Vejledning til Facebook
Registrer dig som bruger på Facebook
- Gå ind på hjemmesiden: www.facebook.com
- Udfyld felterne i den blå boks til højre på siden:
- Skriv dit fulde navn (da meningen med Facebook er at lave en profil over dig selv, skal du skrive dit rigtige navn her)
- Skriv din email-adresse (brug gerne din gmail)
- Vælg et password
- Vælg din fødselsdato: måned, dag og år
- Klik på Sign up
- Skriv de tegn du ser, i boksen og klik derefter på Sign up
- Du modtager nu en email (på den adresse du har oplyst). Gå ind på din mail og klik på linket for at aktivere din Facebook-konto.
Nu bliver du ledt igennem 3 trin:
Trin 1: Først bliver du spurgt om du vil finde venner som allerede er på Facebook. Det gøres ved at give Facebook adgang til adressebogen på din e-mail. Du kan lade den tjekke f.eks. din gmail. Facebook gemmer ikke disse oplysninger, så der er ingen fare forbundet med denne manøvre.(Du kan skippe trin 1 hvis du vil. Klik på skip)
Trin 2: Nu kan du indtaste profiloplysninger - hvilken by du bor i og hvor du arbejder. Igen er det frivilligt om du vil indtaste disse oplysninger. Profiloplysningerne bruges til at finde andre i netværket. (Klik på skip, hvis du vil springe dette trin over).
Trin 3: Nu skal du vælge land. Klik på click here for at få landelisten frem. Vælg Danmark. Når du vælger dette netværk kan alle andre, som er med i netværket se din profil. Du kan begrænse adgangen til at se din profil senere (se sidste afsnit i vejledningen)
Nu er du klar til at bruge Facebook
Finde/invitere venner til Facebook
Ét af hovedformålene med Facebook er at tilknytte venner. Du kan gøre det på to måder:
-
Finde venner som allerede er på Facebook:
Det gør det ved at klikke på pilen udfor Friends øverst i den blå menulinje. Klik på Find friends.Skriv den email-adresse (f.eks. din gmail) som du vil have tjekket og det tilhørende password. Facebook gennemsøger nu din gmails adressebog for personer med Facebook-profiler og tilføjer disse.
-
Invitere en ven. Klik igen på pilen udfor Friends i den blå menulinje. Klik på Invite Friends. I den øverste boks skriver du nu mail-adressen på en person du vil invitere til at blive din ven på Facebook (brug listen over dine kollegaers windows live id under punktet 23 ting på intranettet).
I den nederste boks kan du evt. skrive en meddelse til personen. Klik herefter på Invite. Når personen herefter opretter en Facebook-profil eller logger på sin allerede eksisterende profil kan han/hun tilføje dig som sin ven.
Kommunikere med en ven
Når du har tilføjet en ven til Facebook, kan du kommunikere med vedkommende på flere måder:
-
Skrive en besked til personen via inbox:
I den blå menulinje klikker du på Inbox. I inboxen kan du læse de meddelelser som andre har sendt til dig - og du kan sende meddelelser til andre Facebook-brugere. Klik på Compose Message. I den første boks, skriv navnet på den person, du vil kommunikere med (deres navn bliver automatisk fundet hvis de har en facebook-profil og tilføjet som din ven). I næste boks skriver du emnet for beskeden. I nederste boks skriver du selve beskeden. Klik på Send for at sende beskeden. Nu modtager personen en besked i deres inbox.
-
Skrive en besked direkte på en vens Facebook-profil, en såkaldt wall-to-wall:
Du kan også kommunikere med en ven wall-to-wall (væg til væg). Det betyder at du skal klikke ind på din vens profil. Find en ven ved at klikke på Friends i den blå menulinje og vælg All friends. Vælg den vens profil som du vil ind på og klik på denne.
Under din vens profilbillede, er der nogle ikoner klik på ikonet for Wall. Klik på den hvide boks, så teksten write something forsvinder. Skriv en meddelelse til din ven og klik på post. Nu står beskeden på jeres wall-to-wall og kan også ses på din egen profil.
-
Andre måder at kommunikere på:
Du kan give en ven en gave. Den første er gratis, resten skal du betale for. Dette kan du gøre på din vens wall. Klik på Give a gift to.....og udfyld felterne og send gaven afsted!
Finde og blive medlem af en gruppe
På Facebook kan man oprette sin egen gruppe eller tilmelde sig allerede eksisterende grupper. Grupper kan være baseret på en aktuel debat, f.eks. debatten om knive i nattelivet, eller tage udgangspunkt i en forening, f.eks. Holbæk Garden. Vi har lavet en gruppe der hedder Holbæk Bibliotek, som du nu skal tilmelde dig:
-
Fra facebooks forside (som du altid kan finde ved at klikke på Facebook-logoet i øverste venstre hjørne) skal du klikke på groups i menuen i venstre side. Nu får du en oversigt over dine grupper, dvs. dem du er tilmeldt. I øjeblikket har du ingen - kun evt. de grupper som dine venner har.
-
Du skal nu søge på en gruppe i søgefeltet i højre side. Skriv Holbæk Bibliotek og tryk på Enter-tasten. Nu ser du gruppen for Holbæk Bibliotek. Du kan se hvor mange medlemmer gruppen har.
-
Klik på Join group i højre side ud for gruppen. Du bliver nu spurgt om du vil tilføje gruppen. Klik ok til dette. I listen over dine grupper optræder nu Holbæk Bibliotek.
Skrive til gruppen
Du kan skrive kommentarer, starte en diskussion, vedlægge billeder, video eller sende links på gruppens side.
Gå ind i dine grupper. Klik på gruppens titel: Holbæk Bibliotek. Nu får du vist en side med alle gruppens aktiviteter: billeder, videos, links osv. Under Discussion Board kan du se om der er nogen der har startet en ny diskussion. Klik på diskussionen Er Facebook svært? Du kan vælge at svare på emnet (Reply to topic) eller på det som en enkel person har skrevet (Reply to your post). Skriv din mening og klik på post reply.
Ændre i dine profil-oplysninger
Du kan redigere dine profiloplysninger ved at klikke på edit udfor Profil i den blå menulinje. Vælg de relevante faneblade og udfyld/rediger dine oplysninger
Begrænse adgangen til din profil
Meningen med Facebook er at man skal bruge sit rigtige navn. Det kan godt virke utrygt for nogen. Derfor kan du begrænse adgangen til din profil. Klik på privacy i den blå menulinje, helt ude til højre. Klik på edit settings udfor punktet Profile. Hvis du ikke vil have at andre end dine venner (dem du har tilføjet som venner) skal kunne se din profil skal du vælge dette i den øverste boks. klik på save.