Vejledning til Google Docs

1. Gå til siden: http://docs.google.com/

 

2. Log ind med din Google konto, altså det samme brugernavn og password, som du bruger til bl.a. din Gmail og blog - og du er i gang

 

3. Hvis der er engelsk dialog: Klik på Settings øverst til højre.

Vælg Dansk. Indstil også tidszonen til GMT +1.00 Copenhagen. Så er det nemmere at overskue, hvornår et dokument er oprettet og redigeret. Klik på Gem for en sikkerheds skyld.

 

4. Klik på Ny. Vælg Dokument.

 

5. Man starter op på Rediger-fanebladet - klar til at skrive. Hvis fantasien svigter, så lav evt. en arbejdsbeskrivelse. Så kan du under punkt 9 invitere samarbejdende kolleger til at bidrage med guldkorn til dokumentet.

 

6. Hvis man ønsker at give dokumentet en overskrift i store typer, klikkes der på Stil. Vælg f.eks. Overskrift 3 (Standard). Der skiftes automatisk til almindelig skrift, når du skifter linie.

Det er let at foretage alle de grundlæggende funktioner, herunder opstilling med punkttegn, og du skal bare klikke på knapperne på værktøjslinjen for at få fed skrift, understregning, indrykning, ændring af baggrundsfarve osv.

Prøv dig frem og regn med at det stort set er som i Word, bare med  lidt færre muligheder.

 

7. Prøv at skifte til fanebladet "Indsæt". Her kan du bl.a. indsætte tabeller, billeder, sidehoved og sidefod, ligesom i Word.

 

8. Skift tilbage til Rediger. Lav stavekontrol på dit dokument ved at klikke på det grønne ABC-flueben. Evt. stavefejl vil være gule. Klik på dem for at se forslag til anden stavemåde. Eller for at føje til ordbog.

Et dokument gemmes automatisk ca. hvert andet minut, men du kan også vælge at klikke på diskette-ikonet til venstre i værktøjslinjen. Så er du helt sikker på at det sidste er blevet gemt inden du lukker dokumentet ned.

 

9. Klik på Del og inviter nogle af dine kolleger til at bidrage til dit dokument ved at skrive deres Google konto mailadresser. Adskil adresserne med komma, hvis du vil dele med flere.

Inviter dem som aktive brugere. Ellers kan de ikke redigere i dokumentet.

Alle, du har inviteret, har adgang til filen, så snart de logger ind, og flere personer kan foretage ændringer samtidig.

Man kan også offentliggøre et dokument. Så får det sin egen egen webadresse og man kan linke til url'en forskellige steder fra, sådan at andre kan komme til at se dokumentet også selvom de ikke har en Google konto.
 

10. Omdøb evt. dit dokument ved at klikke på filnavnet, som står øverst til venstre.

Skift til fanebaldet Revisioner for at se tilføjelser og rettelser. Skift tilbage til Rediger for at skrive videre.

 

11. Forlad dokumentet og kom tilbage til oversigten over alle dine dokumenter ved at klikke på Dokumenter Startside.