteren,  nysgerrighed, fantasi og samvær

✽ at blive opmærksom på, at naturen giver oplevelser med form og farver, tal og mængder, modsætninger, fysik og kemi

✽ at opleve, at både følelser og intellekt involveres når man færdes i naturen

I praksis forsøger vi at understøtte udvikling og kendskab til natur og naturfænomener således:

Naturoplevelser giver børn følelsesmæssige, kropslige og kognitive kompetencer. Vi styrker deres sanseapparat, deres motoriske udfoldelse og på sigt styrker vi deres psykiske robusthed. Det at færdes i naturen og få mange naturoplevelser har på mange måder også betydning for almen dannelse og udvikling af personlige, kulturelle og sociale værdier. At arbejde med natur og naturfænomener er vigtigt, fordi børnene derigennem udvikler en større forståelse for sig selv og den omverden de lever i. Det er vigtigt, at kende til dyrene der lever i naturen, til botanik og de forskellige årstider. Derfor tager vi på ture, vi oplever årstidernes skiften og inddrager hverdagens aktiviteter heri f.eks Høstfesten og lystfiskernes sildefangst. Vi går til havet, finder sten, døde fisk og skeletter, krabber og alt muligt andet spændende. På legepladsen finder vi bænkebider, frøer og regnorme, snegle og edderkopper. Om vinteren har vi den lille kælkebakke på legepladsen og den store kælkebakke omme bag ved skolen.

Vi undersøger de forskellige vandtyper, sne, slud, is og vand. Vi taler om solen, hvordan den varmer os, men også om hvordan vi skal passe på vores hud. Vi bruger sten eller grene når vi skal øve os i at tælle, og børnene kan skrive deres navne i sandet. Vi sår frø, og ser hvordan solsikkerne vokser op, og vi planter og høster tomater, agurker i vores drivhus.

Børnemiljø og natur og naturfænomener

Det fysiske og æstetiske - det er vigtigt, at vi i forhold til udvikling og kendskab til natur og naturfænomener indretter vores legeplads så den både er fysisk udfordrende og udfordrende for alle sanser. Børnene giver udtryk for at de ikke gider, at lege der hvor der er rodet og hvor de ikke kan finde det de gerne vil lege med. Derfor forsøger vi, at holde en vis orden på legepladsen så den indbyder til leg igen næste dag og samtidig giver vi børnene mulighed for at lege i skoleskoven fordi den giver helt andre legeoplevelser som  på anden vis udfordre både krop og intellekt.

Det psykiske - her har vi fokus på, at give børnene succesoplevelser i naturen, at tilrettelægge ture ud af huset som på en gang både udfordre dem, gør dem nysgerrige efter at vide mere, men som samtidig giver dem gå på mod og robusthed i forhold til at skulle klare, at gå i varierende terræn.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Målene for barnet er:

✽ at få kendskab til dansk kultur, danske traditioner og historie

✽ at stifte bekendtskab med andre kulturer end ens egen

✽ at møde forskellige kulturelle udtryk; kunst, teater, sang og musik

✽ at blive inspireret og udfordret til at udtrykke sig på forskellige måder

✽ at kunne indgå i kulturelle læringsprocesser

I praksis forsøger vi at understøtte børnenes kulturelle udvikling således:

At arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er vigtigt, fordi det medvirker til at berige og inspirere barnet i dets udvikling. At få kendskab til sin egen kultur og sin egen historie, kan være med til, at udvikle større tolerance, og samtidig give barnet den ro og styrke der ligger i, at kende sin egen baggrund. Derfor taler vi med børnene om deres familie, og om hvor de høre til, men vi taler også om hvordan ens egen familie kan være anderledes end andre børns, og  hvor vigtigt det er, at være nysgerrig og have respekt for hinandens forskelligheder. Vi snakker om hverdagen, om ferier, om børnenes liv uden for børnehaven, vi laver barnets bog sammen med barnet og og vi forsøger, at inddrage forældrene i aktiviteter i huset. Vi styrker børnenes forankring i lokalsamfundet ved at gå på besøg hos købmanden, plejehjemmet og lystfiskerforeningen, og vi styrker børnenes kendskab til egnens historie ved at gå ned til stranden, se Hummerhuset, lege på Bellis og besøge Bunkermuseet i Hanstholm. Vi synliggør dansk kultur og historie ved blandt andet, at arbejde med juletraditioner, luciaoptog, ved at trille æg og klippe gækkebreve til påske og ved at slå katten af tønden til fastelavn.

