
Vejledning til Google Læser
1.
Gå ind på Google Læser login-side på adressen www.reader.google.com
Hvis du har lyst kan du her fra startsiden af Google Læser vælge "Tag en rundvisning" og få en kort introduktion til alt det du kan gøre med Google Læser.
2.
For at komme i gang med at bruge Google Læser, skal du først logge på. Du bruger de samme oplysninger som du bruger for at få adgang til din Gmail konto. Hvis du sidder ved en computer som kun du bruger, er det desuden smart at sætte hak i boksen "husk mig på denne computer". Så slipper du for at skulle taste oplysningerne ind hver gang du vil logge på. ( I princippet !)
3.
Når du er logget ind kan du med det samme begynde at tilføje de sider du gerne vil abonnere på. For at kunne abonnere på et website er det en forudsætning at det pågældende site har feeds. Langt de fleste sider der har nyhedselementer har også feeds. Det gælder f.eks også blogs hvor de enkelte blog-poster i denne sammenhæng også er at betragte som "nyheder".
4.
For at tilføje en side i Google Læser til din liste over sider du vil læse nyheder fra, skal du først klikke på "Tilføj abonnement" i Google læserens venstre side.
5.
Dernæst skal du indsætte det Google Læser kalder en "feed webadresse", altså webadressen, ikke på den side du vil abonnere på, men på et af de feeds som den pågældende side tilbyder.
6.
Først skal du finde feedet på den side du gerne vil abonnere på. Feeds forekommer i flere forskellige formater og hedder derfor ikke altid det samme. Du kan ofte finde dem ved at kigge efter nogle af disse knapper :
På den blog du selv har lavet i blogger.com finder du feedet i bunden af siden:
Abonner på: Indlæg (Atom).
7.
For at tilføje f.eks din egen og/eller din gruppes blogs til din Google Reader, skal du følge
Indlæg (Atom)-linket.
NB!
Hvis du ved at klikke på et feedikon ikke bliver sendt videre til en ny side, men bliver spurgt om du vil gemme, så skal du i stedet gå tilbage og højreklikke på ikonet og vælge "kopier genvej" og derefter vælge "indsæt" i Google Læserens "Tilføj Abonnement" felt.
Det er altid feedets
webadresse du skal bruge til at sætte ind i Google Læser.
Kopier den. Gå derefter tilbage til Google Læsers Tilføj Abonnement felt og sæt den kopierede URL ind. Nu abonnerer du på bloggen og kan se den tilføjet på din liste.
Hvis du finder
feedikonet "Add to Google" (se ovenfor) på en side, er det ekstranemt at tilføje den til din Google Læser eller din iGoogle (mere om den senere. Det er en af de kommende 23 ting). Her sker det nemlig helt automatisk, uden at du behøver copy/paste noget. Bare klik og vælg dernæst om du vil have den pågældende nyhedsside tilmeldt på din Læser eller i din iGoogle.
8.
Når du har tilføjet en række feeds får du måske brug for at organisere dem i mapper. Klik på "administrer abonnementer" i bunden af venstre spalte. Under fanen "Abonnementer" har du nu mulighed for at ændre det viste navn på dine feeds, kassere feeds du alligevel ikke vil abonnere på eller oprette mapper, der kan holde forskellige typer af feeds samlede på en overskuelig måde, f.eks "private blogs", "aviser" eller andet.
9.
Gå tilbage til Google Læsers startside. Klik på "Startside" øverst til venstre for at få den samlede oversigt over dine feeds. Hvis du klikker ind på de enkelte feeds har du mulighed for at stjernemarkere de nyheder du vil kigge nærmere på lidt senere. Stjernemarkér en nyhed ved at klikke "Tilføj Stjerne". Stjernemarkér et par poster fra nogle af de sider du abonnerer på. Når du efterfølgende klikker på "Stjernemarkerede Indlæg" i menuen til venstre, får du kun vist de stjernemarkerede nyheder. Stjernemarkering kan være en smart funktion hvis man abonnerer på mange feeds. Man kan så hurtigt skimme nyhederne igennem og sortere de interessanteste fra til en mere grundig gennemlæsning.
10.
Du kan også vælge nyheder ud som du gerne vil dele med andre. klik på "Del" under de nyheder du gerne vil dele med andre. Gå derefter til "Delte Indlæg" i menuen i venstre side.
Du kan dele på flere måde. Øverst er der et link til din offentligt tilgængelige "Delte Indlæg" side på nettet (klik på linket for at se hvordan den ser ud). Din "Delte Indlæg"-side kan ikke søges frem via google, så det er kun dem du deler sidens adresse med, der kan finde den. Du skal altså enten maile webadressen på din "Delte indlægside" til dem du vil dele med, eller lægge den på din blog.
11.
Det allernemmeste er dog at vælge den mulighed der hedder: "Put a clip on your site or blog". For at få dine "shared items" til at blive synlige på din blog skal du kopiere hele det kodestykke der fremkommer i den lille rude på siden. Dernæst skal du åbne din blog, vælge fanen "skabelon" og tilføje et nyt sideelement ved at klikke på den stiplede box mærket "Tilføj nyt sideelement". Sæt den kodestump ind som du kopierede lige før og gem.
12.
Nu kan andre, der besøger din blog, se overskrifterne på de blogindlæg du har valgt at dele. Hvis de klikker på "Læs mere" får de vist hele din "delte indlæg"-side og kan desuden vælge at hente feeded fra den og dermed abonnere på den, sådan at de bliver orienteret hver gang du har markeret nye blogindlæg til deling.
13.
Du kan let fjerne blogindlæg fra din "delte indlæg"-side igen, ved at gå tilbage til Google Læser, vælge "delte indlæg", finde den nyhed du vil fjerne og klikke på "stop deling" i stedet.
14.
Har du lyst til at lege videre med Google Læser kan du f.eks tjekke menupunktet "Trends" i menuen til venstre. Her kan man se hvilke feeds man har læst mest og hvilke måske slet ikke (godt værktøj til at luge ud i bestanden af nyhedsabonnementer, når man får mange af dem). Der er også mulighed for at give de enkelte nyheder, f.eks de stjernemarkerede og de delte, emneord (tags), så man letter kan søge dem frem senere.