Vejledning til del.icio.us

 

En udmærket grundig vejledning til del.icio.us, forsynet med illustrationer finder du på: http://23t.blogspot.com/2007_12_02_archive.html 

Den er udarbejdet af Carsten Bo Vilhelmsen, Taarnby Biblioteker. 

 

Her følger en alternativ ”Readers’ Digest”-vejledning til de, der vil hurtigt i gang: 

 

1.

Gå til http://del.icio.us/ for at oprette dig selv som bruger

 

2. 

Klik i højre øverste hjørne på "Register" – (så kommer du til: https://secure.del.icio.us/register, som er en sikker webside, da adressen starter med: https) 

 

3.

Her udfyldes brugernavn (det anbefales at genbruge brugernavn fra Blogger mv.), dit fulde navn (brug evt. pseudonym, hvis du bare vil øve dig), password (genbrug!) og e-mailadresse (brug din gmail-adresse) + de bogstaver der vises (de er der for at undgå spammere).

 

4.

Klik på knappen ”Install Buttons Now”. Gem installationsprogrammet på harddisken (fx skrivebordet) og klik på det der. Alternativt kan du, hvis du har Yahoo e-mail installere en Yahoo Toolbar.

 

5.

Åbn din indbakken i din Gmail-konto og aktiver del.icio.us ved at klikke på aktiveringslinket.

 

6.

Ved derefter at klikke på ”your bookmarks” åbner siden med plads til dine private bogmærker.

 

7.

Nu er du klar til at gemme bogmærker (foretrukne, favoritter) i del.icio.us.

Når du er på en side, du gerne vil gemme, skal du vælge "del.icio.us-ikonet" ved at klikke på >> til højre for Hyperlinks i din værktøjslinje. Du vælger ”Bookmark this on del.icio.us”. Så popper der et vindue op, hvor følgende er udfyldt eller kan udfyldes

1.   URL (=adresse i værktøjslinjen)

2.   Description (=titel på hjemmesiden. Kan evt. ændres, hvis den er upræcis eller fx ønskes oversat til dansk)

3.   Notes (=noter eller en beskrivelse af indholdet. Udfyldes efter behov)

4.   Tags (=emneord i den form og det omfang du finder dem nyttige. Lav mellemrum imellem; hvis emnet består af flere ord vil jeg foreslå at skrive dem sammen uden mellemrum, men med + fx Slagelse+Bibliotekerne).

Til sidst klikkes på ”Save”

 

8.

Du har mulighed for at importere dine hidtidige bogmærker fra Foretrukne (eller Favoritter eller hvad den kaldes i din browser). Det anbefales, især hvis du har mange bogmærker, at du forinden rydder op og tjekker om bogmærkerne stadig virker. Fra en vilkårlig netside (i Internet Explorer) vælger du under Filer ”Importer/eksporter”. Vælg eksporter foretrukne. Gemmes som fil bookmark.htm i mappen Dokumenter (hvis du ikke vælger skrivebord eller en anden mappe). 

 

9.

Du går ind på del.icio.us og vælger ”subscriptions”, dernæst ”edit” (i højre side). Under Bookmarks vælger du ”import/upload”.  Find “2. Import the file to del.icio.us”  og gennemse indtil du finder filen bookmark.htm. Efter importen kan du tilføje tags efter behov (og temperament). Du vil endvidere kunne se, hvor mange andre der har de samme bogmærker og kunne genbruge deres oplysninger.

  

Husk at skrive på bloggen om dine oplevelser. 

 

Fremover kan du tilføje bogmærker ved at vælge ikonet TAG til højre for Hyperlinks i værktøjslinjen. 

 

Du kan vælge om dine bogmærker skal være private (se fx http://del.icio.us/bibliothekaren) eller offentlige (se fx http://del.icio.us/laendemendeligud/).