At arbejde med kulturelle udtryksformer skal give børnene mulighed for, at gøre indtryk til udtryk gennem forskellige kreative processer. Derfor arbejder vi med nye og gamle sange, sanglege, musik, teater, og vi opfører cirkusforestilling sammen med børnene på skolen. Vi deltager i fælles kulturelle arrangementer sammen med de øvrige børnehaver i Thisted Kommune. Vi sørger for, at materialer samt diverse redskaber er tilgængelige for børnene så de kan tegne, male, klippe og klistre, høre musik og danse, da de derigennem får mulighed for enten at fremme eget udtryk eller tilegne sig en udtryksform som ikke altid lader sig verbalisere.

Vi har et bredt spektrum af børnelitteratur, og vi introducerer lettere faglitteratur med billedmateriale, og vi opfordrer børnene til at bruge bøgerne, hvis de finder noget spændende på legepladsen eller i skoleskoven.

Børnemiljø og kulturelle udtryksformer

Det fysiske og det æstetiske - her er det vigtigt, at børnene har adgang til materialer som skal bruges i forbindelse med kreative aktiviteter, at børnene har mulighed for at eksperimentere med de mange forskellige materialer og udtryksformer, og det er vigtigt, at vi udstiller og præsentere børnenes værker rundt om i børnehaven. Det er vigtigt, at der er udklædningstøj der inviterer til rollelege, det er vigtigt, at bøgerne er tilgængelige, at vi spiller musik og har musikinstrumenter.

Det psykiske - her er det vigtigt, at personalet sikre, at børnene på sigt får forståelsen af sig selv som kulturbærere, og dermed får forståelsen af, at de spiller en vigtig rolle for både fællesskab og trivsel i børnehaven. Vi har fokus på sproget, den gode tone og vi inddrager børnene i beslutningsprocesser.

Børn med særlige behov

Her drejer det sig om børn hvis livsomstændigheder af en eller anden grund er vanskeligere end andres; det kan være forandringer i barnets familie som påvirker barnet, eksempelvis længerevarende sygdom eller dødsfald i familien, det kan være på grund af et fysisk handicap eller på grund af psykiske, emotionelle, kognitive eller sociale vanskeligheder.

Børn med særlige behov har gennem længere tid været udsat for risikofaktorer, og de kan derfor have vanskeligt ved at regulere egne følelser, deres kommunikationsform, både verbalt og nonverbalt, er ofte uhensigtsmæssig, og børnene kan have vanskeligheder ved at indgå i sociale fællesskaber, og dermed blive en del af legen. Børnene skal derfor have hjælp til at knække koderne for de sociale spilleregler i de forskellige kontekster, som de er en del af i børnehaven.

I praksis arbejder vi med børn med særlige behov:

Børn med særlige behov har brug for strategier, der kan hjælpe dem med at mestre hverdagen. Vi skal derfor støtte børnene med henblik på, at opnå selvværd, at de lærer at indgå i sociale relationer, at det enkelte barn lærer at erstatte uhensigtsmæssige handlemønstre med nye og mere hensigtsmæssige mønstre, og vi skal støtte børnene i at lære at vise empati.

