Vejledning til Meebo

 

Som med de andre ting kan det være en god ide først at prøve sig lidt frem på egen hånd. Vejledningen her er hovedsageligt til når man sidder fast eller

lignende. Og så er du naturligvis altid velkommen til at invitere alle eksperterne med på din meebo, så du altid kan få fat på os hvis du hellere vil have lidt direkte vejledning. Og ellers kan du altid lige hive fat i en af os hvis du foretrækker personlig hjælp.

Tilføj GoogleTalk til Meebo 

 

Gå til meebo.com og log ind med din meebo-id og dit kodeord.  

 

Klik på "Konti"

I det vindue der kommer op skal du klikke på "Tilføj konto". 

Under netværk vælger du hvad type chat du vil have adgang til. Her er det jo GoogleTalk så i drop down-menuen vælger du "Google Talk". Under brugernavn skriver du dit brugernavn fra din google-konto, og under kodeord skriver du kodeordet til din google-konto. 

Der er to bokse du kan krydse af nedenunder hvis du vil. Den ene spørger om du vil forbinde ved opstart, hvilket betyder at når du logger på Meebo, vil Meebo automatisk samtidigt logge på din GoogleTalk. Og den anden spørger om du vil "log på som usynlig" hvilket betyder at folk på din kontaktlister ikke kan se at du er online. Du kan stadig skrive til dem alligevel. Den usynlige status kan ændres ligesom når du ændrer status normalt, lige oppe under de to smileys på kontaktlisten. 

  

Når du har udfyldt hvad der kræves klikker du på Tilføj ny forbindelse, og du vil kunne se forbindelsen i vinduet. Derfra skal du trykke på "Gem", ellers vil hvad du har tastet ind blive slettet igen. 

 

HUsk at du IKKE kan være logget på samme konto to steder. Det vil sige at hvis du via Meebo logger dig på din GoogleTalk og du samtidigt allerede er logget på med Googles eget program vil du blive logget af her (og omvendt). Dette sker der ikke noget som helst ved, man skal bare lige være opmærksom på det :-)

 

 

Ændr dit visningsnavn 

 

Din nye forbindelse vil nu dukke op henne til venstre under billedet. Du kan styre hver enkelt af dem ved at klikke direkte på dem og her vælge "Log af /Log på" eller "Indstil visningsnavn".  

Hvis du klikker på Indstil visningsnavn kan du i vis navn-feltet skrive dit navn som du ønsker andre kan se det. Det kan både være dit eget navn eller et kælenavn. Så vil dine venner i stedet for at se en mailadresse eller din Meebo-id kunne se et "rigtigt" navn. 

 

  

Ændr dit billede 

 

For at ændre dit billede skal du bare klikke på billedet ved siden af Velkommen til... ude til venstre (hvis du ikke har ændret det tidligere er der bare en lille blå, rund mand på billedet) . 

Du kan enten vælge en af de muligheder Meebo selv tilbyder, eller klikke på Custom Icon, hvorefter en "Vælg fil-menu" kommer op hvor du kan vælge et billede der ligger på din computer. Det vil nu være det billede der repræsenterer dig hver gang du bruger Meebo. 

 

  

Start en gruppechat. 

 

I en gruppechat har du muligheden for at chatte med flere personer på én gang. Det er lidt som et midlertidigt chat-room hvor alle kan se hvad alle skriver. 

Du starter simpelthen bare ved at åbne et almindeligt chatvindue ved at dobbeltklikke på navnet på en af de personer du vil have til at deltage. 

Derefter klikker du på et navn og holder musknappen nede, mens du trækker navnet hen i det nyåbnede vindue. 

Så dukker der et nyt vindue op. Her har du så din gruppechat. Ved at trække flere navne ind, kan flere personer deltage. 

 

 

Inviter andre til dit room. 

 

Hvis du ser i din kontaktliste står der øverst oppe "Meebo rooms". Under det vil der stå et room i dit navn. Det er egentlige chatrum hvor alle kan komme ind og deltage. Du behøver ikke engang selv at være online før folk kan samles i dit room. 

Nederst i meebo-vinduet kan man se en række eksempler på Rooms man kan gå ind og deltage i. 

Hvis du dobbeltklikker på dit rooms navn vil et vindue dukke op. Det er dit chat room. Oppe i øverste linie er der et smilende ansigt. Klik på det og en liste over dine kontaktpersoner kommer frem. Du kan så klikke af hvem du vil invitere til dit room. Når du inviterer vil det minde meget om når du invitere folk til din kontaktliste. Hos den inviterede vil en kasse dukke op der spørger om du vil afvise (afvise at bruge rummet), Join (deltage i rummet, men ønsker ikke at få det på din kontaktliste) eller Join Room and add (deltage i rummet og få rummet lagt på din kontaktliste). 

Ved siden af smiley'en er der en knap der hedder Configure. Der kan du ændre navn og beskrivelse af din chat, og gøre rummet privat, så kun folk du har inviteret kan bruge det. 

  

  

Du kan selv oprette et nyt rum. Du skal højreklikke der hvor der står "Meebo Rooms" henne ved din kontaktliste. I menuen der dukker op klikker du på Create a new room. Giv rummet et navn, en beskrivelse og nogen tags. Tags er ligesom emneord. Derudover kan du vælge om alle skal kunne lægge film- og musikklip ind i det, eller kun dig, og alle kan komme ind i rummet, eller kun dem du har inviteret.