Vejledning til oprettelse af weblog i Blogger.com
Velkommen
Udviklerne af Blogger har forsøgt at lave det så simpelt så muligt at oprette en blog, så langt hen ad vejen er det lige til at kaste sig ud i. Denne vejledning er mest lavet til hvis du føler dig usikker eller hvis du oplever et problem.
Hvis vejledningen ikke kan hjælpe dig er der nederst på denne side en Frequently Asked Questions (FAQ).
Hvis FAQ'en heller ikke løser dit problem, kan du altid ringe, maile eller gribe fat i en dine 23Ting eksperter.
Allerførst
Du begynder på siden Blogger.com.
Fordi du allerede har en Google-konto skal du bare logge ind på siden med den konto. Det gør du i øverste højre hjørne.
For at oprette en blog skal du igennem tre trin:
Trin 1: klik på "Tilmeld dig blogger"
Visningsnavnet du vælger skal være det navn du ”underskriver” dig med på din blog. Det er mest normalt at bruge sit rigtige navn her.
Husk at acceptere servicevilkårerne.
Klik på fortsæt for at komme videre
Trin 2: "Navngiv din blog"
Udfyld feltet Blog-titel med det navn der skal være overskriften på din blog.
Udfyld feltet Blog adress (URL) med den internetadresse (URL) du vil have til din blog. Prøv at finde en adresse der ikke er for lang og som er nem at huske.
Når du har skrevet din blog-adresse, så tryk på "Kontroller tilgængelighed". Hvis adressen er optaget må du finde på en anden.
Du skal nu bekræfte at du kan genkende de bogstaver der står i ”Bekræftelse af ord” (dette er et sikkerhedstjek på at du ikke er en maskine og du vil sikkert støde på lignende sikkerhedstjek igen).
Gentag de bogstaver der bliver vist i feltet ved siden af.
Klik på ”Fortsæt”
Trin 3: "Vælg en skabelon"
Her skal du vælge hvordan din blog skal se ud. Find den skabelon du gerne vil have og klik på cirklen under den.
Du kan se et eksempel i stort format inden du vælger ved at klikke på "Vis eksempel på skabelon".
Klik på "Fortsæt" når du har besluttet dig.
Du får senere mulighed for at ændre mere på din blogs udseende, men først skal du skrive dit første indlæg.
Klik på den orange pil ”Begynd at skrive” for at komme i gang.
Skrive dit første indlæg
Du befinder dig nu i det billede som du skriver dine blogindlæg i.
Find en passende titel og skriv den i titel-feltet, skriv så dit indlæg i tekstboksen nedenunder.
Etiketter
Neden under tekstboksen er der en mindre tekstboks hvor du kan skrive "Etiketter". Det er en form for emneord til dit indlæg, som beskriver indholdet af det. Du putter flere etiketter på ved at adskille dem med komma.
Når du er færdig med at skrive indlægget og har sat etiketter på, så klik på "Udgiv indlæg".
Du kommer nu til en side hvorfra du kan vælge at:
- se blogindlægget som det ser ud for andre: klik på Vis blog
- redigere i det indlæg du lige har lavet: klik på rediger indlæg
- oprette et nyt indlæg: klik på opret et nyt indlæg
Vælg "Vis blog"
Dit indlæg og kommentarer
Ved hvert indlæg kan du se hvornår det er lagt op på bloggen, en titel, selve indlægget og hvem der skrevet det
Hvis du klikker på linket "kommentarer" kan du se hvis nogen har kommenteret det enkelte indlæg og hvad de har skrevet.
For selv at kommentere skriver man sin kommentar i tekstfeltet til højre og klikker på "Udgiv din kommentar".
Sådan fungerer det på alle blogs, så når du skal poste en kommentar på andres blogs skal du simpelthen bare have deres web-adresse og gå ind på deres blogs, finde det indlæg du vil kommentere og så klikke nedenunder hvor der står kommentarer.
Betjeningspanelet
Det er fra betjeningspanelet du styrer din blog, og du kommer til det ved enten at gå til blogger.com og logge ind, eller ved at gå direkte til din blogs ”forside” og trykke på blogger-”B”et i hjørnet (du skal altid være logget ind for at kunne redigere i din blog).
Nu kan du se en liste over dine blogs. På nuværende tidspunkt har du sikkert kun én, men du kan sagtens have flere blogs på samme google-konto.
At skrive et nyt indlæg
Ved at klikke på "Nyt indlæg" på betjeningspanelet, kan du skrive endnu et indlæg.
Det er sådan du skriver nye indlæg.
Ændre gamle indlæg
Hvis du fortryder dit indlæg, eller bare vil ændre lidt på det, kan du klikke på "Indlæg" på betjeningspanelet. Du får en liste over alle dine indlæg på bloggen.
Klik på "Rediger" på det indlæg du vil rette. Ret det du vil og klik på "Udgiv indlæg" når du er færdig. Indlægget vil nu være ændret på bloggen.
Du kan også vælge at klikke på "Slet" i stedet. Du vil blive spurgt om du vil slette indlægget. Trykker du på "Slet den" forsvinder dit indlæg for altid.
Andet
Hvis du har mod på det, kan du fra betjeningspanelet ændre udseendet på din blog.
Klik på "Layout”. Fra den nye side kan du ændre på flere ting.
Prøv dig frem og se hvad der sker.
På alle sider er der en "Ryd redigering" der sætter alle ens ændringer tilbage til de originale, og en "Vis eksempel" hvor man kan se hvordan ens blog kommer til at se ud inden man beslutter sig.
FAQ
Hvis du har et problem der ikke besvares her, så send en mail, ring eller grib fat i en af os. Så vil vi hjælpe dig videre.
· Jeg kan ikke finde kommentar-linket ved mit indlæg.
Klik på B'et til venstre i menu-barren for oven. Klik på Layout. Under Sideelementer, klik da på Rediger i Blog-indlæg-feltet. Der skal være flueben i kassen ud for Kommentarer.
Hvis dette er i orden, og kommentarer stadig ikke optræder, klik da på fanen Indstillinger, og derefter på Kommentarer. I første valgmulighed skal prikken være ud for "Vis".
· Der står ikke nogen etiketter ved mit indlæg.
Klik på B'et til venstre i menu-barren for oven. Klik på Layout. Under Sideelementer, klik da på Rediger i Blog-indlæg-feltet. Der skal være flueben i kassen ud for etiketter.
· Klokkeslettet for mit indlæg passer ikke.
Fra betjeningspanelet klik på indstillinger. Klik derefter på formatering. Via drop down-menuen "Tidszone" vælges (GMT +01:00) København.
· Det hele står på engelsk?
Gå til blogger.com. Lige over Øverst til højre er en drop down-menu der hedder Language. Her vælges Danish. Hvis dette ikke virker da gå til blogger.com og log ind. Du er nu på betjeningspanelet, på engelsk kaldet Dashboard. I menuen ude til højre under Language vælger du fra drop down-menuen "Danish - Dansk".