Vejledning til Picasa webalbum
Tilmelding til Picasa webalbum
Du skal bruge din google-konto når du skal tilmelde dig Picasa webalbum.
- Gå ind på adressen: http://picasaweb.google.com
- I boksen til højre skal du indtaste din mail og password til din google-konto og logge på. klik på Jeg accepterer.
- Nu er du logget ind i Picasa webalbum. Når du fremover logger på din google-konto kan du finde web-albummet under mine tjenester.
Lav dit første album
-
Klik på knappen Upload billeder øverst i højre hjørne
-
Klik på Opret et nyt album. Nu skal du udfylde felterne med nogle oplysninger:
-
Angiv en titel på dit album, f.eks. "Sommerferien 2007"
-
Under Beskrivelse kan du skrive lidt om billederne, f.eks.: "Billeder fra vores safari-tur til Afrika"
(Du behøver ikke at udfylde feltet)
-
I feltet Sted kan du skrive navnet på den lokalitet billederne er fra, f.eks.: South Africa (du skal bruge engelske ord). Hvis du derefter klikker på Opdater kort vil der på det lille kort blive sat en tegnestift på lokaliteten. (Du behøver ikke udfylde dette felt)
-
Til sidst skal du vælge om dit album skal være offentligt, så andre kan se det på nettet eller ikke. Start med bare at vælge ikke offentlig. Klik på Fortsæt.
Nu har du oprettet dit første album og du skal nu til at tilføje billeder til dit album.
Læg de første billeder i dit album
Klik på knappen Upload billeder i øverste højre hjørne og marker et album.Klik på vælg album. Første gang du skal tilføje billeder til dit album, kommer der et skærmbillede frem med titlen: Installation af upload-kontrollen til picasa webalbum...
Følg vejledningen på skærmen. Klik på Installer i den grå boks som popper op. (Hvis der dukker en besked op om at du mangler at installere et Active X-objekt så klik på det gule felt lige under det øverste browservindue og installer denne inden du klikker på Installer i den grå boks). Når installationen er slut kan du begynde at uploade billeder.
Klik på tilføj billeder. Vælg de billedfiler fra din pc eller usb-nøgle som du vil overføre. Klik på åbn. Når du er færdig med at hente billeder, afslutter du ved at klikke på upload.
Hvis du har problemer med at uploade billeder på denne måde, kan du bruge basis-uploaderen i stedet:
-
Nu har du et billede på skærmen med en boks med 5 felter. Klik nu på knappen Gennemse ud for det første felt.
-
Vælg de billedfiler fra din pc ud som du vil overføre. Klik på åbn. Nu overføres filen til den første boks. Vælg evt. flere billeder ud: du kan vælge op til fem billeder ad gangen.
Når du er færdig klikker du på Start upload.
NB! Hvis du ikke har nogen egnede billeder på din pc kan du søge et billede frem i googles billedsøgning og gemme det på din computer. Klik på billedet i Google og få det vist i fuld størrelse. Klik på Filer og Gem som. Giv billedet en titel og læg mærke til hvilken mappe på pc-en det gemmes i.
Nu får du vist indholdet af de fotoalbum du lige har lavet.
Redigere i billeder
Klik på et album, hvor de billeder ligger som du vil redigere. Nu får du vist indholdet af fotoalbummet. Der er flere muligheder for redigering:
-
Ændre albumcover: Klik på vælg albumcover i venstre side. Nu kan du vælge et andet billede som forside til dit album. Klik på et billede og vælg billede.
-
Organisere billederne i albummet: Du kan ændre på rækkefølgen af dine billeder i albummet ved at klikke på knappen Organiser i menulinjen over billederne. Her kan du vælge at sortere billederne efter dato eller filnavn. Du kan også flytte enkelte billeder ved at klikke med musen på billedet og trække det på plads.
-
Lave billedtekster: Ud for hvert billed kan du skrive en tekst. Klik på Rediger billedtekster i menulinjen over billederne. Skriv en tekst i boksen ud for billedet og klik på Fuldført når du er færdig.
Dele et album med andre
Du kan dele dine albums og billeder med andre. Det kan du gøre på flere måder. Start med at vælge et album ud.
Hvis du kun er interesseret i at en bestemt person skal se dine billeder, kan du klikke på knappen Del album i menulinjen over billederne. Angiv e-mailadressen på den/de personer som skal inviteres til at se albummet. Send evt også en meddelse. Klik på knappen Send invitation. Nu modtager personerne en email med et link til albummet.
Under Rediger albumegenskaber kan du også ændre dit album til at blive vist offentligt. Det betyder at andre som søger i Googles billedsøgning vil kunne se dine billeder. Det vil altså blive offentligt tilgængeligt på nettet.
Vise billeder på din blog
NB!For at kunne vise billeder fra dit Picasa webalbum, skal du først gøre billedalbummet offentligt (se forrige afsnit). Du kan vise billeder på din blog på tre typiske måder:
-
Linke til et billede i et blogindlæg: I picasa: Klik på et album. Højreklik på billedet. Vælg punktet Send til Blog. Nu kommer der en indlægsboks frem på skærmen: Blog this. I boksen er indsat et link til billedet. Skriv en tekst. I øverste højre hjørne er en lille hvid boks. Her står navnet på din blog som linket bliver lagt ud på.Når du er færdig med at skrive, så klik på Udgiv indlæg. På din blog er der nu kommet et nyt indlæg med et link til billedet i dit web-album.
-
Vise et album på din blog som et sideelement: I Picasa: Klik på et album. I venstre side under albummet klikker du nu på punktet Opret et link til dette album.
Kopier HTML-koden i den nederste boks under teksten: Indsæt HTML, som skal indsættes på et websted.
Gå til din blog (nemmeste vej er at klikke på: vis blog lige under HTML-feltet).Gå ind i
betjeningspanelet og klik på layout.Klik på Tilføj et sideelement.Vælg HTML/JavaScript og føj til blog.I
den store boks sætter du nu den kopierede HTML-kode ind. Klik på Gem ændringer.
På din blog lægger nu det første billede i albummet og klikker man på det blvier man overført til hele
web-albummet.
Billeder som du lægger på din blog, bliver automatisk overført til dit Picasa webalbum.