Vejledning til Google Docs

 

Log ind med gmail
Begynd med at logge ind på din google-konto på: www.google.dk

med dit brugernavn (din gmail) og dit password.

Klik på Min konto

 

Google konto-oversigt

 

1) Vælg Dokumenter under Mine tjenester

 

2) hvis du ikke kan se Dokumenter under Mine tjenester, skal du først vælge mere... under Prøv noget nyt.

Her finder du en hel masse smarte google-funktioner, bl.a. (i spalten længst til højre) Docs. Vælg dette.

 

Google Docs
Hermed åbner Google Docs, der er et lille tekstbehandlingsprogram.

Mange funktioner ligner Word, mens andre er anderledes - og andre ikke findes.

 

Start med at åbne et nyt dokument ved at klikke på Ny og vælge Dokument.

 

Øverst (lige under Google-logoet) kan du give dit dokument et navn ved at klikke på teksten:

Ikke navngivet. Skriv en lille tekst og gem dokumentet ved at vælge gem og luk i højre side.

 

Google Docs gemmer også dokumenter automatisk mens du arbejder.

 

Mappelisten
Alle dokumenter du opretter gemmes i mappen Oprettet af mig under Alle elementer,

men du kan også flytte dem til mapper og undermapper, du selv opretter under Alle mapper.

Under Delt med.. vil du kunne se hvilke dokumenter du har delt med andre - og hvem du har delt med!

 

Del

Find dit gemte dokument igen, åbn det og skriv noget mere til.
I højre side finder du knappen Del. Klik på den for at åbne nyt vindue, hvor du kan tilføje dem,

du vil dele med. Skriv email-adressen på den person du vil dele med i det lille hvide felt, eller vælg

mellem kontaktpersoner ved at klikke på linket: Vælg mellem kontaktpersoner. 

 

Klik Inviter aktive brugere for at invitere den pågældende til at dele (og skrive i) dit dokument.

(Passive bruger kan ikke redigere, men kun SE dokumentet)

Der fremkommer nu et lille vindue med besked om, at der sendes en email for at invitere den

pågældende bruger, og du har mulighed for at skrive en lille besked.

 

Nu får den kan den pågældende en mail med et link. Klikke han/hun på linket er der adgang til at

ændre i dit dokument - tilføje, rette, osv. - og gemme ændringerne.

 

For at gå tilbage til dokumentet skal du klikke på fanebladet Rediger

 

Word-dokumenter i Google Docs
Du kan uploade word-dokumenter til Google Docs.

 

Klik på Upload

Brug gennemse for at finde dit word-dokument. Vælg dit dokument.

Klik på Åbn. Dokumentet overføres nu til feltet i Google Docs

Giv det evt. et nyt navn til brug i Google Docs.

Klik Overfør fil.

 

Word-dokumentet overføres nu til Google Docs, hvor ligger som en kopi, du kan arbejde videre med,

og evt. dele med andre eller offentliggøre.

(Det originale word-dokument ligger stadig på din pc - uændret)

 

Offentliggør

Du kan offentliggøre et åbent dokument ved at klikke på fanebladet Offentliggør - i højre side.

Sæt hak i: Offentliggør automatisk igen, når der er foretaget ændringer,

så bliver dokumentet opdateret hver gang det ændres, meget praktisk!

 

Klik på knappen: Offentliggør dokument

 

Du får nu en url (hjemmeside-adresse) hvor dokumentet kan ses.

Denne url kan du f.eks. sende til andre pr. mail, eller indsætte på din blog som link.

Så kan alle se dit dokument, men ikke ændre i det.

 

For at gå tilbage til dokumentet skal du klikke på fanebladet Rediger

 

23 ting Holbæk
Alle vejledninger til 23 ting Holbæk er lavet som Google Docs dokumenter, der første er

delt mellem Marianne og Tina, og siden er offentliggjorte og gjort tilgængelige som link

på 23 ting Holbæk - bloggen.