Vejledning Google Reader


Der er 3 trin:


  1. Log ind i Google Reader på www.reader.google.com

  2. Tilmeld dig til nogle feeds (nyheder)

  3. Lær at administrere dine feeds


1 Log ind
Google Reader hører til googles mange tilbud og du kan derfor bruge din allerede oprettede gmail,
når du skal logge ind.


Du skal starte med at gå ind på hjemmesiden: www.reader.google.com

Google Reader findes desværre kun på engelsk og IKKE i nogen dansk oversættelse.
Men du skal ikke læse en masse – bare lære hvilke funktioner du skal bruge.

Når du har siden fremme logger du ind med din gmail-adresse og password.

Du får nu en side med en flink ung mand, der gerne vil fortælle dig (på engelsk) om, hvad du kan bruge
Google Reader til. Det er frivilligt, om du vil følge præsentationen.


2 Tilmeld dig til feeds (nyheder)

Du skal ny tilmelde dig nogle feeds, så der kommer nyheder automatisk ind på din Google Reader-side.
Du kan tilmelde dig til feeds på flere måder:

A) vælg at klikke på Add subscription i venstre side (midt)
I det lille felt der kommer frem, kan du indsætte en url for det feed du vil tegne ab. på.
Sådanne url’er får du, når du er inde på hjemmesider, der tilbyder rss-feeds.
Du kan holde øje med symboler som:

Når du klikker på sådan et symbol får du typisk en url, som du kopierer og
sætter ind i add subsciption-feltet i din Google Reader.

Det er altså ikke hjemmesidens almindelige url, du skal bruge men en særlig feed-url!

Prøv at gå ind på kommunens hjemmeside: www.holbaek.dk
Klik på RSS i øverste højre hjørne. Kopier en af de to url’er, der står i felterne, enten
Nyheder fra Holbæk Kommune eller Ledige stillinger i Holbæk Kommune.
Sæt url’en ind i Add subsciption-feltet og klik på Add.


B) Ved siden af Add subsciption-knappen findes en Discover
Hvis du klikker på den, får du fanebladet recommendations (står i grønne felt). Altså nogle anbefalinger.
Klikker du videre på knappen for fanebladet Browse, kan du selv søge.


Midt på siden kan du søge på blog-navne under overskriften: Stay clos to friends and family – prøv at
søge på: 23tingholbaek – klik search. Du kan også søge på din egen blog.

I det nederste felt: Subject kan du søge på emner – prøv: bibliotekernes netguide

Der kommer flere resultater, og du kan nu tilføje dem til din egen liste ved at klikke på +subscribe-knappen

C) Da du lavede din blog, så du måske, at der nederst står: Abonner på: indlæg (atom)

Hvis du klikker på din egen eller en andens blog på dette link, vil bloggen blive tilføjet som feed i din Google Reader.
Prøv at gå ind på en kollegas blog og klikke på linket Abonner på: indlæg (atom). Du får nu et nyt vindue, hvor du
kopierer url’en og indsætter den i din Google Reader under Add subsciption.

OBS: Hvis du i stedet bliver spurgt om du vil gemme, skal du klikke annuller og i stedet højreklikke på linket, vælge
kopier genvej, gå over i den Google Reader og vælge Add subscription og her vælge indsæt.


Du burde nu, på den ene eller anden måde, ha’ fået tilføjet nogle feeds til din Google Reader – se under
Add subsciption-knappen – her vil dine feeds fremgå!


3 Lær at administrer dine feeds

Når du åbner din Google Reader (går ind på www.reader.google.dk og logger ind)

Får du et billedet der ligner nedenstående:



I venstre side findes de funktioner du skal bruge – i midten vises indholdet- og i højre side finder du nogle ”tilbud”.


Funktionerne i venstresiden

HOME: startside. Her vises i midterdelen de nyeste nyheder på de feeds du ab. på. Den blå overskrift er navnet
på hjemmesiden/bloggen, og nedenunder fremgår de nyeste nyheder. I () fremgår, hvor mange nye nyheder der
kommet siden sidst du var her. Du kan klikke ind på de hjemmesider/blogs og læse nyhederne.
Hvis du klikker på nyhedsoverskrifterne kommer du til selve hjemmesiden/bloggen


ALL ITEMS: klikker du her får du i midterdelen ALLE nyheder, også dem du HAR læst.
STARRED ITEM: Du kan give særligt gode nyheder en * - og stjernenyhederne kan altså findes ved
at klikke på Starred Item.

TRENDS: trends i forbindelse med dine feeds – ikke så vigtig
YOUR SHARED ITEMS: Du kan dele en god nyhed med andre.
Alle nyheder du har valgt at dele vil du kunne genfinde her.


Hvad gør man med en læst nyhed?

Når du har en nyhed fremme kan du se følgende muligheder ”i bunden” af nyheden:


Add star : giv en stjerne til en god nyhed
Share : del denne nyhed – se forklaring nedenfor

Email: send nyheden til en ven
Mark as read: marker denne nyhed som læst – vigtigt, for så forsvinder den og

optræder ikke på listen næste gang!

Add tags: tilføj emneord til en nyhed.


Share
Når du har udvalgt nogle gode nyheder som du gerne vil dele med andre og markeret dem
med Share, kan du finde dem under funktionen Sharred Items i venstresiden.

Klik på en af dine ”sharred” nyheder. Du skal nu vælge, hvordan du vil dele den:


a) du kan tilføje nyheden til din offentlig Sharred Items-side. Den er dog ikke mere offentlig,
end at du skal maile sidens url til dem, du synes skal kunne se den, eller du kan lave et link til
siden fra din blog – så bliver den jo offentlig tilgængelig.

b) Du kan sende nyheden til en vens email-adresse

c) Du kan vælge muligheden: Put a clip on your site or blog. Hvis du klikker her kommer et
lille vindue frem. Hvis der i vinduet er et blåt ikon med orange B og teksten Add to blogger,

skal du bare klikke på det. Herefter føres du automatisk over i blogger og skal godkende
indsættelse af denne lille widget.

Alternativt kan du kopiere hele koden i vinduet (starter med script…). Derefter skal du åbne din blog,
vælge fanebladet Skabelon og tilføje et nyt sideelement ved at klikke på den stiplede box mærket
”tilføj nyt sideelement”. Sæt koden ind og gem.


Slette nyheder og feeds!
Nyheder du har læst markerer du som Marked as read – så optræder de ikke længere i listen over
nye nyheder (men stadig under punktet All items)


Nyheder du vil slette fra Stjernmarkerede eller shared - vælg henholdsvis Remove Star eller Unshare.


Hjemmesider/blogs du ikke længere ønsker at ab. på – marker navnet på den (i venstre side,
under Add Subscription). Du ser den nu i midterdelen, og øverste i højre side finder du

funktionen Feed settings. Klik på denne og vælg Unsubscribe.