Personalet skal arbejde ud fra - hvad giver mening for barnet - hvad kan hæmme eller fremme barnets muligheder for deltagelse i fællesskabet, i legen eller i aktiviteten, og samtidig være refleksive omkring måden hvorpå vi møder barnet. Derfor tilrettelægger vi aktiviteter, der gør det muligt for barnet at opleve sig selv som værende en del af fællesskabet, vi støtter og vejleder børnene i at håndtere konflikter, vi forsøger at møde børnene der hvor de er, og give dem udfordringer som de kan imødekomme, og vi arbejder med hverdagens praksisfortællinger i vores daglige arbejde med det enkelte barn og med børnegruppen som helhed.

Vi arbejder hen imod en positiv udvikling for barnet, og ser efter tegn som viser, at vi på rette vej f.eks at vi ser trivsel hos det enkelte barn, at barnet kan indgå i fællesskaber, at vi oplever at barnet kan knytte sig til en voksen, at vi ser en gradvis udvikling også selv om det er små skridt, at vi ser, at barnet tør prøve nye ting eller at barnet kan holde sig tilbage, at barnet får en oplevelse af succes som styrker selvværdet, og vi ser, at barnet kan markere egne grænser på en hensigtsmæssig måde.

Vi samarbejder med forældrene samt relevante fagpersoner. Vi inddrager og samarbejder med specialpædagog, talepædagog, psykolog, sundhedsplejerske og pædagogiske konsulenter om at udvikle vores pædagogiske praksis i forhold til børn med særlige behov.

Sprogvurdering

Alle forældre til treårige som starter i Klitmøller Fribørnehave bliver tilbudt en sprogvurdering af deres barn. Det er en undersøgelse af barnets sproglige formåen og sproglige udvikling, og undersøgelsen har til opgave at identificere barnets udvikling i forhold til fire sproglige kompetencer - de produktive, de receptive, de lydlige og de kommunikative kompetencer. Viser det sig, at der er brug for en ekstra indsats omkring barnets sproglige udvikling, vil det blive drøfte med forældrene.

Dokumentation

Dokumentation af det pædagogiske arbejde er en faglig fortælling, og en synliggørelse af de processer vi arbejder med. Det er et arbejdsredskab, og skal medvirke til at skabe refleksion og udvikling af vores pædagogiske arbejde, og samtidig skal den bruges i forbindelse med evaluering af dagligdagen i børnehaven.

Dokumentationen skal fortælle om hverdagslivet i børnehaven, og den skal vise det læringsrum som både ligger inden for rammerne af vores eget hus men også i omverden, den skal vise relationerne og fællesskabet børn og voksne imellem. Hverdagens læreprocesser bliver hermed det væsentlige i dokumentationen; aktiviteter og oplevelser som skaber dialog, refleksion, læring og udvikling. Men dokumentations materialet skal også anvendes som fundament for samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere, det skal danne grundlag for forældresamtaler, og det skal anvendes som udgangspunkt for faglig refleksion.

Den daglige snak med forældrene, samtaler, iagttagelser, fortællinger om små episoder fra hverdagen og månedsbrevet er en væsentlig del af vores dokumentation overfor forældrene.

Dokumentation i form af fotos på hjemmesiden www.klitmollerfriskole.dk tegninger, opslag, beskrivelse af ture, udstillinger med mere er en anden måde, at synliggøre og formidle vores pædagogiske arbejde. Alt dette skal gerne bidrage til, at fastholde og beskrive indholdet af hverdagen i børnehaven, og samtidig give et billede af pædagogiske praksis overfor forældre og bestyrelse.

Evaluering

Evaluering af det pædagogiske arbejde er en proces, hvor vi diskutere og reflektere over hverdagen, over såvel planlagte som spontane situationer, aktiviteter og øvrige tiltag i børnehaven. Evalueringen skal bruges til at koordinere det pædagogiske arbejde i forhold til læreplanen, og i forhold til de behov og interesser vi ser i børnegruppen.

Evalueringen skal give faglig udvikling, den skal synliggøre om vi har brug for ny viden, den skal forbedre det vi gør, den skal udfordre os og gøre os i stand til at handle anderledes

Læreplanen evalueres og revideres hvert efterår, og godkendes af forældrebestyrelsen.

Revideret oktober 2015